Dag 1. Chiles hovedstad - Santiago
Velkommen til Santiago de Chile, hvor dit eventyr starter med en overnatning. Byen blev grundlagt i 1541 og har været Chiles hovedstad siden kolonitiden. Byens kerne består af nyklassicistisk arkitektur, og de snoede sidegader er oversået med bygninger i Art Deco, Neo-gotisk og andre arkitektoniske stilarter. Santiagos bybillede er formet af flere enkeltstående bakker, den hurtigt strømmende Mapocho-flod og omgivet af parker såsom Parque Forestal. Andesbjergene kan ses fra de fleste steder i byen.
Dag 2. Påmøntring i Punta Arenas
Rejsen går med et tidligt morgenfly videre fra Santiago de Chile og sydpå til havnebyen Punta Arenas, hvor vi påmønstrer ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen. Byen er knapt halvt så stor som Aarhus og var før Panamakanalens åbning for godt 100 år siden en stor anløbshavn for skibe, der sejlede mellem Stillehavet og Atlanterhavet. Byen er smukt beliggende ud til Magellanstrædet og med udsigt over mod Ildlandet, Tierra del Fuego. Vi går ombord på MS Roald Amundsen og kaster trosserne. Vi oplever den storslåede natur fra de chilenske fjorde, før vi for alvor stikker til søs og sætter kursen mod den Antarktiske halvø. Der holdes undervejs lærerige foredrag om videnskabelige emner som biologi, geografi, glaciologi og historie, så vi er godt rustede til oplevelserne på det hvide kontinent.
Dag 3. Beaglekanalen
Vi sejler mod syd gennem en del af det 600 kilometer lange og 5-30 kilometer brede Magellanstræde, som skiller Sydamerikas fastland fra Ildlandet. Strædet er opkaldt efter portugiseren Ferdinand Magellan, der som den første europæer sejlede gennem strædet i 1520. Landskabet er præget af høje grønne bjerge på begge sider af skibet. Allerede her er der chance for at se blåhvaler samt andeskondorer med et vingefang på op til 3 meter.
Dag 4-5. Det sydligste punkt - Kap Horn
Vi fortsætter sydover for at nå Kap Horn, Sydamerikas sydligste punkt. Kap Horn ligger i øgruppen Ildlandet (Tierra del Fuego), og før Panamakanalen blev bygget, skulle al transport af gods og personer mellem USA’s vest- og østkyst runde den sydlige spids. Kaptajnen vil gøre sit bedste for at lægge til på Kap Horn – men området er kendt for sit åbne hav og udfordrende betingelser, og det er altid en stor præstation at lægge til. Herfra sættes kursen over Drakepassagen mod Antarktis.
Dag 6-11. Højdepunktet Antarktis
Vi er i de opdagelsesrejsendes kølvand, når vi sætter kursen mod det mest fjerntliggende område af verden, Antarktis, med dets endeløse hav og et kontinent dækket af sne og is. Det er en speciel følelse at slukke for mobiltelefonen, melde sig ud af det civiliserede samfund og hengive sig til naturen og oplevelserne undervejs. Det er nu, du skal gå en tur på dækket for at spejde efter dyrelivet f.eks. albatrosser - ikke at forveksle med de store stormfugle - der ofte svæver rundt om skibe. Som vi nærmer os den Antarktiske Halvø, stiger spændingen. Antarktis er en overvældende naturoplevelse, som du aldrig vil glemme. Havet er isskosser, isflager, isbjerge og andre former for drivis i skulpturelle formationer. Mellem drivisen svømmer pukkelhvaler, spækhuggere og forskellige sæler på jagt efter dagens måltid. På den vulkanske Deception Island sejler vi ind og forsøger at gå i land i den naturlige havn, der omfatter Whalers' Bay, der har en forladt hvalfangestation og en forladt britisk base. På den fotogene Half Moon Island udforsker vi de takkede og sprukne klipper, der er hjemsted for en stor koloni af rempingviner og flere arter af sæler og havfugle, der jævnligt besøger øen.
Cuverville Island, der har den største kendte koloni af æselpingviner på Antarktis Halvøen. Vi sejler gennem den smalle Errera Channel til og fra Cuverville og ser isbjerge, der er strandet i de nærliggende, lavvandede farvande. I Paradise Harbour er der en sjælden mulighed for at komme i land på fastlandet. Du får de fineste udsigter og har mulighed for at besøge en forskningsstation og se pingvinkolonier. Wilhelmina Bay, der også kaldes "Whale-mina Bay" på grund af det store antal pukkelhvaler, der ses her i december. Bugten er et spisekammer for hvaler og sæler og var et rigt jagtområde for fortidens hvalfangere. Vi håber derfor på at kunne spotte et par hvaler her.
Den britiske base i Port Lockroy er en af de mest populære steder i Antarktis, og du vil her kunne få indblik i livet fra den antarktisk base i 1950’erne. De rugende æsel-pingviner omgiver hovedbygningen, og de har vænnet sig til de hyppige besøg fra mennesker. De enorme ishylder i Antarktis er hjemstedet for en halv million adelie-pingviner samt æsel-pingviner, leopard-sæler og spækhuggere. Når mulighederne opstår, vil vi sætte kajakkerne i vandet, slå telte op i land og tage dig med på uforglemmelige vandreture for at udforske nogle af de smukkeste og uberørte steder på planeten.
Polarcirkelbådene er vores adgang til land. Udflugterne sker med polarcirkelbådene. Disse solide både gør det muligt at udforske ellers utilgængelige områder både til lands og til vands, og man kommer meget tæt på naturen. Man skal være lidt adræt for at komme ombord, og der benyttes sømandsgreb, men derudover er der ikke noget at bekymre sig om. Mandskabet viser dig, hvad du skal gøre, så i løbet af kort tid bliver ombordstigning en rutine. På alle udflugter på Antarktis med polarcirkelbådene skal du have gummistøvler på, når vi går i land. Du kan gratis låne gummistøvler på båden, eller du kan medbringe dine egne.
Dag 12-13. Følg forelæsningerne og spejd efter dyreliv på dækket
Rejsen fortsætter videre til nye oplevelser på Falklandsøerne. Vi skal nu bruge dagen på at slappe af, tale om oplevelserne, nyde lækker mad i restauranten og holde udkig efter dyrelivet.
Dag 14-16. Højdepunkter på Falklandsøerne
Stanley er en meget lille by, men dog Falklandsøernes hovedstad. Det er en farverig havneby, hvor du finder mange tegn på den britiske arv, fordi det fortsat administreres af England. Her er røde busser og telefonbokse og hele seks engelske pubber. Der vil være mulighed for at deltage i forskellige udflugter (mod merbetaling) eller udforske byen på egen hånd, hvilket er nemt til fods. Falklandsøerne byder på en stor kontrast til landskabet i Antarktis. Her møder vi hvide sandstrande og turkisblåt vand, hvor vi kan betragte søelefanter, pelssæler og pingviner, der slås om pladsen på øens sandstrand, mens spækhuggere og delfiner holder sig i vandet, og tusindevis af får står på marker og græsser. Her findes andre andre pingvinarter end dem, vi allerede har set undervejs og desuden de enorme søelefanter. Det er næsten som en zoologisk have bare uden burene.
- Inkluderet aktivitet:
- Stanley – vandretur i lokalsamfundet (2t): Tag på vandretur gennem Stanley med tid til at udforske på egen hånd. Turen vil gå forbi Jubilee Villa Gardens, Christchurch Cathedral, Victory Green, Great Britton Mast og vil slutte ved Historic Dockyard Museum. Undervejs på turen vil guider og ansatte stå klar til at vise rundt og svare på eventuelle spørgsmål.
- Tilvalgsudflugter:
- Stanley – vandretur i naturen på Falklandsøerne (3t): Tag på vandretur i Falklandsøernes natur og kom helt tæt på dyrelivet og den flotte flora. På turen vil der være en guide med, som vil dele ud af sin viden om Falklandsøernes natur og historie.
- Stanley – tur til Bluff Cove Lagoon (3t): Tag på en oplevelsestur til dette privatejede dyrekoloni og oplev konge-, æsel-, og magellanpingviner samt masser af havfugle.
- Stanley – se Falklandsøerne fra luften (1,5t): Tag på en helt speciel tur og oplev Falklandsøerne oppefra. Flyveturen er et eventyr på cirka 35 minutter, der giver en smag af det barske, bjergrige terræn, vilde landskaber og denne del af Falklandsøernes skønne kyst. Der kan fotograferes fra flyet, og måske ser I en hval eller delfin i havet eller en flyvende albatros.
- Stanley – tur til Port Stanleys seværdigheder (2t): Hvis du vil se Stanleys seværdigheder på kort tid, så er turen ideel for dig. Tag med på en guidet bustur til interessante steder, mens du lærer noget om Falklandsøernes historie. Der vil være en guide med på turen, som kan svare på eventuelle spørgsmål og give indsigt i Falklandsøernes historie, sociale liv og økonomi.
Dag 17. Magellanstrædet
I dag fuldender vi runden i Magellanstrædet, hvor vi vender kursen mod Punta Arenas.
Dag 18. Retur til Santiago de Chile
I dag ankommer vi til Punta Arenas om morgenen. Herfra flyver vi tilbage til Santiago de Chile.