INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Drama og udfordring på vaskeægte Tour de France-manér

Mont Ventoux & "Tossernes Klub"

Rejsen er det helt rigtige match for livsnydere, som finder glæde i både aktiv udfoldelse på asfalten og de stille momenter med udsøgt mad og vin. Udfordringen i at bestige Mont Ventoux på cyklen er dog i hovedsæde på rejsen. Så bliv en af de få, der stolt kan fortælle venner, familie og cykelrytter-kammerater, at du har trumfet det berygtede Mont Ventoux. 

7.998,00 kr
In stock
Travel Code
COL-013
Mont Ventoux

Ingen andre bjerge besidder den samme magnetiske tiltrækningskraft på cykelryttere og motionister som Mont Ventoux. Det er en cykel udfordring, man bør opleve én gang i ens cykelkarriere.

Med en højdemeter på 1912 m virker Mont Ventoux ikke så skræmmende, når man sammenligner med andre alpetoppe, hvoraf mange rager betydeligt højere op. Men turen op til toppen af Ventoux er mere end tyve kilometer lang, og den har så heftig en stigningsprocent, at bjerget regnes for den måske allerskrappeste udfordring, man kan byde Tour de France-feltet.

Mont Ventoux er også bjerget, der har lagt asfalt til nogle af Tourens største dramaer. Navne som Pantani og Merckx har sejret her.  

Optagelse i ”Club des Cinglés du Mont Ventoux” – en klub for dem, der er tossede nok til at cykle de 135 kilometer og 4.300 højdemeter på samme dag. Du vil selv skulle sørge for at tilmelde dig ”Tossernes Klub”.

Tossernes Klub

Hvis man tager alle tre officielle opkørsler på samme dag og får det dokumenteret med stempler i et særligt pas, kan man blive optaget i Club des Cinglés du Mont Ventoux.

www.clubcinglesventoux.org

Periode 19. Maj til 23. Maj 2018

Fra pris kr. 7.998,-

OBS!! Turen bliver gennemført ved minimum 18 deltagere

Indkvartering

Indkvartering

Hotel La Garance

Bo på det hyggelige Hotel La Garance omkranset af vinmarker, oliven og kirsebærtræer.

Hotellet er beliggende i byen Bédoin.

Faciliteter på hotellet:

Gratis WIFI

Udendørs pool

Aflåst cykel opbevaring

Opholdet er inkl. ½ pension (morgenmad og aftensmad) samt velkomst aperitif.

Program for turen

Program for turen

Lørdag d. 19/5

Fly fra Kastrup til Nice hvor en transportbus henter dig og bringer dig til Bédoin på ca. 3½ time. Når vi kommer dertil, vil der være mulighed for en kort rulletur i området, hvor vi lige tester vores cykler.

Søndag d. 20/5

Vi cykler op af Mt. Ventoux fra Bédoin siden og besøger en vingård. Vi cykler op af den ”rigtige” side, som fra bunden til toppen er over 1500 hm fordelt på 21 km, først op igennem vinmarker, så skoven og til sidst det kendte bare landskab med sten og en masse vind.

Mandag d. 21/5

Vi cykler rundt om Mt. Ventoux, en super flot tur på ca. 100 km med 1200 hm. Vi kører turen i ”hygge tempo” og nyder udsigten og den flotte natur, samt holder en par pauser, så vi alle er helt klar og friske til næste dag, hvor forsøget på alle tre sider venter.

Tirsdag d. 22/5

TOSSERNES KLUB – vi forsøger at køre de tre sider! En tur på 136 km med 4450 hm. Vi starter med Bédoin siden, som er den ”officielle” side, som de ofte kører i Tour de France, herefter Malaucéne siden som er meget mere ujævn med nogle meget stejle stykker. Til sidst tager vi Sault siden, som er den nemmeste, efter toppen igen ned mod Bédoin og målstregen på vore udfordring.  
På denne udfordring vil Ruby Rejser have en følgebil, så når du kommer til toppen, vil du have mulighed for at skifte dit tøj eller få en dejlig kølig cola.

Onsdag d. 23/5

Kort rulletur for dem som ikke fik nok dagen før. Herefter hjemrejse!

OBS !!
Det gælder for alle vores turer, at de kun bliver kørt, som beskrevet, hvis vejret tillader det – det kan risikere at blæse MEGET på toppen og derfor ikke sikkert at køre. Hvis dette er tilfældet, så kører vi alternative ruter.

Transport

Transport

Udrejse:

Lørdag den 19 Maj 2018 fra Kastrup til Nice.

Hjemrejse:

Onsdag den 23. Maj 2018 fra Nice til Kastrup.

Flytider og flynummer kommer…

Inkl. i prisen er transfer fra lufthavnen til Bédoin.

Cykeltransport

Cykeltransport

Hvis I er en gruppe, kan der laves andre aftaler med os om andre opsamlingssteder. I øvrigt vil vi følge denne – foreløbige – opsamlingsplan:


København

Dato: Onsdag den 16. Maj 2018

Tidspunkt: Kl. 20:00

Sted:  Ballerup Super Arena – (Nord enden)

 

** Tages forbehold for ændringer

 

Afhentning i Danmark, aftales inden hjemrejse fra Frankrig.

Du skal afmontere pedalerne og forhjul på din cykel. Hvis du selv har en hjulpose, er det en god idé at benytte denne. Husk at sætte seddel på din cykel med tydelig navn og telefonnummer.

Vi pakker din cykel med tæpper og pap og gør selvfølgelig alt vi kan, for de ikke tager skade.

Bemærk venligst: din cykel er forsikret hos os mod biluheld. Sørg alligevel for at have en forsikring, der dækker skader under transport og rejser med cykel i udlandet.

Bestil rejse

Uge 21: Ankomstdato 19.05.2018 varighed 4 nætter

Fra 7.998,- DKK
Praktiske Informationer

Praktiske informationer

Pris pr. person i delt dobbeltværelse           fra kr. 7.998,-

Indkluderet i prisen

  • 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • ½ pension
  • Lokal opholdsskat
  • Flytransport Kastrup/ Nice, tur-retur
  • Transfer fra Nice til Bédoin tur-retur
  • Cykeltransport (Ruby Rejsers egen transport)
  • Ruby Rejsers guider
  • Følgebil med guide den dag hvor du optages ”Tossernes Klub”

Prisen inkluderer ikke

  • Diverse forsikringer
  • Bespisning i løbet af dagen
  • Drikkevarer

Tillæg

  • Enkeltværelse kr. 1.200

    ** OBS!! Turen bliver gennemført ved minimum 18 deltagere

Tilbage til toppen