INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Midnatssol på Svalbard

Oplev midnatssolen på Svalbard

Kør på hundeslæde i Bolterdalen nu hvor solen skinner over Svalbard 24 timer i døgnet, og lad dit blik glide over landskabet. Der er stor sandsynlighed for at se nogle af Svalbards storslåede dyr.

In stock
Travel Code
KA-055
Det kan du glæde dig til

De endeløse arktiske sommernætter i maj er et af de bedste tidspunkter at besøge Svalbard og opleve det storslået landskab. Midnatssolen kommer frem allerede i april, og fra midt i maj begynder den arktiske sommer med dagslys 24 timer i døgnet. Fuglene er nu vendt tilbage til fjeldsiderne og skaber liv i de ellers ensomme fjelde. Planterne skyder frem for en kort stund og gør dalene farverige og dyrene kulrede. Dyrene nyder virkelig solens stråler her over sommeren, og du vil kunne opleve dem dase i solen under den blå himmel. Hold derfor øjnene åbne efter polarræve, rener og måske endda kongen af Arktis  isbjørnen! Det er også i denne periode du kan opleve det majestætiske øhav, og der er flere forskellige muligheder for aktiviteter såsom scootersafariture, ATV-safari i Adventdalen, kulminebesøg, bryggeribesøg osv. Som den nordligste øgruppe på kloden er Svalbard fyldt med unikke naturoplevelser.  

Din base på Svalbard er Longyearbyen. Byen gemmer sig mod den kolde arktiske luft – kun 1.350 kilometer fra Nordpolen – og er beliggende for enden af den idylliske Adventfjorden med flere isbæer som nærmeste naboer. Der er kun 40 kilometer bilvej i byen så der er god mulighed for at udforske byen på egen hånd. Kig fx ind på Svalbard Museum og blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen, eller besøg Svalbard Kirke hvor det ikke er muligt at blive begravet. 

Under dit ophold bor du på et centralt-beliggende hotel i hjertet af Longyearbyen. Hotellet har tilknyttet en fantastisk restaurant hvorfra der er en betagende udsigt over Hjortfjellet-bjergene.  

Dagsprogram

Dag 1 (søndag). Afrejsedag

Efter afrejse fra København ankommer du til Oslo først på aftenen. Her har du en overnatning inkl. morgenmad på et hotel nær lufthavnen. Transfer fra lufthavnen til hotellet er på egen hånd (ca. NOK 70,- pr. person).  

 

Dag 2 (mandag). Ankomst til Svalbard

Transfer fra hotellet til lufthavnen er på egen hånd (ca. NOK 70,- pr. person). Du flyver fra Oslo om morgenen og ankommer til Longyearbyen på Svalbard omkring middagstid. Efter ankomst til Svalbard bliver du omkring kl. 12:50 kørt til dit hotel, og du har nu eftermiddagen til fri disposition.       

Om aftenen kl. 19:00 får du serveret en 3-retters middag inkl. kaffe på Funktionærmessen Restaurant.

 

Dag 3 (tirsdag). Arktisk vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz

Dagen i dag er til fri disposition, og du har mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd, inden der om aftenen er afgang til Arktisk vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz. 

Camp Barentz ligger ca. 10 kilometer øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed hvor du har mulighed for at opleve storslået natur. Svalbardrenen er et almindeligt syn i dette område. Huset er bygget som en kopi af den hytte Willem Barentsz og hans mandskab overvintrede i på Novaja Semlja under deres ekspedition i årene 1596-1597, hvor de ved et tilfælde opdagede Bjørnøya og Spitsbergen. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og du bliver budt velkommen af vores værter der følger dig det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i varmen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varmt mad, mens værterne tilbyder forelæsninger og billeder. Forelæsningerne vil dreje sig om isbjørnen, verdens største landlevende rovpattedyr.

Den arktiske vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz varer fra ca. kl. 19:00-22:00.

 

Dag 4 (onsdag). Hundeslædetur i Bolterdalen

I dag tages du med ud på et sandt arktisk eventyr på hundeslædeturen i Bolterdalen. Mærk hvordan den arktiske ro i kombination med de ivrige hunde danner grundlaget for en fantastisk oplevelse på turen gennem Bolterdalens spændende og varierende landskab. Hundeslædeturen er en autentisk måde at opleve Arktis på, og udover de smukke omgivelser er det en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhundene. Der er store muligheder for at se Svalbardrenen og polarræve. Guiden kører først med to gæster, og vi kører derefter 2 og 2 på hver hundeslæde. I skiftes til at køre slæden og sidde på den. Tilbage i hundegården serverer guiden en kop te eller kaffe og viser os det nyeste hvalpekuld.
Hundeslædeturen varer fra ca. kl. 09:00-13:00. 

Dagen rundes af med en 3-retters middag inkl. kaffe på Funktionærmessen Restaurant kl. 19:00.

 

Dag 5 (torsdag). Mulighed for bådtur til Nordenskiöld-gletsjeren og Pyramiden

Dagen i dag står til fri disposition, og vi anbefaler dig at tilkøbe den spændende bådtur til Nordenskiöld-gletsjeren og Pyramiden. På denne udflugt sættes kursen nordpå mod Billefjorden. Der serveres varm frokost før vi går i land for at besøge den russiske by Pyramiden. Her er der en guidet gåtur gennem den tidligere mineby, som blev lukket i 1998. På bådturen passerer vi også Nordenskiöld-gletsjeren, Brucebyen, Skansebukta, Svenskehuset i Kapp Thordsen og Fuglebjerget i Diabas. Det anbefales at deltagerne har varmt og vindtæt tøj på. Udflugten inkluderer transport til og fra havnen, varm frokost ombord, guidet tur på engelsk i Pyramiden samt guide ombord på båden.
Bådturen til Nordenskiöld-gletsjeren og Pyramiden varer fra ca. kl. 08:30-18:30.

Ønsker du ikke at tilkøbe udflugten, kan du bruge dagen til at udforske Longyearbyen på egen hånd.  

Dagen rundes af med en 3-retters middag inkl. kaffe på Funktionærmessen Restaurant kl. 21.00.

 

Dag 6 (fredag). Hjemrejse

Efter morgenmaden bliver du kl. 11:00 kørt fra hotellet til lufthavnen. Du flyver fra Longyearbyen til Oslo og videre hjem til Danmark.

Bestil

Send rejseforespørgsel

Midnatssol på Svalbard
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Fly fra København via Oslo til Longyearbyen tur/retur
  • 1 overnatning på lufthavnshotel i Oslo/Gardermoen inkl. morgenmad ifm. mellemlanding
  • Transfer til/fra lufthavnen på Svalbard
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Radisson Blu Polar Hotel inkl. morgenmad
  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe
  • Arktisk vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz
  • Hundeslædetur i Bolterdalen.

Ikke inkluderet:

  • Transfer til/fra lufthavnen i Oslo
  • Aftensmad ifm. overnatningen i Oslo/Gardermoen
  • Frokost

Tilkøb:

  • Bådtur til Nordenskiöld-gletsjeren og Pyramiden (Se priser for tilkøb under "Bestil")
    Udflugten skal tilkøbes på forhånd.

Flyinformation: 

Fly fra København kl. 17.00 til Oslo med ankomst kl. 18:10 (12. maj)
Fly fra Oslo kl. 08.55 til Longyearbyen med ankomst kl. 11:55 (13. maj) 
Fly fra Longyearbyen kl. 12.40, via Oslo kl. 15:35-17:25, til København med ankomst kl. 18:35 (17. maj)


Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller ambassadørrabat.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Travelnorth.
Bestiller du online, trækkes depositum med det samme, og restbeløbet betales 2 måneder før afrejse.

Gå til toppen af siden