Forbered dig på en uforglemmelig ekspeditionsrejse til Grønland, hvor episke landskaber og spektakulære fjorde venter. Undervejs udforsker du Scoresbysund, et enormt fjordsystem på hele 62.000 kvadratkilometer fyldt med imponerende isbræer. Oplev majestætiske fjordlandskaber, betagende isbjerge og fascinerende arktiske dyreliv på tæt hold.
Bagefter kan du glæde dig til at besøge den største nationalpark i verden. Grønlands Nationalpark er et stort naturreservat på 971.245 kvadratkilometer, der optager Grønlands afsidesliggende nordøstlige del. På grund af fraværet af mennesker vrimler det med vilde dyr, og med lidt held ser du ikoniske arktiske dyr som moskusokser og endda isbjørne.
Den ultimative fjord- og nationalpark-ekspedition
Grønland | Rejs i august og september 2025 og 2026
Sejl fra Island til Grønland hvor du oplever det imponerende Scorebysunds fjordsystem. Sammen med ekspeditionsteamet udforsker du Grønlands Nationalpark og den enestående natur, der gør området helt unikt.



Det kan du glæde dig til

Kort

Rejseplan

Dag | Sted |
1 | Reykjavík |
2 | Til søs |
3-10 | Grønlands Nationalpark og Scoresbysund |
11-12 | Danmarksstrædet - til søs |
13 | Reykjavík |
Dagsprogram

Den eventyrlige rejse begynder i Reykjavík. Skønne Reykjavík er en afslappet by, der er fuld af kunst, kultur og historie og er værd at bruge tid på at lære at kende. Gå en lang tur ad Laugavegur med dens butikker og udendørs boder eller se med ærefrygt på den imponerende Hallgrimskirkja og besøg Reykjavíks fascinerende kunstmuseum.
Dag 2 - Afslapning til søs
Når I sejler ind i Grønlandshavet på vej til verdens største ø, er det tid til at slappe af, vænne sig til livet på havet og stifte bekendtskab med skibets faciliteter.
Ekspeditionsteamet holder foredrag om vores eventyrlige rejse og forklarer protokollen for, hvordan man respektfuldt besøger dyrelivshabitater og oprindelige arktiske samfund. I foredragssalen finder man ud af, hvad man kan forvente af Grønlands Nationalparks episke landskaber og Scoresbysunds imponerende fjorde. Føler man sig aktiv, kan man besøge motionsområdet og træne med god udsigt. Man kan også prøve saunaen, slappe af i et boblebad, nyde skibets spisesteder eller blot finde et stille hjørne og læse en bog med en varm drik. Vild med videnskab? Deltag i borgervidenskabsprojekter, det er en sjov og engagerende måde at bidrage til global forskning.
Dag 3-10 - Ekspeditionsdage i Grønlands Nationalpark og Scoresbysund
I bruger de næste 10 dage på at udforske Grønlands afsidesliggende og uberørte østkyst. Den lange kyststrækning, der strækker sig over 2.800 kilometer fra nord til syd, er kold, isoleret og afsidesliggende selv efter grønlandske standarder. Den Østgrønlandske Strøm mod syd transporterer masser af havis direkte fra Ishavet. Det udfordrer menneskelige bosættelser, men skaber et paradis for de dyr, der er afhængige af isen - blandt andre isbjørne.
De lokale vejr- og isforhold fastlægger den nøjagtige rute, men planen er at sejle til Scoresbysund, der er verdens største fjordsystem, først. Man får en komplet følelse af sindsro i den vilde og forrevne region med dens hvide og blå isbjerge, der flyder i spejlblanke farvande, der er omgivet af høje bjerge. Hvis forholdene tillader det, besøger I Ittoqqortoormiit - det mest fjerntliggende beboede samfund på den vestlige halvkugle.
Hvis havforholdene er gode, fortsætter I rejsen nordpå til Grønlands smukke nationalpark - verdens største. Det er et sjældent privilegium at besøge den skrøbelige arktiske vildmark. Kun få om året får adgang.
Bortset fra gamle fangsthytter, nogle videnskabelige forskningsstationer og en militær forpost er der meget få spor af menneskeliv i den 970.000 kvadratkilometer store park. Man kan dog være sikker på, at det er et af verdens mest stille steder, og man får en komplet følelse af sindsro, når man udforsker den smukke vildmark.
Da det er et ekspeditionskrydstogt, guider kaptajnen og ekspeditionsteamet jer til de mest gunstige steder hver dag. Målet er at få så mange landgange, ribbådssejladser, gåture i naturen, kajakture og dyreobservationer med som muligt.
Dag 11-12 - Danmarksstrædet
Efter at have udforsket Grønlands fjerntliggende skønhed sætter I kursen tilbage mod Island. Tilbring dagene til søs med at opsummere oplevelser med de medrejsende, studere naturen i videnskabscentret, lytte til foredrag eller bare slappe af på dækket. Spejd efter havfuglene, der følger skibet, og efter hvaler. Når man reflekterer over krydstogtet - fra fjordsystemernes skrøbelige økologi til den overjordiske elegance ved flydende is - har Østgrønlands skønhed helt sikkert sat sit præg.
Dag 13 - Reykjavík
I siger pænt farvel til M/S Spitsbergen, når ekspeditionen slutter i den skønne by Reykjavík. Der er så meget at opleve i Islands hovedstad med dens spændende museer, stilfulde gallerier, restauranter og geotermiske bade. Hvis man ønsker at udforske mere af Island, kan man tilmelde sig et tilkøbsprogram efter sejladsen. Eller forlæng opholdet for at nyde mere af Reykjavík og de omgivende, geotermiske seværdigheder. Det er et fantastisk sted at slutte en episk rejse.
Ombord på MS Spitsbergen

MS Spitsbergen er opkaldt efter kronjuvelen i det arktiske Norge – Svalbard-øgruppen og dens største ø, Spitsbergen. Efter en total renovering er MS Spitsbergen blevet en del af Hurtigrutens flåde fra maj 2016. Skibet har ypperlige tekniske faciliteter foruden komfortable, moderne fællesrum og kahytter. Fartøjets friske skandinaviske design byder på en farvepalet, der giver påmindelser om havet. MS Spitsbergen er et moderne og miljøvenligt skib, der hele tiden bliver forbedret for at reducere udslip og brændstofforbrug. Skibets manøvredygtighed og optimale størrelse gør det meget velegnet til at udforske polarfarvande.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |

Praktiske informationer

Afrejsedatoer
2025
- 20. august
- 10. september
2026
- 19. august
- 9. september
Inkluderet i prisen
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
- Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
- En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
- Professionelle billeder fra turen taget af fotografen ombord
- Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
- Brug af sauna, boblebade, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Ikke inkluderet
- Internationale flyrejser
- Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyafgangstider
- Rejseforsikring
- Bagagehåndtering
- Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
- Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes.
Krav for deltagelse i rejsen:
Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke Hurtigruten Expeditions procedurer, og hvordan de specifikke sager håndteres.
Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.
Læs mere om Hurtigruten Expeditions praktiske oplysninger vdr. praktisk information
Hurtigruten Expeditions fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.
Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.
For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.
Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed