Se også turen fra Amsterdam til Brügge her
Dag 1. Ankomst til Brügge, cykling ca. 11 km/Brügge - Gent, cykling ca. 15 km
Fluvius: Check-in på båden mellem kl. 13 og 14. Efter et velkomstmøde med besætningen er det tid til en kort cykeltur i landskaberne omkring Brügge. Efter middagen vil der være en guidet gåtur rundt i Brügge. Båden bliver liggende i Brügge natten over.
Magnifique: Check-in på båden mellem kl. 13 og 13:30. Efter et velkomstmøde med besætningen er det tid til en kort cykeltur i landskaberne omkring Brügge. Under aftensmaden sejler skibet til Gent.
Dag 2. Brügge - Gent, cykling ca. 57 km/Gent - Dendermonde el. St. Amands, cykling ca. 40 km
Fluvius: En klassisk cykelrute mellem to vidunderlige byer. Du følger Gent-Oosteende-kanalen igennem typisk, flamsk landskab med skovstrækninger, grønne enge og igennem små landsbyer. Byen Gent var i middelalderen kendt for sin handelsvirksomhed, og har en pragtfuld bilfri bydel, en flot borg i bymidten samt mange hyggelige kanaler, som løber igennem denne herlige bys centrum. Båden har overnatningsstop ved slusen Merelbeke, en lille forstad til Gent.
Magnifique: Morgenen tilbringes i Gent. Senere cykler I gennem et af naturhøjdepunkterne på turen, nemlig landskabet langs Schelde floden på vej til Dendermonde. Båden lægger til i St. Amands for natten.
Dag 3. Gent - Dendermonde el. St. Amands, cykling ca. 40 km/St. Amands - Antwerp, cykling 32 km
Fluvius: Dagens cykeletape kan være med ændringer, afhængig af tidevandet ved floderne Schelde og Dender. Men turen er planlagt fra slusen Merelbeke, langs med Scheldekanalen igennem småbyer som Wichelen, Berlare og Appels, indtil du kommer til den hyggelige by Dendermonde med det pragtfulde, typisk flamske ”Grote Markt” (torvet) midt i byen. Her er det oplagt at nyde en af de gode og kendte belgiske øl på en af de mange, hyggelige caféer. Der er overnatningsstop i Dendermonde eller i St. Amands.
Magnifique: I cykler videre langs Schelde og videre gennem Temse regionen. Havnebyen Antwerp, der er dagens mål, er kendt som diamantbyen og den berømte maler Rubens’ fødeby. Aftenen bør nydes med sightseeing i denne interessante og smukke by.
Dag 4. St Amands/Dendermonde - Temse - Antwerpen, cykling ca. 48-63 km/ Antwerp
Fluvius: I følger floden Schelde via Temse til Antwerpen. I følger de smukt anlagte cykelstier langs med floden, indtil I når til dagens etapemål, havnebyen Antwerpen. Byen er kendt som diamantbyen og den berømte maler Rubens’ fødeby. Aftenen bør nydes med sightseeing i denne interessante og smukke by.
Magnifique: Skibet bliver i Antwerp hele dagen og natten. Det betyder at I har hele dagen til at gå på oplevelse i byens kultur, brosten og flamske barokke mesterværker. Besøg f.eks. det berømte ølbryggeri, De Koninck eller museet, Aan de Stroom. Aftensmaden er på egen hånd i dag, så hvorfor ikke prøve kræfter med én af byens mange gode restauranter.
Dag 5. Antwerpen – Tholen – Dordrecht, cykling ca. 20-36 km
Fra Antwerpen går turen over grænsen til Holland, og gennem den enorme sluse Kreekrak til skovområdet Wouwse, inden I når den tidligere fiskerlandsby Tholen i provinsen Zeeland. I Tholen går I igen ombord og sejler til den smukke by og en Hollands ældste byer Dordrecht, hvor der er overnatningsstop. Undervejs passeres den imponerende Volkerak sluse.
Dag 6. Dordrecht - Kinderdijk - Vianen, cykling ca. 57 km
Dagens store oplevelse er de 19 vindmøller på rad og række ved Kinderdijk. Den første strækning på dagens etape tager du med vandtaxaen til Alblasserdam (ca. 10 min.). Herfra er der kun en kort tur til Hollands mest berømte vindmøller. Møllerne blev opført i det 18. århundrede for at pumpe vand ud af det lavtliggende område. Når du evt. har besigtiget en af de møller, som er åben for publikum, går det videre langs med floden Lek til byen Schoonhoven, som er meget kendt for sin sølvsmedekunst. Sidste strækning går til etapemålet, fæstningsbyen Vianen, hvor du så finder frem til dit flydende hotel og aftensmaden ombord efter en begivenhedsrig dag.
Dag 7. Vianen - Breukelen - Amsterdam, cykling ca. 36-46 km
På denne sidste dag ombord kan du nyde en morgensejlads til byen Breukelen, hvor du finder din cykel frem til denne uges sidste cykeletape. Langs med floden Vecht cykler du nu i et herligt ferieområde syd for Amsterdam. Helt tilbage fra det 17. århundrede er dette område kendt som de rige Amsterdam-beboeres ferieparadis. Store gamle villaer, blomsterfyldte parker og små slotte skifter med flotte landskabsscenerier via landsbyerne Nieuwersluis, Loenen og Vreeland. I Nightevecht har du mulighed for at besøge et osteri, før du til sidst cykler gennem den historiske by Muiden. Du cykler langs med Amstel-floden, indtil du når Amsterdam, byen med de "1000 kanaler", hvor man må opleve den klassiske kanalrundtur. Her har du sidste overnatning på båden.
Dag 8. Check- ud
Hjemrejse efter morgenmaden.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.