INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Antarktis, Patagonien, Chiles fjorde | Nordgående

Opdagelsesrejse i nordgående retning | Rejs i Marts 2022

Kom med og udforsk Anarktis og Patagonien på samme ekspeditionsrejse. Du kommer til at sejle mellem isbjerge i Antarktis, og du vil opleve Chiles storslåede fjorde. 

In stock
Travel Code
EX-057

Det kan du glæde dig til

Denne spændende og varierede ekspeditionsrejse kombinerer seværdighederne i Antarktis med Chiles storslåede fjorde og Patagoniens utroligt smukke natur. Skibets Ekspeditionsteam arrangerer så ofte som muligt sejlture i RIB-både mellem isbjerge samt oplevelser på land for at komme tæt på dyrelivet.

Rejseplan

Dag Sted
1 Santiago de Chile
2 Punta Arenas, Chile
3-4 Til søs
5-8 Antarktis
9-10 Til søs
11 Chiles fjorde
12-13  Puerto Natales
14 Puerto Edén 
15 Til søs
16 Castro, Chile
17-18 Til søs
19 Valparaiso, Chile

Dagsprogram

Dag 1. Kulturel og sprudlende

Ekspeditionsrejsen begynder med en overnatning i Chiles spændende og mangfoldige hovedstad, Santiago de Chile. Fra byen kan man se gletsjere i Andesbjergene tæt på bygrænsen, høje bjerge og skyskrabere, rolige parker, arkitektur fra kolonitiden, bohèmeområder og Mapacho-floden, der flyder gennem byen.

Forlæng eventuelt rejsen med Hurtigrutens udflugt til den betagende Atacama-ørken eller til Chiles Patagonien.

Dag 2. Ekspeditionsrejsen begynder

Flyrejse tidligt om morgenen til Punta Arenas, hvor det hybriddrevne ekspeditionsskib MS Roald Amundsen ligger klar til rejsen til Antarktis.

Dag 3-4. Drake-passagen

Vi sejler gennem den smukke Beagle-kanal og krydser den legendariske Drake-passage. Ekspeditionsteamet begynder sin forelæsningsrække om Antarktis fantastiske dyr, geologi og historie.

Lær noget om, hvordan besøget i Antarktis bliver så sikkert og bæredygtigt som muligt og om, hvordan man som rejsende kan bidrage til forskning ved at indsamle data.

Nyd den friske havluft og hold udkig efter dyreliv fra dækket.

Dag 5-8. Antarktis - En anden verden!

Antarktis inspirerer altid med ærefrygt og vidunderlige, hvide horisonter over oceaner fulde af isbjerge og hvaler. Ofte er det første møde med de enorme pingvinkolonier endnu mere ærefrygtindgydende.

Skibets Ekspeditionsteam arrangerer så ofte som muligt sejlture i RIB-både i isfyldt vand og landgange, så vi kan udforske det imponerende landskab i Antarktis. Fra dækket er der gode muligheder for at få øje på hvaler. Naturligvis er det øgte vildmark, så naturen råder, men skibets erfarne officerer udnytter mulighederne for at tilrettelægge den bedst mulige rute.

Vi prøver at komme i land forskellige steder i South Shetlands og på Den Antarktiske Halvø, og vi sigter mod at opleve utrolige mangfoldighed af landskaber og vilde dyr, der findes i den uberørte vildmark.

Uanset, hvor vi udforsker, vil lyde og synsindtryk fra Antarktis være minder for livet!

Dag 9-10. Drake-passagen og Kap Horn

M/S Roald Amundsen sejler os sikkert tilbage over Drake-passagen, mens foredragsserien fortsætter, og vi opsummerer oplevelserne fra Antarktis. Med avancerede mikroskoper i skibets Videnskabscenter kan man analysere prøver, der blev taget i løbet af ekspeditionsrejsen for at se en anden slags 'dyreliv' på celleniveau.
Når vi når Sydamerika, forsøger vi at komme i land på historiske Kap Horn, inden vi sejler ind i Chiles fjorde.

Dag 11. Et paradis for naturelskere

Dybe fjorde og bjerge, der nærmest kaster sig ud i det iskolde vand, karakteriserer det vilde naturområde, der synes næsten uberørt af mennesker, og er fuld af isolerede øer og skjulte bugter.

Dag 12-13. Parque Nacional Torres del Paine

Puerto Natales er porten til den verdensberømte nationalpark Torres del Paine med blandt andet de imponerende klippeformationer Torres del Paine (Paine-tårnene, Torre Central (2.800 meter), Torre Sur (2.850 meter) og Torre Norte (2.248 meter).

Udforsk parken på en udflugt og oplev et fantastisk varieret landskab fra den store, åbne steppe til det robuste bjerglandskab med takkede toppe, der er hjemsted for et bredt udvalg af dyreliv. Hold udkig efter lamaer, pumaer og ræve ud over andes-kondorer og over 100 andre fuglearter.

  • Inkluderet udflugt: Puerto Natales – Landskaber ved Puerto Natales
    Denne udflugt kombinerer seværdighederne i denne charmerende by Puerto Natales med den spændende Milodón-hule, der ligger blot er par kilometer væk.

Dag 14. Isoleret skønhed

Vi kommer til Puerto Edén i Bernardo O'Higgins-nationalparken. Den lille by er fortryllende - og geografisk isoleret i bunden af en dyb fjord og omkranset af bjerge. Dens befolkning på 250 mennesker omfatter de 15 resterende medlemmer af kawéskar-folket.

Dag 15. Patagoniens farvande

Ekspeditionen fortsætter nordpå i Patagoniens sagnomspundne farvande. Når vi sejler i ikoniske Andes-landskaber, er der masser af tid til at se på den storslåede natur.

Dag 16. Kosmopolitiske Castro

Castro ligger mellem forblæste bakker og grøn vegetation og er kendt for sine farverige "palafitos", træhuse på pæle langs vandkanten, og for kirken Iglesia San Francisco, der er på UNESCOs verdensarvliste. Tæt ved byen findes brede strande, hvor havfugle, pingviner og søløver holder til.

  • Inkluderet udflugt: Vandretur i Castro
    Vi går fra kajen til Plaza de Armas, ser den, og fortsætter til San Francisco-kirken, den største katolske kirke i Chiloés hovedstad, som, til forskel fra de andre kirker, er i neogotisk stil.

Dag 17-18. Kurs mod nord

Mens vi sejler langs Stillehavskysten til Valparaíso, reflekterer vi over ekspeditionsrejsens højdepunkter og holder udkig efter dyreliv.

Dag 19. Stillehavets juvel

Desværre har alle ekspeditionsrejser en slutning. Denne ekspedition slutter i farverige og poetiske Valparaíso. Udforsk den smukke by inden flyrejsen hjem eller forlæng rejsen med Hurtigrutens udflugt til Påskeøen, der er berømt og på UNESCOs verdensarvliste på grund af sine mystiske statuer af gigantiske hoveder.

Livet ombord MS Roald Amundsen

Ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen er et af Hurtigrutens nyeste skibe og stod færdigt i 2019. Skibet er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter, og er desuden et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybridteknologi. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet. MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer, der afspejler råvarerne fra de områder, vi sejler forbi. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer. Det nye skib har kun udvendige kahytter. Nedenfor kan du læse mere om to af kahytstyperne:  

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RS)
    Denne udvendige kahytstype er på midterste eller nederste dæk. Kahytterne er på 17 m2, er rummelige og har vindue. Der er fleksibelt sovearrangement med separate senge og TV med høj kahyt-standard. Sengepladser fra 2 til 4 personer. 

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RR)
    Denne udvendige kahytstype på mellemdækket er større og meget rummelig. Kahytterne er mellem 19 og 23 m2, har fleksible sengearrangementer og TV med høj kahyt-standard. Dobbeltseng er standard i denne kahytstype, men kan fås med enkeltsenge efter forespørgsel. Sengepladser fra 2 til 4 personer.

Priser på andre kahytstyper oplyses gerne ved anmodning. Kontakt os pr mail eller telefon.

Læs mere om skibet og kahytskategorier her

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedato:

  • 16. marts 2022

Prisen inkluderer:

  • Transport mellem skibet og lufthavnen ved Punta Arenas efter ekspeditionsrejsen
  • Flyrejse på økonomirejse fra Punta Arenas til Santiago de Chile 
  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori
  • Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand i Restaurant Aune
  • À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for suite-rejsende
  • Te og kaffe om bord
  • Vi sejler i fjerne områder med begrænset forbindelse. Streaming understøttes ikke.
  • Genbrugs-vandflaske til brug ved skibets påfyldningshaner.
  • Engelsktalende Ekspeditionsteam, der arrangerer og deltager i aktiviteter ombord og på land.
  • En række udflugter
  • Aktiviteter ombord
  • Udlån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke

Ikke inkluderet:

  • Flyrejser der ikke er nævnt herover
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (Kan tilkøbes)
  • Tilbudte ekstra aktiviteter og udflugter

Bemærkninger:

Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav. Læs mere om alle indrejsekrav her.

  • Sundhedserklæring
    Alle skal udfylde en sundhedserklæring inden afrejse, Godkendelse af en læge er obligatorisk for rejser til Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og Svalbard på grund af disse områders afsides beliggenhed. Lægeerklæringen må ikke udfyldes af lægen tidligere end 8 uger før afrejsedato. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. 

Hurtigrutens fleksible prissystem:

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:

Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 180 dage før afrejse. Er der mindre end 180 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden

Loading...