Dag 1. Afrejsedag
Efter ankomst til hotellet er resten af dagen til fri disposition, hvor du har mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd.
Dagen rundes af med en 3-retters middag i restauranten på hotellet.
Dag 2. NYHED - Hybriddrevet hurtigbåd til Barentsburg
Dagen byder på en helt enestående oplevelse! Kom med på fremtidens bådtur, når der til sommer lanceres en bådtur til Barentsburg med en hybriddrevet hurtigbåd. Skibet er helt unik med sit moderne udseende og design, som vil give dig følelsen af at være i et med naturen. Denne bådtur er mere miljøvenlig samtidig med, at du virkelig kommer til at kunne mærke den arktiske stilhed.
Barentsburg er Svalbards næststørste bosættelse med et indbyggertal på 450. Minesamfundet ligger ved den smukke Grønfjord og drives og ejes af et statsejet russisk mineselskab. selvom der stadig er minedrift i byen, så er det turisme, der er ved at blive den vigtigste industri. Det er fascinerende at besøge Barentsburg, og det er en helt speciel oplevelse at kombinere urørt natur med russisk kultur.
Dag 3. Mulighed for at bruge dagen på en af de mange spændende aktiviteter på Svalbard
Dagen i dag står til fri disposition, og vi anbefaler dig at tilkøbe en af de mange spændende tilvalgsudflugter. Du kan bl.a. opleve forskellige vandreture på land, isfjordsafari, bådtur til Pyramiden, hvalrossafari, fossiljagt med pakhund, elcykel gennem arktisk natur, ølsmagning på bryggeriet eller en eksklusiv champagnesmagning. Du kan finde de enkelte tilvalgsudflugter, når du går videre til bestillingssiden.
Om dagen anbefaler vi en tur med hundeslæde for at fuldende oplevelsen på Svalbard. Her kan du nyde landskabet, mens I bliver trukket af stærke slædehunde. I bliver hentet på hotellet og kørt direkte ud til hundene, som venter ivrigt på jer. Har du lyst, så kan du hjælpe med at klargøre hundene til turen. Her vil det hele virke en smule kaotisk, da hundene er ivrige og derfor vil gø og hyle - Pludselig sker der dog en ændring. Med det samme I kører afsted vil hundene fokusere fuldt ud på opgaven og blive helt stille. Du kan nu fokusere på at nyde den fantastiske natur og det smukke landskab, som I kører forbi. Efter ca. halvanden time med hundekørsel kører I tilbage til hundegården og får jer noget varmt at drikke.
Om aftenen anbefaler vi en vildmarksaften til Camp Barentz. Oplev magien ved at være ude i vildmarken 78 grader nord! Det er en helt speciel oplevelse, som du bliver nødt til at prøve under dit ophold i Longyearbyen. Spændingen stiger allerede i det du forlader Longyearbyen for at køre mod Adventdalen, hvor bjergene omringer dig på hver side. Camp Barentz har en fantastisk beliggenhed ved foden af Gruve 7-fjeldet. Du bliver budt velkommen og vil få serveret lokal mad i form af velsmagende rensdyrgryde samt noget lækkert at drikke til. Efterfølgende vil du lære mere omkring kongen af Arktis, nemlig isbjørnen, når der er samling om bålet, mens værten fortæller entusiastisk.
Du kan se de øvrige udflugtsmuligheder i aktivitetskalenderen.
Dag 4. Hjemrejse
Dit arktiske eventyr er ved at være ved vejs ende, og du kan vende snuden hjem igen en masse oplevelser rigere.
Ovenstående er blot et eksempel på et dagsprogram - Vi tager forbehold for ændringer.