INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Skiferie i Norge

Fausko Skysstasjon - Fællesrejser for alle på Hemsedal

Alpint skiløb i topklasse kombineret med bedste norske fjeldstuestemning. Langrend fra døren. 

3.658,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-070
Fausko på Hemsedal

Hygge og højfjeldsstemning i skøn forening med et af Norges bedste skiområder  

Ruby Rejser er nu på vej til den fjerde sæson på Knut Fauskos fantastiske hotel. Hotellet oser af tradition og norsk højfjeldsstemning og vore fællesrejsegæster sætter stor pris på stemningen og den fine traditionelle norske indretning. Her kan man ikke undgå at føle sig hjemme med det samme. 

Norsk aften hvor med Elggryde og hygge i Årestugun sammen med vores været Knut Fausko er en tradition. En aften bliver der bliver tændt op i den udendørs badestamp. Her hygges med udsigt til stjerner og fjelde. 

Fra hotellet er der udsigt over Hemsedal Alpinområde – og skibussen kører lige til Alpincentret. Er man mere til langrend, går løjperne lige udenfor. Kort sagt – her finder du alt til en perfekt uge på ski. 

Norsk stemning ud over det sædvanlige

Der er al mulig grund til at udnytte, at vi i Fausko Skysstasjon har fundet såvel en indkvartering som en vært, der er noget helt specielt.

Norsk aften

Vi laver en stemningsfuld  norsk aften i Årestugu. Årestugu er en del af Fausko Skysstasjon lige udkanten af tunet. Der er tændt åben ild midt i rummet og vi sidder ved kraftige langborde omkring ilden.  Denne aften skal vi prøve en norske gryde med rensdyr eller elgkød.  Som supplement kan vi grille pølser mm.  Vores vært Knut Fausko vil fortælle om sagn og historier om livet i Hemsedal – om musik og skiløb og spille lidt for os.

Norsk aften er inkl. i prisen.

Aften med badestamp

Badestampen – et stort træbadekar opvarmet med brændeild tændes op en aften, så vi kan hygge os under stjernerne med udsigt over fjeldene nattefjeldene. Der er tændt op i saunaerne – har du mod på det, er det nu du skal prøve at rulle dig i sneen. Inkl. i prisen.

Langrend - ekstra turprogram

Hemsedal er mest kendt for det alpine - men vi bor lige til langrendsløjperne og vil gerne tilbyde lidt ekstra til langrendsfolket. Hemsedal ligger højt - så vi er i over 700m højde, men der er alligevel et stykket til højfjeldet. Det klarer vi ved forskellige arrangementer - derved bliver Fausko Skysstasjon et fantastisk sted, hvis familien eller gruppen er til både alpin og langrend. 

Langrendsdagstur

Turleder er en af vore koordinatorer/Knut Fausko, der vælger en tur efter ønsker og vejrlig. En mulighed kan være en tur til Vabuleino, Knut Fauskos seterhytte. Vi tager skibussen ind i Grøndalen ca. kl. 9 ind til Solheisen. og tager trækliften op til toppen (ca. 50,-, hvis du ikke har liftkort). Vil du løbe på ski herind er der ca. 8 km. Fra toppen af liften løber vi den flotte højfjeldstur ind til Vabuleino, hvor Knuts seterhytte ligger. Her spiser vi den medbragte madpakke og slapper lidt af. Turen på højfjeldet er i alt ca 8 km, men kan forlænges.  Vi slutter ved Vavatn, hvor vi bliver hentet i bus.  Løjpen på højfjeldet er mærket; men ikke præpareret.

Turen er inkl. i prisen; men hvis du ikke har liftkort koster liften ca. 50,- NOK og skibussen ca. 20,- NOK.  Turen er selvfølgelig vejrafhængig. 

Skicenter Gravset 

Tidlig morgenstart med taxabus  til Gravset Langrendsanlæg. Her finder du en fin varmestue og ikke mindst en lang række velpræparerede rundløjper – korte konkurrenceløjper på 2-8 km eller forskellige flotte rundløjper ind på højfjeldet – 13- 20 km.  Se mere på www.gravset.no

Når du skal hjem er der 5 km til Ulsåk, hvorfra du kan tage skibussen retur (ca. 20 NOK, hvis du ikke har skikort).

Turen er inkl. i prisen og er der ønske om det gennemfører vi den to gange.

Langtur med Knut Fausko - til Skarslia eller rundtur

Vi gennemfører hver uge en tur med Knut Fausko, der har løbet på ski i området i hele sit liv, har krydset indlandsisen i Grønland og går gerne mellem 1000 og 1500 km langrend hver sæson. På turen får du chance for at nyde godt af Knuts enorme fjelderfaring og lokalkendskab - en flot tur med en meget spændende turleder. 

Afhængig af vejr og tilslutning kan det blive 

Tur a) Langrendstur til Vabuleino, Knut Fauskos seterhytte. Vi tager skibussen ind i Grøndalen ca. kl. 9 ind til Solheisen. og tager trækliften op til toppen (ca. 50,-, hvis du ikke har liftkort). Vil du løbe på ski herind er der ca. 8 km. Fra toppen af liften løber vi den flotte højfjeldstur ind til Vabuleino, hvor Knuts seterhytte ligger. Her spiser vi den medbragte madpakke og slapper lidt af. Turen på højfjeldet er i alt ca 8 km, men kan forlænges.  Vi slutter ved Vavatn, hvor vi bliver hentet i bus.  Løjpen på højfjeldet er mærket; men ikke præpareret. Pris 150,- 

Tur b) Dagstur. Vi tager bus eller skibus + lift  til Holdeskaret, hvorfra vi går ind over højfjeldet med kurs Reineskarvet og Ruby Skarslia Hotel. Her kommer du ind i et utroligt  smukt og uberørt højfjeld. Det meste af turen er kun mærket – først når du kommer nærmere Skarslia er der  præpareret løjpe. Aftensmad på Skarslia inden turen går hjem i bus. Pris kr. 250,- Turens længde er  ca. 20 km. 

Tur c) 2-dages tur. Første dag som a) – efter aftensmaden får vi anvist soveplads (deleværelser) på Skarslia og næste dag efter morgenmad og nistepakkesmøring går turen hjemad mod Hemsedal ad en ny rute. Pris 350,- Der vil være sengetøj og linned på Skarslia. Dagens etape ca. 25 km. Samlet længde 45-50 km afhængig af rutevalg.

Tur c) Knuts valg – er det ikke muligt at kommer over til Skarslia vil Knut vurdere om en anden dagstur er mulig. Pris 150,-  

Bemærk – at vi normalt kun kan gennemføre en af turene.  

Vejrliget - og deltagerinteressen -  er i sidste ende afgørende for, om vi kan gå på højfjeldet og hvilken tur, der er mulig. Gennemføres ved minimum 3 deltagere. 

Fausko Skysstasjon

Sæterstemning og topskiløb

Du finder Fausko Skysstasjon hævet over vejen gennem Hemsedal. De traditionelle huse danner rammen om en fællesrejse med mange fællesrum og værelser af forskellige størrelser placeret i tre bygninger – alt beliggende meget tæt ved hinanden. Stedet drives som konferencecenter, men har bibeholdt en dejligt rolig atmosfære som vækker minder om gamle dage. 

Skysstasjonen er etableret i 1870 og er Hemsedals ældste gæstgivergård. Det var her på ”skysstasjonerne”, at rejsende på vejen mellem øst- og vestlandet kunne få en hest, en vogn, en overnatning eller et måltid mad. Gården har været i slægten Fauskos eje i næsten 200 år. I dag driver Knut Fausko som femte generation gården - dels som land- og skovbrug, dels som overnatningssted især benyttet til konferencer, bryllupper og andre begivenheder. Knut Fausko har med nænsom hånd udvidet og restaureret det gamle gårdstun med de tre hovedbygninger: Selve Skysstasjonen med en flot spisesal, pejsestue og nogle få værelser. Det nye tømmerhus Hallingstugu med værelser og 2 fine stuer og det gamle kornmagasin fra 1700, der  står i fuldtømmer og med en meget speciel indretning. Restaurering er udført med stor respekt for de oprindelige bygninger. Resultatet er et unikt sted med hyggelige fællesrum og en god standard. Vi finder Fausko helt perfekt til vore fællesrejse. 

Skysstasjonen har plads til ca. 50 gæster på de gamle og hyggelige værelser med gode badeværelser. Nogle få værelser deler bad og toiletter. Værelserne finder du både på det gamle gæstgiveri, i en nyere rustik værelsesbygning og sågar i det gamle kornkammer. Yderligere er der to sammenbyggede stabburer – velindrettede små hytter med helt nye badeværelser. 

Vores vært Knut Fausko er også musiker og spiller Hardangerfele. Hver sommer er Fausko Skysstasjon ramme om en musikfestival med rock og folkemusik. Vores nye fælleshotel er et sted som oser af stemning, charme og som vil danne nogle hyggelige rammer efter en dejlig dag på ski. En gang om ugen tænder vi op i den udendørs badestamp og nyder vinteraftenen under stjernene - forhåbentlig. En stamp er et kæmpe træbadekar der opvarmes med brænde. Fausko Skysstasjon har trådløst internet - dog ikke overalt. 

Fælleslokalerne
Her er rigtig mange fælleslokaler – plads til at samles og plads til at trække sig lidt tilbage. Plads til at de unge kan finde sig et rum og plads til spille spil eller musik. I den oprindelige Skysstasjon ligger den store og smukke spisesal – her er der plads til alle ved langborde som indbyder til snak og hygge under maden. Da køkkenet er placeret i kælderen ligger her også et anretter køkken med en madelevator til at bringe madholdets lækkerier op.  

I stueetagen ligger den traditionelle pejsestue med bløde møbler og langbord. Også i Hallingstugu finder du to hyggelige fællesstuer med sofagrupper – den ene med endnu en pejs. 

Værelserne
Alle værelser er indrettet i gammel stil eller nænsomt renoveret. Derfor er  værelserne er forskellige både i størrelse og indretning - nogle er med bad/toilet og andre uden. Der vil derfor være forskellige priser. Generelt er der ikke meget opbevaringsplads og få møbler.

I den oprindelige Skysstasjon har vi 5 værelser i alt:

  • 3 værelser med bad og toilet.:
    • 2 af værelserne har familiekøjer (140+90) dvs. en dobbeltseng nederst og en enkelt seng øverst.
    • Det sidste har familiekøje (120+90) samt dobbelt sovesofa samt et meget stort baderum og egen sauna. Tillæg: 700 kr./værelse.
  • Der er også to værelse uden bad og toilet som har adgang til fælles bad, toilet og sauna i stueetagen.
    • De to ligger på første sal - et værelse med en dobbeltseng og en hems (stejl trappe) med plads til to børn, samt et lille værelse med en køjeseng, som vi også benytter som enkeltværelse mod tillæg på 600,-. 

Hallingstugu 

10 meter fra Skysstasjonen ligger denne tilbygning fra 1998 lavet med respekt for den gamle stil.

Her har vi 8 værelser med 2 eller 3 senge alle med bad og toilet. Desuden et mindre værelse med 2 dobbeltsenge, der fra i år får har eget bad og toilet, dog kun med adgang fra gangen. Sælges til "uden bad/toilet" pris. 

Der er i år kommet endnu et værelse indrettet i den gamle "hemsestue". Et stort værelse med god plads og 2 familiekøjer med 140 cm underkøje og 90 cm overkøje. Værelset er ret lyt i forhold til opholdsstuen nedenfor. Der er bad/toilet med adgang fra gangen lige uden for. Det er her Hallingstugus sauna er. Der vil blive aftalt tider for fælles brug.  Sælges til "uden bad/toilet" pris.

Der er sauna i Hallingstugu.

Kornmagasinet

Det absolut mest specielle af husene. Det tidligere kornmagasin er nu indrettet med 3 "rustikke" værelser. Forsiden af huset er udbygget med en glasforsats, der på på første salen rummer et langbord, hvorfra man kan skue udover Hemsedalen efter en dejlig dag på ski. Gæsterne sidste år var meget begejstrede for Kornmagasinet. 

I stueetagen er der to værelser:

  • Det ene har bad / toilet og en køjeseng med dobbelt (120 cm) senge samt en familiekøje med 120/90 cm senge. 
  • Det andet har to familiekøjer  (160/90 cm og 120/90 cm)  samt mulighed for opredning.

På førstesal findes et rigtig stort værelse med op til 6  senge.  Der er  4 enkeltsenge (75 cm). Sengene er rammesenge, der kan flytte sammen, men der kan sættes ekstra senge op til 6 peronser. Dette værelse deler toilet og bad med værelset i stueetagen. Er I nogle stykker, kan der laves en skiferie til en rigtig god pris. 

Stabburer

Ved siden af Kornmagasinet findes også 2 nyindrettede stabburer (traditionelle små sæterhytter). Hytterne har helt nyt bad bad/toilet.

Det ene - 'Stabbur' - har plads til 3-6 personer. Et forrum med 4 overkøjer (120*200/90*200/2x75*175 cm) - desuden vask, køleskab og en kogeplade samt et lille bord. Herefter soverum med dobbeltseng (120*200) og adgang til et fint badeværelse. 

Det andet - 'Stølpehuset' - er indrettet med dobbeltseng (140cm) og helt  nyt badeværelse. Det er Fausko Skysstasjons  "brudestabbur". 

Skistald 

I en af længerne indrettes en skistald. 

Fællesrejser - Rubys helt egen

Skiferie i Norge med fællesskab. Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejseform, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. All inclusive rejser på Rubys måde. Virkelig en billig og hyggelig ferie. 

På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en dag på en uge. I resten af ugen nyder du de medrejsendes tryllerier i køkkenet. Ingen stuepige - du holder dit eget værelse og deltager i den fælles rengøring, så hotellet er rent og indbydende. Rammerne er afslappede, I kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når I kommer hjem fra skitur. Man medtager egne drikkevarer, hvilket er med til at give en billig skiferie i Norge. 

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og leverer råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. Vi skal nok sørge for, at madlavning passer med skibusserne. 

De fælles gøremål har åbenbare fordele. Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. Børnene, de unge og de "gamle" mødes om hygge, spil, musik, konkurrencer, diskussioner - det er helt op til deltagerne. Har du lyst, sætter du noget i gang. Det er også i orden at trække sig til et hyggeligt hjørne med en bog.  

Skiferie - med bus til døren eller kør-selv

Vi har 5* hvilebusser til Hemsedal - eller du kan køre selv. 

Ruby Rejsers 5* busser har hvilestole med benstøtte og god benplads.  Husk- med bus har du 8 skidage på en uge. Du kan gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard. 

Morgenmad på ankomstdagen samt aftensmad på afrejsedagen er inklusiv - enten på hotellet eller på en vejkro. 

Priser og informationer finder du under Vinterbus til Norge. 

FÆRGE TRANSPORT
Ruby Rejser tilbyder attraktive priser på overfart med Fjord Line, på ruten Hirtshals - Langesund.
Der er daglig afgang fra Hirtshals kl. 09.00. Forv. ankomst Langesund kl. 13.30.
Retur er det fra Langesund kl. 14.30 og forv. ankomst Hirtshals 19.00.
Check-in skal ske senest 1 time før afgang.
Overfartspriserne er baseret på 7 dages ophold (lør.-lør. og søn.-søn.)
Kahyt-priserne er pr. kahyt med op til 4 senge.
Ønskes overfartspriser i forbindelse med kortere ophold kontakt da Ruby Rejser.

Bestil rejse

2 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.198,- DKK

2 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.698,- DKK

3 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.898,- DKK

3 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.231,- DKK

4 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.748,- DKK

4 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.998,- DKK

5 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.658,- DKK

5 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.858,- DKK

6 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.698,- DKK

6 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.765,- DKK
Praktiske Informationer

Husk der er fællesrejser for singler  til Fausko Skystassjon i uge 6. Se Fausko - fællesrejser for singler.

Pris pr. person i 2-6 sengsværelse, inkl. bustransport, ophold og 1/1 pension.  

Rabatter: 

  • Læg mærke til priserne ovenfor ved mere end to på værelset - der er indregnet en rabat på kr. 900,- per person for 3. - 6. person. Rabatten er fordelt på alle personer på værelset. 
  • For børn til og med 12 år er der yderligere kr. 400,- i rabat i 3.-6. seng
  • Børnepris forudsætter altså to fuldt betalende pr. værelse.
  • Børn 0-1 år er gratis; men skal betale for eget bussæde og skal medbringe autostol, der passer til 3 punktsele. Der er kun få sæder med 3-punktsele - bl.a. de forreste sæder.
  • Bemærk: Enkelte værelse har andre priser - se teksten om Fausko Skystassjon ovenfor.
  • Kør-selv rabat pr. person:
    • Uge 7, 8 og 9: 800,- 
Tillæg

Der er ikke enkeltværelser på Fausko Skysstasjon, men vi kan benytte enkelte værelse som enkeltværelse. Det vil i så fald være mindre værelser  - f.eks. køjeværelse.  
 
Tillæg vil i så fald være 800,- for enkeltværelser uden bad/toilet  i forhold til ovenstående priser for 2 personer på værelser uden bad/toilet

For værelser med bad/toilet er tillægget kr. 1300,-  i forhold til ovenstående priser for 2 personer på værelse med bad/toilet.

Sengelinned medbringes eller lejes for 120 kr. pr. sæt inkl. 2 håndklæder - kan bookes hjemmefra.

Tilbage til toppen