INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Udforsk den sydlige halvkugle: Antarktis og Falklandsøerne

Sydgående | Oplev alt fra pingviner, sæler til hvaler

Udforsk de fjerne Falklandsøer og Antarktis' hvide kontinent på denne ekspeditionssejlads ved den sydlige halvkugle med Hurtigruten. Oplev alt fra pingvinkolonier, sæler på isflager, og hvaler.

Afrejse oktober 2019 

0,00 kr
In stock
Travel Code
EX-030
Det kan du glæde dig til
Drømmer du at opleve en bid a kontinentet Antarktis i kombination med en smuttur til de fabelagtige Falklandsøer, så bør du læse videre....
  • En kombination af sejlads langs den sydamerikanske kyst, besøg på Falklandsøerne og afrunding med udforskning af den Antarktiske halvø.
  • Oplev det fantastiske dyreliv med alt fra pingvinkolonier til hvaler i havet. 
  • Du vil med Hurtigruten komme i land på isolerede kyster med de robuste polarcirkelbåde, så du kan komme helt tæt på natur og dyreliv
  • En sejlads med ekspeditionsskibet M/S Midnatssol. 
Dagprogram

Dag 1-2: Velkommen til Sydamerika

Du ankommer til Uruguays hovedstad Monetevideo og har nu mulighed for at kigge nærmere på den gamle bydel før ekspeditionen starter. Byen er en malerisk blanding af kolonial spansk, italiens og jugendstil-arktiketur. 

Dag 3: Til søs med foredrag

Første dag ombord! Det gode ekspeditionshold holder foredrag om emner som opdagelsesrejsende, marinbiologi, historie, klimaændringer mm. 

Dag 4-5: Til søs

Forelæsninger ombord på skibet vil gøre dig klogere omkring det hvide kontinent. 

Dag 6: Verdensarv ved Puerto Madryn

Ekspeditionsrejsen første højdepunkt er vores besøg på Valdez-halvøen, der er et naturreservat, der er beskyttet af UNESCO.

Dag 7: Til søs 

En dag med afslapning. Nyd en dag på havet, del billeder, film, oplevelser og historier med andre rejsende, eller nyd blot en dag på dækket. 

Dag 8-9: Falklandsøerne 

Stanley er en meget lille by, men dog Falklandsøernes hovedstad. Det er en farverig havneby hvor du finder mange tegn på den britiske arv. Her er røde busser og telefonbokse og hele seks engelske pubber. Der vil være mulighed for at deltage i forskellige udflugter (mod merbetaling) eller udforske byen på egen hånd, hvilket er nemt til fods. 

Dag 10-11: Drake passagen og aktiviteter ombord

Vi er i de opdagelsesrejsendes kølvand, når vi sætter kursen mod det mest fjerntliggende område af verden, Antarktis, med dets endeløse hav og et kontinent dækket af sne og is. Det er en speciel følelse at slukke for mobiltelefonen og melde sig ud af det civiliserede samfund og hengive sig til naturen og oplevelserne undervejs

Dag 12-14: Antarktis – pingviner, sæler og hvaler

Antarktis er en overvældende naturoplevelse, som du aldrig vil glemme. Havet er isskosser, isflager, isbjerge og andre former for drivis i skulpturelle formationer. Mellem drivisen svømmer pukkelhvaler, spækhuggere og forskellige sæler på jagt efter dagens måltid. Udflugterne sker med polarcirkelbådene. Disse solide både gør det muligt at udforske ellers utilgængelige områder både til lands og til vands og man kommer meget tæt på naturen. Man skal være lidt adræt for at komme ombord, derudover er der ikke noget at bekymre sig om. Mandskabet viser dig, hvad du skal gøre, så i løbet af kort tid bliver ombordstigning en rutine. På alle udflugter på Antarktis med polarcirkelbådene skal du have gummistøvler på, når vi går i land. Du kan gratis låne gummistøvler på båden, eller du kan medbringe dine egne. Fra Midnatssols dæk er der masser af chancer for at se både pukkelhvaler og spækhuggere. Nyd den tætte kontakt med dyrelivet, gletsjere, gamle hvalfangststationer og relikvier.

Her er nogle af de mange steder der ligger på vores rute:

Half Moon Island: hører ind under South Shetlands Islands og en af de smukkeste øer. Øen ligger i Moon Bay. Her er et rigt fugleliv og massevis af sæler og en koloni af ringpingviner. På stranden ligger et gammelt forladt skib. Formentligt en gammel norsk hvalfangerbåd. Google Street View kan vise Half Moon Island som det eneste sted på det syvende kontinent.

Cuverville Island: er en mørk, klippefyldt ø, opkaldt efter en fransk admiral i 1898. 2/3 af øen er dækket af permanent is. Arealet er på 2 gange 2,5 km. Du kan opleve store æselpingvin kolonier og forskellige sælarter. Den blåøjede haj kan ses i området.

Yankee Harbour: er en tidligere base for sælfangere, fordi den var en naturlig, sikker havn. En af de største seværdigheder er den store konoloni af æselpingviner. Der anslås at være op til 4.000 ynglende par. 

Dag 15-16: Drake-passagen

Vi skal sejle i ca. 2 døgn over Drake Passagen. Sørejsen føles ikke så lang, da der er mange aktiviteter undervejs. Via film, foredrag og besøg i ekspeditionslokalet vil vi blive godt rustet til bedre at forstå, hvad vi kommer til at se undervejs. Emner spænder vidt over geologi, historie, biologi, geografi og glaciologi. Husk også at gå en tur på dæk for at spejde efter albatrosser ikke at forveksle med de store stormfugle, der ofte svæver rundt om skibe. 

Dag 17: Ushuaia - verdens sydligste by

Fra Ushuaia flyver vi til Buenos Aires, hvor det er tid til at sige farvel og tage hjem med en masse oplevelser

 

Dit hjem ombord - skibet M/S Midnatssol

Skibet er et moderne og veludstyret ekspeditions-krydstogtskib, og det er bygget til sejlads i den høje isklasse 1X. Med sin avancerede teknologi er skibet meget velegnet og rustet til ekspeditionssejladser i Antarktis. Ombord føles det som at være i en lille by, da der er mange forskellige faciliteter, og der lægges vægt på afslapning, reflektion og opdagelse, og ikke på kommerciel underholdning, som det ofte er tilfældet på de mere traditionelle krydstogter.

Skibet har et spændende foredragsprogram med tilbud for enhver smag. Du kan deltage i forelæsninger afholdt af kyndinge eksperter, som fortæller om deres viden. Skibet har også et "videnskabslaboratorium", hvor der laves feltarbejde – eksempelvis ved at studere meteorer fundet på Antarktis eller tre millioner år gammel is gennem et mikroskop. De øvrige medrejsende på ekspeditionen kommer fra forskellige lande, ligesom besætningen og det øvrige personale ombord er internationalt, og de taler derfor engelsk. 

Kahytskategorier:

  • Indvendig - Polar Inside
    En indvendig kahyt (I), hvor der ikke er vindue. 
  • Udvendig - Polar Outside
    En udvendig kahyt (N), hvor man har et vindue. 
  • Udvendig - Arctic Superior
    En udvendig kahyt (P, U) med vindue. P kahytten er placeret på panoramadækket.
For alle tre kahytskategorier herover gælder følgende: 
De fleste kahytter har to separate senge, hvoraf én seng kan omdannes til sofa. Nogle få kahytter har køjesenge. Kahytsplacering og nummer tildeles ombord på skibet, og vi har intet med fordelingen at gøre.
Der kan ikke garanteres en bestemt størrelse eller noget bestemt dæk. Alle kahytter har eget bad, toilet og drikkevandshane. Alle udvendige kahytter har vindue/koøje. 

Dækkene:
Dæk 9 har udendørs jacuzzi og soldæk. Desuden er der fitnessrum, sauna, bar og åben dæk.
Dæk 8 har den fantastiske to-etagers panoramasalon og derudover bibliotek, internetcafé, bar og den stemningsfulde Hamsun lounge.
Dæk 7 er kahytsdæk.
Dæk 6 er kahytsdæk med promenadedæk, der går hele båden rundt.
Dæk 5 er servicedækket med restauranter, caféer, butik og en stor foredragssal med plads til 200 tilhørere.
Dæk 4 er kahytsdæk.
De nedre dæk er med personalekahytter, bildæk samt motor- og teknikområde.Passagerkapaciteten er på 500 passagerer. Læs mere om ekspeditionsskibet M/S Midnatsol her.
Bestil

Send rejseforespørgsel

Udforsk den sydlige halvkugle: Antarktis og Falklandsøerne
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer: 

Priser på andre kahytstyper, enkeltkahytter og afrejsedatoer oplyses ved anmodning ved at kontakte os pr mail eller telefon.

  • 26 oktober 2019

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse på økonomiklasse fra Ushuaia til Buenos Aires
  • Overnatning på hotel i Montevideo inden sejlads inkl. morgenmad
  • Transport tur/retur fra skib til lufthavne
  • Ekspeditionsrejse i valgt kahyt på skibet MS Midnatssol
  • Helpension om bord (morgenmad inkl. drikkevarer, frokost og aftensmad)
  • Vind- og vandafvisende jakke
  • Landgange med små både og aktiviteter om bord og i land
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionsskib, der holder foredrag og deltager i landinger og aktiviteter
  • Te og kaffe om bord

Ikke inkluderet og tilkøb: 

  • Fly fra/til Danmark (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Ekstra udflugter (kan tilkøbes ca 6 måneder før afrejse)
  • Drikkepenge (ikke et krav, men ønsker du at give anbefales ca. 80 NOK per person per dag)
  • Drikkevarer

 

Bemærkninger

Krav for deltagelse i rejsen:

Lægeerklæring
Det kræves at alle medbringer en lægeerklæring udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.

Personlige oplysninger
Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejr - det er også derfor det kaldes en ekspeditionsrejse, fordi det ikke altid er plan A, men nogle gange den ligeså gode løsning plan B som iværksættes. 

Hurtigrutens prissystem

Alle priser er fleksible ved Hurtigruten, det vil sige at de varierer afhængigt af måned, afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Når rejsen er bestilt og bekræftet fra kontoret, så er der selvfølgelig ikke ændringer i prisen. De laveste priser er dem der sælges først, og Hurtigrutens fleksible prissystem betyder, at priser vil stige ved mange bestillinger, hvorfor vi ikke kan garantere at ovenstående priser stadig er tilgængelige ved bestilling - det er altså frapriser. Vi anbefaler at man bestiller rejsen tidligt, da du derved får den laveste og bedste pris og mulighed for valg af kahyt. Priser på andre kahytstyper og enkeltkahytter oplyses ved anmodning ved at kontakte os pr mail eller telefon.

Gå til toppen af siden