Ekspedition til Antarktis og Falklandsøerne | Sydgående

Rejs oktober 2025

Se isbjerge på nært hold og brug dagene på at spotte hvaler og pingviner på vej til Antarktis. I sejler fra Buenos Aires, går i land på vindblæste strande og følger græsstier på jagt efter dyreliv på Falklandsøerne.

In stock
Travel Code
HX-119
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Besøg Falklandsøernes charmerende hovedstad, Stanley
blue encircled check Tilbring seks uforglemmelige dage med at udforske Antarktis
blue encircled check Ro i kajak, tag på issejlads og campér på den antarktiske is
calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon17 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne unikke ekspeditionsrejse i Sydamerika sejler I fra Buenos Aires og udforsker de bølgende, grønne bakker og det hvide sand på den maleriske øgruppe Falklandsøerne.

En varm velkomst venter i hovedstaden Stanley, hvor man kan besøge de albatros-, pingvin- og sælkolonier, der trives på de afsidesliggende kyster.

I fortsætter gennem isbjergsfyldt farvand mod Antarktis' overnaturlige pragt og spejder efter pingviner, sæler og hvaler undervejs. I løbet af jeres seks dage i denne uberørte del af kloden styres jeres rute af naturen, og fra hver solopgang er der noget anderledes og spændende at opleve - kajakroning, issejlads, vandreture og meget mere.

Kort

down v arrow

Rejseplan

down v arrow
Dag Sted
1 Buenos Aires
2-5 Til søs
6-8 Falklandsøerne
9-10 Mod Antarktis
11-15 Antasrktis
16-17 Drakestrædet
18 Ushuaia og Buenos Aires

Dagsprogram

down v arrow
Dag 1 - Buenos Aires' puls

Buenos Aires, der er hjemsted for et stolt og mangfoldigt samfund af porteños eller "havnens folk", er en sanselig fusion af falmet europæisk storhed og latinamerikansk pragt. 

Der er utallige steder at udforske - blandt andre de mange parrillas - der serverer autentiske argentinske bøffer. Eller man kan øve sine dansetrin i tangoens berømte fødeby. 

I Buenos Aires går I ombord på M/S Roald Amundsen, og rejsen sydpå begynder. Efter en briefing fra ekspeditionsteamet er der tid til at komme på plads i kahytten og til at udforske skibets bekvemmeligheder og faciliteter.

 

Dagene 2-5 - Gør klar til en oplevelsesrig rejse

De næste dage til søs lærer I mere om de vidundere, I møder på rejsen.

Ekspeditionsteamets medlemmer begynder deres foredrag om en række emner som oceanografi, geologi, ornitologi og historie. Gå også i videnskabscenteret til praktiske oplæg. 

Tag en kikkert og spejd efter sjældne vandrealbatrosser og stormsvaler. Få mest muligt ud af skibets faciliteter og nyd boblebadene, den panoramiske sauna og motionsområdet.

 

Dagene 6-8 - Falklandsøernes dyreliv

Nyd Falklandsøernes vide horisonter og hvide sandstrande, der vrimler med fugle. Kun lejlighedsvist ses en gård i landskabet med græsklædte bakker og vilde blomster. Tag på en gåtur i Stanley og oplev Jubilee Villas-haverne, Christ Church Cathedral og det historiske havnemuseum. 

Jeres landgange, vandreture og udflugter bestemmes - som altid - af vejrforholdene. Håbet er, at I kan besøge albatros- og pingvinkolonier, der ofte deler plads med sæler, og at komme tæt på uden at forstyrre dem.

 

Dagene 9-10 - Kurs mod Antarktis

Efter Falklandsøerne bruger I to dage på at sejle mod den smukke Antarktiske halvø. Se frem til at besøge et af naturens vidundere med et mangfoldigt dyreliv.

Ekspeditionsteamet forbereder jer på det, der venter forude. De fortæller alt, hvad de ved om Antarktis, inklusive oplysninger om områdets dyreliv, polarhistorie, geologi og glaciologi.

I lærer også hvordan besøget gøres så sikkert og så bæredygtigt som muligt. I kan deltage i vores borgervidenskabsprogrammer, der understøtter indsamlingen af data til globale forskningsprojekter.

 

Dagene 11-15 - En anden verden

Man kan ikke forberede sig nok på sit første møde med Antarktis' overvældende, frosne skønhed. Isbjerge, der er skulptureret af naturen, flyder rundt i sundene. Æselpingviner, rempingviner og adeliepingviner holder øje fra kysterne. Utallige havfugle kan ses under himlen. Naturen bestemmer.

I løbet af de næste fem dage udforsker I flere mulige landgangssteder på og omkring Den antarktiske Halvø og de sydlige Shetlandsøer. Det er lige meget, hvor I tager hen, eller hvad I laver. Hver dag er spændende og ulig noget, man har oplevet før.

I sejler måske ind i en vandfyldt vulkansk caldera eller går i land i isfyldte bugter, der er omgivet af gletsjere. I kan også ro kajak blandt isbjerge og sæler eller tage på sneskovandring til et imponerende udsigtspunkt.

Fugleentusiaster bør spejde mod himlen efter antarktiske havfugle som kjover, stormsvaler og terner. Gennem foredrag ombord og på land lærer I mere om det dyrebare habitat og om, hvordan vi alle kan beskytte det for fremtiden.

 

Dagene 16-17 - Vejen tilbage

Seks uforglemmelige dage i Antarktis er forbi. Det er tid til rejsens sidste store oplevelse - Drakestrædet. Strædet er berygtet for sine kraftige vinde og stærke strøm, men kan også være roligt og stille. Skæbnen bestemmer, om I kommer til at opleve den såkaldte "Drake Shake" eller "Drake Lake".

Men bare rolig! Selv hvis havforholdene er barske, er M/S Roald Amundsen perfekt udstyret til denne del af den eventyrlige udforskning af Det sydlige Ishav. I løbet af sejladsen opsummerer ekspeditionsteamet jeres oplevelser, så I kan bevare Falklandsøerne og Antarktis i tankerne lidt endnu.

 

Dag 18 - Ushuaia og Buenos Aires

Ekspeditionskrydstogtet slutter i Ushuaia, der er hovedbyen i Ildlandet (Tierra del Fuego), Argentinas sydligste provins. Herfra flyver I tilbage til Buenos Aires.

Men oplevelserne behøver ikke at slutte her. I har mulighed for at tilmelde jer tilkøbsprogrammet efter sejladsen inden hjemrejsen.

Livet ombord MS Roald Amundsen

down v arrow

Ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen er et af Hurtigrutens nyeste skibe og stod færdigt i 2019. M/S Roald Amundsen, der er opkaldt efter den første mand, der krydsede Antarktis og nåede Sydpolen, baner vejen for en mere bæredygtig måde at rejse på. Skibet er specialdesignet til rejser i polarhavene. Det tjener som en behagelig base til søs og bringer eventyrere fra hele verden til de mest spektakulære destinationer på den mest bæredygtige måde.

Skibet er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter, og er desuden et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybridteknologi. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet. MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer, der afspejler råvarerne fra de områder, vi sejler forbi. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer. Det nye skib har kun udvendige kahytter.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Afrejsedato:

  • 29. oktober 2025

Inkluderet i prisen

Transport og logi

  • Flyrejse på økonomiklasse fra Ushuaia til Buenos Aires efter ekspeditionskrydstogtet
  • Transport fra skibet til lufthavnen i Ushuaia inklusive en kort tur rundt i byen

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
  • Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
  • Kaffe, te og sodavand hele dagen
  • Måltider og takeaway er tilgængeligt hele dagen i Restaurant Fredheims åbningstid
  • Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
  • En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
  • En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
  • Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
  • Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
  • Brug af sauna, boblebade, pool, fitnesscenter, lounges og meget mere
  • Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX - men hvis du vil anerkende det med lidt ekstra, vil vi selvfølgelig altid blive glade for det.
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Aktiviteter

  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld adgang til skibets videnskabscenter
  • Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
  • Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
  • Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer

 

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser 
  • Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider 
  • Rejseforsikring 
  • Bagagehåndtering 
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere 
  • Tilvalgsaktiviteter i små grupper med vores ekspeditionsteam 
  • Valgfrie behandlinger i wellness- og spa-området ombord

Bemærkninger

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Sørg for, at du opfylder alle krav til indrejse og ombordstigning
  • Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

Selv om COVID-19-vaccinationer ikke længere er obligatorisk på Hurtigruten Expeditions-rejser, anbefaler vi stadig kraftigt, at alle rejsende, der rejser med vores skibe, er fuldt vaccinerede med COVID-19-vaccinationer, hvis det er muligt.

Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke Hurtigrutens procedurer, og hvordan de specifikke sager håndteres.

Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigrutens praktiske oplysninger vdr. praktisk information

Hurtigrutens fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden