Længst mod nord til Thule og Kane Bassin

Storslåede Grønland | Rejs i juni 2025

Tag på en rendyrket ekspeditionsrejse til verdens nordligste grænse. Rejs nordpå fra Nuuk langs Vestgrønlands betagende kyst og se enorme isbjerge fra tidevandsgletsjere i Diskobugten i Jordens koldeste sommer.

In stock
Travel Code
HX-098
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Rejs nordpå for at udforske det sjældent besøgte Kane Bassin-område
blue encircled check Besøg verdens nordligste samfund, og oplev en verden uden beboere
blue encircled check Se Arktis' giganter: hvalrosser, narhvaler, hvidhvaler og isbjørne
 
calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon20 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne ekspeditionsrejse i Grønland begiver I jer nordpå fra Nuuk langs Vestgrønlands forrevne og betagende kyst. Se enorme isbjerge fra tidevandsgletsjere i Diskobugten – blandt andre den enorme Sermeq Kujalleq-gletsjer ved Ilulissats isfjord, der også er på UNESCOs verdensarvsliste.Undervejs er der endda mulighed for at se hvaler.

I udforsker så langt mod nord, som I kan komme, og ser Kane Bassin og det område, der er kendt som Thule. Det er en rendyrket ekspeditionsrejse til verdens nordligste grænse – eventyrlig oplevelse ud over det sædvanlige. De eneste begrænsninger er vejrforholdene, havisen og den tid, der er til rådighed. Forvent arktiske forhold, dyr, der har tilpasset sig kulden, iskoldt hav og Jordens koldeste sommer.

Kort

down v arrow

Rejseplan

down v arrow
Dag Sted
1 København
2 Nuuk
3 Krydser den arktiske polarcirkel
4 UNESCO-stedet Illulissat Isfjord
5-6 Ummannaq Fjord
7 Melville Bugt
8-14 Længst mod nord
15-16 Krydsning af Baffinbugten
17-19 Vestgrønlands landskaber og samfund
20 Ekspedition slutter i Nuuk
21 København

Rejseplan

down v arrow
Dag 1. Kosmopolitiske København

Rejsen begynder med en overnatning i København. Oplev den stilfulde og kompakte storby, der er spækket med arkitektoniske perler, caféer og parker. Det farverige kanalområde omkring Nyhavn er et godt sted til at kigge på mennesker.  

Intet besøg i København ville være fuldendt uden at se Den lille Havfrue. Det er let at komme dertil på cykel eller til fods langs havnepromenaden.

 

Dag 2. Ombordstigningsdag i Nuuk

I har en tidlig start på dagen, når I flyver fra København til Nuuk. 

Nuuk er Grønlands farverige og kompakte hovedstad. Befolkningen er på under 20.000, og byen har en slående blanding af gamle og nye bygninger. Hvis man er mest til det første, kan man tage ned til den gamle bydel ved vandet, hvor man finder Vor Frelser Kirke og statuen af Hans Egede på en bakketop. Ved havet nedenfor kan man se den smukke statue Havets Moder. 

Ekspeditionsskibet venter på jer i havnen. Efter at være blevet budt velkommen på skibet og have hentet jeres ekspeditionsjakker (inkluderet i rejsens pris), er det tid til at komme på plads i kahytten og nyde den første middag på skibet.

 

Dag 3. Til søs

Nu begynder oplevelserne. På vej mod den arktiske polarcirkel er der tid til at gøre sig bekendt med AECOs regler og anbefalinger vedrørende rejsen og landgange i det skrøbelige, arktiske miljø. Husk at deltage i de obligatoriske præsentationer, hvis man vil deltage i planlagte landgange under sejladsen nordpå.

Der er også tid til at komme på plads på skibet og opdage det topmoderne skibs faciliteter. Overvær de første foredrag om emner, der er relateret til Grønland, og meld dig til borgervidenskabsprogrammer.

I løbet af sejladsen krydser I den arktiske polarcirkel og kommer ind i midnatssolens rige midt i højsommeren.

 

Dag 4. UNESCO-stedet Ilulissat Isfjord

I kommer til Diskobugten, der er et paradis for sæler og andre dyr. I havet ligger isbjerge i mange former og størrelser spredt, og de kommer alle fra ét sted – Ilulissat Isfjord. Det spektakulære UNESCO-sted topper jævnligt listen over oplevelser i Grønland, og I opdager hvorfor. Nyd naturen på en gåtur på trægangbroen til den betagende isfjord.

Se de gigantiske isbjerge flyde forbi i det dybe, blå hav, mens de skifter farve til nuancer af hvid, grå og blå. Alle fotografer uanset færdigheder kommer tilbage til skibet med misundelsesværdige billeder. Tilbage i smukke Ilulissat besøger I isfjordscentret for at lære noget mere om isen i det fascinerende område og gå en tur til Sermermiut for at få noget at drikke til den fantastiske udsigt.

 

Dag 5-6. Udforskning af Uummannaq Fjord

Dybt dyk ned i Arktis’ liv. Ved halvøen Nuussuaq begynder afstande at få betydning, for Grønlands “længst mod nord” starter her. På denne breddegrad foregår livet i et langsommere tempo. Vejr- og isforhold bestemmer tempoet, og kaptajnens navigationsevner betyder meget for, at landgangene bliver vellykkede – især i sommerens tåge. Alt i alt er det perfekte omgivelser for ekspeditionen.

Landets skønhed og det relativt produktive miljø har trukket mennesker hertil, siden de første bosættere kom ned langs kysten for mere end 4.000 år siden. Spændende arkæologiske steder er et tavst vidnesbyrd om, at arktiske folk har kunnet trives i et så barsk miljø. Fra dette område blev de berømte qilakitsoq-mumier fundet.

Mulige aktiviteter her omfatter, at I lægger til ved små samfund som Uummannaq – en smuk by på en ø med et hjerteformet bjerg – eller Ukkusissat. I besøger måske det arkæologiske sted Qilakitsoq, tager på naturlandgange eller forsøger at tage på issejladser i de indre fjorde med skibets små ekspeditionsbåde.

 

Dag 7. Melville Bugt

Slap af og lær noget til søs. I tilbringer dagen på det åbne hav og krydser Melville Bugt. Det er en stor bugt, der grænser op til den isede Lauge Koch Kyst, hvor iskapperne møder havet. Bugten er kendt af de lokale som Qimusseriarsuaq, der betyder “det store hundeslædested”. Bugten fik nyt navn af britiske opdagelsesrejsende efter adelsmanden Robert Dundas, der var anden vicomte af Melville i midten af det 19. århundrede.

Nyd dagen, mens I sejler over 70 grader Nord. Slap af på skibet, vær med til dyreobservationer fra dækket sammen med ekspeditionsteamet, og lær mere om Arktis med foredrag om emner som natur, geologi og mytologi.

 

Dag 8-14. Længst mod nord

Fra nu af udforsker I så langt mod nord, som I kan, herunder områderne ved Thule og Kane Bassin.

“Længst mod nord” har været en magnet for polarforskere, siden Nordpolen blev kendt for rejsende til Arktis. I årtier var det abstrakte breddegradskoncept målet for mange nordgående ekspeditioner. Rekorden for at nå de højeste breddegrader blev sat andre steder, indtil kaptajn Nares sejlede forbi Thule og banede vejen til Nordpolen.

Opdagelsesrejsende som Elisha Kane, Adolphus Greely, Robert Peary og Frederick Cook rejste også den vej og sikrede sig et navn i polarhistorien og på kortet over Arktis. I løbet af den næste uge sejler vi i deres kølvand.

Hvis havisen og vejret tillader det, udforsker I det nordvestlige Grønlands Thule-område, krydser Smith Sund ind i Kane Bassin og sejler mod Nares Stræde mellem Grønland og Ellesmere Island. Hvor langt nordpå, I kommer, afhænger helt af isforholdene.

I ser den rå skønhed i det højarktiske langt væk fra den beboede del af verden. Med et ekstremt klima året rundt, skiftende havisforhold og dårligt kortlagte farvande er der garanti for, at I møder udfordrende sejladsforhold, der kun kan klares af moderne ekspeditionsskibe som M/S Fridtjof Nansen.

På vej nordpå er målet at besøge lokalsamfund, tage på naturlandgange i ekspeditionsbådene, sejle gennem isede kanaler, og med lidt held får I Arktis’ giganter at se – blandt andre hvalrosser, spækhuggere, narhvaler, hvidhvaler og måske endda isbjørne.

 

Dag 15-16. Krydsning af Baffinbugten

I sejler retur sydpå, og de eventyrlige oplevelser mod nord er slut. Dagene til søs er perfekte til at slappe af på skibet, snakke med medrejsende i Expedition Lounge & Bar, overvære foredrag og nyde en afslappet frokost. Hvis man endnu ikke har prøvet boblebadene, er muligheden der nu. Der er noget magisk ved at bade i varmt vand, mens I sejler forbi isbjergene.

På dækket spejder ekspeditionsteamet efter dyr, og foredragsholdere fortsætter med at afsløre nye og spændende oplysninger om Grønland, Arktis og andre emner, der er relateret til rejsen. Man kan deltage i alle borgervidenskabsprojekterne ombord. De er engagerende og sjove, og man bidrager med noget nyttigt til global forskning.

 

Dag 17-19. Vestgrønlands landskaber og samfund

Grønlands centrale vestkyst er et område med kontraster og hjemsted for nogle af landets længste fjorde og overstrøet med bosættelser – blandt andet Grønlands næststørste by. Men landets størrelse gør kyststrækningen til et sparsomt befolket område, hvor store afstande er normen, og følelsen af afsondrethed og isolation er blot en del af hverdagen.

På rejsen sydpå besøger I samfund, hvor traditionerne stadig lever – blandt andet i Sisimiut, der ligger 40 kilometer nord for den arktiske polarcirkel. Den moderne by har udviklet sig sammen med meget gamle levn, der er ældre end 4.000 år. Hvis man vil lære noget mere om den gamle saqqaq-kultur, skal man besøge byens spændende museum. Hvis man leder efter en speciel souvenir, så køb et tørklæde, en hue eller vanter, der er lavet af qiviut, der er moskusoksens inderste uld, der siges at være ti gange varmere end fåreuld.

 

Dag 20. Ekspeditionen slutter i Nuuk

Når I ankommer til Nuuk, siger I farvel til M/S Fridtjof Nansen, hendes besætning, ekspeditionsteamet og de nye venner blandt de medrejsende. Grønlands livlige hovedstad er en metropol sammenlignet med landets andre byer, I har besøgt i løbet af de seneste par uger. Hvis man har tid inden flyrejsen hjem, er Nuuk et fascinerende vindue til det moderne Grønland. 

Fra Nuuk flyver I tilbage til København med et væld af fantastiske minder, der uden tvivl vil vare ved.

 

Dag 21. København

Den eventyrlige oplevelse slutter i København, hvor der er endnu en mulighed for at udforske byen.  

Måske har I fået en ny indsigt i, hvordan historien om det lille Danmark og det store Grønland er forbundet. Hvis der er tid til det, kan man udforske de dele af byen, man ikke nåede før turen. København har nogle fine strande, der ikke ligger så langt væk fra lufthavnen, hvis I har lyst til et dyp, inden turen går hjemad.

Livet ombord på MS Fridtjof Nansen

down v arrow

M/S Fridtjof Nansen er det nyeste i Hurtigruten Expeditions' flåde af specialbyggede skibe – og den nyeste generation af ekspeditionsskibe. Skibet udforsker nogle af klodens mest spektakulære afkroge. Du kommer hurtigt til at føle dig hjemme på dit ekspeditionsskib. Den rene, elegante indretning afspejler Hurtigruten Expeditions' skandinaviske rødder med en blanding af høj kvalitet med afslappet funktionalitet.
Skibet er et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi og der er er store udsigtsplatforme på flere dæk, så du kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet.

MS Fridtjof Nansen har også tre restauranter med menuer, der afspejler de råvarer og maden, der findes på rejsemålene. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer og fitnesscenter.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Afrejsedatoer:

  • 29. Juli 2025

 

Prisen inkluderer:

  • Flyrejser på økonomiklasse mellem København og Nuuk
  • Overnatning og morgenmad i København inden ekspeditionskrydstogtet
  • Afhængigt af hotellets beliggenhed kan der være bustransport eller udelukkende transport af bagage fra hotellet til lufthavnen i København før flyrejsen til Nuuk
  • Transport mellem lufthavnen og skibet i Nuuk

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
  • Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
  • Kaffe, te og sodavand hele dagen
  • Måltider og takeaway er tilgængeligt hele dagen i Restaurant Fredheims åbningstid
  • Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
  • En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
  • En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
  • Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
  • Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
  • Brug af sauna, boblebade, pool, fitnesscenter, lounges og meget mere
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Aktiviteter

  • Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld adgang til skibets videnskabscenter
  • Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
  • Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv

Ikke inkluderet:

  • Internationale flyrejser 
  • Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider 
  • Rejseforsikring 
  • Bagagehåndtering 
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere 
  • Tilkøbsaktiviteter i små grupper med vores ekspeditionsteam 
  • Valgfrie behandlinger i wellness- og spa-området ombord

Bemærkninger

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Udflugter og aktiviteter kan ændres
  • Sørg for, at du opfylder alle krav til indrejse og ombordstigning
  • Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)
Gå til toppen af siden