Bestil

Rhônefloden med dansk rejseleder

Krydstogt langs Rhônefloden - skønne byer og fantastisk mad

Velkommen ombord på et livsnyderkrydstogt! Rhône er kendt for sin lækre mad og fantastiske vine som et af verdens ældste vindistrikter. Glæd dig til at forkæle dine sanser undervejs på denne tur.

In stock
Travel Code
KLUB-FR-001
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Udforsk de verdenskendte, historiske byer Arles og Avignon
blue encircled check Se frem til en middag på 2-stjernet Michelin-restaurant
blue encircled check Nyd fantastiske oplevelser hver dag uden at skifte "hotel"
calendar icon2 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København eller Billund
clock icon6 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Tag med på en uforglemmelig rejse gennem Sydfrankrig på dette eksklusive krydstogt med Rejseklubben langs Rhônefloden. Rhônefloden er mere end blot mad og vin. Her gemmer sig en perlerække af skønne byer, UNESCO verdensarvssteder og naturlige vidundere.
Vi udforsker det bedste af Rhône og tager også en tur til det maleriske Provence. Med byrundture, besøg i Camargue-deltaet med flamingoer og vilde heste samt et besøg i Van Goghs elskede Arles, er der rig mulighed for kulturelle og naturskønne oplevelser.

Ombord vil du blive forkælet af skibets franske kokke, og som om det ikke er nok, så inkluderer flodrejsen også en middag på en verdenskendt 2-stjernet Michelin-restaurant.
Dette er en rejse, der forener natur, kultur og gastronomi i verdensklasse!

Kort

down v arrow

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1: Lyon
I dag begynder dit eventyr langs Rhônefloden i det sydøstlige Frankrig. Efter en flyvning fra Danmark lander vi i Lyon, Frankrigs tredjestørste by. Ved ankomsten til lufthavnen bliver vi mødt af en chauffør, der tager os gennem byens centrum, hvor Rhônefloden og bifloden Saône mødes. Vi når frem til vores flodskib, vores hjem de kommende dage, hvor vi bliver hjerteligt modtaget af skibets personale. Efter vi har indlogeret os i vores kahyttyer, nyder vi en velkomstmiddag sammen i skibets charmerende restaurant og deltager i aftenens underholdning.

Dag 2: Udforsk Lyon og glæd dig til Michelin-middag
Dagen dedikeres til Lyon, som anses for Frankrigs gastronomiske højborg. Først udforsker vi byen på en fascinerende byrundtur til fods, hvor vi besøger højdepunkter som Fourvière Hill med den hvide basilika og den betagende udsigt over byen og bydelen Vieux Lyon, som er det historiske centrum med skæve byhuse, smalle gyder og brostensbelagte gader. Endelig vil vi også besøge det berømte Les Halles de Lyon, det indendørs madmarked, hvor lokale kokke henter deres råvarer, og hvor vi forkæles med prøver på lokale specialiteter.

Efter byeventyret vender vi tilbage til skibet og sejler op ad Saônefloden mod Collonges-au-Mont-d’Or. Her venter en gastronomisk oplevelse i særklasse på os - en eksklusiv Michelin-middag på den verdenskendte restaurant Abbaye de Collonges, grundlagt af den legendariske mesterkok, Paul Bocuse. Med to Michelin-stjerner er restauranten et sandt kulinarisk paradis. Vores overdådige middag strækker sig over cirka 3,5 timer og inkluderer seks til syv overdådige retter, cocktails og udsøgte vine. Velbekomme!

Efter denne gastronomiske festlighed vender vi tilbage til skibet og fortsætter vores rejse sydover ad Rhônefloden.

Dag 3: Fra Tain-l’Hermitage til Avignon
Efter morgenmad ombord på skibet sætter vi kurs mod den charmerende vinby, Tain-l’Hermitage, hvor vi nyder en afslappende spadseretur gennem de maleriske gader. Herefter besøger vi chokoladeoplevelsescenteret, Cité du Chocolat Valrhona, hvor duften af chokolade møder os ved døren. Her kan du udforske, dufte og smage chokolade i alle afskygninger samt lære mere om fremstilling af den fine, franske delikatesse.

Eftermiddagen bringer os videre mod Avignon, hvor skibet lægger til om aftenen. Vi afslutter dagen med middag og underholdning ombord på skibet, mens vores rejse fortsætter langs Rhônefloden.

Dag 4: Fra Avignon til Arles, med smuttur til Gordes
Pavebyen Avignon er på dagens program, vores første stop er den gamle bydel. Her får vi mulighed for at udforske det imponerende pavepalads, verdens største gotiske palads (entré ca. € 12). Denne imponerende konstruktion tjente både som fæstning, der skulle forsvare den katolske kirkes position, og som et palads, hvor paven kunne nyde sin residens i smukke omgivelser.

Senere tager vi på en udflugt til den betagende Provence-by, Gordes – en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Byen ligger idyllisk på en klippe med en fantastisk udsigt over de storslåede landskaber. Under udflugten besøger I byens charmerende kirke og det imponerende slot, begge placeret på det højeste punkt i landsbyen. Vi får også mulighed for at opleve klostret Sénanque, der er omgivet af de ikoniske lavendelmarker i Provence. Efter disse eventyr vender vi tilbage til skibet, der sejler videre mod Arles. Fra soldækket kan du nyde udsigten over Provences fantastiske landskaber, der langsomt glider forbi. Om aftenen er der middag og underholdning ombord på skibet.

Dag 5: I Van Goghs fodspor og smuk natur i Camargue
I dag følger vi i fodsporene på den store kunstner Vincent van Gogh i den smukke by Arles, hvor han fandt inspiration til nogle af sine mest berømte værker, herunder "Café Terrace at Night" og "La Maison Jaune". Senere tager vi på en spændende udflugt til Camargue, et vådområde berømt for sine flamingoer, sorte tyre, Camargue-heste, cowboys og de imponerende salt- og rismarker. Vi besøger også en "manada", en gård dedikeret til avl af tyre, hvor vi lærer mere om arbejdet med disse majestætiske dyr og afslutter oplevelsen med en forfriskning, før vi vender tilbage til skibet.

Eftermiddagen byder på afslapning på soldækket med udsigt over Frankrigs smukke byer, herunder Valance og nougatbyen Montélimar.

Dag 6: Viviers og Gorges de l’Ardèche
Dagen starter med en byrundtur i den charmerende lille by Viviers, byen er som et open-air-museum med et utal af prægtige bygninger og snoede, brostensbelagte gader. Senere er et af rejsens højdepunkter på programmet: Udflugt til Gorges de l’Ardèche. Vi kører med bus ind i landet langs Ardèche-floden, der fører os forbi betagende og vildt smukke landskaber. Undervejs støder vi på mesterværker som Pont d’Arc, en naturskabt klippebro, samt de fortryllende Madeleine-grotter, hvor vi kan tage på en fascinerende underjordisk vandretur.

Når vi vender tilbage til skibet i La Vuelte, sætter vi kursen mod Lyon. Om aftenen venter der os en festlig gallamiddag ombord på skibet, hvor vi kan dele vores rejseoplevelser. Efter middagen er der underholdning på skibet.

Dag 7: Hjemrejse fra Lyon
Vi ankommer igen til Lyon. Det skønne krydstogt er desværre ved at nå sin ende, vi tager afsked med skibet og det dejlige personale, hvorefter vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Transport

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider 14.07.24 - 20.07.24:

København → Lyon Kl. 06:00 - 11:20
Lyon → København Kl. 06:15 - 10:40

Billund → Lyon Kl. 06:00 - 10:00
Lyon → Billund Kl. 14:20 - 17:45


Forventede flytider 22.08.24 - 28.08.24:

København → Lyon Kl. 12:05 - 17:40
Lyon → København Kl. 14:05 - 18:40

Billund → Lyon Kl. 06:30 - 12:55
Lyon → Billund Kl. 12:05 - 17:45

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
         

Uge 29: Startdato 14.07.2024 varighed 6 nætter

Fra 14.998,- DKK

Uge 35: Startdato 22.08.2024 varighed 6 nætter

Fra 14.998,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Inkluderet i prisen:

  • Fly fra Billund eller København til Lyon t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og krydstogtskib
  • 6 overnatninger på 5-ankret (5-stjernet) flodskib
  • All inclusive ombord på skibet inkl. gallamiddag
  • 1x middag på 2-stjernet Michelin-restaurant
  • Camargue-deltaet med besøg på ”manada”
  • La Cité du Chocolat Valrhona inkl. entré
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
  • Rejsen afvikles sammen med Rejseklubben

Ikke inkluderet i prisen:

  • Entré til pavepaladset i Avignon ca. € 12 pr. person
  • Tillæg for enkelkahyt
  • Drikkepenge € 7-10 pr. person pr. dag
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
    Gå til toppen af siden