Nordvestpassagen - den arktiske labyrint

Grønland til Alaska | Rejs i august 2025 og 2026

Træd om bord på denne uforglemmelige ekspeditionsrejse fra Grønland og vestpå ad Nordvestpassagen indtil Nome. Rejs fra Danmark til Grønland, gennem Canada og slut i USA.

In stock
Travel Code
HX-122
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Fly fra København til Nuuk og Nome til Seattle
blue encircled check Oplev UNESCO-steder, storslået natur, rigt dyreliv og inuitkultur
blue encircled check Udforsk det bjergtagende Beringstræde og se Alaskas storslåede natur
calendar icon2 afrejser
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Flight-only
clock icon25 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

På denne ekspeditionsrejse til Grønland og Nordamerika, kan du se frem til at sejle gennem Nordvestpassagen på et topmoderne ekspeditionsskib i isklassen. Det er en fantastisk rejse, der blander naturens vidundere med kultur og historie. Passagen, der engang var en uopnåelig rute for opdagelsesrejsende, giver nu modige rejsende en chance for at opleve betagende arktiske landskaber og lære om oprindelige samfund gennem førstehåndsoplevelser. På dette eventyr vil vi forsøge at sejle hele vejen fra Nuuk i Grønland til Nome i Alaska.

Den 26-dages rejse tager jer "op over" det nordamerikanske kontinent til det frosne høje nord. I det østlige arktiske Canada, især vandvejene omkring Lancaster Sound, vil du opleve en uberørt og fjerntliggende vildmark med surrealistiske udsigter over havisen. Når vi bevæger os ind i det vestlige Arktis, er regionen præget af at ligge tæt på Alaska. Hold øje med dyrelivet, mens vi sejler gennem det berømte Beauforthav og Beringstrædet, inden vi ender vores rejse i Alaska - USA's nordvestlige Stillehavsområde.

Kort

down v arrow

Rejseplan

down v arrow
Dag Sted
1 København
2 Nuuk
3-5 Vestgrønland
6-7 Krydsning af Baffinbugten
8-11 Østlige canadiske Arktis
12 Bellot-strædet
13-20 Nordvestpassagen
21-24 Beauforthavet og Beringstrædet
25 Nome
26 Seattle

 

Dagsprogram

down v arrow
Dag 1 - Kosmopolitiske København
Rejsen begynder med en overnatning i København. Oplev den stilfulde og kompakte storby, der er spækket med arkitektoniske perler, caféer og parker. Det farverige kanalområde omkring Nyhavn er et godt sted til at kigge på mennesker. Intet besøg i København ville være fuldendt uden at se Den lille Havfrue. Det er let at komme dertil på cykel eller til fods langs havnepromenaden.

Dag 2 - Farverige Nuuk
Dagen begynder med en flyvetur fra København til Grønlands farverige hovedstad, Nuuk. Byen har en befolkning på 18.000 og byder på en fascinerende blanding af gamle og nye bygninger. Hvis tiden tillader det, udforsker vi den fascinerende by og sammenligner de gamle bygninger - såsom Hans Egedes hus og Vor Frelser Kirke - med den grønlandske parlamentsbygnings yderst moderne arkitektur. 

Ekspeditionsskibet venter på jer i havnen. Efter at være blevet budt velkommen på skibet og have hentet sin ekspeditionsjakke, der er inkluderet i rejsens pris, er det tid til at komme på plads i kahytten og nyde den første middag på skibet.

Dag 3-5 - Vestgrønland

Oplev Grønlands magiske skønhed
Det sidste kapitel af jeres rejse omfatter den majestætiske vestgrønlandske kyst. I løbet af de næste tre dage står den på nogle af de mest ikoniske steder i hele Grønland. Målet er blandt andet:

Evighedsfjord 
På vejen nordover planlægges det at tilbyde en dag til udforskning af den magiske og uberørte Evighedsfjord i nærheden af Maniitsoq. Det besluttes på dagen, hvilke oplevelser I har mulighed for at deltage i. Evighedsfjorden fodres af en iskappe, der kælver store isbjerge i det 700 meter dybe vand. Fjorden er omgivet af tågeklædte bjerge med smukke, hvide højdedrag, der er præget af krystalblå ishuler.  

Sisimiut 
Sisimiut er Grønlands næststørste by med en spektakulær beliggenhed lige over Polarcirklen. Områdets historie strækker sig over mere end 4.500 år, og gamle traditioner lever stadig i bedste velgående.  
Lær mere om gamle genstande fra Saqqaq-kulturen på det lokale museum eller stræk benene på en vandretur.  Hvis man leder efter en speciel souvenir, så køb et tørklæde, en hue eller vanter, der er lavet af qiviut, der er moskusoksens inderste uld, der siges at være ti gange varmere end fåreuld.   

Ilulissat 
Ilulissat ligger i den imponerende Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Mod en baggrund af farverige huse opleves et evigt skiftende galleri af forbipasserende isbjerge. I byen kan I besøge et væld af butikker, der sælger lokalt kunsthåndværk, og i udkanten fører vandrestier dig langs den storslåede isfjord.

Dag 6-7 - Krydsning af Baffinbugten
I forlader Grønland og fortsætter jeres rejse til Nunavut gennem Baffinbugten. Ekspeditionsteamet vil fortsætte deres foredrag ombord om for eksempel dyrelivet i Arktis, inuitkultur og historien om opdagelsesrejser i regionen.
Man kan deltage i et af vores borgervidenskabsprogrammer, hjælpe med at fotografere og registrere hvaler eller observere skyerne for at hjælpe forskere med at undersøge klimaet ved at bidrage til GLOBE-programmet.

Dag 8-11 -
Det østlige canadiske Arktis

Indsejling i Nordvestpassagen
Efter krydsningen af Baffinbugten befinder I jer i det østlige canadiske Arktis. Den vigtigste vandvej i dette område er Lancaster Sound (Tallurutiup Imanga), der er den østlige port til Nordvestpassagen.
Dette kapitel af jeres udforskning bliver sandsynligvis actionfyldt med planlagte udflugter på hver af de fire dage, skibet håber at tilbringe i og omkring dette område. Husk, at alle jeres udflugtsplaner er afhængige af vejr og is, men hvis forholdene tillader det, vil jeres dage være fyldt med spænding og udforskning.

Udflugtsstop og lokale højdepunkter, som Hx Hurtigruten Expeditions håber at kunne dele med dig, omfatter:

  • Pond Inlet (Mittimatalik) 

  • Dundas Harbour 

  • Croker Bay 

  • Beechey Island (Iluvilik) 

  • Prince Leopold Island (Appait) 

  • Fort Ross
     

Dag 12 - Bellot-strædet
Det canadiske arktiske områdes "Rubicon", der adskiller øst fra vest, er det berygtede Bellot-stræde. Denne smalle vandmasse adskiller den nordligste del af det nordamerikanske fastland fra Somerset Island, der er en af de største øer i den canadiske arktiske øgruppe.  
Bellot-strædet er cirka 15 sømil langt og lidt over en halv sømil bredt på det smalleste sted. Jeres muligheder for at navigere gennem denne passage vil afhænge af is- og vejrforholdene.

Dag 13-20 - Mod vesten
I løbet af de næste otte dage på denne del af vores rejse vil I sejle gennem tre forskellige regioner - Nunavut, Northwest Territories og Yukon - og to traditionelle inuitterritorier - Inuvialuit og Nunavut.
I løbet af jeres tid her regner skibet med at have op til fem dage med udflugter og fire rejsedage. Udflugtsstop og lokale højdepunkter, som håbet er at kunne besøge, omfatter:
  • Gjoa Haven (Uqsuqtuuk) 

  • Cambridge Bay (Iqaluktuuttiaq) 

  • Coronation Gulf 

  • Ulukhaktok 

  • Smoking Hills 

  • Herschel Island 

Der er mere detaljerede oplysninger om hvert af disse højdepunkter samt vores opdagelsesguide til Nordvestpassagen i rejseguiden her.

Dag 21-24 - Langs Alaskas kyst
Hør ekspeditionsteamets indsigtsfulde foredrag, mens I rejser gennem Beauforthavet og Beringstrædet. Når I bevæger jer ind i Beauforthavet, skal I være opmærksomme på, at havisens sæsonudsving kan variere. Hvis havisniveauet er højere end gennemsnittet for årstiden, vil det sandsynligvis påvirke den hastighed, I kan sejle igennem med. Sådan er det med ekspeditionskrydstogter. Forvent det uventede!

Højdepunkterne på denne gennemrejse omfatter:  

  • Beauforthavet 

  • Beringstrædet 

  • Den internationale datolinje 

  • Iagttagelse af vilde dyr
     

Dag 25 - Sidste stop - Nome
De første guldgravere kom til Nome i 1898, og mange søger stadig efter guld her. Man kan se tegn på guldfeberæraen overalt - herunder forladte udgravninger, dampmaskiner fra århundredeskiftet og gamle jernbanespor - der giver byen en unik og spændende atmosfære.
I er i godt selskab, når I udforsker byen. Wyatt Earp, den berømte sherif, åbnede en saloon her. Nome var også slutdestinationen for tre af Roald Amundsens polarekspeditioner. Herfra flyves der til Seattle, hvor I har en enkelt overnatning.

Dag 26 - Smukke Seattle
Når I vågner op på jeres hotel i Seattle, markerer det afslutningen på den eventyrlige rejse gennem den arktiske labyrint. Efter morgenmaden, og hvis man har tid inden sin videre rejse, kan man udforske Smaragdbyen og se, hvad den har at byde på. 

Tag til Seattle Aquarium for at se havoddere og en kæmpeblæksprutte fra Stillehavet. Man kan også spadsere gennem den 6400 kvadratmeter store olympiske skulpturpark og nyde synet af kendte kunstneres værker undervejs og få en utrolig udsigt over Puget Sound og de omkringliggende bjerge. Eller man kan besøge Pike Place Market for at opleve en eksplosion af sanseindtryk. Dette livlige marked har eksisteret i over 100 år og byder på alt fra gademusikanter og barer til laksekastende fiskehandlere!

Livet ombord MS Fridtjof Nansen

down v arrow

M/S Fridtjof Nansen er det nyeste i Hurtigruten Expeditions' flåde af specialbyggede skibe – og den nyeste generation af ekspeditionsskibe. Skibet udforsker nogle af klodens mest spektakulære afkroge. Du kommer hurtigt til at føle dig hjemme på dit ekspeditionsskib. Den rene, elegante indretning afspejler Hurtigruten Expeditions' skandinaviske rødder med en blanding af høj kvalitet med afslappet funktionalitet.
Skibet er et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi og der er er store udsigtsplatforme på flere dæk, så du kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet.

MS Fridtjof Nansen har også tre restauranter med menuer, der afspejler de råvarer og maden, der findes på rejsemålene. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer og fitnesscenter.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Afrejsedatoer:

2025

  • 16. august

2026

  • 14. august

Prisen inkluderer:

Transport og logi

  • Flyrejse på økonomiklasse fra København til Nuuk inden ekspeditionskrydstogtet
  • Flyrejse på økonomiklasse fra Nome til Seattle efter ekspeditionskrydstogtet
  • Overnatning og morgenmad i København inden ekspeditionskrydstogtet
  • Overnatning og morgenmad i Seattle efter ekspeditionskrydstogtet
  • Afhængigt af hotellets beliggenhed kan der være bustransport eller udelukkende transport af bagage fra hotellet til lufthavnen i København før ekspeditionskrydstogtet
  • Transport fra lufthavnen til skibet i Nuuk inden ekspeditionskrydstogtet
  • Transport fra skibet til lufthavnen i Nome efter ekspeditionskrydstogtet
  • Transport fra lufthavnen til hotellet i Seattle efter ekspeditionskrydstogtet

Ekspeditionskrydstogt

  • Ophold i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
  • Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
  • Kaffe, te og sodavand hele dagen
  • Måltider og takeaway er tilgængeligt hele dagen i Restaurant Fredheims åbningstid
  • Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
  • En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
  • En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
  • Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
  • Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
  • Brug af sauna, boblebade, pool, fitnesscenter, lounges og meget mere
  • Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX - men hvis du vil anerkende det med lidt ekstra, vil vi selvfølgelig altid blive glade for det.
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Aktiviteter

  • Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
  • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
  • Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
  • Fuld adgang til skibets videnskabscenter
  • Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
  • Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser 
  • Ekstra overnatning(er), hvis det er nødvendigt på grund af internationale flytider 
  • Rejseforsikring 
  • Bagagehåndtering 
  • Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere 
  • Tilkøbsaktiviteter i små grupper med vores ekspeditionsteam 
  • Valgfrie behandlinger i wellness- og spa-området ombord

Bemærkninger

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
  • Sørg for, at du opfylder alle krav til indrejse og ombordstigning
  • Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

Selv om COVID-19-vaccinationer ikke længere er obligatorisk på Hurtigruten Expeditions-rejser, anbefaler vi stadig kraftigt, at alle rejsende, der rejser med vores skibe, er fuldt vaccinerede med COVID-19-vaccinationer, hvis det er muligt.

Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke Hurtigrutens procedurer, og hvordan de specifikke sager håndteres.

Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigrutens praktiske oplysninger vdr. praktisk information

Hurtigrutens fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden