Dag 1. Ekspeditionsrejsen begynder
Fra butikkerne på Main Street til kaffebarerne på Commercial Drive, dampuret i Gastown eller kulturhistoriske strandfronter i Kitsilano, finder man hurtigt ud af, hvorfor denne kystmetropol konsekvent kåres som en af verdens bedste byer at bo i. Tag eventuelt en togrejse inden ekspeditionsrejsen med den berømte Rocky Mountaineer.
Dag 2. Sejlads i Canadas Indre Passage
Vi sejler ud i åbent hav med nogle timer gennem Den Indre Passage og beundrer steder som f. eks Grenville Channel, Princess Royal Channel eller Johnstone Strait. Nyd en enestående udsigt til rolige fjorde og bjerge dækket af stedsegrønne skove. I modsætning til passagerer på andre krydstogtskibe, der normalt passerer området om natten, ser vi det sublime sommerlandskab i løbet af dagen.
Dag 3. Uspoleret vildmark
Det største vildmarksområde i det sydøstlige Alaska, Misty Fjords National Monument, har tætte, stedsegrønne regnskove, granitbjerge, der er prydet af dramatiske vandfald, bjergstrømme og vådområder langs kysten. Ofte fylder en mælkeagtig tåge bugterne. Når vejret tillader det, kan man opleve området i RIB-båd eller i kajak.
Dag 4. Alaskas sjæl
Wrangell er en af Alaskas ældste øbyer, og den har tilhørt fire nationer - Tlingit, Rusland, Storbritannien og USA. Talrige helleristninger på stranden og mos-dækkede totempæle er områdes historiske minder. Wrangell, ligger uden for andre krydstogtskibes ruter, og er nu blot en hyggelig fiskerby.
Dag 5. Sitka, blandede kulturer
Fra Sitka er der udsigt over Sisters Mountains og Mount Edgecumbe, der er en sovende vulkan. Sitka var hovedstad i Alaska, da området hørte til Rusland. Nu er den historiske by en blanding af kulturer. Besøg den russisk-ortodokse Saint Michael's Cathedral (Sobor Arkhangela Mikhaila - efter ærkeenglen Michael), eller besøg den nærliggende Sitka National Historical Park, der har mange udsmykkede tlingit-totempæle udstillet.
Dag 6. Tidevandsgletsjere
Icy Bay lever op til sit navn. I Prince William-sundet er den spektakulære natur skabt af de tre gletsjere, der fortsat kælver is i bugten. Vores mål er at udforske Guyot-gletsjeren. Vejret og isbjergene afgør, hvilke områder vi kan besøge.
Dag 7. Ro på havet
Nyd en dag på havet! Ekspeditionsteamet fortsætter sit foredragsprogram og deler omfattende viden og erfaring samt opsummerer rejsen indtil videre og præsenterer planer for de kommende spændende dage.
Dag 8. Emerald Isle City
Den travle by Kodiak ligger på Alaskas største ø - omgivet af frodig skov. Gå en tur i Fort Abercrombie State Historic Park og se bunkere fra Anden Verdenskrig samt havets og skovens vilde dyr. Sørg for også at besøge Baranov Museum, Alaskas ældste bygning, der fortæller Kodiaks mangfoldige historie.
Dag 9. På udkig efter brune bjørne
Valley of Ten Thousand Smokes i Katmai National Park er et dramatisk vulkansk landskab med op til 915 meter høje bjerge. Her er der håb om at finde brune bjørne, mens de søger efter muslinger langs kysten, bær på buske eller fisk i det klare, rindende vand fra bjergene.
Dag 10. Hvor Aleuter-bjergene møder Alaska-golfen
I den lille landsby Chignik Bay har fiskeri efter rød laks været kernen i samfundets økonomi i over et århundrede. Tag ind på fiskefabrikken og mød den venlige lokalbefolkning eller udforsk laksestrømme i den smukke natur. Spejd ved kysterne efter cirka 20 svømmefuglearter eller i luften efter hvidhovedede ørne.
Dag 11. Spøgelsesby i Alaska
Unga Village er en malerisk, men forladt by på den sydlige del af den ubeboede Unga-ø i de fjerntliggende Aleuter-øer. Byen blev grundlagt af aleuterne i 1833, men fiskeriet var utilstrækkelig til at kunne opretholde samfundet, der forlod byen i 1969. Nu er en samling træhuse alt, hvad der er tilbage, omgivet af et tæppe af lyserød troldeurt.
Dag 12. USAs største fiskerihavn
På vej mod Unalaska, der er bedre kendt som Dutch Harbor, ser vi Makushin Volcano, en 2.036 meter høj rygende vulkan. Den populære tv-dokumentarserie Deadliest Catch (på dansk Livsfarlig Fangst) om de lokale fiskekutterbesætninger er optaget her. Gå en tur i byen, se Museum of the Aleutians, tag et kig på den russisk-ortodokse kirke eller spejd efter nogle af de 600 hvidhovedede ørne omkring byen.
Dag 13. Foredrag og afslapning
MS Roald Amundsen fortsætter nordpå gennem Beringshavet - fra Aleuterne til Saint Paul. Ekspeditionsteamet holder foredrag om de kommende destinationer som forberedelse til de kommende dages oplevelser.
Dag 14. Paradis for fugleelskere
Øen Saint Paul er et ideelt ynglested for trækfugle. Omkring 300 arter findes her - inklusive hornet lunde og toplunde, rødbenet ride og klire. Cirka halvdelen af verdens nordlige pelssælbestand lever i farvandene her.
Dag 15. Øde ø i Beringshavet
Når vi kommer på land på de sorte sandstrande på den isolerede Saint Matthew Island, er vi de eneste mennesker på øen. Den ligger over 300 kilometer fra den nærmeste by og er kun hjemsted for ynglende havfugle som lomvier og skarve, indfødte Saint Matthew Island studsmus og polarræve.
Dag 16. Krydsning af den internationale datolinje
Brug den sidste dag til søs til at spejde efter hvaler fra dækket, snak med de medrejsende, genopfrisk rejsens oplevelser med Ekspeditionsteamet i Videnskabscentret - eller nyd bare at se verden glide forbi. I løbet af dagen krydser vi den internationale dato linje - ind i i morgen for en kort stund, inden vi sejler tilbage til i dag!
Dag 17. Intet sted er som Nome
Nome på spidsen af Seward-halvøen og med udsigt over Beringshavet er måske den mest berømte guldfeberby i Alaskas historie. Der er genstande fra guldfebertiden overalt, inklusive forladte muddermaskiner, datidens dampmaskiner og gamle jernbanespor. Transport til lufthavnen og flyrejse til overnatning i Vancouver.
Dag 18. Ekspeditionsrejsen slutter
Ekspeditionsrejsen slutter i Vancouver. Forlæng eventuelt opholdet med ekstra tid i den livlige by. Få mest muligt ud af sommervejret på en cykeltur i Stanley Park eller nyd den smukke udsigt fra Sea-to-Sky-kabineliften. Richmond Night Market har utallige madboder, og Granville Island er det kunstneriske knudepunkt.