INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Nordvestpassagen

Kryds Arktis gennem den berømte Nordvestpassage

Tag med på en skelsættende ekspeditionsrejse og oplev de største seværdigheder, når Hurtigruten tager dig gennem den sjældent besejlede Nordvestpassage. En legendarisk rejse!

In stock
Travel Code
EX-034

Det kan du glæde dig til

På denne spektakulære ekspeditionsrejse gennem Nordvestpassagen, sejler vi i kølvandet på de historiske opdagelsesrejsende såsom den omtalte norske Roald Amundsen, som var den første til at finde vej igennem Nordvestpassagen. Rejsen starter i smukke Vancouver hvor vi derefter flyver til Nome i Alaska, for at stige ombord på Hurtigruten M/S Roald Amundsen. Derefter sejler vi ud i Beauforthavet, hvor der er mulighed for at støde på de store grønlandshvaler, gråhvaler og havis. På vejen ind til Nordvestpassagens hjerte vil vi besøge inuit-samfundet og opleve det spektakulære arktiske dyreliv der bl.a. er beriget med hvaler, sæler, isbjørne og store søfuglekolonier. Du vil igennem hele rejsen blive mæt af verdens mest spektakulære og uspolerede landskaber, du sent vil glemme. 

Som den gode opdagelsesrejsende respekterer vi naturen, og derfor sejler vi, hvor isen tillader det. Dog uanset hvor vi sejler, er du sikret en formidabel ekspedition. 

Rejseplan

Dag Sted
1 Vancouver, Canada
2 Nome, Alaska
3-8 Til søs
9-17 Nordvestpassagen
18 Labradorhavet - Til søs
19 Ilulissat
20 Sisimiut
21-22 Labradorhavet - Til søs
23 Red Bay
24 Corner Brook
25 Til søs
26 Halifax, Novo Scotia 

Kort

Nordvestpassagen - I de store opdagelsesrejsendes kølvand

Dagsprogram

Dag 1. Moderne by og betagende omgivelser

Ekspeditionsrejsen starter i Vancouver, som er det tredjestørste byområde i Canada. Her har du mulighed for at opleve den canadiske mangfoldige kultur, pragtfulde restauranter og forbløffende natur. Hvis du ønsker at opleve Canadas smukkeste natur gennem urgamle bjerge og floder kan man tage togturen med The Rocky Mountaineer.

Dag 2. Nome, Alaska

Med fly fra Vancouver lander vi i Nome for at stige ombord på Hurtigruten M/S Roald Amundsen. Byen Nome er den mest berømte guldfeber by i Alaskas historie. I byen ses der efterladte spor i form af gravemaskiner, dampmaskiner og gamle jernbanespor fra guldfebertiden.

Dag 3-8. Til søs

Dagene til søs på Hurtigrutens ekspeditionsskib giver dig tid til at slappe af og nyde den spektakulære udsigt. Fra Beringstrædet igennem Chukchi-havet sejler vi fra USA’s nordligste punkt ud i Beauforthavet. Her er der gode chancer for at se de famøse grønlandshvaler, gråhvaler og havis. Efterfølgende sejler vi ind i Amundsen-bugten, hvor vi forventer at se de bemærkelsesværdige Smoking Hills – rygende bakker – et fantastisk syn med røg, der bølger fra klipperne på Cape Bathursts østkyst.

Dag 9-17. Vejen til Nordvestpassagens hjerte

På denne del af rejsen sejler vi ind i den berømte norske opdagelsesrejsende Roald Amundsens kølvand gennem Nordvestpassagens centrum. I løbet af denne rejse igennem Nordvestpassagens hjerte vil vi lægge til på steder, der er knyttet til den tidligere udforskningshistorie. Vi besøger Inuit-samfundet og håber på at få øje på det smukke arktiske dyreliv der er beriget med hvaler, sæler, isbjørne og store søfuglekolonier. Ligeledes er der mulighed for små bådture mellem isflager, hvor vi i ægte ekspeditionsstil går i land for at opleve den uberørte vildmark på tæt hold.

Med forudsætningen af gunstige forhold planlægger vi at udforske nogle af de nedenstående steder: 

  • Ulukhaktok
    Den lille landsby på 400 personer er involveret i det lokale kunstnersamarbejde og producerer tryk, gobeliner og andet håndværk. Derudover kan du opleve verdens nordligste golfbane, hvor der hver sommer spilles en international turnering.

  • Cambridge Bay
    Cambridge Bay er det største sted hvor skibe lægger til i Nordvestpassagen. På inuktitutisk hedder byen Iqaluktuttiaq, hvilket betyder ”godt område for fiskeri.” Derudover byder byen på en lang arkæologisk historie og er velsignet med store mængder fisk, sæler, gæs, moskusokser og rener.

  • Gjøa Haven
    Gjøa er byen hvor Roald Amundsen overvintrede fra 1903. Her lærte Roald netsilik-inuitterne at kende, og hvordan man overlever og færdes i polaregnene. I Gjøa kan du tage med på en lærerig vandretur, se det historiske Heritage Centre, og Hamlet Centre, der omhandler områdets historie og kultur.

  • Fort Ross
    Fort Ross er på den sydlige del af øen Sommerset. Det er en forladt handelsstation, der blev oprettet af The Hudson Bay Company i 1937. Dette pakhus er med køjesenge samt hylder med konservesdåser og benyttes fortsat som overnatningssted af rejsende.

  • Beechey Island
    Beechey Island er kendt for den berømte og ulyksalige britiske ekspedition under ledelse af Sir John Franklin. På øen kan man opleve en stenvælde sammen med grave af de tre af Franklins ekspeditionsmedlemmer. Den opdagelsesrejsende Roald Amundsen lagde til øen i 1903 for at vise sin respekt.

  • Devon Island
    Devon Island er bedst kendt for at være verdens største ubeboede ø. På øen finder du Dundas Harbour, hvor du har mulighed for at se ruiner fra den forladte bosættelse fra en gammel Royal Canadian Mounted Politi-lejr.


Dag 18. Labrador-havet – Til søs

Davisstrædet er strædet mellem Grønland og Baffin Island, der er opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Davis, der var på udgik efter en rute gennem Nordvestpassagen, hvor han opdagede Hudson-strædet.

Dag 19. Ilulissat – Heldag

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by. Byen er kendt for sine farvestrålende huse og vidunderlig isfjord, som i 2004 blev optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Tag med på udflugt til Jakobshavn-gletsjeren, hvor du kan se store isbjerge som flyder 20 kilometer ned ad fjorden, inden de rammer ud i Diskobugten.


Dag 20. Sisimiut – Halvdag

Sisimiut betyder på dansk ”De der bor ved rævehulerne” og ligger lige nord for polarcirklen. Byen har forskellige farvede huse og høje bjerge som er med at gøre byen smuk at se på.


Dag 21-22. Labrador-havet

Her krydses den sydlige del af Labrador-havet, i denne omgang via Newfoundland og Labrador i Canada.

Dag 23. Red Bay

Navnet Red Bay kommer af de røde granitklipper i området. Den lille by gemmer på velbevarede rester af adskillige hvalfangerfartøjer, hvilket førte til, at Red Bay blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Du kan få fornemmelsen af byens kultur og historie på det lokale museum, eller vandre op til Tracey Hills for en bemærkelsesværdig udsigt.


Dag 24. Corner Brook – Halvdag

Corner Brook er en klassisk canadisk by som ligger på Newfoundlands vestkyst ved Bay of Islands og Humber-floden. Byen byder på diverse vandrestier med dekorerede efterårsløv.

Dag 25. Til søs

Denne dag bruges til afslapning da eventyrrejsen snart er ved sin ende. Her kan du udnytte tiden ved at tage et dyb i Hurtigrutens boblebad eller prøve den formidable panoramasauna med skøn udsigt.

Dag 26. Halifax

Halifax er byen hvor ekspeditionsrejsen gennem Nordvestpassagen slutter. Her er der mulighed for at tage et par ekstra dages ophold inden hjemrejsen, hvor du kan opleve de charmerende rødstenshuse, smukke parker, en seværdig fæstning, verdensklasse-museer og en fire kilometer lang promenadevej langs vandet.

Livet ombord MS Roald Amundsen

Ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen er et af Hurtigrutens nyeste skibe og stod færdigt i 2019. Skibet er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter, og er desuden et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybridteknologi. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet. MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer, der afspejler råvarerne fra de områder, vi sejler forbi. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer. Det nye skib har kun udvendige kahytter. Nedenfor kan du læse mere om to af kahytstyperne:  

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RS)
    Denne udvendige kahytstype er på midterste eller nederste dæk. Kahytterne er på 17 m2, er rummelige og har vindue. Der er fleksibelt sovearrangement med separate senge og TV med høj kahyt-standard. Sengepladser fra 2 til 4 personer. 

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RR)
    Denne udvendige kahytstype på mellemdækket er større og meget rummelig. Kahytterne er mellem 19 og 23 m2, har fleksible sengearrangementer og TV med høj kahyt-standard. Dobbeltseng er standard i denne kahytstype, men kan fås med enkeltsenge efter forespørgsel. Sengepladser fra 2 til 4 personer.

Priser på andre kahytstyper oplyses gerne ved anmodning. Kontakt os pr mail eller telefon.

Læs mere om skibet og kahytskategorier her

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer

23. august 2022

Prisen inkluderer: 

  • Overnatning på hotel i Vancouver inkl. morgenmad
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Vancouver til Nome
  • Transport fra hotel til lufthavn i Vancouver
  • Transport fra lufthavn til skibet i Nome
  • Ekspeditionsrejse med kahytskategori efter eget valg
  • Helpension inkl. drikkevarer (skibets vin, øl, sodavand og mineralvand) i Restaurant Aune og Restaurant Fredheim
  • À la carte-restaurant Lindstrøm for suite-rejsende
  • Te og kaffe
  • Vandflaske til genopfyldning ved skibets vandstationer

 

Ikke inkluderet:

  • Internationale flyrejser
  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Udflugter med Hurtigrutens samarbejdspartnere
  • Tilbudte ekstra-aktiviteter med Hurtigrutens Ekspeditionsteam
  • Behandlinger i skibets wellness og spa-område

 

Aktiviteter ombord

  • Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en stor variation af emner
  • Brug af skibets Videnskabscenter, der har en enestående bogsamling og avancerede mikroscoper til biologiske og geologiske studier 
  • Forskningsprogram med mulighed for, at rejsende kan deltage i videnskabelige forskning 
  • Professionel fotograf, der vejleder de rejsende i, hvordan man tager de bedste landskabs- og dyrelivsbilleder 
  • Boblebad, infinity-swimmingpool med havudsigt, panoramasauna, udendørs og indendørs træningsområde og løbebane
  • Uformelle sammenkomster dagligt med besætningen for at tale om dagens oplevelser og forberedelser af næste dags begivenheder 

 

Aktiviteter i land

  • Guidede landgange med skibets små udflugtsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og andet udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Ekspeditionsfotograf, der hjælper med kameraindstilling inden landgange

 

Bemærkninger:

Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav. Læs mere om alle indrejsekrav her.

  • Sundhedserklæring
    Alle skal udfylde en sundhedserklæring inden afrejse, Godkendelse af en læge er obligatorisk for rejser til Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og Svalbard med undtagelse af sejladser med MS Nordstjernen. Lægeerklæringen må ikke udfyldes af lægen tidligere end 8 uger før afrejsedato. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. 

Hurtigrutens fleksible prissystem:

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:

Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden

Loading...