INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Holland og Belgien på samme tur

Cykelkrydstogt gennem det flade Holland og Flandern

To af Europas flotte kulturbyer, Amsterdam og Brügge krydret med daglige cykelture i cykellandet Holland og franskpræget charme i Flandern med de gamle byer som bl.a. Gent og Brügge. Det klassiske skib MS Fluvius er dit flydende hotel. Med cykelguide. 

In stock
Travel Code
KR-64
Det kan du glæde dig til

Med hotel flodbåden MS FLUVIUS oplever du charmerende floder og kanaler i det flade Holland, spændende storbyatmosfære i Amsterdam og den helt vidunderlige by Brügge i Belgien med de mange kanaler og de farverige, karakteristiske husfacader.

Belgien og netop Flandern-området med de gamle byer, Gent og Brügge er et fantastisk cykel område med fransk charme og alle de gode belgiske gourmet-specialiteter som muslinger, pommes frites, vafler, chokolade og de hundredevis af forskellige, populære belgiske øl-sorter. 

I Holland krydser du det enormt store og vandrige Rhinen-delta med de store floder og grønne marskområder. Men du cykler også langs smalle kanaler, passerer gamle vindmøller på stribe og oplever charmerende byer med vidt forskellig kultur. Dertil den imponerende grænseby, Antwerpen, som er kendt for sine mange diamantsliberier og den store havn. 

Du har god tid både ude på cykelruten og i de spændende byer, hvor båden har overnatningstop. Og du bestemmer helt selv hvor meget og hvor lidt du vil cykle. Dit flydende hotel følger med hele ugen, - hver dag en ny havn, hvor du kan gå på opdagelse og sightseeing, ligegyldigt om du har tilbragt dagen ude på cykelruten eller bare slappet af på soldækket på båden.

Dagsprogram

DAGSPROGRAM FRA BRÜGGE TIL AMSTERDAM


Dag 1. Ankomst til Brügge, cykling ca. 11 km 
Check-in på båden mellem kl. 13 og 14. Efter et velkomstmøde med besætningen er det tid til en kort cykeltur i landskaberne omkring Brügge. Efter middagen vil der være en guidet gåtur rundt i Brügge. Båden bliver liggende i Brügge natten over.

Dag 2. Brügge - Gent-Merelbeke, cykling ca. 57 km.
En klassisk cykelrute mellem 2 vidunderlige byer. Du følger Gent-Oosteende-kanalen igennem typisk,flamsk landskab med skovstrækninger, grønne enge og igennem små landsbyer. Byen Gent var i middelalderen kendt for sin handelsvirksomhed og har en pragtfuld, bilfri, gammel bydel, en flot borg i bymidten samt alle de mange hyggelige kanaler midt igennem denne herlige bys centrum, hvor båden har overnatningsstop ved slusen Merelbeke, en lille forstad til Gent.

Dag 3. Gent - Dendermonde / St Amands, cykling ca. 40 km
Dagens cykeletape kan være med ændringer, afhængig af tidevandet ved floderne Schelde og Dender. Men turen er planlagt fra slusen Merelbeke langs med Scheldekanalen igennem småbyer som Wichelen, Berlare og Appels indtil du kommer til den hyggelige by Dendermonde med det pragtfulde, typisk flamske ”Grote Markt” (torvet) midt i byen. Her er det oplagt at nyde en af de gode og kendte belgiske øl på en af de mange, hyggelige caféer. Der er overnatningsstop i Dendermonde eller i Sint Amands.

Dag 4. St Amands/Dendermonde - Temse - Antwerpen, cykling ca. 48-63 km
I følger floden Schelde via Temse til Antwerpen. I følger de smukt anlagte cykelstier langs med floden, indtil I når til dagens etapemål, havnebyen Antwerpen. Byen er kendt som diamantbyen og den berømte maler Rubens’ fødeby. Aftenen bør nydes med sightseeing i denne interessante og smukke by.

Dag 5. Antwerpen – Tholen – Dordrecht, cykling ca. 20-36 km 
Fra Antwerpen går turen over grænsen til Holland og gennem den enorme sluse Kreekrak til skovområdet Wouwse inden I når den tidligere fiskerlandsby Tholen i provinsen Zeeland. I Tholen går I igen ombord og sejler til den smukke by og en Hollands ældste byer Dordrecht, hvor der er overnatningsstop. Undervejs passeres den imponerende Volkerak sluse. 

Dag 6. Dordrecht - Kinderdijk - Vianen, cykling ca. 57 km
Dagens store oplevelse er de 19 vindmøller på rad og række ved Kinderdijk. Den første strækning på dagens etape tager du med ”Waterbussen” til Alblasserdam (pris ca. 4 €). Herfra er der kun en kort tur til Hollands mest berømte vindmøller. Møllerne blev opført i det 18. århundrede for at pumpe vand ud af det lavtliggende område. Når du evt. har besigtiget en af de møller, som er åben for publikum, går det videre langs med floden Lek til byen Schoonhoven, som er meget kendt for sin sølvsmedekunst. Sidste strækning går til etapemålet, fæstningsbyen Vianen, hvor du så finder frem til dit flydende hotel og aftensmaden ombord efter en begivenhedsrig dag.

Dag 7. Vianen - Breukelen - Amsterdam, cykling ca. 38-48 km
På denne sidste dag ombord kan du nyde en morgensejlads til byen Breukelen, hvor du finder din cykel frem til denne uges sidste cykeletape. Langs med floden Vecht cykler du nu i et herligt ferieområde syd for Amsterdam. Helt tilbage fra det 17. århundrede er dette område kendt som de rige Amsterdam-beboeres ferieparadis. Store, gamle villaer, blomsterfyldte parker og små slotte skifter med flotte landskabsscenerier via landsbyerne Nieuwersluis, Loenen og Vreeland. I Nightevecht har du mulighed for et besøg på et osteri, før du til sidst cykler gennem den historiske by Muiden og langs med Amstel-floden, indtil du når Amsterdam, byen med de "1000 kanaler", hvor man må opleve den klassiske kanalrundtur. Her har du sidste overnatning på båden.

Dag 8. Check- ud 
Hjemrejse efter morgenmaden.


DAGSPROGRAM FRA AMSTERDAM TIL BRÜGGE

Dag 1. Ankomst til Amsterdam, cykling ca. 5-15 km

Check-in kl. 13.00. Afgang fra Amsterdam allerede kl. 14.00 sejler båden ud på den første etape til Vianen, en lille befæstet landsby ved floden Lek. Herfra kan du cykle en lille rundtur.

Dag 2. Vianen–Schoonhoven –Kinderdijk -Dordrecht, cykling ca. 56 km
Først går turen til sølvsmedekunstens by, Schoonhoven. I fortsætter gennem regionen Alblasserwaard langs floden Lek til Kinderdijk, nok den mest kendte vindmøllepark i Holland med 19 vindmøller på rad og række. Et fantastisk flot ”skue” midt i marskområdet. Møllerne blev opført i det 18. århundrede for at pumpe vand ud af det lavtliggende område. Når du evt. har besigtiget en af de møller, som er åben for publikum, går det videre til Alblasserdam, hvorfra du tager vandbussen (ca. 10 min/ 4 €) til Dordrecht, en af de ældste byer i Holland.

Dag 3. Dordrecht – Tholen - Antwerpen, cykling ca. 20-36 km
Dagen starter med en interessant sejltur til Tholen, som i gamle dage var en ø, men nu landfast med fastlandet.. Herfra op på cyklen og gennem skovområdet Wouwse til det enorme slusekompleks Kreekrak. Programmet kan variere lidt fra tur til tur afhængigt af tidevandet.
Sejlads til Antwerpen, den store og pragtfulde havneby, mest kendt for sine talrige diamantsliberier og således hovedsæde for Europas diamantindustri, men Antwerpen er også den berømte maler Rubens fødeby.

Dag 4. Antwerpen – Dendermonde, cykling ca. 48-64 km
Efter morgenmaden cykler I fra havnen ad en smuk cykelrute langs den maleriske tidevandsflod Schelde. Det er uden tvivl et af de naturmæssige højdepunkter på turen. I ender i middelalderbyen Dendermonde med det skønne, store torv. 

Dag 5. Dendermonde – Gent - Merelbeke, cykling ca. 52 km
Herlig cykling mellem Dendermonde og Gent. Hele tiden følger du den store flod Schelde som løber igennem typisk flamske landskaber på gode cykelstier, hvor mange veje løber tæt op ad snorlige kanaler. Her kan du møde og overhale en hjuldamper, og her går det igennem små landsbyer med toppede brosten undervejs. Gent er en livlig universitetsby med en rig fortid. En vigtig handelsby i middelalderen med intim og hyggelig atmosfære. Om eftermiddagen har du mulighed for at opleve byen lidt mere eller at shoppe i det livlige centrum. Byen blev grundlagt i romertiden, hvor floderne Leie og Schelde løber sammen. Den bekvemme beliggenhed har i årenes løb medført stor velstand, der kulminerede i slutningen af 1300-tallet og begyndelsen af det 14. århundrede. Tekstilindustrien bragte stor rigdom. The Cloth Hall (1425) var stedet hvor tekstilhandlere mødtes. Hovedkirken er St. Bavo-katedralen, som er bygget i forskellige tidsaldre og i de forskellige tilsvarende stilarter. I katedralen er der nogle mesterværker af middelalderkunst, bl.a. Jan Beynes' ”Tilbedelse af det mystiske lam" er et af de mest berømte.
Overnatningsstop er ved slusen Merelbeke, ca. 30 min. cykling fra Gent centrum.

Dag 6. Gent - Brügge, cykling ca. 45 km
Dagens cykeletape er i et herligt område imellem 2 helt vidunderlige byer, nemlig Gent og Brügge. Du følger Gent –Ostende kanalen en del af vejen igennem flade områder i Vestflandern. Og når du kommer til Brügge, må der bruges lidt ekstra tid til sightseeing i denne perle af en flamsk by. Smalle kanaler med gamle, restaurerede bygningsværker helt ned til vandet, som summer af små udflugtsbåde på kanalrundfart. Blomstersmykkede husfacader, smalle gader med toppede brosten og små hyggelige caféer, som indbyder til et stop, hvor du så kan nyde hele denne pallette af farvestrålende indtryk.

Dag 7. Rundtur ved Brügge, cykling ca. 38-51 km
Denne dag er der frit valg, om man vil cykle eller blot gå rundt i Brügge. Båden bliver liggende og der er masser at se i Brügge. Men der tilbydes også en flot cykel rundtur ud til Nordsøen i meget skønne landskaber . Via byen Damme til Flanderns smukkeste landsby, Lissewege, med skønne husfacader på begge sider af kanalen, og ren glansbillede idyl. Målet er badebyen, Blankenberge, hvor der er rig mulighed for en dukkert fra den lange sandstrand og et cafébesøg. Når du kan løsrive dig, går turen tilbage til dit flydende hotel til en herlig afskedsmiddag ombord denne sidste aften.

Dag 8. Afrejse fra Brügge
Check-ud og hjemrejse efter morgenmaden

På dagsetaper med flere kilometer-angivelser er det muligt at vælge en kort eller en lang cykeltur. Kilometerangivelserne er vejledende. 
Ret til ændringer af ugeprogram forbeholdes i henhold til vandstand, slusetrafik, tidevand og vejrlig eller andre forhold som vi ikke har indflydelse på. 

Indkvartering

MS Fluvius er en klassisk flodbåd bygget i 2001. Den blev i vinteren 2017-18 lettere ombygget og renoveret.

Båden er i flot stil med en hyggelig spise- og opholdssalon, store panorama vinduer og en veludstyret bar.
Øverst på båden finder du det store soldæk med borde og bænke, hvor du kan slappe af og nyde sejladsen samt de flotte landskabspanoramer, som glider forbi.

hoveddækket er der 14 2-sengskahytter (ca. 11m2) og 1 x 2-sengs kahyt (ca. 10m2). Vinduerne på hoveddækket kan ikke åbnes. 

øvredæk er der 4 premium kahytter (ca. 12m2) med dobbeltseng (140 x 200 cm) med vinduer, som kan åbnes. Der findes også 3 x 2 sengskahytter  (ca. 11m2) med vindue, som ikke kan åbnes. 

Max 2 kahytter pr. afgang kan benyttes som enkeltkahyt. Disse bliver hurtigt udsolgt, så book i særdeles god tid. 
De fleste kahytter findes på hoveddækket. Alle kahytter har eget bad/toilet samt vinduer (ikke koøjer). Til gengæld er der i alle kahytter klimaanlæg. 
Max 44 gæster 

MS Fluvius er en international båd og har gæster fra mange forskellige lande ombord. Sproget ombord er tysk og engelsk. 

Fluvius
Spisesalon/Opholdssalon Premium kahyt - øvredæk Standardkahyt (før renovering)



Sværhedsgrad og kort

Hele cykelruten er på ca. 286-308 km med dagetaper fra 34 til 56 km og mulighed for at afkorte nogle af dagenes etaper. Det er en let rute, hvor der kun i Flandern er få bakkede områder som i Danmark. Etaperne i Holland er helt uden bakker.
Kvaliteten af cykelvejen er ret god. De fleste steder er der asfalteret, og der er kun få lette bakker. Alle med almindelig god kondition kan køre turen. 
Turen her er en guidet tur, hvor den engelsk- og tysktalende cykelguide følger med ud på ruten hver dag. Du bestemmer dog selv, om du vil cykle på egen hånd eller følges med gruppen og cykelguiden, som også gerne giver tips og gode råd.
Ombord får du udleveret rutebeskrivelse og detaljerede cykelkort. 

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Cykler og cykeludstyr

Der er gode unisex lejecykler ombord. Dvs. cykler af damemodel med 7 gear. Har du præferencer for kun håndbremser eller hånd- og fodbremse bedes dette oplyst ved bestilling.
Der følger en cykeltaske med. 


Der kan lejes elcykel i begrænset omfang.


Du kan medbringe din egen cykel, men der medtages kun egne cykler i begrænset omfang på grund af pladsmangel. 

Hvordan kommer man frem

Fly:
Det letteste er at flyve til Amsterdam og Bruxelles. Fra Bruxelles kan man tage tog til Brügge.

Tog:
En god transportform vil også være en togrejse fra Danmark til startbyen, Brügge eller Amsterdam og så hjemrejse direkte fra slutbyen, så sparer du en returtransfer. Henvend dig til DSB-udland i god tid, så er priserne ofte billigere. Undersøg nærmere på www.dsb.dk. Prøv også Deutsche Bahns hjemmeside www.bahn.de
Der er gode togforbindelser fra Bruxelles Lufthavn til Brügge. Turen tager ca. 1½ time og der er togskift i Bruxelles Gare du Noord.

Kør selv:
Vælger du at køre, skal du også selv sørge for P-plads i Amsterdam eller Brügge. Parkeringsmuligheder formidles i afrejseinformatioen, som tilsendes inden afrejse..

Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 17: Startdato 18.04.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.298,- DKK

Uge 18: Startdato 25.04.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 19: Startdato 02.05.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 20: Startdato 09.05.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 21: Startdato 16.05.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 22: Startdato 23.05.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 23: Startdato 30.05.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 24: Startdato 06.06.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 25: Startdato 13.06.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 26: Startdato 20.06.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 27: Startdato 27.06.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 28: Startdato 04.07.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 29: Startdato 11.07.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 30: Startdato 18.07.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 31: Startdato 25.07.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 32: Startdato 01.08.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 33: Startdato 08.08.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 34: Startdato 15.08.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 35: Startdato 22.08.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 36: Startdato 29.08.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 37: Startdato 05.09.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 38: Startdato 12.09.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 39: Startdato 19.09.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.598,- DKK

Uge 40: Startdato 26.09.2020 varighed 7 nætter

Fra 7.298,- DKK
Praktiske Informationer

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning
  • Helpension - morgenmad, madpakke eller let frokost ombord, 3-retters aftenmenu
  • Daglig kahytrengøring med skift af sengetøj ved behov
  • Velkomstdrink
  • Eftermiddagskaffe/-te
  • Dagligt informationsmøde med gennemgang af næste dags rute
  • Tysk-og engelsktalende cykelguide
  • Rutebeskrivelse og detaljeret kortmateriale, 1 sæt pr. kahyt
  • Afrejseinformation på dansk
  • Havne- og slusegebyrer
Prisen inkluderer ikke:
  • Drikkepenge
  • Transport til og fra Danmark

Tillæg:

  • Cykelleje: 610 kr.
  • Elcykel (begrænset antal): 1370 kr.
Sejlretning i 2020:
  • Brügge til Amsterdam: lige uger
  • Amsterdam til Brügge: ulige uger

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Boat Bike Tours og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Boat Bike Tours her. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Gå til toppen af siden