Bygder i Grønland: Hvad er en grønlandsk bygd?

 

Grønlands bygder er små, traditionelle samfund, der ligger spredt over øens store landskab. Selvom mange grønlændere i dag bor i de større byer, spiller bygderne stadig en vigtig rolle i Grønlands kultur og samfund. I dette blogindlæg vil du få indsigt i, hvad bygder i Grønland indebærer, deres betydning for Grønland og de udfordringer, de står overfor.

Hvad er en grønlandsk bygd?

I Grønland findes der 17 byer og 54 bygder. En bygd defineres som en lille bebyggelse eller landsby. Bygderne er generelt mindre end byerne, og selvom der ikke er en fast grænse, regnes en beboelse i Grønland med 500 indbyggere eller derunder som en bygd, mens beboelser med flere end 500 indbyggere typisk betegnes som byer.

Bygderne adskiller sig fra byerne både i størrelse og funktion. De er ofte præget af en mere traditionel levevis, hvor fangst og fiskeri spiller en central rolle, i modsætning til byerne, som har en bredere infrastruktur og flere servicefunktioner.

Bygdernes geografiske placering

Bygder i Grønland er hovedsageligt placeret i kystnære områder, ofte ved fjorde eller langs beskyttede bugter. Dette skyldes de barske klimaforhold og de geografiske forhold, som gør det vanskeligt at bosætte sig i det isdækkede indre af landet. Ved at placere bygderne tæt på havet, sikres der adgang til fiskeri og fangst.

Nogle af de mindste bygder i Grønland har et indbyggertal på under 25 mennesker. Et eksempel er Kangerlak. I bygden er der 30 boliger, men i dag er der kun 10 husstande tilbage, så resten af boligerne står tomme. Dette er et fænomen, der ofte ses i de mindre bygder, hvor befolkningstallet svinger over tid. Mange bygder i Grønland har gennem de sidste 200 år oplevet perioder med stor befolkningstilvækst, mens de i andre perioder har været ubeboede.

Den største bygd i Grønland er Kullorsuaq, der ligger nær Upernavik. Bygden har 444 indbyggere. Sammenlignet med de mindre bygder har Kullorsuaq en mere stabil befolkning og bedre faciliteter, hvilket gør den til en af de mest betydningsfulde bygder i Grønland.

Livet i en grønlandsk bygd

Lokalsamfundet

I Grønlandske bygder er fællesskabet stærkt, og alle kender alle. Man lever tæt på hinanden både fysisk og socialt, og spontanitet præger samværet. Et besøg hos en ven eller bekendt kræver sjældent en forudgående aftale – hvis vedkommende ikke er hjemme, støder man sandsynligvis på ham eller hende nede ved bådene eller i butikken. Det sociale liv samles ofte omkring bygdernes forsamlingshuse, hvor der afholdes selskabs- og fritidsaktiviteter. I de mindste bygder i Grønland, hvor der ikke findes et forsamlingshus, fungerer skolen eller andre bygninger som samlingssted.

Arbejde og beskæftigelse

Fangst og fiskeri er de primære erhverv i de fleste bygder i Grønland. I nogle tilfælde suppleres dette med en lokal fiskefabrik eller et mindre produktionsanlæg. Derudover er der også beskæftigelse inden for de kommunale funktioner, såsom butikken og skolen. Ledighed er sjælden i bygderne, da de fleste beboere har en funktion i lokalsamfundet og bor der netop for at bidrage til dets opretholdelse.

Transport og forsyning

Livet i bygderne er dybt forbundet med naturen. Infrastrukturen er minimal, og asfalterede veje er sjældne. Større bygder i Grønland har oftest en havn eller helikopter plads, da butikkens varer enten bliver sejlet eller fløjet ind. Butikken omfatter det nødvendige sortiment af dagligvarer. Bygderne har typisk et netværk af flisebelagte stier der fører en igennem de beboede områder. Nogle beboere har privatejede snescootere eller ATV’er til eget brug, men der er ingen biler og derfor ingen taxaer eller anden offentlig transport.

I de helt små bygder som Kangerluk er transporten om vinteren med hundeslæder og snescootere, mens sommerens transport består af joller og motorbåde. Der er intet havneanlæg, så både og joller udgør den primære forbindelse til omverdenen for både personer og varer.

Fremtiden for bygder i Grønland

Fremtiden for de grønlandske bygder er præget af udfordringer. I dag bor over 60 pct. af Grønlands befolkning i de fem største byer – Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Denne udvikling, hvor flere mennesker bor i byerne, skyldes både befolkningstilvækst og en vedvarende tendens, hvor folk flytter fra bygderne til byerne. Denne tendens har været til stede siden 1960'erne, og i de sidste 50 år har den ikke ændret sig. Byerne fortsætter med at tiltrække flere mennesker, og det ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden.

Især flere unge mennesker søger mod byerne for uddannelse, arbejde og bedre livsvilkår. Den demografiske udvikling, hvor bygderne i højere grad bliver ældre og mindre dynamiske samfund, gør det mindre attraktivt for den nye generation at blive boende. 

Bevarelse af kultur og traditioner er også en central udfordring for bygderne. Mange af de små bygder i Grønland har en rig kulturarv, der er tæt knyttet til naturen, jagt og fiskeri. At sikre, at disse traditioner overlever, samtidig med at bygderne udvikler sig økonomisk og socialt, er en af de store opgaver i fremtiden. I fremtiden bliver det vigtigt at finde en balance mellem modernisering og bevarelse af den grønlandske kultur.

Oplev bygder i Grønland med Ruby Rejser

Drømmer du om at opleve den ægte og unikke kultur i de små bygder i Grønland? Med Ruby Rejser kan du komme tæt på det autentiske bygdeliv, møde de lokale og mærke roen. Uanset om du vil sejle mellem idylliske bygder, tage på vandreferie i Grønland eller udforske landets større byer, har vi den rette rejse for dig. Læs mere om vores rejser til Grønland her, eller kontakt os i dag for at planlægge din drømmerejse!