INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Donau gruppe-tur med MS Arlene II

Cykelkrydstogt på Donau, Passau - Wien - Passau

Gammel tur i ny forklædning. Denne smukke tur sejles af den nye båd på Donau: MS Arlene II. Turen byder på nem cykling ad bilfri cykelstier mellem Passau og Wien og er med dansk rejseleder. 

In stock
Travel Code
KR-77
Det kan du glæde dig til

Vi tilbyder igen i år denne populære gruppetur! Glæd dig til en smuk tur langs Donau på denne seniorvenlige grupperejse til skønne Donaudal, hvor vi bor ombord på flodbåden MS Arlene ll. Vi cykler ad herlige bilfrie cykelstier fra Passau til Wien, den allersmukkeste strækning langs Donau. Rejsen inkluderer fly fra København og transfer til båden. Der er dansk turleder med på rejsen, og det står dig frit for om du cykler med turlederen, på egen hånd eller i små grupper.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. København - Passau
Afrejse midt på dagen med direkte fly fra København til München. Bustransfer til den flotte by Passau, som er kendt for stedet hvor de tre floder Donau, Inn og Ilz løber sammen. Vi tager direkte til båden og checker ind. Velkomstdrink og første middag ombord. Båden bliver i Passau natten over. 

2. dag. Passau "Great loop" - Linz, cykling ca. 52 km
Den første skønne cykelstrækning går forbi Mühlviertel bjergene, som falder smukt og stejlt ned mod Donauflodens bredder. I Trappist-klosteret ved Engelhartszell kan I evt. få en forfriskning i form af en af de specielle likører eller øl, som de brygger her. Ved Schlögen slynger Donau sig 180 grader i et fantastisk betagende landskab, hvor vi sejler med en af de små cykelfærger over til den anden bred. I Obermühl går vi igen om bord på skibet for så at sejle den sidste strækning til Linz, denne store og smukke by, hvor vi har kajplads lige ved centrum og det fantastisk flotte torv, som ligger lige til en dejlig spadseretur. Mulighed for udflugt med det lille gule ”tog” Linzer City Express.

3. dag. Linz – Mauthausen - Grein, cykling ca. 36-42 km
Tidlig morgen sejler vi til Mauthausen. Mulighed for at lave en afstikker op til Mauthausen konzentrationslejr der ligger på en bakketop over byen. Fra Mauthausen går cykelturen langs med Donaufloden igennem grønne engdrag, forbi campingpladser og typisk østrigske, blomstersmykkede huse. Ønsker I en lidt længere cykelrute, kan I cykle via borgen "Clam" i baglandet Strudengau. Hele dagen oplever vi et afvekslende landskab forbi majsmarker og skov. Dagens etapemål er den lille, fortryllende by Grein med Østrigs ældste teater og borgen Greinburg. Mulighed for guidet rundtur på borgen Greinburg (tilkøbes ombord). 

4. dag. Grein – Melk - Tulln, cykling ca. 50 km
Dagens cykeletape går gennem det vildsomme Strudengau område, hvor floden flere steder er ret smal og med kraftige strømninger. I gamle dage en frygtet strækning af søfolk. Derfra gennem området Nibelungengau med gamle byer og borgruiner til de 2 byer Emmersdorf og Melk, som er forbundet med en bro. Melk er specielt kendt for det pragtfulde barokke kloster “Stift Melk”, som ligger højt og flot på bakkedraget ved byen. Fra Melk nyder vi sejladsen og solnedgangen på vej gennem den flotte vindal Wachau til dagens destination blomsterbyen Tulln.

5. dag. Tulln – Wien/Nussdorf (eller Korneuburg), cykling ca. 35 km 
En nem dagsetape ind til det smukke Wien. Umiddelbart før vi kommer til hovedstaden, ligger Klosterneuburg som et pragtfuldt barokt bygningsværk med den 900 år gamle kuppel og et vidunderligt guldsmedehåndværk fra middelalderen. Kort før ankomst til skibskajen i Wien-Nussdorf kommer vi til den lille "heurigen" landsby Kahlenbergerdorf, hvor I kan nyde en dejlig slentretur gennem vinmarkerne med en vidunderlig udsigt til millionbyen, Wien. Udflugt med bus og til fods rundt i Wien sen eftermiddag (tilkøb) 

6. dag. Fridag i Wien
I kan bruge denne dag på flere måder afhængig af lyst og interesse. Der tilbydes en meget interessant, guidet cykeltur rundt i Wien med engelsk- eller tysktalende guide (tilkøb). I kan også vælge en bytur på egen hånd i Wien. Og/eller I kan tage på en cykeltur til wienernes bilfri ferieparadis, Donauinsel, en kunstig ø midt i floden med cykelstier på kryds og tværs, bademuligheder og hyggelige rastepladser overalt. Om aftenen kan I vælge tilbuddet om koncertbilletter inkl. bustransport til den populære Wiener-koncertaften med et potpourri af musik, opera og ballet. Om natten sejler båden til Krems.  

7. dag. Wachau - Emmersdorf, cykling ca. 35 km 
I dag starter den sidste og utroligt smukke cykeletape igennem et af Østrigs allerflotteste landskaber. Her oplever vi den gamle landsby, Dürnstein med borgen på bjergtoppen og de krogede, gamle gader med de toppede brosten, skønne vinmarker, flotte udsigter og små vinlandsbyer med hyggelige Gasthöfe og heurigen. Dette er ”hjertet” af Wachau, hvor vi kan smage på den lokale Marillenlikør (abrikos) eller måske blot nyde stemningen her, før vi i Emmersdorf igen går om bord på båden for at sejle tilbage mod Passau. Denne sidste aften er der gallamiddag om bord.

8. dag. Passau. Check-ud
Ved morgenmaden kan I nyde den sidste skønne sejlads gennem Donaudalen, inden vi ankommer til Passau midt på formiddagen. Bussen henter os og kører os retur til München lufthavn, hvorfra vi flyver til København. 


Forbehold for programændringer:
Programændringer kan forekomme undervejs pga. fx vandstand i floden, ændrede kajpladser grundet fortrinsret til erhvervstrafik, reparationsarbejder på sluser og broer, m.m. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage visse strækninger med bus.

Sværhedsgrad 1

Den samlede cykelstrækning er på ca. 200 km i virkelig nemt og fladt terræn langs med floden. De fleste dage er der mulighed for at vælge en rute på den ene eller anden side af floden. Cykelruterne der går væk fra flodbredden kan være mere kuperet og det kan være nødvendigt at stå af og trække cyklen. Dagsetaperne er fra ca. 35 til 50 km. 

Der udleveres gode, detaljerede cykelkort (1 sæt pr. kahyt), så det er nemt at finde vej. Desuden holder bådens rejseleder hver dag informationsmøde på engelsk og tysk omkring morgendagens cykeletape, og den danske rejseleder oversætter for dem der ikke er så gode til det sproglige. Ruby-turlederen tager også med ud på cykelruterne hver dag. Man kan vælge at cykle sammen med den danske turleder eller cykle på egen hånd eller i små grupper. Mange vil gerne følges med turlederen den første dag, men som regel cykler folk mere spredt i løbet af ugen og vælger de ruter, der passer bedst til dem. 

Cykelstierne er på næsten hele strækningen asfalteret og helt uden biltrafik, så du rigtig kan nyde udsigt, natur og den rene, klare luft fra cykelsadlen uden bilstøj. 
Absolut et cykelkrydstogt, der kan anbefales til alle med forskellig kondition og krav til mere eller mindre afslapning og aktivitet i ferien.

Indkvartering

MS ARLENE II blev i vinteren 2017-18 renoveret til et 4-stjernet skib. På øverste dæk ligger panorama-salonen og på hoveddækket finder du restauranten (begge med aircondition). Det delvist overdækkede soldæk har fin plads til gæsterne til at se landskabet glide forbi og til opbevaring af cyklerne. 
Standardkahytterne har 2 enkeltsenge og har en størrelse på ca. 10-11 m².
Alle kahytter er udstyret med eget bad og toilet, hårtørrer, tv, pengeskab (depositum) og air-condition. 

Øverste dæk: Alle kahytter på øverste dæk har store panoramavinduer, som kan åbnes. På øverste dæk er der 8 suiter på ca. 15 m² med 2 enkeltstående senge, et lille siddeområde, fransk balkon og glasskydedøre. Enkeltkahytterne ligger på øverste dæk og har en størrelse på 8-9 m². 
Hoveddæk: Kahytterne på hoveddækket har mindre vinduer, som ikke kan åbnes.

Skibet har plads til 98 passagerer men pladsen føles aldrig trang da man som regel er spredt ud over hele skibets fællesarealer. 

Det er muligt at opgradere til en premium kahyt på øvredæk (mod tillæg og er på forespørgsel).  

Cykel og cykeludstyr

På denne tur er en unisex-cykel (lav indstigning) med 7 gear inkluderet i prisen. Vælg mellem en cykel med kun håndbremsere, eller en med fod- og håndbremsere. Det er også muligt at leje elcykel (begrænset antal – book i god tid). Sammen med cyklen udleveres en vandafvisende cykeltaske, lås, pumpe, ét sæt lappegrej og ét sæt kortmateriale per kahyt.  

Hvordan kommer jeg frem?

5. august 2019. Udrejse fra Kastrup omkring middag, ankomst til München om eftermiddagen. 

12. august 2019. Hjemrejse München omkring kl. 17:00, ankomst til Kastrup om aftenen. 

Flytider er med forbehold for ændringer. 

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Donau gruppe-tur med MS Arlene II
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flybillet København-München lufthavn tur/retur
  • Bustransfer München Lufthavn-Passau tur/retur
  • Ophold i udvendig dobbeltkahyt med klimaanlæg og eget bad/toilet
  • Daglig kahytrengøring
  • Helpension på båden- morgenmad, frokostbuffet eller madpakke, 3-retters aftenmenu
  • Daglig kaffe og kage
  • 4-retters festmiddag og underholdning sidste aften
  • Velkomstmøde og velkomstdrink
  • Udførlig afrejseinformation på dansk
  • Leje af cykel med 7 gear og cykeltaske
  • Detaljerede cykelkort
  • Guidebog med beskrivelser af rute, seværdigheder og praktiske informationer
  • Engelsk-/tysktalende rejseleder om bord
  • Dansk turleder
  • Daglige informationsmøder
  • Havnegebyrer.


Ikke inkluderet i prisen:

  • Drikkepenge
  • Flodbåde når I skal krydse floden. Beregn 2-3 euro pr. overfart (i alt ca. 100 kr. for hele ugen)
  • Udflugter (bl.a. koncertaften i Wien) – beskrives i afrejseinformationen; bestilles og betales ombord.

Tillæg (Se priser på bestillingssiden):

  • Opgradering til elcykel (på forespørgsel) 
  • Afbestillings- og rejseforsikring.

Drikkepenge:
Turprisen er excl. drikkepenge. På krydstogter i det hele taget er det normalt med drikkepenge til mandskabet. Niveauet er ca. 5 euro pr. person pr. dag, og der er som oftest klargjort en konvolut i kahytten til drikkepengene eller de kan lægges i et glas i baren.

Kør-selv-rabat: 1.500 kr. (turen starter og slutter i Passau).

Gå til toppen af siden