INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Motionscykelferie kun for kvinder

Kun for piger - Korsika Nordøen Rundt

Som noget nyt laver vi i 2018 en uge med kvinde motionscykelferie, kvinde motioncykelløb. Måske bedre beskrevet som en motionscykelferie kun for kvinder, som bringer dig rundt på Nordøen af det smukke Korsika.

8.998,00 kr
In stock
Travel Code
COL-004
En af vores guider på turen er super seje Christina Rindom - tidligere OL roer..

KUN FOR KVINDER
LØR. D. 18.  – 25. AUGUST 2018
(Uge 34)

Med fly fra Billund via København
Tillæg kr. 400,- pr. pers.

Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. 8.998,-

!! BOOK TIDLIG PRIS (INDEN 15.11.17)


** Turen bliver genneført ved min. 18 deltagere

Du vil sammen med andre piger/kvinder opleve Nordøen af Korsika på den absolut smukkeste måde, nemlig på din racercykel. Korsika er ydelse med nydelse. Korsika er smukke bugter med fantastiske strande, smuk natur, unikke veje gennem smukke bjerglandskaber. Hvis du måske allerede har prøvet at cykle i alperne eller blot gerne vil stifte bekendtskab med en anderledes storslået cykeloplevelse, kunne denne tur være perfekt til dig.

Det gode ved netop denne tur “Nordøen Rundt” er at vi har nogle “overligger” dage i løbet af ugen. Så har du en af disse dage allermest lyst til en dag ved stranden, kan du vælge at gøre dette i stedet og så mødes du blot med gruppen til aften, når de er tilbage fra dagens tur.

Og VIGTIGT for denne tur er at alle etaperne kan gøres kortere og lettere.

Vi har arrangeret ture til Korsika siden 1983 og har stor erfaring med alle former for rejser til denne smukke ø. Turen på nordøen viser dig noget af det flotteste, som Korsika kan byde på.

Indkvartering

Indkvartering

Du bor hele ugen med halvpension. Ophold på mindre hoteller i dobbeltværelser.

Er du alene eller er I et ulige antal, vil I blive tildelt et værelse delt med en anden pige/kvinde.

Turen bliver gennemført ved min. 18 personer.

Teknisk information

Teknisk information

For at deltage på en af turene anbefales det:

  • At man er i god fysisk form (vi inddeler i 3 forskellige niveauer )
  • At din racercykel er i tip-top orden og monteret med 34-50 samt vi forestår minimum 12-28 og gerne større. Er dette total volapyk for dig så ring til os, så får vi vores chefguide til at kontakte til dig.

Cykelhjelm er obligatorisk på turen.

Bagagevægt på flyet til Korsika

Der må medbringes på flyet:
20 kg. indskrevet bagage samt 5 kg. håndbagage (50 x 40 x 25 cm.).

Cykeltransport

Cykeltransport

Hvis I er en gruppe, kan der laves andre aftaler med os om andre opsamlingssteder. I øvrigt vil vi følge denne opsamlingsplan:
(der kan forekomme ændringer)

Onsdag aften:
20.00 opsamling Gl. Ellebjerg st.
Torsdag morgen:
06.30 Slagelse, trafikcenter
08.00 Odense, p-plads v. rundkørsel Ørbækvej/Østre Ringvej
09.00 Kolding Storcenter
10.00 Padborg, OK trucktank.

Hjemkomst af cykler vil være i løbet af enten søndag eller mandagen alt efter hvornår vores chauffører kan nå hjem til. Afhentning aftales inden hjemrejse på Korsika.

NB: Du skal afmontere pedalerne samt forhjul på din cykel. God ide at medbring hjulpose. Husk at skrive tydelig navn og mobilnummer. Vi pakker din cykel med tæpper og pap. Vi gør selvfølgelig alt for at de ikke tager skade. Bemærk venligst: din cykel er forsikret mod biluheld og alvorlige skader. Sørg alligevel for at have en forsikring der dækker skader og ridser under transport og cykel i udlandet.

Dagsprogram

Dagsprogram

LØRDAG 1. ANKOMST ETAPE

Afgang fra Billund kl. 14:50 & Kastrup kl. 16.20 med RC7034 – forventet ankomst til Bastia kl. ca. 18.50. (der tages forbehold for ændringer af tidspunkt )
På trods af denne korte tur fra lufthavnen op over Col de S. Stefano på 368 højdemeter får man virkelig fornemmelsen af Korsikas flotte og meget varierede natur. Turen fra lufthavnen til det første hotel foregår på cykel. Du vil derfor skulle skifte fra alm. tøj til cykeltøj og samle din cykel ved lufthavnen.
VIGTIGT!! Husk cykellygter da vi kommer til at cykle lidt af tiden i mørke.

SØNDAG 2. ETAPE

Dagens 107 km. starter over Col de Bigornos 886 højdemeter. Via smalle bjergveje, små charmerende bjergbyer og med en fantastisk udsigt over dalen til Ponte Leccia, for derefter at klatre op over Col Sant Antones 997 højdemeter. Slutteligt ender vi i Korsikas gamle universitesby Corte. I Corte kan vi nyde stemningen med caféer og typiske gamle Korsikanske gader og bygninger.

MANDAG 3. ETAPE

Dagens 105 km går op over en af de flotteste stigninger på Korsika “Col de Zorba” med 1.315 højdemeter. Med udsigt mod bl.a. Korsikas højeste bjerg Mte. Cinto, 2.706 højdemeter. En fantastisk flot nedkørsel igennem spændende slugter inden frokosten, som vi indtager ved en flod med mulighed for en dukkert. Herefter går turen tilbage gennem små og hyggelige bjergbyer til Corte.

TIRSDAG 4. ETAPE

Denne etapes 106 km bringer os op igennem en 12 km. helt ubeskrivelig smuk og spændende slugt, igennem flotte skovstrækninger og over ugens højeste pas, Col de Vergio på 1.477 højdemeter. Til sidst, en flot og meget spændende 36 km lang nedkørsel til den smukke lille havneby Porto, der bare skal opleves.

ONSDAG 5. ETAPE

Dagens ca. 100 km bringer os op over det 1.272 højdemeter pas Col de Sevi inden vi kører ned til kystbyen Sagone, hvor vi rammer 3. etape af Tour de France 2013 og følger kysten og det blå Middelhav tilbage til Porto. Bare vent til du ser de helt utrolige bjergformationer undevejs, de kan ikke forklares, de skal opleves.

ONSDAG 5 ETAPE – (½ ETAPE)

Her er der mulighed for i stedet at vælge en strandtur på “kun” 1.200 højdemeter og 55 km. En flot og spændende tur, hvis man denne dag ønsker at køre lidt kortere.

TORSDAG 6. ETAPE

Torsdagens 105 km er den sidste halvdel af Tour de France 3. etape og igen er det svært at forklare, hvor smukt det er med flotte Middelhavsudsigter, grønne frodige bjerge og kolde rislende kilder. I dag besøger vi en af Korsikas hyggelige bjergbyer til en lille kaffe pause på en lokal café. Vi slutter i Balagne området, tæt ved vandet, hvor vi kan nyde en kølig… dukkert.

FREDAG 7. DAG ETAPE

På turens sidste etape med 105 km. bevæger vi os lidt ind i Balagneområdets bagland ved at “klatre” på cykel op igennem den smukke lille bjergby Spelancato og det krævende og spændende pas Bocca di Battaglia på 1.098 højdemeter, inden vi vender tilbage til udsigten over Middelhavet og en af Korsikas smukke kystbyer I’lle Rousse til en lille surprise. Derefter vender vi tilbage til hotellet og slutter en varierende og smuk uge af med en tur på stranden.

LØRDAG 8. HJEMREJSE “ETAPE”

Dette er en ren badedag ved stranden, inden vi kører med bus til lufthavnen og flyver hjem til Danmark. Afgang fra Bastia med RC7035 kl. 19:35, forventet hjemkomst til København kl. 21:55 & Billund kl. 23:25.
Kort sagt: Korsika er flottere end man tror og kan ikke forklares – den SKAL opleves.

Bestil rejse

Uge 34: Ankomstdato 18.08.2018 varighed 7 nætter

Fra 8.998,- DKK
Praktiske Informationer

Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen

  • Direkte fly fra Kastrup til Bastia t/r
  • 7 nætters ophold på skiftende hoteller med halvpension (dog er opholdet i Corté kun med morgenmad)
  • Transport af din cykel fra Danmark til Korsika
  • Turledere på turen
  • Bagagetransport fra hotel til hotel

Ikke inkluderet

  • Drikkevarer
  • 2 x aftensmad i Corté
  • Frokoster
  • Evt. forsikringer
  • Evt. meromkostninger ved afhentning på ruten
  • Fly fra Billund via København (Tillægspris kr. 400,- pr. pers.)

Tillæg

  • Enkeltværelse kr. 1.700

Bemærkninger

Find 12 medrejsende, så rejser du gratis, 2 gratis ved 22 betalende. Mange cykler sammen herhjemme – tag sammen afsted til Korsika. Betingelsen er, at alle skal bookes på samme bestilling – du skal påtage dig kontakten mellem din gruppe og Ruby Rejser, og du foretager samlet betaling af depositum og restbeløb.

Gå til toppen af siden