Dag 1. Moderne by og betagende omgivelser
Ekspeditionsrejsen starter i Vancouver, som er det tredjestørste byområde i Canada. Her har du mulighed for at opleve den canadiske mangfoldige kultur, pragtfulde restauranter og forbløffende natur. Hvis du ønsker at opleve Canadas smukkeste natur gennem urgamle bjerge og floder kan man tage togturen med The Rocky Mountaineer.
Dag 2. Nome, Alaska
Med fly fra Vancouver lander vi i Nome for at stige ombord på Hurtigruten M/S Roald Amundsen. Byen Nome er den mest berømte guldfeber by i Alaskas historie. I byen ses der efterladte spor i form af gravemaskiner, dampmaskiner og gamle jernbanespor fra guldfebertiden.
Dag 3-7. Til søs
Dagene til søs på Hurtigrutens ekspeditionsskib giver dig tid til at slappe af og nyde den spektakulære udsigt. Fra Beringstrædet igennem Chukchi-havet sejler vi fra USA’s nordligste punkt ud i Beauforthavet. Her er der gode chancer for at se de famøse grønlandshvaler, gråhvaler og havis. Efterfølgende sejler vi ind i Amundsen-bugten, hvor vi forventer at se de bemærkelsesværdige Smoking Hills – rygende bakker – et fantastisk syn med røg, der bølger fra klipperne på Cape Bathursts østkyst.
Dag 8-17. Vejen til Nordvestpassagens hjerte
På denne del af rejsen sejler vi ind i den berømte norske opdagelsesrejsende Roald Amundsens kølvand gennem Nordvestpassagens centrum. I løbet af denne rejse igennem Nordvestpassagens hjerte vil vi lægge til på steder, der er knyttet til den tidligere udforskningshistorie. Vi besøger Inuit-samfundet og håber på at få øje på det smukke arktiske dyreliv der er beriget med hvaler, sæler, isbjørne og store søfuglekolonier. Ligeledes er der mulighed for små bådture mellem isflager, hvor vi i ægte ekspeditionsstil går i land for at opleve den uberørte vildmark på tæt hold.
Med forudsætningen af gunstige forhold planlægger vi at udforske nogle af de nedenstående steder:
- Ulukhaktok
Den lille landsby på 400 personer er involveret i det lokale kunstnersamarbejde og producerer tryk, gobeliner og andet håndværk. Derudover kan du opleve verdens nordligste golfbane, hvor der hver sommer spilles en international turnering.
- Cambridge Bay
Cambridge Bay er det største sted hvor skibe lægger til i Nordvestpassagen. På inuktitutisk hedder byen Iqaluktuttiaq, hvilket betyder ”godt område for fiskeri.” Derudover byder byen på en lang arkæologisk historie og er velsignet med store mængder fisk, sæler, gæs, moskusokser og rener.
- Gjøa Haven
Gjøa er byen hvor Roald Amundsen overvintrede fra 1903. Her lærte Roald netsilik-inuitterne at kende, og hvordan man overlever og færdes i polaregnene. I Gjøa kan du tage med på en lærerig vandretur, se det historiske Heritage Centre, og Hamlet Centre, der omhandler områdets historie og kultur.
- Fort Ross
Fort Ross er på den sydlige del af øen Sommerset. Det er en forladt handelsstation, der blev oprettet af The Hudson Bay Company i 1937. Dette pakhus er med køjesenge samt hylder med konservesdåser og benyttes fortsat som overnatningssted af rejsende.
- Beechey Island
Beechey Island er kendt for den berømte og ulyksalige britiske ekspedition under ledelse af Sir John Franklin. På øen kan man opleve en stenvælde sammen med grave af de tre af Franklins ekspeditionsmedlemmer. Den opdagelsesrejsende Roald Amundsen lagde til øen i 1903 for at vise sin respekt.
- Devon Island
Devon Island er bedst kendt for at være verdens største ubeboede ø. På øen finder du Dundas Harbour, hvor du har mulighed for at se ruiner fra den forladte bosættelse fra en gammel Royal Canadian Mounted Politi-lejr.
Dag 18. Davisstrædet – Til søs
Davisstrædet er strædet mellem Grønland og Baffin Island, der er opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Davis, der var på udgik efter en rute gennem Nordvestpassagen, hvor han opdagede Hudson-strædet.
Dag 19. Ilulissat – Heldag
Ilulissat er Grønlands tredjestørste by. Byen er kendt for sine farvestrålende huse og vidunderlig isfjord, som i 2004 blev optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Tag med på udflugt til Jakobshavn-gletsjeren, hvor du kan se store isbjerge som flyder 20 kilometer ned ad fjorden, inden de rammer ud i Diskobugten.
Dag 20. Sisimiut – Halvdag
Sisimiut betyder på dansk ”De der bor ved rævehulerne” og ligger lige nord for polarcirklen. Byen har forskellige farvede huse og høje bjerge som er med at gøre byen smuk at se på.
Dag 21-22. Labrador-havet
Her krydses den sydlige del af Labrador-havet, i denne omgang via Newfoundland og Labrador i Canada.
Dag 23. Red Bay
Navnet Red Bay kommer af de røde granitklipper i området. Den lille by gemmer på velbevarede rester af adskillige hvalfangerfartøjer, hvilket førte til, at Red Bay blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Du kan få fornemmelsen af byens kultur og historie på det lokale museum, eller vandre op til Tracey Hills for en bemærkelsesværdig udsigt.
Dag 24. Corner Brook – Halvdag
Corner Brook er en klassisk canadisk by som ligger på Newfoundlands vestkyst ved Bay of Islands og Humber-floden. Byen byder på diverse vandrestier med dekorerede efterårsløv.
Dag 25. Til søs
Denne dag bruges til afslapning da eventyrrejsen snart er ved sin ende. Her kan du udnytte tiden ved at tage et dyb i Hurtigrutens boblebad eller prøve den formidable panoramasauna med skøn udsigt.
Dag 26. Halifax
Halifax er byen hvor ekspeditionsrejsen gennem Nordvestpassagen slutter. Her er der mulighed for at tage et par ekstra dages ophold inden hjemrejsen, hvor du kan opleve de charmerende rødstenshuse, smukke parker, en seværdig fæstning, verdensklasse-museer og en fire kilometer lang promenadevej langs vandet.