Bestil

Magisk midnatssol på Svalbard

Utæmmet natur, vilde dyr og fortryllende stilhed

Sagnomspundne Svalbard er som skabt til eventyr året rundt. Men om sommeren, når naturen er grønnest, og midnatssolen indsvøber alt i sit gyldne skær, da er Svalbard ganske særlig.

In stock
Travel Code
KA-056

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Er du klar til at udforske en helt særlig afkrog af verden? Så rejs med til Svalbard. En af de bedste måder at opleve Svalbards unikke natur på er fra søsiden, og netop det får du mulighed for på en bådsafari i Isfjorden. Du kan også udforske Svalbard på to eldrevne hjul eller nyde den magiske stilhed på en fascinerende vandretur til Sarkofagen. I den mangfoldige hovedstad, Longyearbyen kan du møde mennesker fra hele verden og besøge Svalbard Museum, hvor du kan lære mere om øgruppens geologi, flora og hverdagsliv. Prikken over i’et, som for alvor fuldender den arktiske oplevelse, er den autentiske vildmarksaften, hvor du spiser mad fra bål og hører om de fascinerende og frygtindgydende isbjørne.

På grund af Svalbards nordlige beliggenhed er øgruppen det perfekte rejsemål, hvis du vil opleve magien ved midnatssol. Det konstante lys giver en helt særlig energi og stemning og kan opleves helt fra slutningen af april til slutningen af august.

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1. Afrejsedag
Du flyver fra Danmark tidligt om morgenen, og efter en mellemlanding i Oslo tager du videre til Longyearbyen, som er hovedbyen på Svalbard. Efter ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel, der er centralt beliggende i Longyearbyen. Efter ankomst til Svalbard har du eftermiddagen til fri disposition, inden du runder dagen af med en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen kl. 19.00.
 

Dag 2-4. Begivenhedsrige udflugter

Vildmarksaften i Camp Barentz
(Inkluderet i prisen)
Om aftenen står den på en vaskeægte vildmarksaften. Oplev magien ved at være ude i vildmarken 78 grader nord! Det er en helt speciel oplevelse, som du kun kan opleve på Svalbard. Spændingen stiger allerede idet, du forlader Longyearbyen for at køre mod Adventdalen, hvor bjergene omringer dig på hver side. Camp Barentz har en fantastisk beliggenhed ved foden af Gruve 7-fjeldet. Du bliver budt velkommen og vil få serveret lokal mad i form af velsmagende rensdyrgryde samt noget lækkert at drikke til. Efterfølgende vil du lære mere om kongen af Arktis, nemlig isbjørnen, når der er samling om bålet.

Isfjordsafari til Fuglefjella
(Inkluderet i prisen)
På en flot isfjordsafari med RIB-båd får du mulighed for at opleve Svalbards imponerende og alsidige dyreliv. På turen til Fuglefjella er der mulighed for at se hvaler og sæler samt andre af isfjordens havdyr. Fremme ved fjeldet er luftrummet tæt trafikeret af fugle, der flyver frem og tilbage med næbbene fulde af småfisk, krebs og anden føde til fugleungerne. På vej tilbage kommer du forbi den nedlagte minedrift Grumant samt Hiorthamn, hvor du kan gå i land, hvis forholdene tillader det. Hiorthamn er en forladt mineby, som var aktiv i 1920’erne. Du kan stadig se levn fra minedriften rundt om i byen, som leder tankerne hen på en svunden tid.

Arktisk natur på elcykel
(Tilkøb for 650 kr. pr. person)
En fantastisk måde at opleve Svalbard og den arktiske natur på, er på elcykel. I selskab med en professionel lokalguide udforsker du de i alt 44 km vej, som snor sig gennem Longyearbyen og de omkringliggende landskaber. Undervejs kan du opleve den unikke flora, som i sommermånederne er på sit højeste samt masser af forskellige fugle. Undervejs møder du måske også en lastbil lastet med kul, som er en skærende kontrast til de smukke omgivelser, men samtidig symboliserer mineindustriens enorme betydning for Svalbard. Turen, som varer ca. 3 timer, skal bestilles ved køb af rejsen og inkluderer: Leje af elcykel, hjelm, refleksveste, varm drik og professionel guide med sikkerhedsudstyr.

Vandretur til Sarkofagen gennem gletsjerlandskaber
(Tilkøb for 715 kr. pr. person)
På denne fantastiske vandretur kan du glæde dig til at beskue de unikke, arktiske landskaber fra en bjergtop samt vandre på en gletsjer med moræner og smeltevandskanaler. Turen tager sin begyndelse i Nybyen – det højeste punkt i Longyearbyen. Herfra går ruten via en stenet højderyk til Sarkofagen. Den lokale guide fører an, når du krydser gletsjeren, så du blot skal koncentrere dig om at nyde de fantastiske udsigter. Undervejs på turen har du mulighed for at finde 60 millioner år gamle fossiler i de månelignende omgivelser. Vandreturen, som varer ca. 5 timer, skal bestilles ved køb af rejsen og inkluderer: Transport fra hotel, lokal vandreguide, varm drik, frokost og leje af snesko/snepigge, hvis påkrævet.
 

Dag 5. Hjemrejse
Efter at have sagt farvel til Svalbard bliver du kørt fra hotellet til lufthavnen. Du flyver via Oslo tilbage til København.

Indkvartering

down v arrow

Radisson Blu Polar Hotel
I Longyearbyen vil du blive indkvarteret på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel , der ligger centralt og med udsigt ud over byen, fjorden og de store bjerge.

Her bor du på afgangen d. 5/6 og 19/6 2023
 
Funken Lodge
Med moderne komfort i historiske omgivelser tilbyder det 4-stjernede Funken Lodge Hotel en helt speciel Svalbardoplevelse. Hotellet ligger på Haugen med flot udsigt over Longyearbyen og op mod Larsbreen og Longyearbreen. Siden 1947 har hotellet været et lokalt samlingspunkt, og i de hyggelige omgivelser vil du hurtigt føle dig hjemme i Arktis. 

Her bor du på afgangen d. 14/8 2023

Vejrkort

down v arrow

Svalbard klima

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


  

Forventede flytider:

København → Oslo → Svalbard   Kl. 08.00 - 14.00

Svalbard → Oslo → København   Kl. 13.25 - 20.05

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Magisk midnatssol på Svalbard
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Longyearbyen t/r
  • Transfer til/fra lufthavnen på Svalbard
  • 4 overnatninger på Svalbard
  • 4 x morgenmad
  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe på hotellet
  • Vildmarksaften i Camp Barentz inkl. middag
  • Isfjordsafari til Fuglefjella

Mulige tilkøbsudflugter:

  • Arktisk natur på elcykel
  • Vandretur til Sarkofagen gennem gletsjerlandskaber

Du kan se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.

De enkelte udflugter tilvælges på bestillingssiden, hvor priserne samtidig fremgår. 

Alle udflugter er på forespørgsel og tilpasses programmet, så vidt det er muligt.
Specifikke tidspunkter fremsendes tættere på afrejse. 

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet, da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige og gør opmærksom på, at vi ikke kan give midnatssolsgaranti.
Bestiller du online, trækkes depositum med det samme.

 

Gå til toppen af siden