INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Po-floden og Venedigs lagune med 2 både

Cykelkrydstogt i Italien

Bo midt i Venedigs lagune ombord på Ave Maria eller Vita Pugna og oplev Po-flodens store delta samt cykelruten fra Venedig til Mantova eller omvendt. 

6.698,00 kr
In stock
Travel Code
KR-80
Po-floden og Venedigs lagune

På denne fantastiske tur får du mulighed for at opleve Venedig og det ukendte Italien langs Po-floden. Turen snor sig fra Mantova langs floderne Mincio og Po til Venedig - eller omvendt fra Venedig til Mantova. Til vands og på cykel bevæger du dig gennem fredfyldte landskaber frem til den venetianske lagune. Dette store naturområde omkring Po-flodens brede delta ved Adriaterhavet er gennem tiderne blevet tørlagt. Nu omkranses det af grønne pinjeskove, der huser de mange forskellige dyre- og fuglearter. Inddæmmet land afbrydes af kanaler, hvor fiskernes hytter gemmer sig mellem sivene og små både transporterer beboerne rundt mellem lagunens små øer og næs. Turens højdepunkt er de 2 nætter vi tilbringer i Venedigs lagune.

Turen tilbydes med 2 forskellige både: Den lille, charmerende MS Vita Pugna og den større, totalt nyrenoverede MS Ave Maria.


Ophold

MS Vita Pugna - lille, charmerende og hyggelig

Efter mange år som fragtbåd blev MS Vita Pugna i 1990'erne ombygget til flydende hotelskib til brug for sejlads på de hollandske kanaler. Men nye eventyr lokkede og i 2008 ankom MS Vita Pugna til Italien hvor hun lige siden med stor succes har sejlet mellem Venedig og Mantova. 
MS Vita Pugna er en 36 meter lang og 5,4 meter bred. Båden har plads til max 21 personer fordelt på de 9 dobbelt kahytter samt en 3-personers kahyt. 
Alle kahytter har enkeltstående senge (190-200 cm x 75-80 cm), eget bad og toilet samt koøje. 
I restauranten serveres morgen- og aftensmaden, og her kan man også slappe af med et glas vin el. lign. Alternativt kan man tilbringe tiden udendørs på fordækket, hvor cyklerne også har deres plads, når ikke de er i brug ude på ruten. Alle fællesområder har aircondition, mens kahytternes kølige luft kommer fra de airconditionerede gange.

En lille film om MS Vita Pugna vises her

Vita pugna Vita pugna Vita pugna

MS Ave Maria - ny, smagfuld, topklasse - noget helt særligt

MS Ave Maria er en tidligere sandgraver, som er totalt renoveret i 2011. Et italiensk arkitektfirma blev hyret og resultatet er imponerende: varme farver, bløde linjer og gode materialer giver skibet et helt særligt og sofistikeret look. Her er virkelig tænkt over alle detaljer fra indretning af kahytterne til det behagelige fællesrum. 
MS Ave Maria er en 41 meter lang og 7,5 meter bred. Båden har plads til max 40 personer fordelt på de 10 standard dobbelt kahytter, 3 superior dobbeltkahytter samt 4 enkelt kahytter (under dæk). 
Alle kahytter har adskilte senge (200 cm x 80 cm), eget bad og toilet, store vinduer samt aircondition. Superior kahytterne ligger over dæk og har lidt større vinduer end standard kahytterne, der ligger under dæk. Der er plads til ”opredning” i enkelte af dobbeltkahytterne. Der er rabat på kahytter med køjeseng. 
Opholdsrummet har aircondition og er opdelt i 2 afdelinger: en restaurant med 3 store spiseborde og et behageligt loungeområde. Herudover er der 2 soldæk, et specielt område til cyklerne, 2 computere med internetforbindelse, fri wi-fi samt et stort 52” fjernsyn.

Se mere om MS Ave Maria her

Ave Marie Ave Marie Ave Marie

Ombord på MS Vita Pugna og MS Ave Maria

Gæsterne ombord kommer fra mange forskellige lande. Dette giver en sjov og hyggelig atmosfære ombord, både under de forskellige måltider eller i baren, når dagens oplevelser udveksles på mange sprog mellem nye og gamle cykelvenner.
Der er engelsktalende guide ombord på hele turen, så hver cykeldag kan du vælge mellem en guidet cykeltur i gruppe, cykle på egen hånd efter det udleverede kort og turbeskrivelse eller nyde dagen ombord, mens de smukke landskaber langsomt glider forbi.
Opholdet er med helpension, hvilket vil sige morgenbuffet, selvsmurt madpakke til cykelturen samt middag om aftenen ombord.
Dagsprogram
START FRA VENEDIG:

På Ave Maria:
6. og 20. april, 4. og 18. maj, 1. og 15. og 29. juni, 13. og 27. juli, 10. og 24. august, 7. og 21. september, 5. og 19. oktober 2019
På Vita Pugna:
13. og 27. april, 11. og 25. maj, 8. og 22. juni, 6. og 20. juli, 3. og 17. og 31. august, 14. og 28. september, 12. oktober 2019 
 
Dag 1. Ankomst til Venedig 
Velkommen ombord på MS Vita Pugna/MS Ave Maria. Kahytterne står til disposition fra kl. 16.30 og velkomstmøde med cykelguide og mandskab er kl. 18.30.
 
Dag 2. Guidet bytur i Venedig og fri
Vidunderlig opvågning med udsigt til lagunen. Efter morgenmad er der en guidet bytur i Venedig. Herefter har I dagen til fri disposition. Natten tilbringer vi igen ombord med udsigt over lagunen.
 
Dag 3. Venedig-Chioggia, cykling ca. 30 km 
I dag får I en rigtigt spændende cykeldag, idet I bl.a. cykler på 2 øer, der danner grænse mellem havet og lagunen – først den sofistikerede “Lido”, hvor Filmfestivalen i Venedig afholdes. Efter en kort færgesejlads til den autentiske aflange ø Pellestrine oplever I fiskernes farverige huse og både. 
I den lille oase Ca' Roman venter MS Vita Pugna/MS Ave Maria på jer, og herfra sejler I til den livlige by Chioggia, hvor båden lægger til kaj. Chioggia er en charmerende fiskerby – også kaldet ”Lille Venedig”. Her er maleriske huse, smalle gader og gyder og et livligt folkeliv, der især udspiller sig langs kanalerne. 
 
Dag 4. Chioggia-Porto Viro-Adria, cykling ca. 40 km 
Et morgen- eller formiddagsbesøg på fiskemarkedet er et ”must”. I gaderne sidder de gamle mænd og ordner deres garn ved fiskerbådene med deres brogede sejl og fangst af kendte og ukendte fisk af alle mulige slags. Er der tid, så besøg verdens ældste klokketårn og få en forrygende udsigt over hele området.
 
“Lille Venedig” forlades, og I cykler nu sydpå langs Po-Brondolo kanalen, som forbinder Venedigs lagune med Po-floden. I cykler langs Po-deltaets betagende naturpark med et fantastisk fugleliv, heriblandt hejrer og flamingoer. I overnatter i Adria, en gammel græsk havneby. 
 
Dag 5. Adria-Ferrara-Zelo, cykling ca. 35 km + 35 km med bus
Efter en kort sejltur går dagens cykeletape gennem landbrugsland og små landsbyer mod Ferrara, hvis bymidte stadig er omkranset af de gamle bymure. Ferrara var en bystat der tiltrak mange indflydelsesrige arkitekter og kunstnere. De mange cykelstier og den udbredte brug af cykler har i dag givet Ferrara tilnavnet “cyklernes by”. Om eftermiddagen er der bustransfer til Zelo, hvor vi har fortøjningsplads for natten.
 
Dag 6. Zelo-Mantova, cykling ca. 50 km 
Efter en kort cykeltur kommer I til landsbyen Bergantino, hvor der er mulighed for at gøre et stop og besøge tivoli-museet, inden I cykler langs Po-floden til Ostiglia, en lille landsby med en fin middelalderborg. Ved slusen Governolo forlader vi Po og følger nu bifloden Mincio helt til Mantova, hvor båden lægger til kaj.
 
Dag 7. Mantova – rundtur, cykling ca. 35 km
I dag opleves Mantova og omegn på cykel og til fods. Mantova er en dejlig by smukt beliggende ved Mincio-floden. Byen er nærmest omkranset af vand idet Minciofloden her har dannet søerne Lago Superiore, Lago Inferiore og Lago Mezzo. Byens hyggelige og nænsomt restaurererede, historiske centrum finder I omkring Piazza Sordello foran hertugernes imponerende palads og domkirken. Sidst på eftermidagen vil en lokal guide vise nogle af byens highlights.
 
Dag 8. Hjemrejse
Hjemrejse efter morgenmad eller bliv nogle dage i Mantova. 
 
 
START FRA MANTOVA:

På Ave Maria: 30. marts, 13. og 27. april, 11. og 25. maj, 8. og 22. juni, 6. og 20. juli, 3. og 17. og 31. august, 14. og 28. september, 12. oktober 2019
På Vita Pugna: 
6. og 20. april, 4. og 18. maj, 1. og 15. og 29. juni, 13. og 27. juli, 10. og 24. august, 7. og 21. september, 5. oktober 2019

Dag 1. Ankomst til Mantova
Velkommen ombord på MS Vita Pugna eller MS Ave Maria, som ligger ved kaj i Porto Catena, ikke langt fra Mantovas hyggelige bymidte. Kahytterne står til disposition fra kl. 16.30, og velkomstmøde med cykelguide og mandskab er kl. 18.30.
 
Dag 2. Mantova – rundtur, cykling ca. 35 km
I dag opleves Mantova og omegn på cykel og til fods. Mantova er en dejlig by smukt beliggende ved Mincio-floden. Byen er nærmest omkranset af vand idet Minciofloden her har dannet søerne Lago Superiore, Lago Inferiore og Lago Mezzo. Byens hyggelige og nænsomt restaurererede, historiske centrum finder I omkring Piazza Sordello foran hertugernes imponerende palads og domkirken. Sidst på eftermidagen vil en lokal guide vise nogle af byens highlights.
 
Dag 3. Mantova-Governolo-Zelo, cykling ca. 50 km 
I sejler til Governolo, hvor dagens cykel etape starter. I cykler langs Po-floden til Ostiglia, en lille landsby med en fin middelalderborg. Herfra til Bergantino og videre til Zelo, en sjov lille flække ved Bianco-kanalen.
 
Dag 4. Zelo-Ferrara-Adria, cykling ca. 50 km og 60 km i bus 
Igen på cyklerne nu mod Ferrara, hvis bymidte stadig er omkranset af de gamle bymure. De mange cykelstier og den udbredte brug af cykler har givet Ferrara tilnavnet “cyklernes by”. Sidst på dagen er der bustransfer fra Ferrara til Adria, hvor båden venter. Adria, er kendt som Polesines perle, en gammel græsk havn, berømt for sin handel med rav. 
 
Dag 5. Adria- Porto Viro-Chioggia, cykling ca. 40 km 
Først en sejltur til Porto Viro. Dagens cykel etape går mellem Po-deltaet og Adige-flodens udmunding. I cykler langs Po-Brondola kanalen, som forbinder Po-floden med Venedigs lagune. Overnatning i “lille Venedig”, som Chioggia også kaldes. 
 
Dag 6. Chioggia-Venedig, cykling ca. 30 km
Et tidligt morgenbesøg på byens fiskemarked er et must. MS Vita Pugna / MS Ave Maria bringer dig til den fredelige ø Pellestrina. Vi cykler langs lagunen og følger den nye cykelsti til “havnen”. Efter en kort sejltur (ikke inkl.) cykler vi videre på øen Lido langs ”Murazzi” (muren), som beskytter øen mod havet. Undervejs besøger vi Malamocco, én af de ældste bebyggelser i lagunen, og her ved den gamle havn mødes land, lagune og hav. Herfra sejler båden os til Venedig og vores kajplads. 
 
Dag 7. Byrundtur i Venedig og fri
Efter en vidunderlig opvågning med udsigt til lagunen vil en lokal guide vise rundt i Venedig. Bagefter har I dagen til fri disposition. Natten tilbringer vi igen ombord med udsigt over lagunen.
 
Dag 8. Afrejse
Afrejse efter morgenmaden eller ophold nogle dage i Venedig. 
 
Ret til ændringer forbeholdes i henhold til vandstand, slusetrafik og vejrlig.
Sværhedsgrad (1) og kort

Turen går udelukkende i et terræn uden stigninger. Dagsetaper mellem 30 og 55 km for det meste langs kanaler og floder ad fredelige småveje og cykelstier. Du får tilsendt diverse praktiske informationer ca 3 uger før afrejse. Turbeskrivelse og kort vil blive udleveret på infomødet ombord på båden.
Hver dag kan du vælge at cykle med guide, på egen hånd eller blive ombord.

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Cykler og cykeludstyr

Der kan lejes unisex-cykler med 27 gear, udstyret med en bagtaske, vandflaske og lås. Ønsker man at cykle "på egen hånd" kan man bede om at få udleveret en styrtaske/kortholder samt et lille reparationssæt pr. 2 cykler.

Det er også muligt at leje en el-cykel.

Hjelm kan lejes. Den bestilles og betales hjemmefra.

Det frarådes at medbringe egne cykler på turen, da det er meget vanskeligt og dyrt at fragte cykler til og fra båden i Venedig.

Hvordan kommer man frem?
Du skal selv finde frem til startstedet. Både på fly og togrejser kan du med fordel rejse ud til startbyen og hjem fra byen, hvor turen afsluttes. Derved sparer du returtransporten til startstedet.
Kører du i egen bil må du selv sørge for P-plads i 8 dage og transfer retur til startstedet med direkte tog. Navne på P-pladser oplyses i rejseinformationen som sendes ca 3 uger før afrejse.
 
Evt. returtransport Mantova-Venedig eller omvendt tager ca. 2,5 time med tog. Der er ca. 15 forbindelser om dagen, og der skal skiftes tog i Verona eller Monselice. Pris mellem ca. 10 og 40 euro afhængig af togtype.
 

Links til tog og fly : 
momondo 
sas
ryan air 
norwegian 
deutsche bahn 
trenitalia

Bestil

Uge 14: Startdato 30.03.2019 varighed 7 nætter

Fra 7.498,- DKK

Uge 15: Startdato 06.04.2019 varighed 7 nætter

Fra 6.698,- DKK

Uge 16: Startdato 13.04.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 17: Startdato 20.04.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 18: Startdato 27.04.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 19: Startdato 04.05.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 20: Startdato 11.05.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 21: Startdato 18.05.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 22: Startdato 25.05.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 23: Startdato 01.06.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 24: Startdato 08.06.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 25: Startdato 15.06.2019 varighed 7 nætter

Fra 10.098,- DKK

Uge 26: Startdato 22.06.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 27: Startdato 29.06.2019 varighed 7 nætter

Fra 10.098,- DKK

Uge 28: Startdato 06.07.2019 varighed 7 nætter

Fra 10.098,- DKK

Uge 29: Startdato 13.07.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 30: Startdato 20.07.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 31: Startdato 27.07.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 32: Startdato 03.08.2019 varighed 7 nætter

Fra 10.098,- DKK

Uge 33: Startdato 10.08.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 34: Startdato 17.08.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.198,- DKK

Uge 35: Startdato 24.08.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 36: Startdato 31.08.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 37: Startdato 07.09.2019 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK

Uge 38: Startdato 14.09.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 39: Startdato 21.09.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 40: Startdato 28.09.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 41: Startdato 05.10.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt

Uge 42: Startdato 12.10.2019 varighed 7 nætter

Fra 11.598,- DKK

Uge 43: Startdato 19.10.2019 varighed 7 nætter

Udsolgt
Praktiske Informationer

Kahytter er på forespørgsel. Vælg uge, book og vi tjekker om der er plads. 

Priserne inkluderer: 

  • 7 nætter i delt dobbeltkahyt med eget bad og toilet
  • Helpension (morgenmad, madpakke og aftensmad)
  • Engelsktalende cykelguide
  • Detaljeret rutebeskrivelse og kort
  • Rengøring af kahyt midt i ugen
  • Bustransfer Ferrara-Zelo/Ferrara-Adria
  • Guidet byrundtur i Mantova og Venedig
  • Besøg på ostefabrik og smagsprøve på Grana Padano
  • Besøg på museum for gadeunderholdning og karrusel
  • Havneafgifter
  • Kaffe og the ombord
Priserne inkluderer ikke:
  • Drikkevarer om bord 
  • Drikkepenge
  • Indgang til museer og ekstra gebyrer
  • Billetter til offentligt transport i Venedig

Tillæg:

  • Cykel: 650 kr.
  • El-cykel: 1.475 kr.
  • Enkeltkahyt: 2.250 kr. 
  • Superior kahyt på Ave Maria: 1.050 kr pr. person
  • Cykelhjelm: 115 kr
  • Glutenfri / veganer kost: 50 € / 375 kr. (betales hjemmefra)

Rabat:

  • Ave Maria: kahyt med køjeseng: 750 kr. pr. person

Ekstra nætter inkl. morgenmad for hhv. dobbeltværelse/enkeltværelse pr. person: 
(inkluderer ikke lokal turistskat, som betales lokalt - normalt et par euro pr. person pr. nat) 

  • Mantova 3* hotel: 350/565 kr
  • Mantova 4* hotel: 650/940 kr
  • Mestre 3-4* hotel: 490/640
  • Venedig: 3-4* fra 685/1140 kr 


Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Giro Libero og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. 
Se betingelser og læs om Girolibero her www.girolibero.com

Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206

Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden