INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Budapest

Vi skræddersyer din rejse – kontakt os for et tilbud

Få 5 dejlige dage i Budapest. Hovedstaden i Ungarn er en af de mest interessante og flotte byer i Europa. Hvis du ikke har været her endnu, burde du unde dig selv en tur.

In stock
Travel Code
FOR-HU-001

Det kan du glæde dig til

Man bør unde sig selv et besøg i Ungarn, der med sin centrale beliggenhed i Europa, landets spændende kultur, venlige befolkning, den moderne hovedstad Budapest og det enestående Puszta-landskab, gør landet til et attraktivt rejsemål.

Dagsprogram

Dag 1 – Ankomst 

Vi mødes i lufthavnen, hvorfra der er afgang til Budapest. Efter en kort flyvetur på 2 timer, ankommer vi til Budapests Ferihegy lufthavn. Derefter er der transfer ind til Budapest og vores hotel, hvor der bliver tid til at få pakket ud, og slappe lidt af. Vi mødes om aftenen og spiser middag sammen på hotellet.   

Dag 2 – Byrundtur i bus og til fods

Efter morgenmaden, skal vi på opdagelse i Budapest og se nogle af byens mest berømte seværdigheder. Byen består af 2 bydele Buda og Pest, som ligger på hver sin side af Donau. Sammen med vores rejseleder og en lokal guide, ser vi mange af byens største seværdigheder. Vi ser det store slotsområde, hvorfra man har en fantastisk udsigt over byen, med dens mange smukke bygningsværker og broer, og i bydelen Pest, ser vi den imponerende Heltenes Plads og Parlamentsbygningen mm. Vi skal selvfølgelig også spadsere en tur, for rigtig at opleve stemningen i den by, som ofte sammenlignes med Paris. Vi kigger bl.a. i gågadeområdet med den berømte markedshal, hvor man kan købe paprika og andre lækkerier.
 

Dag 3 – Udflugt til Pusztaen med rideopvisning

I dag skal vi lidt væk fra storbyen Budapest og ud på sletterne, hvor sigøjnere i århundreder har holdt styr på de store flokke af heste, kvæg og får. Efter en times kørsel kommer vi til en traditionel ungarsk gård, her får vi serveret den berømte ungarske velkomstdrink, "Barack Pálinka" (abrikosbrandy) og en "Pogácsa" (saltet bolle med smør).  

De lokale hesteryttere, vil nu køre os en tur rundt i hestevogn, i det store steppelandskab Puszta. Her skal vi opleve en af de imponerende rideopvisninger, efterfulgt af en tre-retters gullasch-menu til frokost, der vil være lokal musik til maden. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel i Budapest, efter en dag fuld af overraskelser og spændende indtryk.  

Dag 4 – Tid på egen hånd og sejltur på Donaufloden 

Formiddagen er på egen hånd. Vi mødes over middag og gør klar til at tage på en dejlig sejltur på Donau.  

Fra skibets dæk kan du nyde synet af Budapests mange storslåede bygninger, og herfra får man de bedste forudsætninger for at tage nogle gode billeder af byen. Sejlturen varer 1 time og undervejs får vi serveret en drink. 

Dag 5 – Afrejse 

Vi er desværre nået til turens sidste dag, hjemrejsen starter fra morgenstunden, hvor vi kører mod lufthavnen.  

Efter indtjekning, flyver vi tilbage til Danmark. 

Udfyld nedenstående formular og vi skræddersyer et tilbud til dig

Praktiske Informationer

Prisen inkluderer: 

  • Fly fra Billund eller København til Budapest t/r 
  • Indtjekket bagage og håndbagage
  • Bustransfer til lufthavnen i Danmark t/r 
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet 
  • Ophold i 4 nætter i Budapest
  • Halvpension på hotellet
  • Bustur rundt i Budapest med lokalguide 
  • Rideopvisning samt frokost og lokalmusik 
  • Sejltur på Donau  
  • Dansk rejseleder 

Gå til toppen af siden