Praktiske informationer om ekspeditionsrejser med M/S Fram

Fra pas- og visumkrav til generelle oplysninger om bord - lær M/SFram at kende inden din ekspeditionsrejse..

  • Skibets adresse og kontaktoplysninger:
  • Telefon: +47 8500 1100.
  • E-mail: fram@hurtigruten.com

Alkohol

Kun alkoholiske drikkevarer, der er købt i skibets restauranter og barer må drikkes om bord. Øl, vin og spiritus, der er købt i havnebyerne og i Hurtigrutens butikker, vil blive opbevaret af skibets besætning og leveret til kahytten på turens sidste dag. Ifølge norsk lov skal man være over 18 år for at kunne købe øl og vin. Spiritus er kun tilgængeligt for personer over 20 år.

Ændringer i rejseplan og udflugter

Vi sejler på steder, hvor elementerne bestemmer. Vejret, hav- og isforhold kan påvirke rejseplanen. Derfor er ruter og udflugter foreløbige og kan ændres. Udflugter kan også være afhængige af minimum / maksimum antal deltagere. Hurtigruten forbeholder sig ret til at ændre ruten og indholdet af udflugter uden forudgående varsel.

Børn

Af sikkerhedsmæssige årsager accepterer Hurtigruten ikke børn under 5 år, deltager på rejser til Antarktis.

Der er ingen aldersbegrænsning på andre destinationer. Også af sikkerhedsmæssige grunde vil børn under 12 år blive vurderet før hver landgang. Det er udelukkende kaptajnens ansvar og ret at tillade børn landgang.

Forhold for handicappede

M/s Fram er velegnet til kørestolsbrugere. Personer med behov for særlig bistand skal rejse med en ledsager. Skibets landgangsbro anvendes til kørestole. I havne, hvor tidevandsforhold eller andre omstændigheder kræver brug af en mobil landgangsbro, eller ved landgang med Polarcirkelbåde, er der ingen mulighed for at anvende kørestole. Check in og check ud i Kangerlussuaq i Grønland er med Polarcirkelbåd, så det er ikke muligt at starte og slutte en rejse i Kangerlussuaq.

Miljø og grøn sejlads

Hurtigrutens kaptajner sætter en ære i at planlægge ruterne, belastningen af motorerne begrænses, og så udspil reduceres. Alt affald opbevares om bord, indtil det kan deponeres til behandling i land. Hurtigruten dumper aldrig affald i havet, og passagerne bedes undlade at efterlade affald på udflugterne. I befolkede områder, hvor der er affaldscontainere, bedes man bruge dem. Respektér opfordringen: "Efterlad intet andet end fodspor, tag ikke andet end billeder."

Ekspeditionshold

Skibets Ekspeditionshold er sammensat af en ekspeditionsleder, en assisterende ekspeditionsleder og flere undervisere og eksperter. Ekspeditionslederen opdaterer løbende om rejsens forløb af rejsen og orienterer om interessante steder og dyre-observationer undervejs. Oplysninger om ekspeditionsholdet findes på Informationstavlen tæt på holdets informationsskranke. Ved skranken findes oplysninger om turen, og der kan bestilles udflugter.

Redningsudstyr, redningsveste og sikkerhed om bord

Skibet opfylder alle sikkerhedskrav og er et moderne fartøj, der er egnet til sejlads i isfyldte farvande. Ved ankomsten om bord instrueres alle passagerer i sikkerhedsprocedurer og brug og placering af sikkerhedsudstyr. Opslag om sikkerhed findes på indersiden af kahytsdøren. Hurtigruten understreger vigtigheden af at sætte sig ind i skibets sikkerhedsplan. Særlige sikkerhedsbestemmelser gælder for landgange med Polarcirkelbåde. Følg ekspeditionslederens og besætningens instruktioner. Særlige redningsveste til brug ved landgang uddeles til alle passagerer før første landgang. En obligatorisk briefing om retningslinjerne for sikkerhed bliver også givet.

Helbredsattest

I henhold til Hurtigrutens krav skal alle rejsende til Antarktis og det nordøstlige Grønland dokumentere, at de er egnede til at rejse, ved hjælp af en helbredsattest, der er underskrevet af en læge. En formular sendes til de rejsende i god tid. Skemaet skal udfyldes, medbringes på skibet og afleveres personligt leveret til skibslægen efter check in. Boarding kan nægtes, hvis attest ikke afleveres til tiden.

Ulykkestilfælde og medicin

Skibet har engelsktalende læge og sygeplejerske om bord på hele rejsen, og der findes faciliteter med det nødvendige udstyr og medicin til at håndtere små nødsituationer. I tilfælde af en alvorlig nødsituation kontaktes nærmeste hospital. Betaling for medicinske konsultationer og medicin opkræves hos passageren. Det anbefales at medbringe rejse- og sygeforsikring. Hvis man er afhængig af medicin, rådes man til at medbringe tilstrækkelige forsyninger i tilfælde af eventuelle uforudsete forsinkelser. Hurtigruten anbefaler også, at medicin medbringes i håndbagagen, og at medicinen er korrekt mærket og med klare anvisninger om dens anvendelse. Hvis man er afhængig af vitale stoffer, bedes dette venligst oplyses til skibets læge inden afsejlingen. Sygdom om bord kan medføre karantæne, og ordrer fra skibets læge og kaptajnen skal følges.

Mobiltelefon

Mobiltelefoner fungerer de fleste steder på kysten - afhængigt af operatøren. Bed eventuelt udbyderselskabet om yderligere oplysninger. Man kan bruge sin telefon om bord på skibet, så længe der er forbindelse på internationalt prisniveau. Prisen afhænger af, hvilket mobilselskab man benytter. Spørg udbyderen om satser, og om abonnementet virker på skibets MCP Satellite System.

Pas og visumkrav

Brug et par minutter på at blive fortrolig med de nødvendige rejsedokumenter, der skal vises, inden du kan gå om bord. Man er selv ansvarlig for at have alle de nødvendige rejsedokumenter med og vise dem, når det er nødvendigt. Pas er eneste gyldige legitimation på alle rejser med m/s Fram. ID-kort accepteres ikke. Passet skal være gyldigt i mere end seks måneder efter hjemkomst til Danmark. Ved check in skal pas afleveres til besætningen for lette indrejse- og toldformaliteter i de lande, der besøges. Passet beholdes under hele rejsen og tilbageleveres ved rejsens slutning. Medbring fotokopier af passet. Det er passagernes ansvar at kunne identificere sig og anskaffe nødvendige visa, før sørejsen begynder. Afhængigt af nationalitet kræver mange lande indrejsevisum. Hurtigruten kan ikke gøres ansvarlig for nægtet adgang til et fly eller indrejse i et land, eller hvis en passager på anden måde får vanskeligheder eller omkostninger som følge af passet ikke godkendes, eller man ikke har det krævede visum eller anden dokumentation.

Landgang med Polarcirkelbåd

Udflugter på vand og sikre landgange i ellers utilgængelige områder kan lade sig gøre ved hjælp af disse robuste både. Man skal være temmelig adræt for at komme om bord i bådene, men ellers er der intet at bekymre sig om ved at sejle i dem. Besætningen viser, hvad man skal gøre, og følger man anvisningerne, bliver alt naturligt efter et par dage. På alle landgange med Polarcirkelbåde skal man benytte ordentligt fodtøj. I Antarktis er det obligatorisk at bruge gummistøvler på alle landgange. På alle andre destinationer er støvler nyttige. Medbring gerne egne støvler eller lej et par om bord. Landgang afhænger af, om der er gunstige betingelser.

Skibets sikkerhed

M/s Fram overholder ISPS-reglerne (International Ship og Port Security System), hvor al bagage undersøges med røntgen og metaldetektor på havneanlæg eller på skibet. Husk venligst dette, når bagagen pakkes til rejsen. De internationale regler omfatter også scanning af håndbagage i alle anløbshavne på hele rejsen.

Særlige ønsker

Hvis man har specielle ønsker eller krav - fx vegetar-, diabetisk eller glutenfri mad - bedes man oplyse det, når rejsen bestilles, og overtjeneren skal kontaktes, når man kommer om bord. Hurtigrutens personale vil gøre sit bedste for at imødekomme sådanne anmodninger, men kan ikke garantere at kunne gøre det, og under ingen omstændigheder kan en sådan anmodning blive en del af en kontraktlig aftale.

Vaccinationer

Spørg egen læge om anbefalede vaccinationer til rejsen.

Dress code

Om bord er påklædning uformel. Selv om nogle passagerer vælger at skifte tøj før middag, er dress coden snarere afslappet end formel. Vejret i Norge kan skifte i løbet af hver sejlads eller endda i løbet af dagen. For at tage højde for disse variationer anbefaler Hurtigruten lagdelt påklædning, der gør det nemt at tilpasse sig ændringer i temperatur, vind og nedbør. På alle rejser anbefaler Hurtigruten at medbring åndbart, vand- og vindtæt tøj. En varm hue, handsker, halstørklæde og termotøj og -undertøj kan være nyttigt i vintermånederne. På land, hvor det kan være iskoldt, er solide sko vigtige på udflugterne, og en stok eller vandrestav kan være nyttig.

M/s Fram

Skibet er specielt bygget til komfortabelt at kunne sejle i fjerntliggende farvande i Arktis og Antarktis. Om bord kan man nyde hendes mange faciliteter, mens man kommer tæt på naturen og dyrelivet. Man skal ikke klæde sig formelt pænt på til middag, ingen ståhej, ingen vildskab. Hurtigrutens mål er at sejle roligt gennem den friske, rene luft tæt på det konstant skiftende miljø.

Meddelelser

Hvis man vil høre alle meddelelser i kahytten, skal tv indstilles på et bestemt et kanalnummer, der fremgår af kahyttens informationsmappe. Vigtige opdateringer af rejsens program og om nødhjælp bliver meddelt til kahytterne via separate højttalere, der afbryder alle kahyttens øvrige højttalere.

Kunstværker

Lokale kunstnere fra Arktis har bidraget til at gøre m/s Fram til et moderne mesterværk. Der er en permanent udstilling af originale genstande fra det oprindelige Fram, der anvendtes af Nansen og Amundsen.

Barservice

Skibet har en bar med et fremragende udvalg af spiritus, vin, øl og sodavand til moderate priser og en lounge med kaffeservice.

Kahytter

Skibet har en bred vifte af komfortable kahytter med private badeværelser.

Receptionen åbner muligvis for check in, inden kahytten er klar til brug. Der bliver givet besked, når kahytten er klar. Der kan forventes lidt støj og vibrationer i nogle af kahytter. Det varierer af kahyttens placering. Støj påvirker mennesker forskelligt, og hvad der kan være et problem for én person, er ikke et problem for andre.

Udsigten fra kahytter på dæk 5, hvor der er passageradgang til udendørs-områder, kan til tider forstyrres af andre passagerer, der går forbi. Spørg bookingpersonalet til råds om kahytsplaceringer.

Krydstogtskort / betaling / kreditkort

Der udleveres et krydstogts-betalingskort ved ankomsten om bord, som en del af kontrollen i proceduren i overensstemmelse med ISPS-regler. Alle passagerer skal bære dette kort, når de går i land. Kortet fungerer som adgangskort på landgangsbroen, så skibets besætning altid ved, hvem der er om bord og i land. Kortet er både nøglekort til kahytten og det eneste gyldige betalingskort om bord.

For at aktivere krydstogt-betalingskortet skal man have et kreditkort - Visa, American Express, Diners eller Mastercard. Kreditkortet skal være gyldigt mere end tre måneder efter opholdet om bord. Hurtigrutens system understøtter ikke MaestroCard. Når man bruger sit kreditkort på skibet, bliver kontoen debiteret i norske kroner. Kursen fastsættes af kreditkortselskabet. Aftenen før rejsens afslutning afregnes alt om bord, og en kvittering bringes til kahytten. Der kan ikke hæves kontanter eller valuta om bord.

Elektricitet

Stikdåserne i kahytterne er med 230 volt / 50 Hz og til kontinentale to-bens stik. Suite-kahytter har 110 volt-stik til barbermaskiner. Adaptere kan købes i butikken.

Underholdning

Der lægges om bord vægt på afslapning og opdagelse, men ikke på kommerciel underholdning, der er ofte en del af konventionelle krydstogter. Hurtigrutens mål er at lade passagererne komme tæt på unik natur og give mulighed for at dele erfaringer med andre rejsende. Indimellem kan der være musikalsk underholdning om aftenen.

Fitnessrum, sauna og jacuzzi

På dæk 7 er der moderne fitnessrum og komfortabel sauna med en fantastisk udsigt til landskaberne, vi passerer, og man kan tage et varmt bad i to udendørs jacuzzier.

Drikkepenge

Det er Hurtigrutens erfaring, at mange gæster ønsker at give en særlig tak til service-besætningen. Man skønner selv, hvor meget man vil give til personale, der arbejder i barer, restaurant og kahytter. Det anbefales at give 80 norske kroner pr. gæst pr. dag i gennemsnit. Uanset beløb skal man udfylde den formular, der ligger i kahytten og give den til receptionisten to dage, før rejsen slutter. Beløbet trækkes på krydstogt-kontoen.

Information og service

På dæk 4 findes reception og ekspedition, hvor personalet er klar til at besvare spørgsmål. I dette område findes også internetcafé, lobby med trådløs adgang og auditorier.

Jakke

En Explorer-jakke, der kan beholdes, kan hentes ved ankomst til skibet.

Sprog

Sproget om bord er engelsk. Meddelelser, foredrag og skriftlig information gives også på tysk.

Vaskeri

Et bemandet vaskeri er tilgængeligt til en lav pris. Selvbetjening og rensning er ikke muligt.

Forelæsninger

Skibets erfarne foredragsholdere har et indgående kendskab til de områder, vi sejler i. De holder regelmæssigt foredrag om biologi, historie og geologi på hele turen. Tidsplan for foredragene annonceres hver dag i dagsprogrammet. Tøv ikke med at kontakte ekspeditionsholdet med eventuelle spørgsmål eller interesser.

Bibliotek

Skibet har et lille udvalg af bøger om forskellige emner, der er til rådighed for gæsterne.

Observations-lounge

M/s Frams observations-lounge hedder Qilak, der betyder "himmel" på grønlandsk, og loungens sætter grænsen for standarden om bord. Her er store panoramavinduer, komfortable sæder og endda en kikkert, så man kan se dyreliv og detaljer i det evigt skiftende landskab.

Udendørs dæk

M/s Fram har rummelige udendørs arealer. Nyd udsigten fra selve skibets stævn, hvor der er et stort udsigtsområde eller agterenden på dæk 7. Begge er perfekte udsigtssteder at sidde og slappe af og se verden glide forbi.

Post

Breve kan afleveres i receptionen, og for et begrænset beløb, der dækker servicegebyr og frimærker, sendes brevene fra næste anløbshavn, hvor det er muligt. Der kan gå relativt lang tid, inden brevene når frem til modtagerne. Hurtigruten har intet ansvar for tabt post.

Foto-kurser

Hurtigrutens fotograf inviterer til foto-workshops og praktiske øvelser på dækket for at gøre det muligt at tage de bedst mulige billeder på rejsen.

Restaurant og køkken

Rejsen inkluderer morgenmad, frokost og middag. Restaurant Imaq - det grønlandske ord for hav - tilbyder smuk udsigt fra hvert bord. I den fjerneste ende af restauranten er der en balkon, der er et ideelt sted at tage billeder fra. Det frie pladsvalg til morgenmad og frokostbuffet skaber en afslappet atmosfære. Middag varierer mellem buffeter, portionsanretninger og grill-retter. Middagstypen annonceres i dagsprogrammet. Overtjeneren tildeler bordplads inden afsejling. Oplysninger om bordnummer og spisetider findes i kahytten ved ankomsten. Kontakt venligst salgskontoret / rejsebureauet om særlige anmodninger om siddepladser. På nogle rejser spiser gæsterne middag i grupper. Når det er muligt, planlægges menuer med årstidens råvarer og udnytter de lokale råvarers fordele for at tilfredsstille den sunde appetit, der er stimuleret af den friske havluft. Regelmæssig kaffe / te er gratis på hele rejsen. Andre drikkevarer og forfriskninger i løbet af dagen er ikke inkluderet i prisen, men kan købes i restaurant, cafeteria og bar.

Roomservice

Kahytterne rengøres dagligt. Måltider og drikkevarer kan ikke serveres i kahytterne.

Gummistøvler

Om bord kan man kan billigt leje gummistøvler af høj kvalitet til landgang og vandreture. Disse støvler opbevares på skibets landgangsdæk, og man har de samme støvler på hele rejsen. Der kan også lejes kikkerter af høj kvalitet, spadserestokke og et lille udvalg af varme termodragter til en lav pris.

Søsyge

Søsygepiller kan købes i receptionen. Hvis man er tilbøjelig til søsyge, anbefales det at medbringer piller, som man er fortrolig med. Man kan også købe "seabands" (armbånd, der siges at modvirke søsyge).

Butik

I skibets butik kan man købe moderne tøj, der er egnet til opdagelsesrejser. Ekspeditionsholdet giver gerne ekspertråd om, hvordan man klæder sig korrekt i polare områder. Butikken tilbyder et stort udvalg af varmt og praktisk tøj og fokuserer på tekstiler med naturlige fibre. Butikken tilbyder også souvenirs, kunsthåndværk og postkort til gode priser. Desuden er der et lille udvalg af sæbe, tandpasta og andre varer til personlig pleje.

Udflugterne

Et udvalg af udflugterne kan forudbestilles. Når det er muligt, sendes oplysninger om udflugter i forvejen, ellers oplyses detaljer og priser om bord. Udflugter og deres indhold er afhængige af maksimum / minimum antal deltagere, lokale forhold og vejret.

Rygning

Der må ryges i udpegede områder på udendørs dæk, men hverken i kahytter eller andre steder indendørs. Rygere bedes vise respekt for miljøet ved at bruge askebægre. At kaste cigaretskod over bord er strengt forbudt. Rygning i kahytten medfører et gebyr på 1.500 norske kroner til dækning af udgifter til rengøring af linned og gardiner for at genetablere ikke-ryger-standarden.

Service for suite-gæster

Som suitegæst på m/s Fram får man eksklusiv service ved check in på dæk 5 - bl.a. et køligt glas champagne som start på rejsen. Vælger man at bo i en af skibets pragtfulde suiter - bl.a. en velkomstgave, gratis drikkevarer til frokost og middag inklusive kølet, filtreret vand på karaffel, mineralvand, sodavand, øl og et udvalg af vin. Der tilbydes også et eksklusivt morgenmadsområde med speciale buffetprodukter. Hvis lokale produkter er tilgængelige, tilbydes de først til suite-passagerer. I suiten findes kaffe, te, sødestoffer og fløde, og minibarens indhold ved ankomst er gratis. Der skal betales for genopfyldning af mini baren.

Telefon / Internet

Alle kahytter har telefon. Køb et telefonkort i receptionen for at ringe fra skibet. Der er internetcafé om bord (mod ekstra betaling) og Wi-Fi er tilgængeligt i receptionsområdet på dæk 4 og i baren på dæk 7. Forbindelsen er en 512 mb linje og både internet og telefoner af og til er uden netforbindelse. På grund af den begrænsede kapacitet bør man undlade at up- og downloade tunge filer.

Vand

Vandet i hanerne i kahytten er drikkevand, men det anbefales at købe vand på flaske eller skibets egenproducerede vand på karaffel i restauranten på grund af kvalitet og friskhed.

Gåture om bord

Vær forsigtig med at gå rundt på skibet - især på de udendørs dækarealer, når vi er på havet. Bemærk advarselsskiltene om våde og glatte dæk. Dørene ud til dæk 5, 7 og 8 er potentielt farlige i blæsevejr. Overhold skiltenes advarsler og følg meddelelserne, når det frarådes at gå udenfor. Holde fast i rækværket, men ikke dørkarmene, for at undgå skade

Velkomstmøde / informationsmøde

Ved ankomst om bord er der obligatorisk sikkerhedsinformation for passagererne. Der er også velkomstmøde, hvor der informeres om sikkerhed og praktiske oplysninger, og det er muligt at møde nogle fra besætningen og blive introduceret for skibets centrale personale.