INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Nordvestpassagen - Grønland og Canada

I de store opdagelsesrejsendes kølvand

En 15-dages rejse der tager dig med i de tidlige opdagelsesrejsendes kølvand fra Cambridge Bay i Canada gennem Nordamerikas fjerntliggende arktiske egne til Grønlands vestkyst. 

Afrejse 30. august 2019.

62.998,00 kr
In stock
Travel Code
EX-023
De 5 grunde til at vælge denne rejse

1. Sejl ad den sagnomspundne Norvestpassage

2. Udforsk Gjøahavn, hvor Amundsen-ekspeditionen tilbragte to år, og hvor adskillige medlemmer af Franklin-ekspeditionen er begravet

3. Oplev Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarvsliste

4. Vi besøger nogle af verdens nordligste samfund, udforsker legendariske fjorde og kanaler

5. Du sejler med ekspeditionsskibet MS Fram, der er bygget til at sejle i polarområder

Rejseplan - dag for dag

Dag 1: Canada

Hovedstaden er Edmonton, og byen ligger ved North Saskatchewan-floden. Byen byder på en lang række kulturelle, sportslige og turistmæssige attraktioner. Gå en tur gennem Fort Edmonton Park, Canadas største, levende historiske museum, oplev West Edmonton Mall, det største indkøbscenter i Nordamerika, og nyd Nordamerikas længste byparkområde i Edmonton River Valley. Du bor på hotel inden du næste dag sejler afsted med skibet.

Dag 2: En god fiskeplads 

du rejser tidlig morgen med transport til lufthavnen og flyver til Cambridge Bay på Victoria Islands sydøstkyst. På inuinnaqtun-sproget kaldes byen Iqaluktuuttiaq, der betyder "et godt fiskested". Cambridge Bay er rig på arkæologisk historie og velsignet med rigelige mængder fisk, sæler, gæs, moskusokser og rensdyr. Overalt på øen findes der arkæologiske udgravninger, der beviser, at oprindelige folk har boet i denne del af det canadiske arktiske øhav uafbrudt i de seneste fire tusinde år. Den opdagelsesrejsende Roald Amundsen besøgte Cambridge Bay tilbage i 1905. I 1918 sejlede han samme rute tilbage fra vest til øst med sit nye skib, Maud. Maud sejlede en tid langs kysten, inden hun blev reduceret til radiostation. Hun sank delvist i 1930 og ligger fortsat som Cambridge Bays vartegn. Asker Kommune, hvor skibet blev bygget i 1917, købte i 1990 Maud for en dollar. Det er planen at bringe resterne af Maud hjem til Norge. Prisen bliver 177 millioner kroner. i området har du mulighed for at spotte rensdyr, moskusokser og sæler. MS Fram begynder nu sejladsen ind i Nordvestpassagen.

Dag 3: Nordvestpassagens hjerte

Gjøa Havn på Kong Williams Ø er en populær destination for fans af arktisk historie. Navnet ærer den norske Roald Amundsen, der overvintrede her på Gjøa-ekspeditionen. Han kaldte stedet "den fineste lille havn i verden". Amundsen og hans mænd brugte næsten to år i Gjøa Havn for at indsamle videnskabelig data. De brugte tid på at gå på jagt efter rensdyr og udforskede det omkringliggende område. Da Amundsen og hans besætning på fem mand ankom, var der ingen europæisk bosættelse her. De var i kontakt med inuitterne og lærte en masse af dem om overlevelse og om at rejse i polarområderne. Netsilik-inuitterne er direkte efterkommere af det gamle Thule-folk, og de har boet i området i over tusind år. Tidliger havde John Ross-ekspeditionen (1829-1833) besøgt regionen, og den ulyksalige John Franklin-ekspedition (1845) omkom i nærheden, så stedet har ofte haft besøg af arktiske opdagelsesrejsende. Nu er bosættelsen kendt for kunst og kunsthåndværk - blandt andet udskæringer med shamanistiske ansigter som motiv, og talentfulde syersker producerer smukt inuit-tøj. Her er også fremragende kulturelle steder, herunder Heritage Centre, Hamlet Centre og Northwestpassage Territorial Trail. I de varme måneder, når tundraen er dækket med blomster, og havet er åbent, yngler talrige arktiske fugle i nærheden, herunder lommer, gæs, ænder, terner, kjover, præstekraver, snespurve og sneugler. 

Dag 4-5: Til søs og gennem James Ross-strædet og Bellot-strædet

Nyd sejladsen gennem det 180 kilometer lange og 50-65 km brede James Ross-stræde. Det er opkaldt efter den britiske polarforsker James Clark Ross, og Roald Amundsen sejlede her på Gjøa-ekspeditionen. Afhængigt af forholdene forsøger vi at komme i land for at vandre eller til en sejltur i små både.

I Conningham Bay sætter vi skibets landgangsbåde i vandet og udforsker bugten. Forhåbentligt ser vi nogle havdyr i den lavvandede, brede bugt, der er kendt for hvidhvaler og isbjørne. Bellot-Strædet er en smal passage mellem Prince Regent Inlet, Peel-sundet Franklin-strædet. Syd for strædet ligger Boothia-halvøen - Nordamerikas nordligste punkt på fastlandet. Det cirka to kilometer brede stræde har voldsomme strømme på op til 15 kilometer i timen, og måske er der is i vandet. Derfor vurderes forholdene omhyggeligt for at undgå de stærkeste strømninger. Der er ikke grund til at bekymre sig, for M/S Fram er bygget som ekspeditionsfartøj i is-klasse 1B med udstyr til dybdemåling, fremadrettede lyd-sonar og lys til søgning efter isbjerge. Vi fortsætter med at holde udkig efter dyreliv. Jo flere øjne, der holder vagt, jo større er chancen for at spotte isbjørne, der ofte ses i dette område. Efter at have passeret passagen har vi forladt Stillehavet og er sejlet ind i Atlanterhavet

Dag 6: Et historisk fort 

For enden af strædet ligger det historiske Fort Ross, der er en handelsstation oprettet af The Hudson Bay Company i 1937. Der findes fortsat to små hytter, der vedligeholdes af den canadiske kystvagt og lejlighedsvis anvendes af lokale inuitter på jagtture.

Dag 7: Dagen for historie-elskere 

Vi stopper først i Radstock Bay, der domineres af vartegnet Caswell Tower. Det er en klippeformation, der stiger op fra havet. Kysten omkring Caswall Tower er et godt sted for korte ture til en forhistorisk inuit-bosættelse. Caswall Tower har en udfordrende vandresti til toppen, hvor man belønnes med en fantastisk udsigt over det omkringliggende område. På toppen ligger en lille station, der bruges til isbjørneforskning.

Vi udforsker også Beechy Island, der er tæt forbundet med historien om udforskning af Nordvestpassagen. Den mest berømte rejse, der er omgivet af stor mystik, er den britiske ekspedition under ledelse af Sir John Franklin. To skibe sejlede ind i passagen i 1845, men hverken skibe eller nogen af de 129 besætningsmedlemmer blev set igen, før skibet H.M.S. Erebus blev lokalisteret i september 2014, og H.M.S. Terror i god stand blev fundet sunket på 24 meter dybt vand i september 2016. Det er kendt, at Franklin-ekspeditionen overvintrede på Beechy Island i 1845-1846. Tre grave på kysten (plus endnu en fra en af eftersøgningsekspeditionerne) er et bevis på ekspeditionsmedlemmernes triste skæbne. Når man går i land, kan man se gravene og resterne af Northumberland House, der blev bygget af redningsfolk, der søgte efter Franklin og hans mænd. Gravenes øde placering og ruinerne af Northumberland House er en gribende påmindelse om de utrolige udfordringer, som opdagelsesrejsende havde i denne voldsomme vildmark.

Dag 8: Forladte bosættelser 

Besøg på Devon Island, der er jordens største ubeboede ø (Antarktis regnes som et kontinent). Vi ankommer til en forladt bosættelse i Dundas Havn, og adskillige arkæologiske steder. Hvis du tager med i land har du mulighed for at se ruinerne af nogle af disse bygninger sammen med en imponerende Thule-bebyggelse. Det var inutternes forfædre der levede her. Vest for Dundas Havn ligger Croker Bay, der er en stor fjord med to tidevands gletsjere inderst i bugten. Området er rigt på dyreliv, og som på enhver ekspedition i Arktis er nærkontakten med naturen en del af oplevelsen. Vi ser måske hvalros, hvidhval eller endda narhval. Isbjørne ses ofte i området, og i tundraen omkring kysten findes små bestande af polarhare og moskusokser. Det er et perfekt sted til små bådudflugter for at se livet i havet og gletsjere helt tæt på.

Dag 9: Baffin Island 

Om morgenen sejler vi længere sydpå og krydser Eclipse-sundets spektakulære arktiske landskab, inden vi kommer til Pond Inlet. Opdagelsesrejsende Sir John Ross opkaldte Pond Inlet i 1818 efter John Pond, en berømt britisk astronom. Nu er den maleriske by, der hedder Mittimatalik på inuktitut-sproget, et traditionelt inuit-samfund på Baffin Islands nordlige spids tæt på Nordvestpassagens østlige indsejling. Pond Inlet er omgivet af bjergkæder med flere dusin gletsjere, smukke fjorde og vige, ishuler, geologiske hoodoos (pæleformede klipperformationer) og drivende isbjerge. Vi sejler gennem et smukt stræde, der er flankeret af tinder og gletsjere på Baffin og Bylot Islands. På disse breddegrader er havet frosset til det meste af året og kun åbent i juli i en kort sensommersæson. Det er her, søgningen efter højarktisk dyreliv såsom isbjørne begynder. Pond Inlet er også et godt sted at se store flokke narhvaler. Pond Inlet har et lille besøgscenter, og den kulturelle udstilling om det lokale samfund er en seværdighed.

Dag 10-11: Gennem Davis-strædet 

Vi krydser Davis-strædet, der er en nordlig arm af Labradorhavet. Strædet blev opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende John Davis, der ledede tre ekspeditioner i området mellem 1585 og 1587. Han var på udkig efter en rute gennem Nordvestpassagen, og han opdagede Hudson-strædet. Davis var den første til at gøre opmærksom på mulighederne for sæljagt og hvalfangst i Davisstrædet og til at vise, at Newfoundlands torskefiskeri kunne udvides så langt mod nord.

Dag 12: Illulissat isfjord 

Vi er nu i Diskobugten og har gode muligeder for at spotte hvaler. Isbjergene er kæmpe store og man kan høre hvordan de knitre, revner og rumler, så det giver ekko fra den ene ende af Ilulissat til den anden. Hurtigruten tilbyder en bred vifte af muligheder for at se Isfjorden. På en kort gåtur gennem byen kommer man til en kort sti, der fører ud til fjordbredden. Det er også muligt at komme ud på vandet for at se isen og måske hvaler fra lokale både eller for at komme højt op for at tage et luftfoto på flightseeing-ture fra et fastvinget fly eller en helikopter.

Dag 13: Sisimiut 

Vi befinder os stadig i et område, hvor der er gode muligheder for at spotte hvaler, så opold dig gerne på dækket. Farvandet tæt på byen frekventeres af blandt andre pukkelhvaler og finhvaler. Marsvin og vågehvaler ses også langs Grønlands vestkyst. Hvis vi er heldige, kan vi også se et stort antal sæler, de mest almindelige er grønlandssæler. Sisimiut ligger 40 km nord for Polarcirklen og er en moderne by. Gå med i land for at udforske den farverige by; besøg det lille museum, gå en tur i bjergene og køb noget lokalt håndværk. Lige over for Diskobugten ligger Disko-øen og byen Qeqertarsuaq. Det var her, Gjøa-ekspedition og den anden Fram-ekspedition stoppede for at få hunde og andet udstyr med på vej til Nordvestpassagen, men vi besøger dog ikke byen i denne omgang.

Dag 14: Kangerlussuaq

Kangerlussuaq betyder "den store fjord", og M/S Fram sejler næsten hele fjordens længde (190 kilometer), før hun når byen Kangerlussuaq, hvor ekspeditionsrejsen slutter. Efter landgang kan du deltage i en afsluttende udflugt mod Grønlands indlandsis, til Reindeer Glacier. Den enorme iskolde ødemark strækker sig 2.500 kilometer mod nord og når op i 3200 meters højde over havets overflade. Vejen til kanten af indlandsisen går gennem smuk natur, der spænder fra arktisk vildmark og tundra med lavtvoksende buske til kuperet terræn med betagende udsigt over landskabet. Nyd et grillmåltid, før vi kører dig til lufthavnen til din aftenflyvning til København.

Dag 15: Ankomst til København

Du ankommer til København tidligt om morgenen.

Kahytstyper

Alle kahytterne er uspecificerede, hvilket betyder, at kahytsnummer først tildeles ombord på skibet og vi har ingen indflydelse på placeringen af kahytterne.

Indvendige kahytter

Denne kahytstype har intet vindue. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa, eller køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Ingen kahytter er under vandlinjen, hvilket betyder, at du kan være både placeret lavt og højt på skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen i dagstimerne.

Udvendige kahytter, hvor der kan være begrænset udsigt: 

Denne kahytstype har et form for vindue feks koøje. Der kan dog være enkelte kahytter der har begrænset udsigt i form af at der er en redningsbåd eller lignende som skærmer for udsigten. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa. Der kan være køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Kahytten er oftest placeret på de lavere dæk ved udgangen fra skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen, men gerne vil have lidt naturligt lys ind i kahytten. Dette er den mest populære kahytstype.

Arctic superior udvendige kahytter placeret på øvre dæk: 

Denne kahytstype har et vindue. kahytterne er som oftest placeret højere oppe på skibet og de kan også være placeret på panoramadækket. Der er seperate senge og eget bad/toilet i kahytten. Du skal vælge denne kahyt, hvis du gerne vil opholde dig på dækket og i panoramasalonen, men også gerne have mulighed for at opholde dig i kahytten.

Bestil

1 person. Udvendig enkelt kahyt m. begrænset udsigt, pris pr. pers.

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3630-08-201913-09-201914 nætter112.498,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3630-08-201914112.498,- DKKBESTIL

2 personer. Indvendig delt dbl. kahyt, pris pr. pers.

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3630-08-201913-09-201914 nætter62.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3630-08-20191462.998,- DKKBESTIL

2 personer. Udvendig delt dbl. kahyt m. begrænset udsigt, pris pr. pers.

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3630-08-201913-09-201914 nætter71.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3630-08-20191471.998,- DKKBESTIL

2 personer. Artic superior kahyt med separate senge, pris per person

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
3630-08-201913-09-201914 nætter77.998,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
3630-08-20191477.998,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Rejsens pris inkluderer:

  • Flyrejse tur/retur fra København (kun inkl. ved bestilling inden 14. januar 2019)
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Edmonton til Cambridge Bay
  • 15-dages ekspeditionsrejse med Hurtigruten med kahytskategori efter eget valg og helpension om bord
  • Overnatning og morgenmad i Edmonton før sejladsen
  • Transport fra hotel til lufthavn i Edmonton
  • Transport fra lufthavnen til skibet i Cambridge Bay og fra skibet til lufthavnen i Kangerlussuaq
  • Udflugt til indlandsisen inklusive grillmåltid efter sejladsen 
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Landgange med små både og aktiviteter om bord og i land
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og deltager i landgange og aktiviteter
  • Helpension, te og kaffe om bord

Ikke inkluderet:

  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter
  • Drikkepenge - der anbefales ca. 80 NOK per person per dag (ikke et krav)
  • Drikkevarer

Vi tager forbehold for ændringer i programmet grundet vind-og vejr.

Sammen med IAATO og Hurtigruten AS er der et krav, at alle som rejser til Nordvestpassasjen må udfylde en medicinsk lægeerklæring på grund af den afsidesliggende beligghed

Gå til toppen af siden