INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Marskland, strande og hyggelige, gamle byer

Cykelkrydstogt i det nordlige Holland med MS Serena – Gruppetur

Et nemt cykelkrydstogt, hvor du cykler på helt fantastiske cykelstier, gennem utrolig smuk natur og gamle fiskerbyer, der får dig til at føle dig på et frilandsmuseum. Rejsen er med dansk turleder.

In stock
Travel Code
KR-63
Det kan du glæde dig til

Tag med på en fantastisk rejse gennem det nordlige Hollands smukke natur. Naturen nord for Amsterdam er utroligt afvekslende, og på denne tur oplever vi inddæmmet, fladt marskland, nordsøøen Texel, sejlads på indsøen Ijsselmeer, klitområder, lange hvide sandstrande, grønne enge, floder og kanaler. Vi besøger også gamle byer som Enkhuizen, Hoorn og Alkmaar med traditionel hollandsk arkitektur. Det er en pragtfuld og afvekslende cykelrute med utallige forskellige oplevelser, i et af Europas allerbedste cykellande. De daglige cykeletaper er overkommelige og kan klares af enhver med helt almindelig kondition. Du kan vælge at følges med turlederen eller cykle på egen hånd.

Denne gruppetur med dansk rejseleder kan du selv vælge om skal være med fly fra Danmark og bustransfer til/fra båden inkluderet, eller kør-selv.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Amsterdam
Har du valgt at købe rejsen inklusive fly, flyver du fra Danmark til Amsterdam og bliver derfra transporteret i bus til skibet. Har du valgt kør-selv, mødes vi ved skibet.
Allerede kl. 17.30 er der afgang til den historiske by Hoorn ved Ijsselmeer, og under sejladsen får du serveret din første middag ombord.

2. dag. Hoorn - Enkhuizen, cykling ca. 20-26 km
Der må være tid til en lille rundtur i Hoorn, forbi de gamle historiske bygningsværker fra 1700-tallet og den charmerende havn, før vi starter på den første cykeletape til Enkhuizen. Enkhuizen har en ganske speciel atmosfære, hvor smalle brostensbelagte passager krydser smalle kanaler, og i Enkhuizen finder du også Zuiderseemuseet, hvor du kan se billeder fra før inddæmningen samt moderne hollandsk kunst. Museet er absolut et besøg værd.

3. dag. Enkhuizen - Lemmer, cykling ca. 32 eller 45 km (rundtur)
Dagen starter med sejlads tværs over indsøen Ijsselmeer til byen Lemmer, der er kendt for sin gamle bykerne med de smukke, traditionsrige hollandske gavlhuse. Cykelturen går rundt i de nærliggende naturområder til Oosterzee Buren, Tjeukemeer, Munnekeburen, Scherpenzeel og Schoterzilj, og herfra tilbage til Lemmer, hvor båden bliver natten over. For de energiske kan der laves en afstikker til verdens største damp-pumpestation, der stadig er i brug. Var det ikke for pumpestationer som denne, ville Holland ligge under vand. 

4. dag. Lemmer - Stavoren, cykling ca. 33 km + sejlads til Oudeschild på øen Texel
En dag med forskellige oplevelser venter. Vi starter med en skøn cykeletape til Sandeler Leijen-søen og igennem herlige skovområder ved Rijsterbos, forbi fuglereservatet Mokkebank til Roode Klif ved Stavoren. Herfra sejler vi til Oudeschild på Nordsø-øen Texel, hvor der er overnatning. En anbefaling fra Ruby Rejser: Prøv en kølig fadøl fra bryggeriet Texels.

5. dag. Texel, cykling ca. 29-70 km
Hele dagen tilbringes på Hollands største ø i Nordsøen, Texel, og der er flere forskellige cykelruter at vælge imellem. Du kan enten vælge en kort cykeltur og nyde strandlivet på Texels lange hvide sandstrande, eller du kan følge med på den længere cykeltur ad den godt skiltede ”Thijsseroute” igennem idylliske landsbyer og skønne fugle- og naturreservater. Et besøg hos sælopdræt-virksomheden ”EcoMare” er også en mulighed i dag. Det er en dag hvor der er frit valg og mange muligheder for forskellige aktiviteter og afslapning. Bryggeriet Texel kan også besøges i dag. Der er afsejling ca. kl. 18 til Den Helder på fastlandet.

6. dag. Den Helder - Sint Maartensvlotbrug - Alkmaar, cykling ca. 25-55 km
Denne dag er der også flere muligheder. Du kan vælge mellem to korte cykeletaper eller én lang. Den første strækning går fra Den Helder, langs med kysten, igennem klitlandskaber og til Sint Maartensvlotburg. Her har båden et lille stop, så vi har mulighed for enten at gå ombord igen, eller først her gå fra borde og cykle til Alkmaar. Du kan også cykle med på hele denne herlige strækning på ca. 55 km.
I Alkmaar er der overnatningsstop.

7. dag. Sejlads Alkmaar - Wormerveer, cykling til Amsterdam, ca. 35 km
I Alkmaar er der fra april til september det store, berømte ostemarked, så båden sejler først ved middagstid til Wormerveer. Her er der et lille stop, så vi herfra kan cykle den sidste strækning ind til Amsterdam. Turen går først til frilandsmusset Zaanse Schans, der byder på gammel hollandsk landsbyidyl med boder som i gammel tid. Her kan du også se hvordan man laver træsko. Vi fortsætter igennem ferieområdet ”Twiske”, før vi når frem til Amsterdam. Har du endnu ikke været på en kanalrundfart i byen, har du nu mulighed for dette (kan tilkøbes ombord).

8. dag. Hjemrejse til Danmark
Udtjekning fra skibet efter morgenmaden. Har du købt rejsen inklusive fly, er der herefter bustransfer til lufthavnen og hjemrejse til Danmark.

Programændringer kan forekomme undervejs pga. fx vandstanden i floden, ændrede kajpladser grundet fortrinsret til erhvervstrafik, reparationsarbejder på sluser og broer, m.m. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage visse strækninger med bus.

Sværhedsgrad 1

Hele cykelstrækningen er på ca. 175-265 km, afhængigt af hvilke ruter du vælger fra dag til dag. De daglige cykeletaper er fra 20 til 70 km. Terrænnet er fladt og uden bakker, så alle i normal kondition kan klare de daglige cykeletaper uden problemer af nogen art. 

Der udleveres gode, detaljerede cykelkort (1 sæt pr. kahyt), så det er nemt at finde vej. Disse oversigtskort indeholder nummererede "knotenpunkte" (knudepunkter), som man cykler efter. Desuden holder bådens rejseleder hver dag informationsmøde på engelsk og tysk omkring morgendagens cykeletape, og den danske turleder oversætter for dem der ikke er så gode til det sproglige. Ruby-turlederen tager også med ud på cykelruterne hver dag. Du kan vælge at cykle sammen med den danske turleder, cykle på egen hånd eller i små grupper. Mange vil gerne følges med turlederen den første dag, mens folk som regel i løbet af ugen cykler mere spredt og vælger de ruter der passer bedst til dem. 

Indkvartering

MS Serena er en stor, flot båd med plads til godt og vel 100 personer. Båden blev fuldstændigt renoveret i sæsonen 2010/2011, så både soldæk, spisesal og opholdssalon med tilstødende bar fremstår med helt nyt inventar i et elegant og smukt design.

Kahytterne er beliggende på øvre dæk og hoveddækket. De er kun 8-9 m2, men her er hvad du har brug for. Kahytterne har enkeltstående senge på gulvet (ingen køjesenge), og pladsen er godt udnyttet. Der er eget bad/toilet til hver kahyt.
Alle kahytter på begge dæk har vinduer der kan åbnes.
Ombord på båden er der gæster af mange forskellige nationaliteter.

Opholdet er inklusive helpension hele ugen, bestående af morgenbuffet, madpakke til dagens cykeltur (eller en lille frokost ombord), eftermiddagskaffe/-te og en 3-retters menu om aftenen.

Cykel og cykeludstyr

En unisex-cykel (damemodel) med 7 gear er inkluderet i rejsens pris. Vælg mellem en cykel med kun håndbremsere eller en med fod- og håndbremsere. 
Det er også muligt at leje elcykel (begrænset antal – book i god tid). 
Sammen med cyklen udleveres en vandafvisende cykeltaske. 
Ved bestilling skal du oplyse din højde, så vi kan reservere en cykel i den rigtige størrelse til dig. 
På denne rejse er det ikke muligt at medbringe egen cykel. 

Hvordan kommer jeg frem?

Køb rejsen inklusive fly fra Danmark og bustransfer til/fra kajpladsen, eller vælg kør-selv.

Fly: 
Flybillet og bustransfer til/fra kajpladsen.

Kør-selv:
Vælger du selv at køre til Amsterdam, er vi behjælpelige med at formidle parkeringsmuligheder byen.
Med tog kan du se tider og priser hos Deutsche Bahn.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Marskland, strande og hyggelige, gamle byer
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Kør-selv fra Danmark (fly kan tilkøbes)
  • Velkomstdrink
  • 7 nætter i udvendig kahyt med eget bad og toilet
  • Helpension (morgenmad, madpakke eller let frokost ombord, 3-retters aftenmenu)
  • Eftermiddagskaffe/-te
  • Daglig kahytrengøring med skift af sengetøj ved behov
  • Cykelleje (7-gears cykel)
  • Daglig informationsmøde med gennemgang af næste dags rute
  • Tysk-og engelsktalende cykelguide
  • Dansk turleder
  • Rutebeskrivelse og detaljeret kortmateriale, 1 sæt pr. kahyt
  • Afrejseinformation på dansk
  • Havne- og slusegebyrer.

Tilkøb (Se priser på bestillingssiden):

  • Flybillet København-Amsterdam tur/retur inkl. bustransfer til/fra båden (UDSOLGT i 2019)
  • Opgradering til el-cykel (uden fodbremse). Begrænset antal – bestil i god tid. 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge.

Bemærkning:
Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden