Dag 1 - Ankomst til Trogir Havn - Solta
Check-in på båden mellem kl. 13-13.30. Båden sejler kl. 14 ud på det første cruise til øen Šolta, hvor vi lægger til for natten.
Dag 2 - Vis
Cykling ca. 31 km
Dagen bliver brugt på at udforske den mest befolkede ø Vis. På grund af militær zoner, har øen været lukket for turister indtil 1995, så der er rig mulighed for at nyde øen og tilbringe endnu en nat der.
Dag 3 - Korčula
Cykling ca. 30 km
Om morgenen sejler vi fra Vis og ankommer til Vela Luka havnen på Korčula. Undervejs smider vi ankeret og der er mulighed for at hoppe en tur i det skønne vand. I Vela Luka er der mulighed for at få en rundtur til landsbyen Blato, der ligesom Rom er bygget på syv bakker, og tilbage til Vela Luka igen hvor vi tilbringer natten.
Dag 4 - Hvar - Stari Grad
Cykling ca. 22 + 20 km.
I dag tager vi på opdagelse på øen Hvar. Hre er det oplagt at gå en lille tur igennem byen inden vi starter med cykelturen. På turen kommer vi forbi små landsbyer og smukke lavendelmarker, frem til Stari Grad på den modsatte side af øen, med en bjergtagende udsigt på vejen ned til byen. Efter frokost cykler vi videre igennem det grønne til havnebyen Jelsa, hvor vi holder pause med kaffe og is og så cykler tilbage til Stari Grad hvor vi overnatter.
Dag 5 - Brač - Postira
Cykling ca. 29 km
I dag sejler vi til øen Brač, som er berømt for sin strålende, dyrebare kalksten, der blandt andet blev brugt til Det Hvide Hus i Washington og Reichstag i Berlin. Efter vi er ankommet, cykler vi mod Postira. Vi cykler ind mod centrum af øen og udforsker det lokale liv og arkitektoniske relikvier, før vi cykler tilbage langs kysten og tilbringer resten af dagen i Postira.
Dag 6 - Omiš rundtur
Cykling ca. 44 km
Mens vi nyder morgenmaden ombord, sejler båden os til Omiš. Her har du mulighed for at vælge mellem to spændende aktiviteter (bemærk: rafting er ikke inkluderet i rejsens pris):
Rafting i Cetina-kløften: En bus henter deltagerne direkte fra båden og kører dem til startstedet, hvorfra turen går ned ad floden gennem den imponerende kløft. Undervejs oplever du områdets unikke natur, flora og fauna fra et helt særligt perspektiv. Efter raftingturen returnerer gruppen til båden med bus.
Cykeltur omkring Omiš: For dem, der vælger at blive i området, arrangeres en cykeltur, som fører dig rundt om kløftens udkant. Undervejs er der spektakulær udsigt over floden og de omkringliggende landskaber, inden turen slutter ved kysten igen.
Om eftermiddagen sætter vi kurs mod Split, hvor vi lægger til og overnatter.
Dag 7 - Split - Insel Čiovo - Trogir
Cykling ca. 20 km
Om morgenen nyder vi den sidste sejltur, som bringer os tilbage til Trogir. Herfra cykler vi over den lokale bro til øen Čiovo, hvor vi tager hul på rejsens sidste cykeltur. Øen er et sandt blomsterhav, og luften er fyldt med duften af vilde middelhavsurter. Turen går til en lokal strand, hvor der er mulighed for en forfriskende dukkert og en hyggelig kaffepause, inden vi cykler tilbage til båden i Trogir. Ved ankomst er der god tid til at udforske Trogirs charmerende gamle bydel, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Aftenen afsluttes med en festlig og hyggelig afskedsmiddag ombord, hvor vi fejrer rejsens oplevelser sammen med vores medrejsende og guider.
Dag 8 - Trogir - hjemrejse
Efter morgenmaden hjemrejse, eller hvis du har booket ekstra nætter på hotel i Trogir.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse. Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.
Der tages forbehold for ændringer i programmet. I tilfælde af f.eks. lav- eller højvande eller ugunstige vejrforhold forbeholder kaptajnen sig ret til at ændre rute, fortøjningssteder og tidsplan. Opdateret dagsprogram vil altid oplyses ombord. Sommetider kan det være nødvendigt at foretage nogle udflugter i bus, hvis hav eller flod ikke er sejlbar.