INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Vintur på Rhinen og Neckar med MS Patria

Cykelkrydstogt fra Koblenz til Bad Wimpfen, Tyskland

Klassisk sejl- og cykeltur gennem smukke vinområder langs Rhinen og gennem Neckardalen med de berømte byer Rüdesheim, Heidelberg og Nierstein. 
Kun én afrejse med fly og dansk rejseleder: 7. september 2019

10.698,00 kr
In stock
Travel Code
KR-61
MS Patria på Rhinen og Neckar

Turen går fra Koblenz til Bad Wimpfen og følger floden Rhinen og den lille charmerende biflod Neckar. Rhinen er Europas længste flod og netop den smalle strækning fra Koblenz til Mainz er utrolig smuk. Overalt ser du borgruiner på de stejle bjergskråninger, hvor floden flyder forbi kendte og smukke steder som Loreleyklippen og Rüdesheim, en af Tysklands mest kendte og populære vinbyer, hvor man absolut må gå en tur i "Drosselgasse" og smage på den gyldne Rhinskvin.
Ved Mainz går turen så videre langs bifloden Neckar til endnu en perle af en by, Heidelberg, og slutter så af i middelalderbyen Bad Wimpfen efter en skøn sejlads på den lidt mere intime Neckarflod.
Denne strækning byder på utroligt flotte udsigtspanoramaer, kilometervis af vinbjerge på begge sider af floden, gamle borgruiner og små hyggelige vinbyer med farverige, blomstersmykkede bindingsværkshuse.

Dette er en pakkerejse med flyrejse fra Danmark (Billund eller København), bustransfer til/fra kajpladserne i Koblenz og Badwimpfen, ophold med helpension på båden og leje af gode 7-gears cykler inkluderet i prisen, og der er en Ruby turleder med på hele turen. 

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra København eller Billund. Ankomst til Koblenz
Vi flyver midt på dagen fra København eller Billund direkte til Frankfurt. Herfra kører bussen os til Koblenz, hvor båden MS Patria venter på os. Velkomstdrink med efterfølgende middag. Båden bliver liggende ved Peter Altmeier Ufer natten over, så der er mulighed for at slentre lidt rundt i Koblenz’ gader.

Dag 2. Koblenz – Boppard – Rüdesheim, cykling ca. 46 km.
Tidlig morgen første sejlads på en meget smuk flodstrækning til Boppard. Her udleveres der cykler, og vi cykler nu langs venstre flodbred igennem Loreley-dalen, forbi den berømte klippe, hvor sagnet fortæller, at søfarende i gamle dage lyttede til sangen og derved ofte forliste. Videre til en af de mest berømte vinbyer langs Rhinen, Rüdesheim med Bingen på modsatte flodbred. Overnatning ved en af disse to byer. Nyd et glas rhinskvin i en af de utallige udskænkningssteder i byen. En tur igennem Drosselgasse i Rüdesheim må man heller ikke gå glip af denne aften.

Dag 3. Rüdesheim-Mainz, cykling ca. 32-35 km.
I dag kan du vælge din cykelrute enten på venstre flodbred igennem byen Eltville og Niederwalluf, eller på den højre flodbred igennem rolige landskaber forbi landsbyen Budenheim til Mainz-forstaden Mombach. De store byer, Wiesbaden og Mainz er næsten sammenvokset på begge sider af floden, som er meget bred her med udsigt til småøer (også kaldt "auen" i det tyske sprog). I Mainz er der rigtig mange kendte seværdigheder, som f.eks. domkirken, slottet Electors Palace, Citadellet, Gutenbergdenkmal m.m. Og kajpladsen er lige i nærheden af centrum, så det er nemt at gå en tur rundt i byen, før den naturlige træthed melder sig. Overnatningsstop i Mainz.

Dag 4. Mainz- Nierstein, cykling ca. 17 eller 26 km.
Fra Mainz følger vi cykelstierne først igennem byen med de mange maleriske husfacader og dernæst langs med floden, igennem talrige vinmarker indtil vi kommer til Rhinens største vinby, Nierstein. Frokosten serveres ombord. Om aftenen er der udflugt med traktorkørsel op i vinbjergene. En lokal vinbonde fortæller om vindyrkning, og vi får prøvesmagninger samt aftensmad serveret i vinbondens restaurant. Efter en indholdsrig dag og aften igen traktortransport tilbage til vores flydende hotel MS Patria. Hvis ikke man ønsker at tage med på denne udflugt, er der servering af aftensmad om bord på båden.

Dag 5. Nierstein - Mannheim - Heidelberg, cykling ca. 25 km
Dagen begynder med en sejltur forbi den store by Worms til Mannheim, hvor dagens cykeletape påbegyndes. Første del af cykeletapen går igennem byen Lampertheim til den lille, fortryllende, keltiske by, Ladenburg, hvor bifloden Neckar løber ud i Rhinen, og hvorfra vi de næste dage følger Neckar-floden. Sidste del af denne dags cykeletape er en kort strækning langs med Neckar til den vidunderlige by, Heidelberg med borgen og torvet, som indbyder til shopping og sightseeing. Overnatningsstop i Heidelberg, hvor der tilbydes en guidet byvandring (tilkøb).

Dag 6. Heidelberg – Eberbach, cykling ca. 34 km.
Når vi har løsrevet os fra den skønne by Heidelberg går det i dag videre på cykel ind i den smukke Neckardal, og vi har masser af tid til rådighed til at udforske byerne Ziegelhausen og Neckargemünd med de smalle, brostensbelagte gader, gamle husfacader og blomstersmykkede torve med hyggelig torvehandel. Byen Eberbach er etapemål og overnatningsstop, og om aftenen tilbydes der guidet byvandring ifølge med en uniformsklædt nattevægter gennem de smalle gader (tilkøb).

Dag 7. Eberbach – Bad Wimpfen, cykling ca. 45 km.
På ugens sidste cykeletape kommer vi til den pragtfulde borg Burg Hornberg, som virkelig er et besøg værd. En af de smukkeste borge i Neckardalen og siden 1259 hjemsted for biskopperne ”von Speyer”. Ugens sidste etapemål er Bad Wimpfen, en drømmeagtig middelalderby, som tilbage i 1182 var hjemsted for kejser Friedrich Barbarossa. Her suger vi lige den sidste atmosfære til os og nyder den sidste aften ombord på MS Patria.

Dag 8. Efter morgenmaden check-ud og hjemrejse til Danmark.
Vi spiser morgenmad og kører til Frankfurt for at flyve hjem til København og Billund.

Indkvartering

Du bor hele ugen på MS Patria, en dejlig båd med plads til 68 gæster fordelt på hoveddæk og øverste dæk. Kahytterne er 7 m2 og praktisk indrettede med 2 senge der står vinkelret på hinanden. Alle kahytter har eget bad og toilet, vinduer (kan åbnes på øverste dæk) og air-condition i kahytterne på hoveddæk.
På øverste dæk finder du en hyggelig opholdssalon med en bar samt panoramavinduer. På hoveddækket finder du spiserestauranten. Derudover har båden et delvist overdækket soldæk med borde og stole, hvor man kan slappe af og nyde de forbipasserende landskaber. 

Sværhedsgrad og kort

Ialt er cykelstrækningen på ca. 230 km på gode cykelstier og mindre biveje, og hele tiden langs med floderne Rhinen og Neckar i fladt terræn. På en enkelt dagsetape ved Eberbach er der lidt mere bakket område, men ikke mere end normalt i Danmark med bakker, som kan klares af enhver. 
Turene er med korte, lette dagsetaper fra 17 til 45 km. 

Der udleveres gode, detaljerede cykelkort (1 sæt pr. kahyt), så det er nemt at finde vej. Desuden holder bådens rejseleder hver dag informationsmøde på engelsk og tysk omkring morgendagens cykeletape, og den danske rejseleder oversætter for dem der ikke er så gode til det sproglige. Ruby-turlederen tager også med ud på cykelruterne hver dag. Man kan vælge at cykle sammen med den danske turleder eller cykle på egen hånd eller i små grupper. Mange vil gerne følges med turlederen den første dag, men som regel cykler folk mere spredt i løbet af ugen og vælger de ruter, der passer bedst til dem. 

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Cykler og cykeludstyr

På denne tur er en unisex-cykel (damemodel) med 7 gear inkluderet i prisen. Vælg mellem en cykel med kun håndbremser eller fod- og håndbremser. 
Det er også muligt at leje elcykel (begrænset antal - book i god tid). 
Sammen med cyklen udleveres en vandafvisende cykeltaske. 
Ved bestilling skal du oplyse din højde, så vi kan reservere en cykel i den rigtige størrelse til dig. 
På denne rejse er det ikke muligt at medbringe egen cykel. 

Ønsker du at cykle med hjelm, skal du selv medbringe den, da det ikke er muligt at leje cykelhjelm ombord, men det er ikke noget krav i Tyskland.

Hvordan kommer man frem

Inkluderet på denne rejse er fly fra København eller Billund til Frankfurt tur/retur og bustransfer fra Frankfurt lufthavn til bådens kajplads tur/retur. 

Flytider (med forbehold for ændringer): 

Udrejse 7. september 2019:
Fra Billund før middag, ankomst til Frankfurt omkring 12:30 (lidt ventetid inden københavnerne ankommer) 
Fra Kastrup ved middagstid, ankomst til Frankfurt omkring kl. 14:00

Hjemrejse 14. september 2019:
Fra Frankfurt ved midaggstid, ankomst til Billund omkring kl.14:00
Fra Frankfurt ved midaggstid, ankomst til København omkring kl. 14:00

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltkahyt, hoveddæk - pris pr. person

Fra 13.648,- DKK

2 personer. 2 sengs kahyt, hoveddæk

Fra 10.698,- DKK

2 personer. 2 sengs kahyt, øvre dæk

Fra 11.698,- DKK
Praktiske Informationer

 Prisen inkluderer/pr.person:

  • Flytransport med Lufthansa fra Billund eller København 
  • Bustransfers til og fra kajpladserne
  • Ophold med helpension som beskrevet
  • Velkomstdrink
  • Kaffe og te om eftermiddagen
  • Leje af cykel med 7-gears cykler
  • Daglig kahytsrengøring med skift af sengetøj ved behov
  • Havne- og slusegebyrer
  • Tysk-og engelsktalende rejseleder ombord
  • Dansk turleder
  • 1 sæt kortmateriale pr. kahyt.

Tillæg:

  • Evt. Leje af el-cykel. kr. 725. Begrænset antal; skal forudbestilles i god tid 
  • Evt. tilbudte udflugter om bord
  • Rabat ved egen transport fra Danmark til Tyskland t/r 1200 kr. per person

Gå til toppen af siden