Bestil

Svalbard via Jan Mayen til Island

Ekspeditionsudforskning af de arktiske øer

På dette fantastiske krydstogt kan du se frem til at opleve maleriske fjorde, majestætiske gletsjere, fjeldtoppe og et spændende dyreliv på en overvældende ekspedition til øer i den højarktiske del af verdenen.

In stock
Travel Code
EX-071-1

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Fra Longyearbyen på Svalbard sejler vi mod nord langs isbjørneriget Spitsbergen inden vi krydser Grønlandshavet til Island. Undervejs går vi i land på Jan Mayen, som er et af Jordens mest fjerntliggende steder. Der venter dig naturoplevelser, som ganske enkelt ikke kan beskrives, men som skal ses med egne øjne, samt et møde med en natur, der på én gang er barsk, levende og sårbar!

På ekspeditionskrydstogter ved man aldrig helt, hvad dagen bringer. Vi befinder os i en del af verdenen, hvor naturen er omskiftelig, hvorfor det kan være svært at planlægge en rute ned i mindste detalje. Kort sagt, er det naturen der sætter dagsordenen, og netop det uforudsigelige er selve essensen af ekspeditionens-krydstogter. Dit krydstogt er ikke bare en kopi af sidste uges krydstogt, men er i stedet helt unikt og med oplevelser, som ikke nødvendigvis gentager sig nogensinde igen.

Kort

down v arrow

Spitsbergen, Jan Mayen, Island – Udforskning af de arktiske øer (vestgående)

Rejseplan

down v arrow
Dag Sted
1 Ankomst til Oslo
2 Afgang til Svalbard – oplevelser i Longyearbyen
3-6 Spitsbergens nordvestlige vildmark
7 Afslapning til søs
8 Vulkanøen Jan Mayen - et af Jordens mest fjerntliggende steder
9 Oplevelser til søs med kurs mod Island
10 Eyjafjörður til Akureyri
11 Grímsey
12 Patreksfjörður
13 Snæfellsnes-halvøen
14 Reykjavik
15 Hjemrejse

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Ankomst til Oslo
Fly til Oslo. Alt efter hvad tiden tillader kan man udforske bycentrum. Med sin rige historie og moderne kunstscene er Oslo en fascinerende by. Her er museer, gallerier og betagende arkitektur inden for rækkevidde - herunder det smukke operahus og det nye Munch Museum.
Vi overnatter på lufthavnshotellet i Oslo.

Dag 2. Longyearbyen – Svalbard
Efter vores morgenafgang med fly til Longyearbyen er det tid til at udforske verdens nordligste by, en grænseby, med flere snescootere end mennesker. Longyearbyen er perfekt at udforske til fods. På hovedgaden får man måske øje på et Svalbard-rensdyr, der slentrer forbi. Selv om de er vilde, er de nysgerrige og tamme. Gør klar til en udflugt efter frokosten, der er med i rejsens pris og få et glimt af denne fantastiske isbjørneinspirerede region på toppen af verden. Om eftermiddagen går vi ombord på skibet og fortsætter vores arktiske opdagelsesrejse, mens vi sejler mod Island.

Dag 3-6. Spitsbergens nordvestlige vildmark
De næste tre dage udforsker vi Nordvest-Spitsbergen Nasjonalparks skønne natur og forrevne tundra. Havfugle ses på himlen, mens vi spejder efter arktiske hvaler, sæler, hvalrosser og rensdyr. Måske ser vi endda en isbjørn, der jager på isen. I den betagende Kongsfjord kan man måske se isbræer kælve i havet. Hvis forholdene tillader det, gør vi holdt i Ny-Ålesund, der er hjemsted for et blomstrende, internationalt videnskabssamfund, der forsker i glaciologi, vilde dyr og klimaforandringer. Vær klar til eventyrlige oplevelser. Vi udnytter enhver lejlighed til at søsætte skibets ekspeditionsbåde for at komme i land for at vandre, deltage i en strandoprydning eller søsætte skibets kajakker.

Dag 7. Afslapning til søs
Efter nogle dage med masser af aktiviteter, har vi nu en afslappende dag til at fordøje de mange indtryk. Nyd panoramaudsigten og tal med de medrejsende i Explorer Lounge, eller hop i boblebadene på dækket med udsigt til havfuglene over dig. Gå ikke glip af de fascinerende foredrag, der afholdes af ekspeditionsteamets medlemmer. De afdækker emner såsom lokalhistorie, geologi og arktisk dyreliv. Besøg videnskabscentret for at få mere dybdegående indblik i de steder, vi besøger og deltag i et borgervidenskabsprojekt.

Dag 8. Vulkanøen Jan Mayen
Jan Mayen har ingen permanente indbyggere, og besøg på øen er sjældne. Faktisk er vi nogle af de få, der forsøger at gå i land her. Hvis forholdene tillader det, sætter vi fødderne på et af Jordens mest fjerntliggende steder! Jan Mayens surrealistiske mos- og lavdækkede landskab domineres af vulkanen Beerenberg. Det er verdens nordligste, aktive vulkan, og den var senest i udbrud i 1985. Her er ingen landpattedyr, men øen er et vigtigt fugleområde med store bestande af mallemukker, polarlomvier og søkonger. Spejd også efter hvaler og sæler i vandet.

Dag 9. Oplevelser til søs med kurs mod Island
Vi har allerede set det spektakulære, arktiske dyreliv og landskaber, men er du alligevel nysgerrig efter at lære mere, så er muligheden her i dag. Besøg ekspeditionsteamet i videnskabscentret og få besvaret eventuelle spørgsmål. Find ud af, hvad man kan forvente at opleve herefter i Nordisland, og hvorfor over halvdelen af islændingene tror på alfer. En dag til søs giver også mulighed for at sortere sine billeder og få gode råd fra skibets fotograf, mens vi sejler til Islands imponerende vulkanlandskaber.

Dag 10. Eyjafjörður til Akureyri
Ekspeditionskrydstogtet fortsætter til Islands næststørste by, Akureyri på nordkysten, der er omgivet af imponerende vulkanlandskaber. Det er også et af de bedste steder i Europa at se hvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin. Vi lærer noget om byens historie på en tilkøbsopdagelsestur og tager et ophold ved den arktisk-alpine botaniske have. Oplev Akureyri Museum og Norðurslóð naturhistorisk museum. Man kan også deltage i tilkøbsudflugter for at besøge det imponerende Goðafoss-vandfald, Mývatn-naturbadene, Eyjafjörður, Islands længste fjord, ride på heste eller udforske offroad i en firehjulstrækker.

INKLUDERET:
Gå på opdagelse i den smukke islandske by Akureyri og find ud af, hvorfor den er kendt som Nordens hovedstad.

Dag 11. Grímseys – Krydsning af Den arktiske Polarcirkel
Grímsey er gennemsyret af folklore, inklusive historier om Islands første bosætter, Gr’mur. Den fjerntliggende og vindblæste ø med 60 indbyggere er berømt for to ting – sine søpapegøjekolonier, og at den arktiske polarcirkel skærer lige igennem øen. Vi når Grímsey i skibets små ekspeditionsbåde. Der nyder vi en speciel ceremoni ved krydsningen af Den arktiske Polarcirkel. Man kan deltage i en tilkøbsvandretur til kunstværket “Orbis et Globus”, der er en kæmpe betonskulptur, som flyttes hvert år i takt med den arktiske polarcirkels bevægelse mod nord.

INKLUDERET:
Lad os fejre din ankomst i den arktiske polarcirkel med en særlig ceremoni på Grímsey-øen.

Dag 12. Smukke Patreksfjörður
Patreksfjörður er uforglemmeligt smuk. På dagens gåtur, der er inkluderet, lærer vi noget om fiskeritraditioner i Europas vestligste by og nyder et dyp i byens udendørs pool med smuk fjordudsigt. Man får chancen for at udforske det omkringliggende område på en tilkøbsvandretur gennem fjordene eller besøge stranden Rauðasandur for at se sæler. Man kan også tage til Dynjandi-vandfaldet – seks vandfald, der tilsammen udgør Vestfjordenes største og mest spektakulære vandfald. Fugleentusiaster vil nyde et besøg til Látrabjarg, hvor søpapegøjer, suler, lomvier og alke klamrer sig til Europas største fugleklippe.

INKLUDERET:
På en guidet gåtur lærer du om Patreksfjörðurs fiskeri og besøger en travl fabrik.

Dag 13: Snæfellsnes-halvøen
Det er, som om tiden er gået i stå i Stykkishólmur i Breiðafjörður-bugten, hvor farverige huse står i kontrast til bjergene i baggrunden. Vi tager på en opdagelsestur, der er med i rejsens pris, i denne lille fiskerby. Deltag i en tilkøbsudflugt til Snæfellsjökull nationalpark, der kaldes “Lille Island” på grund af dens vulkanlandskaber – og oplev nogle af Islands mest ikoniske seværdigheder som Djúpalónssandurs sorte sandstrand. Vi gør holdt ved basaltklipperne ved Lóndrangar, hvor kæmpe takkede sten stikker op af havet. Man kan også besøge bunden af Snæfellsjökull-isbræen eller tage på en vandretur langs kysten og udforske hulerne under isbræen.

INKLUDERET:
Udforsk den smukke by Stykkishólmur, der ligger på den spektakulære halvø Snæfellsnes 

Dag 14. Reykjavík
Vores arktiske ekspeditionskrydstogt slutter i fascinerende Reykjavík, hvor oplevelserne står i kø. Tag et dyp i verdens mest berømte geotermiske badested – Den blå Lagune eller besøg Höfdi Huset, hvor Ronald Reagan og Mikhali Gorbatjov i 1986 holdt det topmøde, som var startskuddet til afslutningen på den kolde krig. Du kan også fordybe dig i vikingetiden på et af Reykjaviks spændende museer eller tage på shopping på Laugavegur, hvor smarte butikker ligger side om side med trendy cafeer. Overnatning på hotel nær lufthavnen.

Dag 15. Afrejse
Det nordiske eventyr er ovre for denne gang. Direkte fly tilbage til Danmark.

Livet ombord MS Fram

down v arrow

På denne rejse sejler du med MS Fram , som blev bygget i 2007 med henblik på polarekspeditioner med ét formål – at bringe gæster tættere på naturen. I 2020 blev skibet renoveret, så det har nu fået et opdateret interiør. Skibet blev fra starten designet til sejlads i polarvande og opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Således er dette krydstogtsskib spækket med udstyr og funktioner, der vil tilfredsstille den indre Jacques Cousteau på alle opdagelsesrejserne. Der er virkelig mulighed for at opleve noget helt unikt.

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider fra København 12.07.23:

København → Oslo   Kl. 14.15 - 15.25

Oslo → Longyearbyen (tider vides ikke endnu)

Keflavik (Reykjavik) → København   Kl. 06.20 - 11.30

Forventede flytider fra Billund 12.07.23:

Billund → Oslo   Kl. 14.40 - 15.50

Oslo → Longyearbyen (tider vides ikke endnu)

Keflavik (Reykjavik) → Billund   Kl. 06.45 - 11.45

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
         

Uge 28: Startdato 12.07.2023 varighed 14 nætter

Fra 57.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Direkte fly Danmark – Oslo
  • Direkte fly Oslo - Longyearbyen
  • Direkte fly Reykjavik – Danmark
  • 1 overnatning med morgenmad i Oslo
  • 12 overnatninger i valgt kahyt
  • 1 overnatning med morgenmad på hotel ved Reykjavik
  • Morgenmad, frokost og aftensmad ombord i Restaurant Aune
  • Drikkevarer til måltiderne (skibets øl, vin og vand)
  • Te og kaffe ombord
  • Gratis Wi-Fi ombord (forbehold for dækning)
  • Gratis genanvendelig vandflaske og vind/vandtæt ekspeditionsjakke
  • Engelsktalende ekspeditionsteam ombord
  • Udflugter jf. dagsprogram
  • Foredrag ombord
  • Ekspertfotograf ombord, som rådgiver om fotografering
  • Lån af udstyr/beklædning til aktiviteter

Udforsk Reykjavik
På rejsens næstsidste dag kan du udforske Reykjavik på egen hånd. Ønsker du at have din bagage opbevaret så længe henvises til Luggagelockers.

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Hurtigruten kræver, at alle rejsende på tolv år og derover har fuldført deres primære vaccinationsserie mod COVID-19 med WHO-godkendte vacciner.
  • Der kræves ikke længere en boostervaccination for at gå ombord på Hurtigrutens skibe. Visse lande kan dog kræve en boostervaccine for indrejse. Tjek venligst inden afrejse.

Hvad er en primær vaccinations serie?
Man anses for at have fuldført sin primære vaccinationsserie 14 dage efter at have modtaget sidste dosis af en WHO-godkendt vaccine. Bemærk venligst: En primær vaccinationsserie henviser til det indledende antal krævede doser. Det inkluderer ikke booster-vacciner. For eksempel består den primære serie af Moderna eller Pfizer af to doser.

Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigrutens praktiske oplysninger vdr. COVID-19.

Hurtigrutens fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden