INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Mexico – Baja Californias skatte

Oplev højdepunkterne langs Mexicos Stillehavskyst | Rejs 1. maj 2020

Tag med på en fantastisk sejlads rundt om Baja California og oplev spændende byer, skønne sandstrande og charmerende dyreliv langs Mexicos stillehavskyst.

In stock
Travel Code
EX-041
Det kan du glæde dig til

På denne ekspeditionsrejse vil vi udforske den fantastiske halvø Baja California. Vi sejler bl.a. i Den Californiske Bugt, også kendt som Cortéshavet, hvor vi besøger flere af de smukke øer, som er hjemsted for masser af dyreliv. Bugten er anerkendt som UNESCO-verdensarv og hjem til et af de mest forskelligartede marinemiljøer på kloden.  
Nyd at slappe af på hvide sandstrande, svømme i turkisfarvet vand og besøge de charmerende byer her på Mexicos Stillehavskyst.

Dagsprogram

Dag 1: Viva Mexico!
Rejsen med M/S Roald Amundsen begynder fra havnen i Pichilingue i La Paz, hovedstaden i det sydlige Baja California, om aftenen. Forinden er der tid til at besøge havnefronten Malecón og det historiske centrum omkring Plaza Constitución.

Dag 2: Mangrove og strande
Vi håber at kunne komme i land ved Punta Colorado på Isla San Josés vestkyst. Øens landskab er fuld af kontraster! Gyldne bjerge er baggrud for grønne mangrover, hvide sandstrande og turkisblåt vand.

Dag 3: Krybdyr og kaktusser
Vi sejler til en ubeboet ø mod nord, Isla Santa Catalina, der har adskillige enestående blomster- og plantearter.

Dag 4: Chuckwallas
Isla San Esteban er en lille ø i Den Californiske Bugt, beliggende tæt på den større ø Isla Tiburón. San Esteban var engang beboet af det oprindelige seri-folk. Den geografiske isolation gjorde øen til habitat for mange endemiske arter som San Esteban-chuckwallaen, som er en slags leguan.

Dag 5: En charmerende fiskerby
Vi besøger den maleriske by Loreto. Gå en tur ad den charmerende strandpromenade, udforsk byens centrum med dets bygninger fra kolonitiden og brostensbelagte gader. Lær noget om byens fascinerende historie, eller besøg en restaurant for at prøve nogle af de lokale retter.

Inkluderet aktivitet: Rens Las Garzas udmunding med den lokale skole (2 timer):
Tag med på en let gåtur på en kilometer til floden Las Garzas udmunding, der er rig på fugleliv, og deltag i en strandrensning med en lokal skole. Hurtigruten tager miljøbeskyttelse alvorligt og deltager i strandrensninger over hele verden. Her kan alle rejsende hjælpe og være et godt eksempel for unge ved at samarbejde med en lokal skole.

Dag 6: Afslapning
Vi fortsætter vores sejlads sydpå langs Baja California Surs østkyst og besøger øen Isla San Franisco. Den lille ø er hjemsted for ti reptilarter, heriblandt den endemiske Isla San Francisco Whiptail.

Dag 7-8 For fornøjelsens skyld
Vi sejler nordpå langs Baja Californias vestkyst. Under dagene til søs kan du overvære Ekspeditionsteamets interessante foredrag, lære det grundlæggende i ekspeditionsfotografering og bruge tid på dækket og nyde den friske havluft, mens du spejder efter dyreliv.

Dag 9: Stillehavets glæder
Nyd den sprudlende kystby Ensenada. Gå en tur på havnefronten Malecón, besøg fiskemarkedet, prøv nogle fantastiske friske skaldyr eller smag prisvindende vine.

Inkluderet aktivitet: Bufadora-ekspressen (4 timer):
Se en af Ensenadas største attraktioner – naturgejseren La Bufadora, der sprutter havvand helt op til 30 meter op i luften. Med motorbåd sejler vi i halvanden time til La Bufadora, og vi handler på et åbent marked. Nyd to inkluderede tacos og en forfriskning ved en af byens bedste boder, inden vi vender tilbage til skibet.

Dag 10: Fascinerende San Diego
Havnen i San Diego i Californien byder dig velkommen. Udnyt tiden inden flyrejsen hjemad til at nyde denne fascinerende og dejlige bys mange seværdigheder.

Dit hjem ombord på M/S Roald Amundsen

På denne tur kan du glæde dig til at sejle med Hurtigrutens nyeste tilføjelse til flåden, fra 2019. MS Roald Amundsen er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter. Skibet er et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid-teknologi.

Vi ønsker at genskabe atmosfæren fra de store opdagelsesrejsendes æra i en moderne ramme præget af kvalitet og høj komfort. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet.

MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer der afspejler råvarerne og maden på rejsemålene, samt et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer. 

  • Find din kahytskategori her
    Alle kahytter er udvendige og rummelige kahytter med vindue. De fleste har dobbeltseng, men nogle har fleksibel sengeopstilling, og der er enkelte som har sovesofa. 
    Seks ud af ti kahytter har private balkoner, mens to ud af ti kahytter er suiter.
    Der er flere kahytsmuligheder, og priser på andre kahytstyper og enkeltkahytter oplyses gerne ved anmodning. 
Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer: 

Priser på andre kahytstyper, enkeltkahytter og afrejsedatoer oplyses ved anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

  • 1. maj 2020

Prisen inkluderer:

  • Ekspeditionsrejse i valgt udvendig kahyt på skibet
  • Helpension ombord (morgenmad, frokost og aftensmad) i Fredheim Restaurant
  • Alle måltider er inkl. skibets øl, vin, sodavand og mineralvand
  • Te og kaffe ad libitum om bord samt snack til eftermiddag
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Wi-fi er gratis, men da vi sejler i fjerntliggende lande kan der være begrænset forbindelse.
  • Landgange med små både og aktiviteter ombord og i land
  • Adgang til pool, træningsrum, boblebade og sauna ombord
  • Lån af støvler, vandrestave og udstyr, der er nødvendig til aktiviteterne
  • Introduktion til fotografering, kameraindstilling og tricks – samt foto- og filmoptagelser fra rejsen, der i en "rejse-mappe".
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionsteam, der holder foredrag og deltager i landinger og aktiviteter.
  • Mulighed for at spise sammen med ekspeditionsteamet og officererne

Ikke inkluderet: 

  • Fly fra/til Danmark (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Udflugter der ikke er inkluderet i programmet (kan tilkøbes ca. 6 måneder før afrejse)

Bemærkninger

Vi tager forbehold for ændringer i det planlagte dagsprogram og rejserute grundet vind og vejr – Det er også derfor det kaldes en ekspeditionsrejse, fordi det ikke altid er plan A, men nogle gange den ligeså gode løsning plan B som iværksættes.

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Lægeerklæring
    Det kræves at alle medbringer en lægeerklæring, udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på at pas skal være gyldigt indtil mindst 6 måneder efter hjemkomst.

  • Der kræves visum til USA (ESTA)- Se indrejsekrav her.

Hurtigrutens fleksible prissystem

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder at de kan variere afhængigt af måned, afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne ved anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængeligheder.

Gå til toppen af siden