Dag 9 - Sydgående Udflugter

Vi anbefaler alle vores gæster at forhåndsbestille udflugter da en del af udflugterne har begrænset kapacitet. Det er kun restpladserne der sælges ombord. Der står en kode ud for hver udflugt f.eks. 9A, hvor 9-tallet står for den dag udflugten finder sted dvs. på dag 9. På den sydgående rejse fra Kirkenes starter rejsen således på dag 8. Priserne er kun gældende ved forhåndsbestilling.

Klik her for at se priser på udflugter - gælder for afrejse 01.06.2023-31.03.2024


Oversigt: 

en smagsprøve på Vesterålen med Hurtigruten - Ruby rejser Lofoten sightseeing med Hurtigruten - Ruby Rejser Havørnesafari med Hurtigruten - ruby Rejser

9A En smag af Vesterålen

jan, feb, mar, apr, maj, juni
juli, aug, sep, okt, nov, dec

9B Lofoten-øerne

apr, maj, jun, jul, aug

9C Havørne safari (Svolvær)

mar, apr, maj, jun, jul, aug, sep, okt

Lofoten til hest med Hurtigruten - Ruby Rejser eventyr i RIB på Lofoten med Hurtigruten - Ruby Rejser Fiskelejevandring med Hurtigruten - Ruby Rejser

9D Lofoten til hest

jan, feb, mar, apr, maj, jun
jul, aug, sep, okt, nov, dec

9E RIB-tur i Lofoten

jun, jul, aug, sep

9F Oplev en fiskerby (Svolvær)

sep, okt, nov, dec, jan, feb, mar, apr

Vesterålen og Lofoten i RIB med Hurtigruten - Ruby Rejser

9I Vesterålen og Lofoten i RIB 
(Kun platinium)

maj, jun, jul, aug

9J Sejltur med elektrisk båd i Lofoten

maj, jun, jul, aug, sep

9K Hurtigerutemuseet 

jan, feb, mar, apr, maj, juni
jul, aug, sep, okt, nov, dec 

9L Hurtigerutemuseet - kun entré

jan, feb, mar, apr, maj, juni
jul, aug, sep, okt, nov, dec 


9A EN SMAG AF VESTERÅLEN (HARSTAD-SORTLAND)

Oplev historie, Trondenes middelalderkirke, smuk natur og flotte seværdigheder. En udflugt der starter i Harstad og slutter i Sortland.

 
9A En Smagsprøve på Vesterålen - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  1. En klassisk udflugt i Hurtigrutens program
  2. En udflugt fyldt med historie
  3. Smukt landskab

Udflugten starter i Harstad. Inden vi kører til halvøen Trondenes, begynder vi med en kort sightseeing gennem Harstads gader. Vi besøger her den smukke middelalderkirke, Trondenes kirke, som er en af vores førende kulturminder. På Trondenes Historiske Center kan du sanseligt opleve en spændende udstilling med lyde, lugte og originale genstande fra regionens dramatiske historie. Gennem udstillingen bliver vi taget på en rejse gennem vikingetid og middelalder, nedgangstider såvel som opgangstider, lige til vi ender i vores egen tid. Ved museet er også en flot museumsbutik.

Når vi kører videre over øen Hinnøya, kan vi nyde synet af smukke fjorde, stejle fjeldsider og store frugtbare landbrugsområder. Med færgen krydser vi Gullesfjorden, hvorpå der serveres kaffe/te og lækre hjemmebagte kager. Vores udflugt fortsætter langs Singerfjorden. På Sortland, der er centrum i den idylliske øgruppe Vesterålen, støder vi på Hurtigruten igen. Der er lidt tid til at gå rundt i Sortland inden vi sejler videre med Hurtigruten.

Vigtig information

Transport: Bus/færge

Forplejning: Kaffe/te og kager

Niveau: 1

Varighed: 4 timer 15 minutter
Datoer: 1. januar – 31. december

9B LOFOTEN-ØERNE (SVOLVÆR-STAMSUND)

Nyd denne rejse, som bringer dig gennem Norges måske smukkeste og mest unikke natur. En udflugt der starter i Svolvær og slutter i Stamsund.
 

9B Lofoten (Svolvær-Stamsund)  Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev Lofoten indefra
  • Stille bugter og hvide sandstrande
  • Besøg kunstgalleriet
  • Se Henningsvær
  • Se stejle fjelde og smukt landskab

Den nordnorske by Vågar voksede allerede frem i 1000-tallet. I byen foregik al handel med tørfisk, som blev solgt videre til store dele af Europa og var hovedparten af landets eksportindtægter. Lofoten forbindes i dag først og fremmest med stejle fjelde og maleriske fiskerlejer, men Lofoten er meget mere end det. Her findes også lune bugter, fjorde og store landbrugsområder samt hvide sandstrande. Den særprægede natur og det kolossale torskefiskeri tiltrak kunstnere fra ind- og udland. Vi besøger Galleri Lofotens Hus i Henninsvær, hvor malerier fra Lofoten og Lofotens fiskeri repræsenterer de største af Lofotens kunstnere. Her kan du også se et multimedieshow, som skildrer den unikke skønhed og vildskab gennem årets fire årstider i øgruppen. Sæt dig godt til rette og nyd denne rejse med vores guider.

Vigtig information

Transport: Bus

Påklædning: Gode sko
Udflugten kan kombineres med udflugt 9C Havørnesafari.

Niveau: 1

Varighed: 3 timer
Datoer: 9. april – 31. august

9C HAVØRNESAFARI (SVOLVÆR)

Mød fuglenes konge – havørnen. Udflugten starter tæt ved Trollfjorden og slutter i Svolvær.
 

9C Havørnesafari ved Svolvær - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev fuglenes konge, havørnen
  • Se Trollfjordens stejle fjelde
  • Se Svolvær (Lofoten) fra søsiden

Det er et imponerende skue, vi ser fra vores båd, når Hurtigruten vender inderst inde i den smalle Trollfjord. Ud fra Trollfjorden sejler vi i et mindre fartøj ud på vores havørne safari. Lidt nord for Trollfjorden har havørnen sit rige.

Ved at vi kaster fisk ud, lokker vi fuglene til os. Først kommer mågerne og spiser fisk direkte fra hånden. Vi sejler videre gennem et snævert sund med stejle fjelde. Her er det havørnenes hjem, og de flyver nu ned til os for at få deres del af fiskefesten. Ørnene cirkulerer først rundt omkring båden, inden de dykker ned og tager de fisk, vi har kastet ud.

Nogle gæster glemmer helt at tage billeder, fordi ørnene kommer så tæt på. Hvis vi er heldige, får vi selskab af flere af de majestætiske fugle på turen. Derefter sætter vi kurs mod Lofotens hovedstad, Svolvær. Denne udflugt på to timer i mødet med fuglenes konge vil du med garanti huske resten af livet!

Trollfjorden i Lofoten er en af Norges mindste og mest spektakulære fjorde med høje fjeldsider, der stiger lige op af havet. Regionen besøges af hundredvis af fuglearter i løbet af året. Fugleinteresserede kan se frem til en stor mangfoldighed af arter i et varieret landskab.

Vigtig information

Transport: Båd

Forplejning: Kaffe, kiks og en smagsprøve på tørfisk.

Sværhedsgrad: (2) udflugten indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passende for de fleste

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Redningsveste er tilgængelige for alle.
Hurtigruten sejler ind i Trollfjorden fra slutningen af april, afhængig af is-/sneforhold.
Udflugten kan kombineres med udflugt 9B Lofoten

Varighed: 2 timer
Datoer: 24. marts – 15. oktober

9D LOFOTEN TIL HEST (SVOLVÆR-STAMSUND)

Nyd Lofotens smukke natur fra hesteryg. Udflugten starter i Svolvær og slutter i Stamsund.
 

9D Lofoten til hest (Svolvær til Stamsund) - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Rid på en smuk hvid sandstrand ved nordishavet
  • Oplev storslåede landskaber på Lofotens nordside
  • Se fortidsminder fra Vikingetiden fra hesteryg

Vi byder dig velkommen til Hov Hestegård på Gimsøy i Lofoten med en guidet tur på islandske heste i den storslåede natur. Du bliver hentet i Svolvær tidligt om aftenen, og vi kører til Lofotens nordside. Hér vil du få en flot naturoplevelse, hvor vi rider langs kridhvide sandstrande ved nordishavet i et spændende og kuperet terræn og blandt fortidsminder fra vikingetiden. Gimsøy er en eventyrø på Lofoten, og på Hov kan du se flere kulturminder meget synligt i terrænet. De islandske heste er kendte for den behagelige gangart, tølt, som du også får mulighed for at afprøve på turen. Udflugten og hestene er tilpasset både erfarne ryttere og nybegyndere, og du vil lære den hest at kende, som vi har valgt netop til dig. At opleve naturen og landskabet på nordsiden af Lofoten fra hesteryg er en speciel oplevelse. De islandske heste er velkendte for deres rolige lune. Efter rideturen går udflugten videre til Stamsund, hvor vi støder på Hurtigruten igen.

Vigtig information

Transport: Bus og hest

Påklædning: gode sko og varmt tøj.
Det kræver ingen erfaring. Maks. vægt for gæster er 110 kg.

Niveau: 2

Varighed: 3 timer 30 minutter
Datoer: 1. januar – 30. december

9E RIB-TUR I LOFOTEN (SVOLVÆR)

Tag med på en fartfyldt udflugt med RIB-båd i Lofotens fantastiske ørige. 
 

9E RIB eventyr på Lofoten

Højdepunkter på rejsen

  • Se laguner og hvide sandstrande
  • Mulighed for at se havørne
  • Besøg fiskerlandsbyen Skrova

Vil du gerne opleve en lagune med kridhvide strande, se havørnens rige og de høje fjelde, der rejser sig lodret fra undergrunden, mens vi suser hen over vandet i en kraftfuld båd? – så tag med vores erfarne skipper på denne udflugt. Der er store chancer for at stifte bekendtskab med Europas største rovfugl – havørnene – på denne tur. Vi tager et kort fotostop og sejler derefter videre til det driftige fiskerleje, Skrova, som gennem århundreder har ernæret sig med fiskeri og hvalfangst. Hovederhvervet er i dag lakseopdræt med forædling og eksport af laks til hele verden. Vi får et enkelt traktement i Skrova, hvorefter turen går videre tilbage til Svolvær, hvor en statue af en fiskerkone byder os velkommen.

Vigtig information

Transport: RIB-både

Forplejning: 1 stk. tapas mad gravad/røget laks, 1 urtesnaps lavet på norske urter

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Flydevest/termodragt og handsker udlånes.

Niveau: 3 – Udflugten er ikke god for passagerer med rygproblemer

Varighed: 1 time 30 minutter
Datoer: 9. juni – 8. september

9F OPLEV EN FISKERBY (SVOLVÆR)

Oplev et ægte fiskerleje i hjertet af Lofoten.
 

9F Fiskesværsvandring

Højdepunkter på rejsen

  • Omgivet af Lofotens mægtige fjeld og havet, kan du opleve fiskeri, tørfisk stativer, fiskerhuse, kunstgalleri og en fiskerestaurant.

Oplev atmosfæren i det levende fiskeleje i byen Svolvær! Tag med på denne guidede tur på Svinøya i Svolvær og hør historier, fornem den særlige lugt, få en smagsprøve på tørfisk og besøg maleren Gunnar Bergs galleri. Svinøya er den ældste del af Svolvær og fungerer fortsat som fiskeleje og har været i et aktivt fiskeleje siden 1828. Omgivet af havet og Lofotens mægtige fjeld kan du her opleve fiskeri, stativer til tørfisk, fiskerhuse, fiskerestaurant og kunstgalleri.

Vigtig information

Forplejning: Fersk torsk fra Lofothavet

Påklædning: Gode sko og varmt tøj

Niveau: 2 – For de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse

Varighed: 1 time 30 minutter
Datoer: 1. september – 8. april

9I VESTERÅLEN OG LOFOTEN I RIB
 

9I Vesterålen og Lofoten i RIB - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Vi sejler gennem ind i Trollfjorden
  • Oplev den charmerende fiskerby Skrova

Deltag i en RIB tur gennem de smukke områder i Vesterålen og ved Lofoten. Vi sejler også igennem den smalle passage til Trollfjorden og fortsætter videre til den charmerende fiskerby Skrova. Hold udkig efter havørne undervejs. Udflugten starter i Stokmarknes og vi mødes igen med Hurtirgruten i Svolvær.

Vigtig information

Transport: Båd
Beklædning: Gode sko, varmt og vindtæt tøj, hue og vanter.
Diverse: Redningsveste til udlån.
Niveau: 3: Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet
Varighed:
Datoer: 15. maj til 31. august

9J SEJLTUR MED ELEKTRISK BÅD I LOFOTEN

Oplev det høje nords fantastiske natur fra en lydløs, elektrisk båd, imens vi sejler fra Svolvær til Henningsvær. 
 

Den elektriske båd med masser af passagerer

Højdepunkter på rejsen

  • Nyd udsigten til Lofotens skønne natur og smukke fiskerlandsby fra en støjsvag båd 
  • Se med når undervandsdronen sættes i vandet, og livet under overflades udforskes 
  • Smag på arktiske madtraditioner 
  • Oplev den idylliske fiskerlandsby Henningsvær 

Tag med på en miljøvenlig sejltur, hvor vi, uden larm fra båden, sejler forbi det berømte bjerg Vågakallen, skærgårde og hvide strande. Nyd udsigten fra bådens dæk og panaoramasaloner, imens de erfarne guider fortæller lokale historier om kystkulturen og den særlige madkultur. Der vil være smagsprøver på arktisk mad og mulighed for tilkøb af forfriskende drikkevarer. Sejlturen starten Svolvær og slutter i Henningsvær, hvorefter der vil være bus til Stamsund og Hurtigruten. 

Vigtig information

Transport: Elektrisk Katamaran
Beklædning: Gode sko, varmt og vindtæt tøj, hue og vanter.
Diverse: Redningsveste til udlån.
Niveau: 2: Passende for de fleste 
Varighed: 3 timer 15 minutter
Datoer: 1. maj til 30. september

9K HURTIGRUTEMUSEET

Hop med på en guidet tur, og tag tilbage i tiden på Hurtigmuseet i Stokmarknes, hvor du kan opleve skibet MS Finnmarken fra 1956 i fuld størrelse.
 

Uforglemmelige oplevelser for både voksne og børn på det nye Hurtigrutemuseet i Stokmarknes, Norge.

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev den smukke natur med bus fra Sortland til Stokmarknes 
  • Guidet tur rundt på Hurtigrutemusset
  • Nyd historiske dele af skibet fra tiden til 1912 og 1956 
  • Få del i den viden, som gjorde kystruten til det ikon, den nu er 

Kør med til Stokmarknes, hvor vi finder stedet for Hurtigrutens oprindelse. Vi bliver mødt af den betagende museumsfacade, der indkapsler det gamle, restaurerede skib, M/S Finnmarken. På musset fortælles der om Kystrute-skibenes fødsel og udvikling, påvirkingen af kystsamfundene, samt den effekt de havde på Norges kyst . Guiderne beretter om livet om på M/S Finnmarkes, hvor vi kommer til at udforske kommandobroen, kabys, motorrum, klassiske spisestue og kahytter fra 1956. Afslutningsvis kan man nyde en pause i salonen fra det første Kystrute-skib nogensinde, D/S Finnmarken fra 1912. 

Vigtig information

Transport: Bus
Beklædning: Gode sko, varmt og vindtæt tøj
Diverse: Ingen måltider er inkluderet, café er tilgængelig på museet
Niveau: 1: Passende for alle 
Varighed: 2 timer 15 minutter
Datoer: 1. januar til 31. december


9L HURTIGRUTEMUSEET - KUN ENTRÉ

Få hurtig Fast Track-adgang til Hurtigrutemusset, og dyk ned i historien om nogle af de ældste Hurtigerute-skibe.
 

Picture of Hurtigrutemuseet in Stokmarknes, Norway

Højdepunkter på rejsen

  • Hurtig Fast Track-adgang til Hurtigrutemusset 
  • Oplev Hurtigrutens fødested, og se de interaktive udstillinger og film om Hurtigrutens historie 
  • Nyd historiske dele af skibet fra tiden til 1912 og 1956 
  • Få del i den viden, som gjorde kystruten til det ikon, den nu er 

I Stokmarknes bliver vi mødt af den flotte glasbygning, der indkapsler det gamle, restaurerede skib, M/S Finnmarken. På musset fortælles der om Kystrute-skibenes fødsel og udvikling, påvirkingen af kystsamfundene, samt den effekt de havde på Norges kyst . Guiderne beretter om livet om på M/S Finnmarkes, hvor vi kommer til at udforske kommandobroen, kabys, motorrum, klassiske spisestue og kahytter fra 1956. Afslutningsvis kan man nyde en pause i salonen fra det første Kystrute-skib nogensinde, D/S Finnmarken fra 1912. 

Vigtig information

Beklædning: Gode sko, varmt og vindtæt tøj
Diverse: Ingen måltider er inkluderet, café er tilgængelig på museet
Niveau: 1: Passende for alle 

Varighed: 45 minutter
Datoer: 1. januar til 31. december