INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Antarktis - Jordens sidste uberørte vildmark

Eventyrrejse på den sydlige halvkugle

Udforsk Falklandsøerne og Antarktis fjerne vildmark på en 17 dages rejse med ekspeditionsskibet MS Midnatsol.

0,00 kr
In stock
Travel Code
KA-036
Unikke oplevelser på den sydlige halvkugle

Rejsen går fra København til Santiago de Chile og videre sydpå til havnebyen Punta Arenas, hvor vi påmønstrer ekspeditionsskibet MS Midnatsol. Vi oplever den storslåede natur fra de chilenske fjorde med udsigt til Andesbjergene, før vi for alvor stikker til søs og sætter kursen mod den Antarktiske halvø. Det kaldes et ekspeditionskrydstogt, fordi der undervejs holdes lærerige foredrag om videnskabelige emner som biologi, geografi, glaciologi og historie, så vi er godt rustede til fire dages oplevelser på det hvide kontinent.

Dyrelivet

Dyrelivet er ganske enkelt imponerende. Her er store kolonier med tusindvis af vraltende pingviner, der yngler på dette tidspunkt. Både på land og på isflager hviler bl.a. talrige krillsæler og weddellsæler samt søleoparder med det frygtindgydende tandsæt. Både pingviner og sæler er en yndet spise for spækhuggere, der i flok jager dem. Det er et fascinerende skue når spækhuggerne laver bølger for at vippe sælerne ned af isflagerne. Her er bl.a. også pukkelhvaler og vågehvaler, som tiltrak hvalfangere for over 100 år siden, hvilket resterne af nogle af de gamle hvalfangerstationer vidner om. Havfugle skorter det heller ikke på. Store stormfugle kan af og til forveksles med albatrosser, og skarverne findes i kolonier med pingviner, men når de letter og flyver afsted, ved du at det IKKE var en pingvin.

Falklandsøerne

Efter oplevelserne på Antarktis sættes kursen nordpå mod Falklandsøerne, der fortsat administreres af England. Landskabet er overraskende med hvide sandstrande og turkisblåt vand der står i kontrast til det grønne og gule græs. Her findes andre andre pingvinarter end dem vi allerede har set undervejs og desuden de enorme søelefanter.

Dagsprogram

Dag 1. Buenos Aires

 

Dag 2. Påmønstring i Ushuaia og Kap Horn

Vi fortsætter sydover for at nå Kap Horn, Sydamerikas sydligste punkt. Kap Horn ligger i øgruppen, Ildlandet (Tierra del Fuego), og før Panamakanalen blev bygget, skulle al transport af gods og personer mellem USA’s vest- og østkyst runde den sydlige spids. Området er kendt for sit åbne hav og udfordrende betingelser, og det er altid en stor præstation at lægge til. Herfra sættes kursen mod Antarktis.

Dag 3-4. Til søs

Vi er i de opdagelsesrejsendes kølvand, når vi sætter kursen mod det mest fjerntliggende område af verden, Antarktis, med dets endeløse hav og et kontinent dækket af sne og is. Det er en speciel følelse at slukke for mobiltelefonen og melde sig ud af det civiliserede samfund og hengive sig til naturen og oplevelserne undervejs. Vi skal sejle i ca. 2 døgn over Drake Passagen. Sørejsen føles ikke så lang, da der er mange aktiviteter undervejs. Via film, foredrag og besøg i ekspeditionslokalet vil vi blive godt rustet til bedre at forstå, hvad vi kommer til at se undervejs. Emner spænder vidt over geologi, historie, biologi, geografi og glaciologi. Husk også at gå en tur på dæk for at spejde efter albatrosser ikke at forveksle med de store stormfugle, der ofte svæver rundt om skibe.
Som vi nærmer os den Antarktiske Halvø stiger spændingen.

Dag 5-10. Antarktis – pingviner, sæler og hvaler

Antarktis er en overvældende naturoplevelse, som du aldrig vil glemme. Havet er isskosser, isflager, isbjerge og andre former for drivis i skulpturelle formationer. Mellem drivisen svømmer pukkelhvaler, spækhuggere og forskellige sæler på jagt efter dagens måltid.

Polarcirkelbådene

Udflugterne sker med polarcirkelbådene. Disse solide både gør det muligt at udforske ellers utilgængelige områder både til lands og til vands og man kommer meget tæt på naturen. Man skal være lidt adræt for at komme ombord, derudover er der ikke noget at bekymre sig om. Mandskabet viser dig, hvad du skal gøre, så i løbet af kort tid bliver ombordstigning en rutine. På alle udflugter på Antarktis med polarcirkelbådene skal du have gummistøvler på, når vi går i land. Du kan gratis låne gummistøvler på båden, eller du kan medbringe dine egne.
Fra Midnatssols dæk er der masser af chancer for at se både pukkelhvaler og spækhuggere. Nyd den tætte kontakt med dyrelivet, gletsjere, gamle hvalfangststationer og relikvier.

Her er nogle af de mange steder der ligger på vores rute:

Half Moon Island: hører ind under South Shetlands Islands og en af de smukkeste øer. Øen ligger i Moon Bay. Her er et rigt fugleliv og massevis af sæler og en koloni af ringpingviner. På stranden ligger et gammelt forladt skib. Formentligt en gammel norsk hvalfangerbåd. Google Street View kan vise Half Moon Island som det eneste sted på det syvende kontinent – se her

Cuverville Island er en mørk, klippefyldt ø, opkaldt efter en fransk admiral i 1898. 2/3 af øen er dækket af permanent is. Arealet er på 2 gange 2,5 km. Du kan opleve store æselpingvin kolonier og forskellige sælarter. Den blåøjede haj kan ses i området.

Yankee Harbour er en tidligere base for sælfangere, fordi den var en naturlig, sikker havn. En af de største seværdigheder er den store konoloni af æselpingviner. Der anslås at være op til 4.000 ynglende par.

Dag 11. Til søs

Efter nogle enestående oplevelser sættes kursen stik nord mod Falklandsøerne og der bliver god tid til at fordøje nogle af de mange oplevelser, forskel videre i ekspeditionslokalet, snakke med de mange gæster af forskellige nationaliteter eller slappe af på dækket.

Dag 12-13. Falklandsøerne – Stanley

Stanley er en meget lille by, men dog Falklandsøernes hovedstad. Det er en farverig havneby hvor du finder mange tegn på den britiske arv. Her er røde busser og telefonbokse og hele seks engelske pubber. Der vil være mulighed for at deltage i forskellige udflugter (mod merbetaling) eller udforske byen på egen hånd, hvilket er nemt til fods.

Dag 14-16. Til søs

Efter mange spændende dag i Antarktis og på Falklandsøerne, så sejler vi nordpå til Montevideo og krydser Det sydlige Atlanterhav på vej til Sydamerika.

Dag 17. Montevideo

Vi ankommer til Uruguays hovedstad og du kan vælge nu at kigge nærmere på den gamle bydel eller vende tilbage til Danmark.

MS Midnatsol – dit hjem ombord

Vi påmønstrer ekspeditionsskibet MS Midnatsol i Punta Arenas i det sydlige Chile, og det er vores flydende hotel indtil afmønstring i Montevideo, Uruguay. MS Midnatssol er et moderne veludstyret ekspeditions-krydstogtskib bygget til sejlads i den høje isklasse 1X, og med sin avancerede teknologi er hun derfor meget velegnet til ekspeditionssejladser i Antarktis. Skibet er meget smagfuldt indrettet, og fungerer næsten som en lille by med mange forskellige faciliteter.

MS Midnatsol

Der lægges om bord vægt på afslapning og opdagelse, og ikke på kommerciel underholdning, som ellers ofte er en del af konventionelle krydstogter. Skibet har et omfattende program med tilbud til alle rejsedeltagere. Kyndige eksperter formidler deres viden gennem forelæsninger ombord. Skibet har et “videnskabslaboratorium”, hvor vi laver feltarbejde – fx ved at studere tre millioner år gammel is gennem et mikroskop eller meteorer fundet på land. I det hele taget kan man høre fantastiske foredrag om mange emner knyttet til Antarktis.

Der er helpension om bord og til aftensmaden vil du være seatet sammen med andre fra din danske gruppe.
De øvrige deltagere på krydstogtet kommer fra mange forskellige lande, ligesom besætning og øvrigt personale ombord er internationalt, og arbejdssproget på båden er derfor engelsk.
Vores danske rejseleder er behjælpelig såfremt du måtte have brug for oversættelse.

Kahytskategorier:

Arctic Superior:
U2 – Udvendig kahyt. Der er mulighed for at lave kaffe/te. 8–13 m2. Dæk 7 eller 8
De fleste har to separate senge, hvor den ene af disse kan laves om til en sofa. Nogle af kahytterne har dobbeltsenge.

Polar Outside:
O2 – Udvendig kahyt. 5-13 m2. Dæk 4, 6
N2 – Udvendig kahyt. 7–13 m2. Dæk 4.
J3 – Udvendig kahyt. Begrænset eller ingen udsigt pga. redningsbåde. 7–13 m2. Dæk 6 eller 7.

Polar Inside:
I2 – Indvendig kahyt. 6–10 m2. Dæk 4, 6 eller 7.

For Polar Inside og Outside gælder: De fleste kahytter har to separate senge hvoraf en seng kan omdannes til sofa. Nogle kahytter har køjesenge.
Ønskede kategori bookes, men der kan ikke garanteres en bestemt størrelse eller noget bestemt dæk. Alle kahytter har eget bad og toilet og drikkevandshane. Alle udvendige kahytter har koøje.

Dækkene:

Dæk 9 har udendørs jacuzzi, soldæk. Desuden er der fitnessrum, sauna, bar og åben dæk.
Dæk 8 har den fantastiske to-etagers panoramasalon, desuden bibliotek, internetcafe, bar og den stemningsfulde Hamsun lounge.
Dæk 7 er kahytsdæk.
Dæk 6 er også kahytsdæk med promenadedæk, der går hele båden rundt.
Dæk 5 er servicedækket med restauranter, cafeer, butik og en store foredragssal med plads til 200 tilhørere.
Dæk 4 er kahytsdæk
De nedre dæk er med personalekahytter, bildæk samt motor- og teknikområde.

Passagerkapaciteten er på 500 passagerer.

Priser

Priserne for en 17 dages rejse. Afrejse:

22. oktober 2018

Arctic superior kahyt

fra DKK 46.905,- per person 

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Eventyrrejse på den sydlige halvkugle
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Praktisk information

Lægeerklæring

Det kræves at alle medbringer en lægeerklæring, udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen.Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.

Drikkepenge

Det er ikke noget krav, men der er en forventning om at der gives drikkepenge til personalet ombord. Hurtigruten anbefaler at man betaler 80 Nok/døgn ombord på Midnatssol.

Rejser du alene er der singletillæg – kontakt os for priser

Tilbage til toppen