Dag 7 - Udflugter
Vi anbefaler alle vores gæster at forhåndsbestille udflugter da en del af udflugterne har begrænset kapacitet. Det er kun restpladserne der sælges ombord. Der står en kode ud for hver udflugt f.eks. 7A, hvor 7-tallet står for den dag udflugten finder sted dvs. på dag 7.
Klik her for at se priser på udflugter - gælder for afrejse 01.06.2023-31.03.2024
Oversigt:
![]() |
![]() |
![]() |
7A Grænsen til Ruslandjan, feb, mar, apr, maj, jun |
7B Bådtur på elevn til den russiske grænsejun, jul, aug, sep |
7C Snescootersafari Kirkenesdec, jan, feb, mar, apr, maj |
![]() |
![]() |
![]() |
7D Kirkenes iglohoteljan, feb, mar, apr, maj, jun |
7E ATV-safari til den russiske grænsemaj, jun, jul, aug, sep, okt |
7F Hundeslædetur i Kirkenesokt, nov, dec, jan, feb, mar, apr, maj |
![]() |
![]() |
|
7H Kongekrabbe ekspedition (sommer)apr, maj, jul, jun, aug, sep, okt, nov |
7M Kongekrabbe ekspedition (Vinter)dec, jan, feb, mar, apr |
7A GRÆNSEN TIL RUSLAND (KIRKENES)
Tag med på rundtur ved Kirkenes og derefter besøg den russiske grænse
Højdepunkter på udflugten
- Sightseeing gennem Kirkenes
- Informativ guidning
- Spændende og dramatisk historie
- Besøg grænsestationen mellem Norge og Rusland
Udflugten starter med en lille rundtur i Kirkenes. Denne regions historie er utroligt spændende og har til tider været meget dramatisk, så det er også en lærerig formiddag. Vi tager til Storskog – grænsestationen mellem Norge og Rusland. Desværre er det ikke muligt at krydse grænsen, men det er tilladt at filme og tage billeder her. Derefter fortsætter udflugten ind omkring Bjørnevatn, hvor du vil få indblik i den 90 år gamle minehistorie. Vi besøger mindesmærkerne for minearbejderne og for befrielsen, inden vi fortsætter turen mod Pasvikdalen. Her er området frodigt, og der findes grønne åse med en skov af små træer, birk og fyr. Hér i Pasvikdalen findes Norges største stamme af brune bjørne, og vegetationen bærer præg af den sibiriske Taigaskov. Vi afslutter turen med et fotostop på Prestefjeldet, hvorfra du kan nyde udsigten ud over byen og Hurtigruten. Denne udflugt kan anbefales på alle tider af året – hér er idyllisk om sommeren og postkortsmukt om vinteren.
Vigtig information
Transport: Bus
Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Det er ikke muligt at krydse den russiske grænse, men der er gode fotomuligheder.
Niveau: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus.
Varighed: | 2 timer |
Datoer: | 1. januar – 31. december |
7B BÅTUR PÅ ELVEN TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE (KIRKENES)
Vi besøger den russiske grænse med elvebåd
Højdepunkter på udflugten
- Få en unik historie med
- Rigt dyre- og planteliv
- Spændende vildmark
- Besøg den russiske grænse
Vi sejler i elverbåde op ad elven, som har en flere tusind år lang kulturhistorie. En guide fortæller os om samernes historie, hengenprinserne Boris og Gleb og den hellige munk, Trifon. Langs ruten vil du opleve det rige dyre- og planteliv i området – rensdyr, bjørne og fisk gør området til et af de mest spændende vildmarkssteder i Norge. Når vi når grænsen, går vi i land. Mens vi får serveres kaffe/te og multebær med flødeskum, får vi fortalt mere om Norges forhold til nabolandet i Øst. Tag med ud på elven og få indsigt i den unikke historie og oplev den smukke natur og det rige dyreliv!
Vigtig information
Transport: Elvebåd
Forplejning: Kaffe/te, multebær med flødeskum
Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Redningsveste udlånes.
Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.
Varighed: | 2 timer 30 minutter |
Datoer: | 1. juni – 10. september |
7C SNESCOOTERSAFARI (KIRKENES)
Vi kører på snescooter gennem barsk natur og arktisk vinter
Højdepunkter på udflugten
- Kør snescooter på en frosset fjord
- Se smukke landskaber
- Lær om samisk historie
- Se kongekrabber
- Mulighed for at se nordlys
Sus hen over den frosne fjord på snescooter til udsigten af vide landskaber! Vi tager flere stop undervejs, hvor du kan tage billeder, og guiderne fortæller om samernes historie og det arktiske klima og dyreliv. Efter turen byder vi inden for i et godt opvarmet samisk lavvo-telt, hvor vi nyder en kop kaffe/te og tørret rensdyrkød. Alle deltagere bliver udstyret med godt, varmt vintertøj og får oplæring i sikker kørsel på snescooter. Hvis du vil køre selv, bede du medbringe kørekort. Nyd et intenst møde med vinteren i Finmarken!
Undervejs gør vi flere ophold, hvor guiderne fortæller om samernes historie og det arktiske klima og dyreliv. Efter turen nyder vi kaffe, te og tørret rensdyrkød i et godt opvarmet lavvo-telt. Alle bliver udstyret med godt, varmt vintertøj og får oplæring i sikker kørsel på snescooter. Husk kørekort til bil, hvis du vil køre selv. Et intenst møde med vinteren i Finmarken!
Vigtig information
Transport: Bus/snescooter
Forplejning: Kaffe/te og en smagsprøve på tørret rensdyrkød
Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Termotøj og hjelme udlånes. Børn under 15 år kan kun være passagerer. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.
Kørekort er en betingelse og skal medbringes!
Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.
Varighed: | 2 timer 30 minutter |
Datoer: | 1. januar til 5. maj / 15. december til 31. december |
7D ARKTISK IGLOHOTEL (KIRKENES)
Besøg iglohotellet der er i idylliske omgivelser tæt på den russiske grænse
Højdepunkter på udflugten
- Nyd en drink ved Norges største isbar
- Her kan du beundre sne- og iskunsten
- Mød huskyer/slædehunde
Vi samles i Norges største isbar, hvor vi får serveret en iskold shot. En guide viser os rundt på hotellet i nogle af de flotte snesuiter, som er udsmykket med kunst af is og sne. Efter rundvisningen går vi udenfor og ser til slædehundene. Husk at medbringe kamera, der her er mange fine fotomuligheder.
Du besøger Gabba Kennel og hilser på de mange huskyer, som holder til der. Vi samles omkring bålet i Gabba restaurant og får severet en traditionel snack. Herefter går turen tilbage til Hurtigrutens skib.
Vigtig information
Udflugten starter/slutter: Kirkenes
Transport: Bus/bil
Strækning: Kun nordgående
Forplejning: Shot lavet på rævlingebær og snack
Påklædning: Sørg for varme sko og varmt tøj. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.
Bemærk: Turens gennemførsel afhænger meget af vejr og sneforhold
Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.
Varighed: | 2 timer 30 minutter (ca. kl. 9.30 til 12.00) |
Datoer: | 1. januar til 31. december |
7E ATV/QUAD-SAFARI TIL DEN RUSSISKE GRÆNSE (KIRKENES)
En actionfyldt tur til den russiske grænse
Højdepunkter på udflugten
- Du kan beundre den storslåede udsigt fra de mange udsigtspunkter
- Guidet historietur
- Besøg den russiske grænse
En guide venter på hos på kajen. Han præsenterer dagens program for os og gennemgår en sikkerhedsøvelse med os. Vi starter ud med en testkørsel i et mindre trafikeret område. Derefter kører vi ud til udsigtspunktet “Kjerringstupet” to og to sammen. Guiden fortæller os om områdets historie, blandt andet om bopladser, der har ligget her for mere end 10.000 år siden. Når vi kører gennem Kirkenes, har vi udsigt mod A/S Syd-Varangers miner. Her får vi en kort indføring i minehistorien. Udflugten fortsætter til den norsk-russiske grænse, hvor guiden fortæller om historien og kulturen i området. Der er udsigt til Boris Gleb på den russiske side fra et norsk, militært grænsevagttårn. Vi nyder derefter en kop kaffe med brød ved Storskog grænsestation. På vej tilbage gør vi et fotostop på Prestefjeldet, hvor der er en fantastisk udsigt ud over byen og Hurtigruten.
Vigtig information
Transport: ATV (firehjulet)
Forplejning: Kaffe, te og muffins
Påklædning: Varme sko og varmt tøj. Specialbeklædning udlånes.
Kørekort er en betingelse og skal medbringes!
Niveau: 4 – Indebærer høj fysisk aktivitet over en længere periode. Det er terræn som oftest er ujævnt, glat og stejlt. Du skal bære din egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.
Varighed: | 2 timer 30 minutter |
Datoer: | 7. maj til 6. oktober |
7F HUNDESLÆDETUR (KIRKENES)
Nyd en hundeslædetur over det frosne landskab
Højdepunkter på rejsen
- Mød huskyerne
- Udflugten er ledet af erfarne guider
- I fuld fart over det frosne landskab
- Mulighed for at se nordlys
En chauffør venter på os ved kajen, og herfra kører vi til snehotellet, som ligger meget idyllisk ved Gabba Rensdyrpark. Her ifører vi os varmere tøj i form af termotøj, luffer, huer og vitersko. Huskyerne står ivrigt klar til at tage på tur med os. Slæderne kører med os to og to, og hver slæde har egen fører. Førerne er tidligere konkurrencekørere, så de har masser af erfaring. Vi kører en rute, som er 5,7 kilometer lang og bringer os forbi naturskønne omgivelser. Til slut samles vi omkring bålet og nyder en kop varm saft.
Vigtig information
Transport: Bus/bil
Forplejning: Varm saft
Påklædning: Varme sko og varmt tøj. Egnet overtrækstøj udlånes. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.
Niveau: 3 – Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.
Varighed: | 2 timer 30 minutter |
Datoer: | 20. oktober til 30. maj |
7H KONGEKRABBE EKSPEDITION, KIRKENES (SOMMER)
Kongekrabbe ekspedition i Kirkenes
Højdepunkter på udflugten
- Smag frisk krabbe
- Gå en tur til foskebryggen sammen med de erfarne fiskere
- Hjælp med at trække kongekrabbe-buret op fra dybet
- Lær at fange og tilberede krabbe
Tag med os på en vidunderlig tur, hvor vi vi viser dig, hvordan du fanger, forbereder og især spiser kongekrabberne. Vi besøger den allerførste kongekrabbe restaurant, der startede her i Norge. Du går ud til vores spcialbyggede fiskekaj ved Barentshavet, som ligger lige foran restauranteområdet.En erfaren fisker tager med rundt på en uforglemmelig og fortæller om historien og udbredelsen af dette monster fra dybet. Du vil kunne være med til at trække kongekrabbe buret op fra dybet og få din fangst hevet i land. Fiskeren vil tage dig med tilbage og vise dig sin hemmelig opskrift for hvordan krabben tilbedredes på den lokale måde. Du får serveret din fangst i den idylliske restaurant ved fjorden med fantastisk udsigt.
Vigtig information
Forplejning: Du spiser de krabber du fanger
Landgangshavn: Kirkenes
Transport: Bus
Ombordstigningshavn: Kirkenes
Påklædning: Efter årstiden og med vandtætte sko og tøj, der egner sig til at være ved vandet. Tøj tilgængeligt afhængigt af vejret.
Sprog: Norsk, engelsk, tysk
Aldersgrænse: 7 år sammen med forældre (der skal være en voksen per barn)
Niveau: 3 – Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.
Varighed: | ca. 3 timer |
Datoer: | 21. april til 30. november |
7H KONGEKRABBE EKSPEDITION, KIRKENES (VINTER)
Kongekrabbe ekspedition i Kirkenes
Højdepunkter på udflugten
- Smag frisk krabbe
- Gå en tur til foskebryggen sammen med de erfarne fiskere
- Hjælp med at trække kongekrabbe-buret op fra dybet
- Lær at fange og tilberede krabbe
Tag med os på en vidunderlig tur, hvor vi vi viser dig, hvordan du fanger, forbereder og især spiser kongekrabberne. Vi besøger den allerførste kongekrabbe restaurant, der startede her i Norge. Du går ud til vores spcialbyggede fiskekaj ved Barentshavet, som ligger lige foran restauranteområdet.En erfaren fisker tager med rundt på en uforglemmelig og fortæller om historien og udbredelsen af dette monster fra dybet. Du vil kunne være med til at trække kongekrabbe buret op fra dybet og få din fangst hevet i land. Fiskeren vil tage dig med tilbage og vise dig sin hemmelig opskrift for hvordan krabben tilbedredes på den lokale måde. Du får serveret din fangst i den idylliske restaurant ved fjorden med fantastisk udsigt.
Vigtig information
Forplejning: Du spiser de krabber du fanger
Landgangshavn: Kirkenes
Transport: Bus
Ombordstigningshavn: Kirkenes
Påklædning: Efter årstiden og med vandtætte sko og tøj, der egner sig til at være ved vandet. Tøj tilgængeligt afhængigt af vejret.
Sprog: Norsk, engelsk, tysk
Aldersgrænse: 7 år sammen med forældre (der skal være en voksen per barn)
Niveau: 3 – Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.
Varighed: | ca. 3 timer |
Datoer: | 1. december til 20. april |