INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Jagt nordlyset på Svalbard med dansk rejseleder

Arktisk nordlyseventyr

Tag med på en uforglemmelig arktisk rejse til den norske øgruppe Svalbard, hvor vilde vintereventyr venter i mørket. Udover jagten på nordlyset er tre spændende udflugter også inkluderet i rejsen.

In stock
Travel Code
KA-052

Det kan du glæde dig til

Svalbards hovedby, Longyearbyen, danner rammen om dette arktiske eventyr. Med kun 1.350 km til Nordpolen vil du her opleve polarnætternes specielle stilhed, når de 24 timers mørke kun oplyses af månen og stjernerne – og forhåbentlig nordlyset. Det er i sandhed et uforglemmeligt syn at se de sneklædte tinder og glitrende snelandskaber blive oplyst, når det smukke nordlys danser hen over himlen.  

I løbet af dagen har du mulighed for at udforske Longyearbyen. Du kan fx besøge Svalbard Kirke, besøge Svalbard Bryggeri, udforske minehistorien i en gruve eller besøge et af de to museer, Svalbard Museum eller Polarmuseet (North Pole Expedition Museum), hvor du kan blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen. Svalbard har kun ca. 2.400 indbyggere, men du finder flere tøjbutikker samt restauranter og små hyggelige spisesteder rundt omkring i byen. Derudover huser øgruppen omkring 3.000 isbjørne.

Rejsen er med dansk rejseleder.

Kort

Nordlysrejse til Svalbard og Longyearbyen - Travelnorth - en del af Ruby Rejser

Dagsprogram

Dag 1. Afrejsedag
Du flyver fra København tidligt om morgenen, og efter en mellemlanding i Oslo ankommer du til Longyearbyen på Svalbard midt på dagen. Rejsen er med dansk rejseleder, og rejselederen møder dig ved gaten i Københavns Lufthavn. I sjældne tilfælde kan det ske, at rejselederen allerede befinder sig på Svalbard, og i sådanne tilfælde foregår selve rejsen derop derfor på egen hånd.  

Efter ankomst til Svalbard bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel, og du har nu resten af dagen til fri disposition, hvor du kan udforske byen på egen hånd. Besøg fx Svalbard Museum som ligger centralt i byen. 

Kl. 19.00 er det tid til aftensmad, og her får vi serveret en lækker 3-retters middag.
 

Dag 2. Sightseeingtur og mulighed for snescooter tur
Om formiddagen skal vi fra kl. 10.00-12.00 på sightseeingturen "Longyearbyen i en nøddeskal" med engelsktalende guide. Det er den perfekte måde at lære byen bedre at kende på, og med guidens fortællinger om byens historie og største seværdigheder vil du få et spændende indblik i byen. Turen foregår i bus og går bl.a. forbi både lokale miner, research-centeret, kirken og den globale frøbank, og der vil være stop undervejs med muligheder for at tage billeder. 

Eftermiddagen er til fri disposition, og vi anbefaler en populær tur på snescooter. Turen har en total længde på ca. 70 km., og målet for turen er Elvenesset - et fænomenalt udsigtspunkt over Tempelfjorden og Tempelfjellet, der har fået sit navn grundet smeltevandets formning af fjeldvæggen, så den minder om tempelruiner. Turen går gennem et varieret landskab, der viser den vilde og rå Svalbard-natur helt tæt på. Ved turens vendepunkt nyder vi en god pause med noget varmt at drikke, før kursen igen sættes hjemover. Turen starter kl. 14.00 og har en varighed af ca. 5 timer.

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen kl. 19.00.
 

Dag 3. Mulighed for Nordlyssafari med hundeslæde
Dagen i dag er til fri disposition, og du kan derfor vælge at tage på udflugt både om formiddagen og/eller eftermiddagen. Vi anbefaler, at du fuldender dit arktiske eventyr ved at tilkøbe den populære udflugt Nordlyssafari med hundeslæde med engelsktalende guide, som finder sted om formiddagen fra kl. 09.00-13.00. På denne nordlyssafari med hundeslæde oplever du den arktiske ro kombineret med de ivrige hunde, og det danner grundlaget for en fantastisk autentisk oplevelse. Du oplever de snedækkede landskaber, som afspejler lyset fra månen, stjernerne og – hvis du er heldig – nordlyset. Udover omgivelserne er det en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhundene. Guiden kører først med to gæster, og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde. Man skiftes til at køre slæden og sidde på den, og der kræves derfor en almindelig fysik for at deltage. Der kan lånes ekstra tøj til udflugten. Ved for lidt sne skal du være opmærksom på, at udflugten kan finde sted på slæder med hjul. 

Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag kl. 19.00.
 

Dag 4. Kulminebesøg og Nordlysaften
Gå på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på den spændende udflugt til Gruve 3, hvor du får fortalt kulsorte historier om minedriften på Svalbard. På turen får du en god fornemmelse af, hvordan en minearbejders hverdag forløb, når vi iklædt arbejdstøj, hjelm og pandelygte begiver os på en kulturhistorisk vandretur dybt ind i bjergene.
Vi bliver afhentet på hotellet på samme måde som minearbejderne blev hentet i fortiden. I minebussen fortælles gode historier, inden vi når til Gruve 3, hvor det snavsede mineeventyr rigtig begynder. Vi bevæger os ind i minebygningens fugtige og kolde luft, hvor arbejdsredskaber og møbler stadig står uberørte. Efter at være blevet iklædt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr går vi ind i bjergets dyb, hvor vi både oplever komplet stilhed og totalt mørke. Vi fornemmer bjerget tale til os, og forstår pludselig vigtigheden af en fungerende lommelygte. Efter endt udforskning finder går vi mod lyset for enden af tunnelen og kommer møgbeskidte tilbage til nutiden.

Udflugten starter kl. 15:00 og har en varighed af ca. 3 timer.

Aftenen står i nordlysets tegn med Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag fra kl. 19.00-22.00. I polarnatperiodens mørke er der mulighed for at se nordlys over Svalbard 24 timer i døgnet. Samspillet mellem partikler, der strømmer ud af solen, solvind og jordens atmosfære skaber dette fantastiske fænomen, Aurora Borealis. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet, og lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor du har mulighed for at opleve nordlyset væk fra al lysforurening. Det vigtigste for at se nordlyset er nemlig, at omgivelserne ikke er forstyrret af kunstigt lys. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og vi bliver budt velkommen af vores værter, der følger os det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens værterne tilbyder forelæsninger og billeder. Forelæsningerne vil naturligvis dreje sig om nordlyset. Udflugten er med engelsktalende guider.
 

Dag 5. Hjemrejse
I dag bliver du kørt fra dit hotel til lufthavnen, og omkring middagstid flyver du hjem til Danmark.

  

Du kan se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen.

Indkvartering

I Longyearbyen vil du blive indkvarteret på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel , der ligger centralt og med udsigt ud over byen, fjorden og de store bjerge. 

Transport

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten ca. 3 dage før afrejse.


 

Forventede flytider 13.02.23 - 17.02.23:

København → Oslo → Svalbard  Kl. 07.15 - 14.00

Svalbard → Oslo → København   Kl. 13.10 - 19.20
 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 7: Startdato 13.02.2023 varighed 4 nætter

Fra 11.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse t/r fra valgte lufthavn (se mulige lufthavne og eventuelle tillæg under ”Bestil”)
  • Transfer til/fra lufthavnen på Svalbard
  • 4 nætter i dobbeltværelse på et centralt beliggende hotel i Longyearbyen inkl. morgenmad
  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe
  • Udflugtsprogram (OBS: alle udflugter er med engelsktalende guide): 
    • Longyearbyen i en nøddeskal (sightseeingtur)
    • Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag
    • Kulminebesøg (OBS børn skal være minimum 12 år) 
  • Dansk rejseleder
Tilkøb: 
  • Nordlyssafari med hundeslæde (Se priser for tilkøb under "Bestil")
  • Snescootertur til Elveneset (Se priser for tilkøb under "Bestil")
    OBS: Det kræver et gyldigt kørekort til enten bil eller motorcykel for at være chauffør. Aldersgrænsen for at være passager er 8 år.

    Ønsker du at tilkøbe udflugterne, anbefaler vi, at du gør det samtidig med din bestilling af rejsen.

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.



Flyinformation:

Gældende for samtlige afrejsedatoer. Selvom rejsen er med dansk rejseleder, skal du selv stå for at tjekke ind i lufthavnen på udrejsen og hjemrejsen. 

   

Bemærkninger

Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet, da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige, og vi gør opmærksom på, at vi ikke kan give nordlysgaranti.

Deltagerantal er minimum 10 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Bestiller du online, trækkes depositum med det samme.

Gå til toppen af siden