INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Antarktis, Patagonien og Chiles fjorde

Oplev den sydlige halvkugles seværdigheder (nordgående) | Rejs i marts 2022

Udforsk Antarktis og Patagonien på samme ekspedition. Nyd at sejle i isfyldt vand og at gå i land for at se det utrolige dyreliv i Antarktis samt at sejle ind i Chiles fjorde. 

In stock
Travel Code
EX-063

Det kan du glæde dig til

Dette virkelig spændende og varierede ekspeditionskrydstogt kombinerer seværdighederne i Antarktis, Chiles fantastiske fjorde og Patagoniens ægte skønhed. Eksperterne i skibets Ekspeditionsteam arrangerer så ofte som muligt sejlture i RIB-både i isfyldt vand og ture i land for at observere dyrelivet. Derefter tager vi på opdagelsesrejse langs Chiles fantastiske kyst.

Kort

Antarktis, Patagonien, Chiles fjorde - Oplev den sydlige halvkugles seværdigheder (nordgående)

Rejseplan

Dag Sted
1 Buenos Aires
2 Ushuaia, Argentina
3-4 Til søs
5-8 Antarktis
9-10 Til søs
11 Kap Horn, Chile
12 Chiles Fjorde
13-14 Puerto Natales
15 Puerto Edén
16 Til søs
17 Castro, Chile
18-19 Til søs
20 Valparaiso, Chile

Dagsprogram

Dag 1. Kulturel og sprudlende

Ekspeditionsrejsen begynder med en overnatning i Buenos Aires, Argentinas sprudlende hovedstad.

Oplev "Sydamerikas Paris" på egen hånd om aftenen på en varm forårs- eller sommerdag eller udvid opholdet i Argentina med udforskning af det vilde Patagonien.

Dag 2. Tierra del Fuego, Ildlandet

Flyrejse om morgenen til Ushuaia, hvor der er nogle timers ophold. Efter ombordstigning på M/S Fram begynder ekspeditionsrejsen med at vi sejler gennem den smukke Beagle-kanal.

Dag 3-4. Drake-passagen

M/S Fram sejler os sikkert over den berømte Drake-passage mod Den antarktiske Halvø. Undervejs mod syd begynder Ekspeditionsteamet en række videnbaserede foredrag om Antarktis fantastiske dyr, geologi og historie.

Lær noget om, hvordan besøget i Antarktisk bliver så sikkert og bæredygtigt som muligt og om, hvordan man kan deltage i et forskningsprogram ved at indsamle data.

Nyd den friske havluft og hold udkig efter dyreliv fra dækket.

Dag 5-8. Det hvide vidunder, Antarktis

Antarktis har holder aldrig op med at forbløffe og betage. 90 % af verdens is er her, og kontinentet fordobles næsten i størrelse på grund af havis om vinteren. Om sommeren er det en vugge af liv, en vital grobund for millioner af pingviner, hvaler og sæler.

Som beskrevet i Antarktis-traktaten er kontinentet dedikeret til fred, videnskab og turisme, der har udviklet sig gennem årtusinder uden menneskelig indblanding. Derfor overholder vi meget strenge miljøretningslinjer. Vi vil ikke efterlade andet end fodspor og ikke tage andet end billeder!

Antarktis er en ægte vildmark, så vores endelige rejseplan afhænger af de lokale forhold. Vi forsøger at komme i land flere steder i South Shetlands og på Den Antarktiske Halvø for at opleve regionens utrolige mangfoldighed af dyreliv og landskaber.

Så ofte som muligt arrangerer Ekspeditionsteamet aktiviteter på land og sejlture mellem isbjerge for at kunne udforske Antarktis skønhed uden at forstyrre dyrelivet. Muligvis kan man ro i kajak i det iskolde vand mellem hvaler, tage på vandretur eller endda campere på verdens mest isolerede kontinent.

Dag 9-10. Drake-passagen

Mens vi sejler nordpå over Drake-passagen opsummerer vi oplevelserne fra Antarktis. Med avancerede mikroskoper i skibets Videnskabscenter kan man analysere prøver, der blev taget i løbet af ekspeditionsrejsen for at se en anden slags 'dyreliv' på celleniveau.

Ekspeditionsteamets foredragsrække fortsætter som forberedelse til de kommende begivenheder. Nyd at få større viden om områdets historie og økosystem.
Brug tid på dækket for at nyde den friske luft og holde udkig efter dyreliv.

Dag 11. Kap Horn

Vi forsøger at komme i land ved Kap Horn - Sydamerikas sydligste punkt. Det kan være vanskeligt på grund af vejret. Kap Horn er grænsen mellem Atlanterhavet og Stillehavet.
Derefter sejler vi ind i den rolige og godt beskyttede Beagle-kanal.

Dag 12. Et paradis for naturelskere

Dybe fjorde og høje bjerge, der nærmest kaster sig ud i det iskolde vand er et storslået syn. Det vilde og fjertliggende område synes uberørt af mennesker - fyldt med isolerede øer og skjulte bugte med masser af dyreliv.

Dag 13-14. Parque Nacional Torres del Paine

Puerto Natales er porten til den verdensberømte nationalpark Torres del Paine med blandt andet de imponerende klippeformationer Torres del Paine (Paine-tårnene, Torre Central (2.800 meter), Torre Sur (2.850 meter) og Torre Norte (2.248 meter).

Udforsk parken på en tilvalgsudflugt og oplev et fantastisk varieret landskab fra den store, åbne steppe til det robuste bjerglandskab med truende toppe, der er vært for et bredt udvalg af dyreliv. Hold udkig efter lamaer, pumaer og ræve ud over andes-kondorer og over 100 andre fuglearter.

  • Inkluderet udflugt: Puerto Natales – Landskaber ved Puerto Natales
    Denne udflugt kombinerer seværdighederne i denne charmerende by Puerto Natales med den spændende Milodón-hule, der ligger blot er par kilometer væk.

Dag 15. Isoleret skønhed for enden af fjorden

Den lille by Puerto Edén i Bernardo O'Higgins-nationalparken er fortryllende - og geografisk isoleret i bunden af en dyb fjord og omkranset af bjerge. Dens befolkning på 250 omfatter de 15 resterende medlemmer af kawéskar-folket.

Dag 16. Patagoniens farvande

Ekspeditionsrejsen fortsætter nordpå gennem Patagoniens berømte farvande. Desuden sejler vi gennem farvande med smukke udsigter og kan nyde de storslåede vidder over havet.

Dag 17. Kosmopolitiske Castro

Castro ligger på Isla Grande de Chiloé mellem forblæste bakker og grøn vegetation og er kendt for sine farverige "palafitos", træhuse på pæle langs vandkanten, og kirken Iglesia San Francisco, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

  • Inkluderet udflugt: Vandretur i Castro
    Vi går fra kajen til Plaza de Armas, ser den, og fortsætter til San Francisco-kirken, den største katolske kirke i Chiloés hovedstad, som, til forskel fra de andre kirker, er i neogotisk stil.

Dag 18-19. Kurs mod nord

På vej nordpå langs Stillehavskysten til Valparaíso, opsummerer vi ekspeditionens højdepunkter og holder udkig efter dyreliv.

Dag 20. Stillehavets juvel

Desværre har alle ekspeditionsrejser en slutning. Denne rejse slutter i farverige og poetiske Valparaísos. Den smukke by ses bedst ved at tage med nogle af kabelbanerne op på bakkerne og nyd den smukke udsigt.

Forlæng eventuelt rejsen med en ekstratur til Påskeøen, der er berømt og på UNESCOs verdensarvliste på grund af sine mystiske statuer af gigantiske hoveder.

Livet ombord MS Fram

På denne rejse sejler du med MS Fram, som blev bygget i 2007 med henblik på polarekspeditioner med ét formål – at bringe gæster tættere på naturen. I 2020 blev skibet renoveret, så det har nu fået et opdateret interiør. Skibet blev fra starten designet til sejlads i polarvande og opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Således er dette krydstogtsskib spækket med udstyr og funktioner, der vil tilfredsstille den indre Jacques Cousteau på alle opdagelsesrejserne. Der er virkelig mulighed for at opleve noget helt unikt. Nedenfor kan du læse nærmere om de enkelte kahytstyper: 

  • Indvendige kahytter
    Denne kahytstype har intet vindue. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa, eller køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Ingen kahytter er under vandlinjen, hvilket betyder, at du kan være både placeret lavt og højt på skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen i dagstimerne.

  • Udvendige kahytter
    Denne kahytstype har et form for vindue feks koøje eller et større vindue. Der kan dog være enkelte kahytter der har begrænset udsigt i form af, at der er en redningsbåd eller lignende som skærmer for udsigten. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa. Der kan være køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Kahytten er oftest placeret på de lavere dæk ved udgangen fra skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen, men gerne vil have lidt naturligt lys ind i kahytten. Dette er den mest populære kahytstype.

  • Arctic superior udvendige kahytter placeret på øvre dæk
    Denne kahytstype har et vindue. Kahytterne er som oftest placeret højere oppe på skibet, og de kan også være placeret på panoramadækket. Der er seperate senge og eget bad/toilet i kahytten. Du skal vælge denne kahyt, hvis du gerne vil opholde dig på dækket og i panoramasalonen, men også gerne have mulighed for at opholde dig i kahytten.

Priser på andre kahytstyper oplyses gerne ved anmodning. Kontakt os pr mail eller telefon.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedato:

  • 17. marts 2022

Prisen inkluderer:

  • Transport fra skibet til lufthavnen ved Ushuaia efter ekspeditionsrejsen
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Ushuaia til Buenos Aires
  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori
  • Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand i Restaurant Aune
  • À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for suite-rejsende
  • Te og kaffe ombord
  • Vi sejler i fjerne områder med begrænset forbindelse. Streaming understøttes ikke.
  • Genbrugs-vandflaske til brug ved skibets påfyldningshaner.
  • Engelsktalende ekspeditionsteam, der arrangerer og deltager i aktiviteter ombord og på land.
  • En række udflugter
  • Aktiviteter ombord
  • Udlån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke

Ikke inkluderet:

  • Flyrejser der ikke er nævnt herover
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (Kan tilkøbes)
  • Tilbudte ekstra aktiviteter og udflugter

Bemærkninger:

Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav. Læs mere om alle indrejsekrav her.

  • Sundhedserklæring
    Alle skal udfylde en sundhedserklæring inden afrejse, Godkendelse af en læge er obligatorisk for rejser til Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og Svalbard på grund af disse områders afsides beliggenhed. Lægeerklæringen må ikke udfyldes af lægen tidligere end 8 uger før afrejsedato. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. 

Hurtigrutens fleksible prissystem:

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:

Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 180 dage før afrejse. Er der mindre end 180 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden

Loading...