INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Grønland og Island - Arven efter vikingerne

Oplev fugleliv på Island og historiske steder fra vikingetiden | Rejs august 2019

Gå i vikingernes fodspor, når vi starter rejsen på sagaøen Island. En 16-dages rejse, hvor vi først tilbringer tid på Island for at opleve den smukke natur og herefter fortsætter rejsen mod Grønlands sydspids.

In stock
Travel Code
EX-010
Det kan du glæde dig til

Du får mulighed for at opleve den smukke natur på Island, udforske Grønlands sydspids og besøge historiske steder fra vikingetiden. På denne rejse starter vi med at udforske Island i to dage inden vi sejler over havet og bruger 12 dage på at udforske Grønlands isbjerge, klipper, dyreliv og meget mere.

Du får mulighed for at opleve den rå skønhed og episke landskaber, spektakulær fjorde, uspolerede steder og i det hele taget steder, som kun få har besøgt. På rejsen vil der være mulighed for at spotte det vilde dyreliv med fugle, måske hvaler og moskusokser. Du sejler med skibet MS Roald Amundsen, der er et af Hurtigrutens nyeste på stammen og skibet er moderne og lækkert indrettet med kun udvendige kahytter. Vi rejser i august, hvor der er midnatssol som vores kulisse, når vi besøger de små fjerntliggende bygder. 

Dagsprogram

Dag 1: Reykjavik - rejsens begyndelse

Dagen byder på tid til at udforske Islands hovedstad Reykjavik, der er verdens nordligst hovedstad. Reykjavik, som betyder “den rygende bugt”, er navngivet efter de søjler af damp, der steg fra de varme kilder i området og gjorde et stort indtryk på de første bosættere. Omgivelserne byder på fantastisk natur med gejsere, bjerge, gletsjere og geotermiske bade. Mulighederne er mange i Reykjavik. Havnen har et nyt og moderne musikhus, Harpan, der er et besøg værd. Vi kan også anbefale, at finde en af de lokale udendørs svømmehaller og sidde i det varme vand og nyde stemningen mellem de lokale islændinge. De kan være yderst snaksagelige.


Dag 2: Heimaey - besøg for første gang

Heimaey betyder Hjemø. Her lægger vi til for første gang på turen. Havnen har en meget smal indsejling på grund af et stort vulkanudbrud i 1973. Da lavastrømmen truede med at lukke havnen fuldstændigt, pumpede de geniale øboere tusindvis af liter havvand for at afkøle og sinke de smeltede klippers fremmarch.

Vi ser nogle af de otte millioner farverige lundefugle (søpapegøjer), der vender tilbage til øen hver sommer for at yngle. Man kan sidde i nærheden og se fuglene flyve til og fra redehulerne


Dag 3: Krydsning af Danmarksstrædet  

Fra Reykjavik går turen atter ud på åbent hav. denne gang skal vi krydse Danmarksstrædet. Vi har mere end 1000 km til Grønlands sydspids, som er næste mål for rejsen. Når vi krydser Danmarksstrædet, sejler vi i kølvandet på de store nordiske bosættere, der forlod Islands kyst for mere end 900 år siden.


Dag 4: Univik - I Fridtjof Nansens kølvand

Kombinationen af historie og natur gør dagen speciel! Bugten Umivik er omgivet af gletsjere, som kælver deres isbjerge i havet. På bugtens nordlige bred er der rester af to forladte bosættelser. Vi går i land 131 år efter (næsten på dato!), hvor Nansen gik i land, i bugten for at starte sin banebrydende vandring på ski over Grønlands indlandsis.


Dag 5: Skjoldungen - Dybe fjorde under høje bjergtinder 

Vi krydser dybe fjorde til øen Skjoldungen, som stærke gletsjere har formet. Kig op på de stejle klipper, der stiger op til den storslåede top Azimuthbjerg (1.738 meter over havet) på øens nordvestlige del. Stedet er ubeboet, og de sidste grønlændere blev genhuset i byer længere nordpå i 1965. Under Anden Verdenskrig var her en vejrstation, der skulle modstå ekstreme forhold som fx laviner, der kunne begrave alle deres forsyninger.


Dag 6: Udforskningsdag

Kaptajnen og ekspeditionslederen holder udkig efter dagens muligheder: naturen bestemmer vores aktivitetsprogram. Måske kan vi gå i land på Igdlukulik i Lindenow-fjorden eller sejle rundt blandt isbjergene.


Dag 7. Prins Christians Sund - Gletsjere og isbjerge 

De fleste har sikkert hørt om Grønlands sydspids, Kap Farvel. De færreste ved sikkert, at man faktisk kan krydse Grønland fra øst til vest gennem det smukke Prins Christians Sund. Vi sejler gennem det smalle sund og nyder landskabet her. Sundet er omkring 100 kilometer langt og meget smalt, nogle steder kun 500 meter bredt. Det lange vandløb er omgivet af stejle bjerge, nogle mere end 1200 meter høje. Hvis sundet er blokeret af is, sejler vi rundt om Nunap Isua (Kap Farvel).


Dag 8. Naturlige varme kilder ved Uunartoq

Den lille ubeboede ø Uunartoq er velsignet med naturlige varme kilder. Spredt på øen er der små søer, der bobler op fra undergrunden med vand fra de varme kilder. Kilderne finder du oppe i et græsklædt naturområde omgivet af bjergtoppe og drivende isbjerge. Kilderne er varme nok til at bade i, så hop i badetøjet, og nyd de smukke naturomgivelser. Vandet har en behagelig temperatur på 34-38 grader – selv i frostvejr om vinteren. Mange anser Qaqortoq for at være en af Grønlands smukkeste byer på grund af dens mange farverige huse.


Dag 9. Vikingehistorie

Qassiarsuk ligger i bunden af Skovfjorden. En lille bygd med knap 50 indbyggere. Her findes grønne marker med hvide får, frodige områder med grøntsager og travle gårde. Dette danner en farverig kontrast til isen på havet. Qassiarsuk er også det sted, hvor vikingen Erik den Røde byggede sin gård Brattahlíð i 982 e.Kr. Erik bosatte sig her, fordi området blev betragtet som Grønlands mest frugtbare sted. Det er et fantastisk område til valgfrie aktiviteter såsom kajaksejlads, vandring eller udforskning af byen til fods.


Dag 10. Nordboernes ruiner

På øens ældste fårevalssted finder man høje bjerge med snedækkede toppe om sommeren og en fantastisk udsigt til fjorden – byen hedder Igaliku. Det karakteristiske er byens sandstenshuse og de kun 27 indbyggere er stolte af deres samfund. I byen finder du den største af alle Grønlands kirker i middelalderen. Ruinerne er nu et attraktivt levn fra vikingetiden.

I Hvalsey findes der nogle af de bedst bevarede ruiner fra nordboernes tid heriblandt Hvalsey kirke fra det 14. århundrede. Den sidst dokumenterede begivenhed var et bryllup i 1408.

Vi bruger polarcirkelbåde til at komme i land for at give dig mulighed for selv at udforske området.


Dag 11. Moskusokser og vikingeboplads

Den forladte mineby Ivittuut er en højborg for moskusokser. Bygden blev anlagt oven på vikingernes Mellembygd. For mere end tusind år siden boede vikinger på omkring tyve gårde i området. Det er den mindste og mindst kendte af nordboernes bosættelser på Grønland, og der er ikke fundet skriftlige optegnelser om dens beboere. Det er derfor, arkæologer mener, bygden var den sidst etablerede, og den første, der blev opgivet. 


Dag 12. Grønlands hovedstad Nuuk 

Dagen byder på et besøg i Grønlands hovedstad Nuuk. Grønlands største by med næsten 17.000 indbyggere, byder på alle storbyens glæder og står i slående kontrast til de små bygder vi tidligere har besøgt. Vi kan anbefale at besøge Katuaq. Nuuks smukke kulturhus, hvor man finder byens biograf, spillested og café mm. Byens svømmehal er også et populært sted for byens beboere. En tur ud til Universitetet og Grønlands Naturinstitut kan også anbefales.


Dag 13. En lille bygd

Kapisillit, der betyder laks på grønlandsk, er en lille bygd med færre end 100 mennesker inderst i Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua på grønlandsk). Dagens virkelige attraktion er sejladsen på fjorden for at nå Kapisillit og tilbage. I rolige forhold er spejlingerne fra bjergene i det stille fjordvand betagende.


Dag 14: Grønlands Venedig Maniitsoq

Da Maniitsoq ligger i en øgruppe, der er gennemskåret af små, naturlige kanaler, kalder de lokale byen "Grønlands Venezia". Men byen ligger mellem Evighedsfjordens bjergtoppe og enorme gletsjere, så her stopper alle sammenligninger med Venezia. Byens navn betyder “Det ujævne sted” og henviser til de mange klippehøje og småfjelde, der bestemmer placeringen af bygninger og veje mellem de farverige huse. Området er perfekt til kajakture og i havområderne i nærheden leger især pukkelhvaler, og elsker at lave luftakrobatik og at slå med halen.


Dag 15: Besøg ved Indlandsisen

I bunden er den mere end 150 km. dybe Søndre Strømfjord kommer vi til byen Kangerlussuaq, og det er her, ekspeditionen slutter. Vi er mindre end 30 km fra den mægtige indlandsis, så vi slutter hele ekspeditionen af med en tur til indlandsisen. Du flyver om aftenen.


Dag 16. Ankomst til København

Du ankommer i Danmarks hovedstad om morgenen.

Dit hjem ombord - skibet MS Roald Amundsen

I 2019 er Hurtigrutens nyeste tilføjelse til flåden helt klar til at udforske Antarktis. MS Roald Amundsen er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter. Skibet er et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi.

Vi ønsker, at genskabe atmosfæren fra de store opdagelsesrejsendes æra i  en moderne ramme præget af kvalitet og høj komfort. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet.

MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer, der afspejler de råvarer og mad på rejsemålene. Et separat pool dæk er inklusiv pools, jacuzzi og barer. 

  • Find din kahytskategori her
    Alle kahytter er udvendige, der er rummelige kahytter med vindue. De fleste har dobbeltseng, men nogle har fleksibel sengeopstilling, og der er enkelte som har sovesofa. 
    Seks ud af ti kahytter har private balkoner, mens to ud af ti kahytter er suiter.
    Der er flere kahytsmuligheder, og priser på andre kahytstyper og enkeltkahytter oplyses gerne ved anmodning. 

Bestil

Send rejseforespørgsel

Grønland og Island - Arven efter vikingerne
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Da Hurtigrutens priser er flydene må vi bede dig om at kontakte os ved at sende en forespørgsel eller telefonisk for konkrete priser og for at bestille rejsen.

Rejsens pris inkluderer:

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med kahytskategori efter eget valg og helpension om bord
  • Transport fra skibet til lufthavnen i Kangerlussuaq
  • Udflugt til indlandsisen inklusive middag efter sejladsen
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Kangerlussuaq til København
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Landgange med små både og aktiviteter ombord og i land
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og deltager i landgange og aktiviteter
  • Te og kaffe om bord

Ikke inkluderet:

  • Andre flyrejser end nævnt ovenfor
  • Rejseforsikring
  • Håndtering af bagage
  • Tilvalgsudflugter
  • Anden transport end nævnt ovenfor
  • Drikkepenge (det er ikke et krav, men vi anbefaler ca. 80 NOK per person per dag)

Bemærkninger

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

Rejsebetingelser

Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejr - det er også derfor det kaldes en ekspeditionsrejse, fordi det ikke altid er plan A, men nogle gange den ligeså gode løsning plan B som iværksættes. Ruby Rejser er agent for Hurtigruten, og det er Hurtigrutens bestemmelser, der er gældende for denne rejse.
Disse bestemmelser fremgår ikke i sin helhed på denne hjemmeside.

Hurtigrutens fleksible prissystem:

Alle priser er fleksible ved Hurtigruten, det vil sige at de varierer afhængigt af måned, afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Det betyder at ovenstående priser er frapriser og vi tager forbehold for ændringer. Når rejsen er bestilt og bekræftet fra kontoret, så er der selvfølgelig ikke ændringer i prisen. De laveste priser er dem der sælges først, og Hurtigrutens fleksible prissystem betyder, at priser vil stige ved mange bestillinger, hvorfor vi ikke kan garantere at ovenstående priser stadig er tilgængelige ved bestilling. Vi anbefaler at man bestiller rejsen tidligt, da du derved får den laveste og bedste pris og mulighed for valg af kahyt. Priser på andre kahytstyper og enkeltkahytter oplyses ved anmodning ved at kontakte os pr mail eller telefon.

Gå til toppen af siden