INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Lækkert 4 stjernet hotel med imponerende udsigt

Hotel Pic Blanc**** - ½ pension hotel

Forkæl dig selv med lidt luksus og kvalitet efter de hårde strabadser på jernhesten og ophold dig på dette herlige hotel. Her er der mulighed for en dukkert i swimmingpoolen eller total afslappelse i sauna eller spa.

0,00 kr
In stock
Travel Code
COL-022
Indkvartering

4 stjernet hotel beliggende i Alpe d´Huez. Hotellet er beliggende med en smuk udsigt til Romanche dalen. 

Opholdet er min. 4 overnatninger.

Adresse: Rue du Rif Briant, 38750 Alpe d´Huez

Transport

Fly fra Kastrup

  • Afventer flyafgangsinformationer...  
    (der tages forbehold for mellemlanding)
  • Inkl. bus transfer fra lufthavn til Alpe d´Huez tur-retur
  • Cykeltransport med Ruby Rejser (vores egne biler)

KØR-SELV

Foretrækker du selv at kunne styre tiden så er det også muligt, at vælge transportformen Kør-Selv og selv komme til Alpe d´Huez. 

Cykeltransport

Du kan læse mere om cykeltransport og se et tidsskema for transport af cykler for flygæster ved at følge linket herunder:

Læs om Cykeltransport og tidsskema for transport her

Vores service

Ruby Rejser stiller følgende service til rådighed under løbet, såfremt du har købt startnummer hos Ruby Rejser:

Guidede ture i dagene før løbet 

Onsdag, torsdag og fredag før løbet tilbyder vi ture for alle rejsende med Ruby Cycling. Ruter for turene bliver oplyst på dagen.
Tilmelding til turene er ikke nødvendig, du skal blot møde op før turene. Mødested oplyset i den endelig rejseinformation som udsendes 7-10 dage inden afrejsen.
Lørdag, dagen før løbet, er hviledag og her arrangerer vi ikke ture. Sidst på dagen afleverer du de pakkede depotposer til vore kassevogne. 

Informationsmøder:

Sidst på dagen fredag afholder vores guider informationsmøde i Palais Du Sport i Alpe d´Huez, hvor de giver en række praktiske råd i forbindelse med løbet, de enkelte strækninger på løbet, påklædning, klargøring af cyklen, pakning af depotposer etc. 
Under mødet udleveres de 4 depotposer, som er dine personlige poser i forbindelse med vores depotservice. 
Du har også mulighed for at stille spørgsmål – og ingen spørgsmål er for dumme at stille.

Ruby Cyclings egen Depotservice:

  • Vores bil modtager dit vindtøj og andet overskydende udstyr før starten i Bourg
  • Servicevogn på Col du Glandon, du kan lægge depot i vognen. Dette depot er før toppen.
  • Servicevogn på Col du Galibiers, (100 meter efter toppen), du kan lægge depot i vognen
  • Servicevogn 3 km før Bourg, depot og evt. aflevering af overskydende tøj, flasker mv. i dalen før opstigningen til Alpe d’Huez
Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Hotel Pic Blanc**** - ½ pension hotel
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Ruby Rejser sælger kun startnumre i forbindelse med vores ture i forbindelse med La Marmotte.

Vi får startnumre tildelt i serier med deltagere i første, anden og tredje startgruppe. Tildelingen af startnummer sker på grundlag af dit rejsebestillingstidspunkt hos os. 
Har du købt startnummer hos os, er du sikret service på vore poster under selve løbet.

Har du deltaget i løbet et af de sidste to år, og har du en historisk tid, der ligger helt i toppen (under 7 timer), vil vi søge optagelse i startgruppe 1 for dig – den endelige placering skal accepteres af løbsarrangørerne.

NB! Når du har bestilt startnummer hos Ruby Rejser betyder det, at du umiddelbart ikke kan se din tilmelding på arrangørernes hjemmeside. Ruby Rejser disponerer over bestemte nummerserier og navnerapportering på disse serier sker først ca. 4 uger før løbet. 

Denne praksis skyldes, at der løbende sker mange afmeldinger. Afmeldinger kombineret med vores princip om, at bestillingstidspunkt bestemmer dit startnummer gør, at du ikke kan registreres hos arrangørerne før tæt på løbet.

Ruby Rejser har ikke indflydelse på startgrupper og det er IKKE muligt at garantere en speciel startgruppe.

Priser:

  • Startgebyr: Der opkræves  kr. 1450,- pr. stk. . Startgebyret dækker startnummer samt Ruby Rejsers Depotservice under løbet. *Vi afventer stadig 2019 prisen fra SportCommunication 
  • Stiger arrangørernes pris på et startnummer mere end 10 Eur i forhold til prisen i 2018, vil denne ekstra pris blive opkrævet når arrangørernes pris for la Marmotte 2019 kendes – normalt kommer prisen i november måned. 
    Startnummer skal bestilles hos Ruby Rejser ved bestilling af rejsen.
  • HUSK at oplyse fulde navn, adresse , fødselsdato og år samt adresse, mailadresse og mobiltelefon for hver deltager.
  • Startgebyr betales samtidig med depositum.

Startgrupper

Motionsløb i Frankrig er forskellige fra løb i Skandinavien. Der er 3 store startgrupper:

  • 07:00 Start for numrene 1-1999, eliten har numrene 1-400
  • 07:30 Start for numrene 2000-3999
  • 07:50 Start fra nummer 4000 –

Din tidstagning starter først, når du passerer startporten, og selv om starten foregår i relativt store grupper, bliver feltet hurtigt delt. Du skal delvis selv finde vej efter pile, der er malet på vejen. Der er flere officielle depoter med forskelligt udvalg af mad, frugt, drikkevarer m.m. 
Der er begrænset cykelservice. 
Ruby Rejsers deltagere har desuden vores depotservice på vore egne depoter på turen.

Tidsgrænse: Du skal senest have passeret bunden før opstigningen til Alpe d’Huez kl. 18.15.


Betingelser for deltagelse:

De officielle krav til deltagerne var – for løbet i 2019 – at alle deltagere skal erklære sig indforstået med:

  • Deltageren skal være fysisk klar til at kunne gennemføre løbet
  • Deltageren skal erklære at han/hun er bekendt med reglerne for løbet samt forstår og vil efterleve de franske trafikregler
  • Deltageren vil køre med cykelhjem under hele løbet
  • Deltageren vil have lys på cyklen eller køre med velfungererende refleksjakke
  • Deltageren accepterer risikoen forbundet med at køre på trafikerede veje

Du skal være fyldt 18 år for at deltage i løbet, der gives ikke dispensation for aldersgrænsen.

Helbredskrav:

For at deltage i løbet skal du have licens eller motionslicens fra Dansk Cycle Union, evt. Dansk Triathlon Forbund, eller du skal have udfyldt en helbredserklæring hos din læge. Lægeerklæringen må højst være et år gammel, regnet fra løbsdato.

NB!: Licens eller helbredserklæring skal uploades på arrangørernes hjemmeside, ca. 3 uger før løbsstart. Du kan først uploade din erklæring efter du har fået tilsendt dit startnummer og en vejledning i at uploade erklæringen fra os. Du kan finde formularen for erklæring her.

Gå til toppen af siden