Loading...

Ekspeditionsrejser på Antarktis

Udforsk "Pingvinernes Rige"

Antarktis er det store, kolde kontinent med midte tæt på den geografiske sydpol. Det er jordens mest uberørte sted med lave temperaturer året rundt. Tag på eventyrlige rejser til Antarktis med Ruby Rejser!

Antarktis – det kolde og smukke kontinent

Antarktis er jordens koldeste og sydligste kontinent, det dækker mere en 14 millioner kvadratkilometer og har en kystlinje på næsten 18.000 kilometer, der alle er næsten helt isdækkede. Sommeren er på sit højeste i december, hvor der er lyst hele døgnet, mens der i vinterperioden og især i juni er mørkt alle døgnets timer. Om vinteren er gennemsnitstemperaturen i indlandet mellem -50 og -60 grader, så det er med god grund, at man taler om Antarktis som en snedækket ørken.

I havet ud for Sydpolen og Antarktis ligger der en masse større og mindre øer, blandt andet South Georgia, som er den største i området. Den er 165 kilometer lang og 35 kilometer bred og består primært af bjerge, hvilket gør den til en relativt gold og ufrugtbar ø. King George Island er den største ø i øgruppen Sydshetlandsøerne, som ligger 120 kilometer fra Antarktis’ kyst. Øen er opkaldt efter Kong George III og er beboet af en række forskere fra mange forskellige lande, der arbejder inden for mange forskellige forskningsområder.

 

Læs mere
View as Grid List

7 Items

per side
Antarktis, Falklandsøerne og Sydgeorgien | Rejs i vinteren 2021-2022

Kom i land på 3 isolerede øer ved sydpolen. En rejse på 23 dage, hvor du oplever de fabelagtige Falklandsøer, smukke Sydgeorgien og imponerende Antarktis på denne ekspeditionsrundrejse. 

  • 5 afrejser
  • 22 nætter
Fra 102.797,- DKK
Den antarktiske halvø | Rejs februar eller marts 2021

Tag med på et bundfrossent eventyr med Hurtigruren, hvor du har hele 10 dage til at udforske magiske Antarktis. Du vil opleve en verden af is og et dyreliv med bl.a. pingviner, hvaler, sæler og albatrosser. 

  • 37 afrejser
  • 16 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_car.png
    Kør selv
Fra 42.484,- DKK
Oplev kontrasterne fra Antarktis til Montevideo | Rejs 17. marts 2021

Drømmer du om at opleve enestående natur, fascinerende dyreliv og skøn sejlads? Så tag med på 19 dages absolut utrolig ekspedition til verdens ende ved Antarktis og få oplevelser for livet.

  • Ingen dato sat
  • 18 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_car.png
    Kør selv
Pris på forespørg
Udforsk Antarktis | Rejs november 2021 - marts 2022

Udforsk jordens mest uberørte sted - Antarktis. Find dig selv midt i en enorm pingvinkoloni, spot mægtige hvaler, besøg hvalfangerstationer og lad dig forbløffe af et levende kontinent af is og sne.

  • 11 afrejser
  • 11 nætter
Fra 42.484,- DKK
Besøg en af verdens smukkeste nationalparker | Rejs marts 2021

Kombiner de bedste oplevelser fra iskolde Antarktis med Chiles storslåede fjorde og Patagoniens smukke natur. Oplev et fristed for vilde dyr, skræppende fugle og havets kæmper - hvalerne. 

  • 1 afrejse
  • 18 nætter
Fra 74.864,- DKK
Antarktis, Patagonien & Chiles fjorde | Rejs oktober 2021

Denne ekspeditionsrejse tager dig på en sydgående sejlads langs Chiles smukke kyst og helt til fortryllende Antarktis. Udforsk farverige havnebyer, dybe fjorde, rigt dyreliv og smukke nationalparker. 

  • 1 afrejse
  • 17 nætter
Fra 66.035,- DKK
Opdagelsesrejsende og dyreliv 18 dage | Rejs til vinter 2021-2022

Tag på 18-dages ekspeditionseventyr og oplev smuk natur og vildt dyreliv fra Chiles fjorde i Sydamerika til det frosne kontinent Antarktis og videre til de smukke sandstrande på Falklandsøerne. 

  • 7 afrejser
  • 17 nætter
Fra 73.248,- DKK

Oplev dyrelivet og de fantastiske landskaber med Ruby Rejser

På trods af de lave temperaturer og de barske vilkår er der masser af liv i havet omkring Antarktis. Mange arter er så små eller lever så dybt nede, at vi ikke kan se dem umiddelbart, men hvis du tager med på en af vores ekspeditionsrejser til Antarktis, kan du blandt andet opleve pingviner og sæler i deres naturlige habitat.

Vi har forskellige rejser til Antarktis, som bringer dig til forskellige områder. Uanset hvilke rejser til Antarktis du vælger, kan du dog være sikker på at få oplevelser for livet. De barske levevilkår står i stor kontrast til den smukke natur, som omgiver dig både til lands og til vands, ligesom du kan følge store pingvinkolonier, hvaler, fugle og mange andre vilde dyr på afstand. En del af vores rejser til Antarktis er kombinerede med andre destinationer såsom Chile, ligesom de fleste af turene også guider dig rundt til nogle af øerne i Ishavet omkring Antarktis, blandt andet Falklandsøerne.

Rejser til Antarktis er relativt langvarige rejser. De fleste af vores ekspeditioner varer minimum to uger og tit op til tre uger. Når du først er afsted, vil du dog opleve, at tiden flyver, og du ville ønske, at rejsen varede endnu længere. Antarktis er meget mere end bare is og sne, så der venter masser af fantastiske og anderledes oplevelser, når du tager på en af vores ture til det kolde kontinent i syd.

 

Er rejser til Antarktis noget for dig?

Hvis du føler dig draget af hele opdagelsesdelen af at rejse, så er her 4 grunde, der skal overbevise dig om, at lige præcis denne eventyrlige rejseform er noget for dig.

  1. Enestående oplevelser til sjældent besøgte steder
    En ekspeditionsrejse er noget de færreste mennesker begiver sig ud på. Du vil derfor have nogle helt unikke historier og minder, når du kommer hjem. 

  2. Et miljøvenligt eventyr
    Naturen er selvsagt vært på et ekspeditionseventyr, og derfor gør teamet sit for at respektere naturen på alle rejser til Antarktis.

  3. Spektakulært dyreliv
    På alle vores rejser til Antarktis vil du opleve et enestående dyreliv. Oplev pingvinernes paradis, men det er ikke blot de fintpåklædte fugle, der er chance for at se. På en rejse til Antarktis er der også chance for at se sjældne dyr såsom hvaler og spækhuggere.

  4. Fantastiske og hypnotiserende udsigter
    Der er noget helt magisk ved denne frosne verdensdel. De majestætiske isbjerge og de snedækkede tinder danner grundlag for en uforglemmelig tur til dette frosne paradis. 

Har du spørgsmål til nogle af turene, aktiviteterne eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er klar til at svare, komme med gode råd og anbefalinger og i det hele taget sørge for, at du får en helt uforglemmelig rejse, der passer til dine ønsker og lever op til dine forventninger.

Hvis en explorerrejse lyder som noget for dig, kan du læse mere om alle vores rejser med Hurtigruten, ekspeditionsrejser langs Norges kyst eller vores ferier på Svalbard. Hvis du derimod har et brændende ønske om at se det sagnomspundne nordlys, kan du også læse mere om vores nordlysrejser