Dag 1. Afrejsedag
Efter ankomst køres du fra lufthavnen til det centralt beliggende hotel i Reykjavik. Resten af dagen kan bruges på at udforske Reykjavik på egen hånd, inden eventyret for alvor begynder i morgen. Aftensmaden nydes på hotellet.
Dag 2. Sightseeing i Reykjavik og nordlysudflugt
Efter en dejlig morgenmad byder dagen først på en spændende guidet sightseeingtur i Reykjavik. Du bliver hentet på hotellet i en minibus, og turen går herfra forbi den islandske præsidentbolig og det arkitektoniske Harpa Koncerthal. Derfra skal I besøge Reykjaviks museum og udsigtspunkt, Pearl Dome, der giver en fantastisk udsigt over byen, samt den historiske Höfði-bygning og den smukke Hallgrímskirkja kirke. Sightseeing-turen sluttes af med en gåtur på den gamle havn, hvor I kan slentre ned ad midtbyens livlige gader. Turen går mod hotellet igen, hvor der er mulighed for afslapning, inden aftenens magiske nordlystur. OBS: Entré til Pearl Dome og Hallgrimskirkja kirken er ikke inkluderet i turen og betales på stedet, for dem der ønsker det.
Til aften hentes I med bus direkte fra hotellet og kører ud af byen i håb om at se vintermørket blive brudt af det bevægende nordlys. De dygtige og erfarne guider vil både fortælle historier, svare på jeres spørgsmål og skabe de bedste rammer for at se naturfænomenet. Du vil have god tid til tage billeder både fra bussen og udenfor i det islandske landskab, inden I vender tilbage til hotellet og nyder aftenens lækre 3-retters menu.
Dag 3. Golden Circle Classic
I dag er tiden kommet til at besøge nogle af Islands mest historiske og naturskønne seværdigheder, der alle findes på ruten "The Golden Circle". Efter morgenmaden tager dagens udflugt dig med bus ad den cirkulære rute i det sydvestlige Island, hvor I blandt andet kommer forbi den historiske Thingvellir Nationalpark, der byder på lavamarker og fodspor fra vikingetiden. Det er her også muligt at se to tektoniske plader, der meget synligt mødes og herefter glider væk fra hinanden igen. Derefter kører I videre til det kraftfulde og majestætiske Gulfoss-vandfald, der bliver dannet af smeltevand fra den nærliggende gletsjer Langjökull og Hvita-floden. Det smukke syn af de to fald på i alt 32 meter, kan nydes fra et lille plateau, der let tilgås fra en lille sti.
I skal også nå en tur forbi gejseren Strokkur, og I forbløffes, når den springer mange meter op i luften. Busturen i sig selv er desuden en meget smuk oplevelse og varer 6-7 timer. Dagen afsluttes med lækker 3-retters menu på hotellet.
Dag 4. Udforsk Island på egen hånd
Dagen starter med et lækkert morgenmåltid på hotellet. Herefter har du mulighed for at udforske Island på egen hånd eller tilkøbe fantastiske udflugter. Har du brug for afslapning og selvforkælelse, anbefaler vi et afslappende bad i de mineralholdige varmekilder i Den Blå Lagune, og har du ikke fået nok af det magiske nordlys, kan du tilkøbe et nordlyscruise, der giver en unik udsigt fra vandet. Båden har et udendørs dæk, der er perfekt til at iagttage nattehimlen, og en varm indendørs lounge god til hygge. Dagens sluttes af med turens sidste, lækre 3-retters menu på hotellet.
Dag 5. Hjemrejse
I dag bliver du kørt fra dit hotel til lufthavnen og vender hjem til Danmark.