INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Grønland og Island - En fjord- og nationalparkoplevelse

En rejse med det nyeste skib Roald Amundsen

En unik ekspedition til Island og verdens største fjordsystem i Østgrønland. En rejse på tværs af det smukke Arktis fra Svalbard, til Østgrønland og Island på det nyeste og moderne ekspeditionsskib MS Roald Amundsen.

Afrejse 26.7.2019

39.268,00 kr
In stock
Travel Code
EX-002
En arktisk fjord- og nationalparks-ekspedition

Rå skønhed og episke landskaber. Sådan kan man meget kort karakterisere denne skønne fjord- og nationalparks-ekspedition gennem Arktis, hvor vi giver dig mulighed for at opleve Island, Østgrønland og Svalbard på én rejse ombord på ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen.

Efter vores besøg på Svalbard, så krydser vi havet med kurs mod Østgrønlands mest isolerede og fjerntliggende bygder. Ittoqqortoormiit (Scoresby sund) er næsten lige så langt væk, som man kan være fra andre beboede områder i Grønland. Vi sejler ind i verdens største fjordsystem ved Scoresbysund-fjorden med høje bjerge, basaltklipper og en enorm ødemark. Den overvældende skønhed i det kolossale fjordsystem er ikke mindre imponerende på grund af dyrelivet, der findes her. Vi ser fugle, moskusokser, rensdyr, hvalrosser og måske endda isbjørne. Dette er det ægte og uberørte Grønland.

Efter en lille uges ekspedition ved Scorebysund-fjorden krydser vi Ishavet og sejler til det smukke Island, hvor vi på to dages sejlads bl.a. besøger verdens nordligste hovedstad.

Skibet MS Roald Amundsen er Hurtigrutens nyeste på stammen og skibet er moderne og lækkert indrettet med kun udvendige kahytter.

Rejseplanen

Dag 1: Afgang fra Oslo

Vi starter rejsen om aftenen med at flyve fra Oslo til Longyearbyen.

Dag 2:  Longyearbyen på Svalbard

I det højarktiske finder du Svalbard-øerne, der ligger i Ishavets halvvejs mellem Norge og Nordpolen. Vi ankommer lige midt i perioden, hvor midnatssolen er din kulisse. Vi bliver kørt fra lufthavnen ned til skibet, hvor MS Roald Amundsen venter

Dag 3-4. Sejlads gennem Norskehavet

Afstandende er enorme på denne ekspedition. Det giver god tid til at gå på opdagelse på skibet og benytte sig af de mange aktiviteter ombord. Der vil bl.a. være foredrag undervejs. Skibets bibliotek har også mange interessante bøger du kan kaste dig over.

Dag 5: Verdens mindste nationalpark og fjordsystemet

Fjeldene i Østgrønland er markant anderledes end fjeldene i Vestgrønland. Her i Østgrønland er fjeldene store og stejle og minder lidt om Alperne. De rejser sig direkte op fra fjordene til en højde på mere end 2.500 meter over havets overflade. Et imponerende syn. Inde i det store fjordsystem er klimaet mere beskyttet og i dalene myldrer det med brunlige prikker; Muskusokser. Efterhånden som vi udforsker mere af fjordsystemet kan vi være heldige at se mere at dyrelivet herinde. Måske ser vi den kridhvide polarhare, den lille polarræv eller måske den meget sjældne polarulv. Ud over landdyr får vi måske den hvide, grønlandske jagtfalk at se samt fjeldrypen, sneuglen og forskellige havfugle.
Scoresbysund fjord er 350 km lang. Sejlads i fjordsystemet er en oplevelse for livet- Du får fornemmelsen af at sejle i en labyrint med smukke sneklædte bjergtoppe omkring dig. Farvandet er fyldt med store isbjerge, der kælver fra flere gletsjere i fjorden. Og hvor der er is kan man også være heldig at møde isbjørne.

Dag 6-8. Udforskning af fjordsystemet i Scoresbysund

Når vi udforsker Scoresbysunds fjordsystem vil vi forsøge at komme i land flere forskellige steder ved brug af skibets polarcirkelbåde. Det vil foregå som rene ødemarksekspeditioner. Vi skal bl.a. besøge den tidligere handelsstation Syd Kap, hvor man kan se gamle hvalspækkedler og levn fra gamle inuit-boliger. I Bjørne Øer, kan du se endnu flere rester fra en gammel inuit-bebyggelse. Jægerhytten i Hekla Havn er et godt sted at spotte fugle og mindre pattedyr som arktiske hare og lemminger. I Vikingebugten, kan du studere Colombia-basaltklippeformationer eller besøge en stor gletsjer. Qupaulakajik er vigtig på grund af sin overflod af plante fossiler – det er muligt at finde fossiler, der er over 200 millioner år her.

Dag 9: Ittoqqortoormiit – Scoresbysund

Ittoqqortoormiit ligger lige ved siden af verdens største og dybeste multiforgrenede fjordsystem. Det er her ekspeditionen fortsætter de næste mange dage, hvor vi får mulighed for at besøge noget af det mest uberørte natur i verden. Du vil mærke ændringen i klimaet, når vi forlader Golfstrømmens varmere farvande og sejler ud i den koldere strøm, der følger kysten i Østgrønland. Nogle af de steder, vi besøger på denne ekspedition, har ikke været besøgt af mennesker de sidste 200 år – hvis overhovedet!

Dagen byder på et helt enestående besøg i Grønlands mest isolerede by Ittoqqortoormiit. Det er de færreste danskere, der kan udtale byens grønlandske navn korrekt. Men spørg en af de lokale og øv dig resten af dagen, så kan du helt sikkert sige navnet inden du rejser derfra igen. At besøge Ittoqqortoormiit er en helt unik oplevelse, da byens isolerede belligenhed kun kan nås via helikopter og med båd i en kort sommerperiode.
Her møder vi det ægte Grønland, hvor de lokale fangere stadig ernærer sig ved hval- og isbjørnefangst. På din tur rundt i byen vil du sandsynligvis se stativer til tørring af dyreskind. De lokale guider i byen vil tage imod os og give mere information om, hvad man kan opleve i byen imens vi er der.

Dag 10. På vej mod Island

Efter nogle begivenhedsrige dage i Scorebysund-fjorden er det tid til at sætte kursen mod Island. Det giver god tid til at gå på opdagelse på skibet og benytte sig af de mange aktiviteter ombord. Der vil bl.a. være foredrag undervejs. Skibets bibliotek har også mange interessante bøger du kan kaste dig over

Dag 11. Charmerende Stykkishólmur

Fra Østgrønland går turen op langs Islands vestkyst med kurs mod charmerende Stykkishólmur. Stykkishólmur byder på varme og kolde kilder, vulkansk aktivitet, gletschere og et mangfold af lava og stenformationer. Det er muligt at deltage i spændende aktiviteter, som f.eks. kajakture, ridning og vandreture.

Dag 12: Reykjavik – Den rygende bugt.

MS Roald Amundsen sejler til Reykjavik (som betyder “den rygende bugt”), der er navngivet efter de søjler af damp, der steg fra de varme kilder i området og gjorde et stort indtryk på de første bosættere. Omgivelserne byder på fantastisk natur med gejsere, bjerge, gletsjere og geotermiske bade.
Mulighederne er mange i Reykjavik. Måske har du lyst til at tage på hvalsafari eller blot se nærmere på byen. På havnen kan du opleve et nyt og moderne musikhus, Harpan, der absolut er et besøg værd. Vi kan også anbefale, at finde en af de lokale udendørs svømmehaller og sidde i det varme vand og nyde stemningen mellem de lokale islændinge. De kan være yderst snaksagelige. Fly er ikke inkluderet på hjemrejsen, så det er muligt om du ønsker at blive et par dage på denne fantastiske ø.

Priser

Hurtigrutens priser er flydende, det vil sige de afhænger af afrejse tidspunkt og kapaciteten ombord på skibene. I forhold til kahyt er der også prisforskel der er afhængig af afrejse tidspunkt. Derfor er det kun muligt at forespørge og ikke bestille online.

Bestil

2 personer. Udvendig kahyt, frapris ved to personer

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
Praktiske Informationer

Førpris 39.268,- per person


Prisen inkluderer: 

  • Ekspeditionssejlads i valgt kahytskategori
  • Flyrejse fra Oslo til Longyearbyen
  • Transport fra lufthavn til skib i Longyearbyen
  • Alle landgange og aktiviteter ombord
  • Helpension ombord (morgenbuffet, frokostbuffet, middag)
  • Kaffe og te ombord
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og følger med på landgange og aktiviteter.
  • Vind- og vandafvisende Explorer-jakke, der kan beholdes efter rejsen.

Ikke inkluderet:

  • Flyrejser, der ikke er nævnt ovenfor
  • Rejse og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter
  • Drikkepenge

I øvrigt:

  • Alle planlagte landgange afhænger af vejr- og isforhold
  • program og rejserute kan udsættes for ændringer

Gå til toppen af siden