INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Påskeferie på Svalbard

Oplev de smukke naturscenarier når solen vender tilbage

Oplev Svalbards storslåede landskaber i højsæsonen. Solen er over horisonten og byder på lange lyse dage, alt imens vi besøger en isgrotte, tager til arktisk vildmarksaften og kører med hundeslæde. 

0,00 kr
In stock
Travel Code
KA-053
Det kan du glæde dig til i påsken

Landskabet er storslået på denne årstid. Solen er over horisonten, og midnatssolen vender tilbage. I Longyearbyen mærkes solens stråler igen, men med kun 1350 km til Nordpolen kan vi også stadig mærke den kolde arktiske luft. De lange lyse dage giver dig mulighed for at opleve det bedste af det arktiske Svalbard med dets sneklædte fjelde og landskab, og vi holder udkig efter den lokale fauna med Svalbardrener, polarræve og måske endda kongen af Arktis – isbjørnen. 

I løbet af dagen har du mulighed for at udforske Longyearbyen. Du kan fx besøge Svalbard Museum og blive klogere på Svalbards geologi, flora og hverdagslivet på øgruppen, besøge Svalbard Kirke eller monumentet med en ukendt minearbejder. Der er også flere forskellige muligheder for aktiviteter såsom scootersafariture, ATV-safari i Adventdalen, kulminebesøg, bryggeribesøg osv.

Du bor på Radisson Blu Polar Hotel i hjertet af Longyearbyen, og hotellet har en fantastisk restaurant tilknyttet hvor du kan nyde en panoramaudsigt over de majestætiske bjerge Hiorthfjellet.

Dagsprogram

Dag 1 (torsdag). Afrejsedag og ankomst til Svalbard

Du tager afsted om morgenen/formiddagen fra København. Efter ankomst til Svalbard afhentes gruppen i lufthavnen, og I bliver kørt til jeres hotel i Longyearbyen. Kl. 19:00 kan du nyde en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen.

Dag 2 (fredag). Arktisk vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz

Dagen i dag er til fri disposition, og du har mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd, inden der om aftenen er afgang til Arktisk vildmarksaften inkl. middag på Camp Barentz. 

Camp Barentz ligger ca. 10 kilometer øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet. Lejren har en fantastisk beliggenhed hvor du har mulighed for at opleve storslået natur. Svalbardrenen er et almindeligt syn i dette område. Huset er bygget som en kopi af den hytte Willem Barentsz og hans mandskab overvintrede i på Novaja Semlja under deres ekspedition i årene 1596-1597, hvor de ved et tilfælde opdagede Bjørnøya og Spitsbergen. Bussen stopper lidt udenfor lejren, og du bliver budt velkommen af vores værter der følger dig det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod isbjørne. Inde i varmen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varmt mad, mens værterne tilbyder forelæsninger og billeder. Forelæsningerne vil dreje sig om isbjørnen, der er verdens største landlevende rovpattedyr.

Den arktiske vildmarksaften inkl. let middag på Camp Barentz varer fra ca. kl. 19:00-22:00. 

Dag 3 (lørdag). Mulighed for hundeslædetur i Bolterdalen

Dagen i dag er til fri disposition, og her anbefaler vi at tilkøbe den eftertragtede hundeslædetur i Bolterdalen. Mærk hvordan den arktiske ro i kombination med de ivrige hunde danner grundlaget for en fantastisk oplevelse på turen gennem Bolterdalens spændende og varierende landskab. Det er en autentisk måde at opleve Arktis på, og udover de smukke omgivelser er det en fornøjelse i sig selv at arbejde med polarhundene. Der er store muligheder for at se Svalbardrenen og polarræve. Guiden kører først med to gæster, og vi kører derefter 2 og 2 på hver hundeslæde. I skiftes til at køre slæden og sidde på den. Tilbage i hundegården serverer guiden en kop te eller kaffe og viser os det nyeste hvalpekuld. Ønsker du ikke at tilkøbe hundeslædeturen, kan du bruge dagen på egen hånd og gå på opdagelse i Longyearbyen med besøg til fx byens museum eller kirke.

Hundeslædeturen i Bolterdalen varer fra ca. kl. 14:00-18:00.
Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen kl. 19:30.

Dag 4 (søndag). Besøg i en isgrotte og kørsel med bæltevogn

Vi rejser fra Longyearbyen op til isgrottten med bæltevogn. Når vi når frem, går vi gennem hjertet af en isbræ og ned i en skjult verden. I lyset fra din pandelampe vil du se en glitrende, krystalagtig grotte med fascinerende formationer i de frosne vægge. Om sommeren er grotten en brusende smeltevandselv, og du kan se hvordan vandet har lavet en dyb rende. Det er en oplevelse der tager pusten fra de fleste. Der bliver udleveret sikkerhedsudstyr, og erfarne guider tager dig med på eventyret. Gletsjeren bevæger sig ikke. Vi må derfor bevæge os ligesom den er formet og skal derfor også krybe et sted. Vi anbefaler ikke turen til folk der lider af klaustrofobi eller begrænset bevægelighed. 

Isgrottebesøget finder sted fra enten kl. 13:00-16:00 eller kl. 16:00-19:00, og udflugten vil vare ca. 2,5-3 timer.
Dagen rundes af med en lækker 3-retters middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen kl. 20:00.

Dag 5 (mandag). Hjemrejse

I dag går turen tilbage til Danmark. Efter at have sagt farvel til Svalbard og Longyearbyen bliver du kørt fra hotellet til lufthavnen og flyver hjem til Danmark. 

Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige.

Bestil

1 person. Enkeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1718-04-201922-04-20194 nætter13.998,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1718-04-2019413.998,- DKKUdsolgt

2 personer. Dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1718-04-201922-04-20194 nætter12.998,- DKKUdsolgt
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1718-04-2019412.998,- DKKUdsolgt
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Fly tur/retur fra København

  • Transfer til/fra lufthavnen på Svalbard

  • Overnatning på Radisson Blu Polar Hotel inkl. morgenmad

  • 3 x 3-retters middag inkl. kaffe

  • Udflugtspakke:

     - Arktisk vildmarksaften i Camp Barentz inkl. let middag og drikkevarer

     - Besøg i en isgrotte

     - Lokal, engelsktalende guide på udflugterne

    OBS: Der er ingen rejseleder med. Selve rejsen og flyturen foregår derfor på egen hånd; fra indtjekning i Københavns Lufthavn til ankomst i Longyearbyen, og det samme gælder på returflyvningen, samt når du opholder dig i Longyearbyen. På udflugterne vil du blive mødt af en lokal engelsktalende guide.

Tilkøb:

  • Hundeslædetur i Bolterdalen (Se priser for tilkøb under "Bestil")
    Udflugten kan kun tilkøbes på forhånd. Ønsker du at tilkøbe udflugten, anbefaler vi at gøre det samtidig med din bestilling af rejsen.

Flyinformation:

Fly fra København kl. 10.50 via Oslo (flyskift) til Longyearbyen med ankomst kl. 17.00
Fly fra Longyearbyen kl. 12.40 via Oslo (flyskift) til København med ankomst kl.18.35


Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller ambassadørrabat. 
Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet da flere af aktiviteterne er vejrmæssigt afhængige.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Travelnorth. 
Bestiller du online, trækkes depositum med det samme, og restbeløbet betales 2 måneder før afrejse.

Gå til toppen af siden