Ønsker du at sejle fra Libourne til Castets-en-Dorthe klik her.
Dag 1. Ankomst Castets-en-Dorthe.
Individuel ankomst om eftermiddagen, hvor du har mulighed for en lille test cykeltur i Castets og langs kanalen Entre-deux-Mers, som forbinder Atlanterhavet med Middelhavet. Det flade og frugtbare område omkring Castets bliver også kaldt "Lille Holland". Fortsæt lidt ind i landet forbi lunde med valnødde- og kiwitræer og langs frodige marker. Hvis tiden tillader det, kan man også besøge slottet, Chateau du Hamel, som blev bygget i midten af det 16. århundrede. Din kahyt er klar om eftermiddagen. Herefter er der velkomstdrink og aftensmad ombord.
Dag 2. Castets-en-Dorthe til Loupiac/Cadillac. Cykling ca. 27-46 km.
I dag starter cykelturen hen mod den charmende by Saint Macaire. Her har du mulighed for at besøge forfatter, Francois Mauriac’s, tidligere bopæl. Han modtog i 1952 nobelprisen i litteratur. I byen har du også mulighed for at deltage i vinsmagning.Du cykler langs korn og solsikkermarker og når byen La Réole, som huser broen der krydser floden, Garonne,. Broen er inspireret af Eiffeltårnet. Du kan nyde byens kirke og to slotte, mens du slentre i de smalle brostensbelagte gader. Du slutter dagen af med cykling langs ”canal de la Garonne”, som blev anlagt under Napoleon. Du kan vælge at cykle direkte tilbage til båden eller cykle videre i det flotte landskab til Meilhan-sur-Garonne. Sejlads langs Garonne floden fører til Loupiac, som ligger tæt på byen Cadillac. Cadillac er en fæstningsby, på fransk en ”bastide”, beliggende i vinområdet Entre-deux-Mers mellem floderne Dordogne og Garonne.
Dag 3. Loupiac/Cadillac til Bordeaux. Cykling ca. 35-50 km
I dag er det Sauterne området, med de søde vine, der skal udforskes på cykel. Du cykler langs floden Ciron, der bugter sig gennem landskabet. Cirons flodens kølige vand blander sig med Garonneflodens varmere vand. Om efteråret, hvor klimaet er tørt og lunt, er det netop kombinationen af det lune og det kølige, der giver de gunstige betingelser for produktionen af den berømte Sauterne vin. Du cykler forbi populære vinmarker, som Château d’Yquem, Château Guiraud, Clos Haut Peyraguey og mange flere.
Om eftermiddagen sejler I ad Garonnefloden til Bordeaux, hvor skibet ligger ved kaj midt i byen med udsigt til den berømte Stenbro, Place de la Bourse og Quai des Chartrons.
Nyd en dejlig aften rundt i Bordeauxs gamle gader og med velholdte paladser og hyggelige pladser. Eller slap af på båden med udsigt til lysene over Bordeaux og Garonnefloden.
Dag 4. Bordeaux – UNESCO rundtur. Cykling ca. 16 km
Bystyret i Bordeaux har gjort rigtig meget for at gøre det nemt og sikkert at komme rundt som cyklist. Tag en tur langs floden eller følg cykelskiltene rundt i byen.
Der er meget at se på men blandt det mest kendte kan vi nævne Cailhau Gate (den kongelige byport), Pey Berlans klokketårn ved katedralen, området den Gyldne Trekant omkranset af tre fine boulevarder, det eventyrlige springvand Girondins, vandspejlet på Place de la Bourse, og meget mere. Der er masser af seværdigheder at gå på opdagelse efter men glem ikke et café-besøg og smag den klassiske kage canelé fra Bordeaux.
Besøg også det moderne vinmuseum La Cité du Vin.
Det er muligt at udvide cykelrundturen, hvor ”Roger Lapébie’s” cykelstien, vil føre dig til vinregionen Entre-Deux-Mers.
Dag 5. Bordeaux - Lamarque - Margaux (Medoc) - Bourg. Cykling ca. 42 km
Om morgenen sejler skibet fra Bordeaux til Lamarque i Gironde-flodmundingen, hvor du starter din cykeltur i det berømte vinområde Medoc. Som du snor dig gennem vinmarker, vil du opdage nogle af Médocs smukkeste slotte og prestigefyldte vingårde, som med stolthed kan præsentere adskillige præmievine. Stop ved en af disse store vingårde for et besøg / vinsmagning og lær alt om klassificering af vine og vinproduktion før du vender tilbage til båden i Lamarque.
Sidst på eftermiddagen sejles der ad Girondes brede flodmunding til anløbsbroen ved Bourg, en malerisk lille by hvor floderne Gironde og Dordogne flyder sammen.
Dag 6. Bourg - Blaye Fortress and vinmarker - Fronsac/Libourne. Cykling ca, 25-41 km
Din cykeltur starter fra Bourg og snart kommer du til Cotes de Blayes vinmarker. Områdets vinslotte er mindre kendte, men deres vinproduktion står fuldt mål med de mere berømte naboer på den modsatte flodbred af Médoc. Dagens etape byder på et lettere bakket terræn. Du vil blive imponeret over at se, hvad denne region bærer på af hemmeligheder bag dens bakkede landskab dækket med endeløse vinstokke og oversået med eventyrlige slotte og elegante herregårde. Siden middelalderen har utallige pilgrimme på vej til Santiago de Compostela passeret gennem denne region. I Blaye kan du tage en kort afstikker gennem Vauban fæstningen (på UNESCOs verdensarvsliste) for at beundre dette militære mesterværk bygget under kong Ludvig den 14.
Returnér til Bourg ad en smuk, stille vej langs flodlejet. Om aftenen sejles til Fronsac / Libourne på Dordogne-floden.
Dag 7. Fronsac / Libourne - Pomerol & Saint-Émilion. Cykling ca. 21-43 km.
I Libourne kan du spadsere til det maleriske torv, omgivet af bygninger fra så langt tilbage som det 16. århundrede. Du kan besøge det ugentlige marked fredag morgen, før du starter ud på cykel og udforsker de berømte Pomerol og St. Emilion vinområder. Igen i dag er landskabet præget af utallige vinstokke. Et sandt paradis for vinelskere! Udforsk de middelalderlige gader i den smukke landsby Saint-Emilion og de omkringliggende vinmarker. Det er ikke uden grund er området fredet under UNESCO. Turen fortsætter ad små maleriske biveje og stier, hvor du vil få et glimt af nogle af verdens mest berømte vingårde som Angelus, Ausonne, Cheval Blanc og Petrus.
Dag 8. Check-ud.
Efter en begivenhedsrig uge er det blevet tid for hjemrejse. Afmønstring og evt. tilkøbt bustransfer til togstationen i Bordeaux sker efter morgenmad.
Programmet på alle cykelkrydstogter kan variere fra tur til tur afhængigt af f.eks. vandstand i floden, ændrede kajpladser pga. erhvervstrafik der får fortrinsret, reparationsarbejder på sluser og broer. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage visse strækninger med bus.