En sygdom, en ulykke eller en uventet situation kan opstå før eller under enhver form for ferie. En sådan situation kan medføre, at krydstogtet bliver forkortet, eller at ferien helt skal aflyses. Da det er en betydelig investering, anbefaler vi at du tilkøber en afbestillingsforsikring eller årsrejseforsikring sammen med bestillingen af rejsen. Vi tilbyder forsikring gennem Gouda, og prisen svarer til 6% af rejsens pris.
Drikkevarer
Hurtigruten har ikke all inclusive mulighed. Drikkevarer købes ombord på skibet. Det er muligt at tilkøbe en vinpakke, dvs. en flaske vin til middagen, på forhånd og prisen er fra DKK 3900,-
Fly
Nogle af rejserne sælges med fly indkluderet. Ved kampagne tilbud kan vi ikke altid garantere fly på den udvalgte rejsedato. Fly kan først endeligt bekræftes efter bestilling af rejsen.
Hoteller og ekstra overnatninger
Ønsker du et par ekstra nætter i en af havnene, så hjælper vi gerne med at booke hotelværelse(r) før eller efter rejsen med Hurtigruten. Vi har mulighed for at tilbyde 3- og 4-stjernede hoteller. Der er dog intet officielt hotel-stjernesystem i Norge. Alle værelser har private faciliteter (bortset fra Snehotellet i Kirkenes).
Internet
Der er internetcafé på alle skibe, undtaget m/s Lofoten. Der er trådløse netværk i de fleste fælles-områder til bærbare computere, mobiltelefoner osv. Den trådløse forbindelse kan være langsom.
Betalingsmuligheder
Du kan betale med norske valuta ombord.
Visa, American Express, MasterCard og Diners Card accepteres om bord. Der tages forbehold for ændringer. Medbring gerne en lille mængde norske kroner (NOK) i kontanter. Større kreditkort er almindeligt accepteret i Norge, undtagen muligvis i mindre virksomheder.
Du kan blive bedt om at vise identifikation, når du betaler med kreditkort eller veksler penge.
Kæledyr
Kæledyr og andre dyr bortset fra førerhunde er ikke tilladt om bord på skibet.
Måltider
Vælger du at bestille mad på forhånd og sammen med booking af din rejse, så er der 10% rabat.
Morgenmad serveres normalt fra kl 07.30 (ingen faste pladser). Morgenmad består af et godt udvalg af pålæg, ost, æg, kornprodukter og frugt, med friskbagt brød, kager og ofte “sveler” (små pandekager) og vafler, der bages i restauranten.
Frokost fra kl. 12.00 eller 13.00 (ingen faste pladser)
Aftensmad fra kl. 18.30 (tildelte pladser).
A la carte: De, der ønsker bedre madoplevelser, kan for en lille merpris købe à la carte-menu.
I højsæsonen kan der være to frokost- og to aftensmadshold. Det vil blive forklaret om bord. Rejsen begynder med en buffetmiddag på sejlads fra Bergen og slutter med brunch på ankomstdagen tilbage i Bergen. Alle skibe har fuld restaurantlicens, og priserne om bord svarer til priserne på det norske fastland.
Mobilitet
Alle skibe (undtagen m/s Lofoten) har mindst en kahyt, der er udstyret til rejsende med kørestol. Passagerer, der bruger kørestol, skal medbringe egen standard-størrelse foldbar stol.
Gæster, der uden hjælp kan bevæge sig rundt på skibet i kørestol, behøver ikke at have en rejsefælle. De, der har brug for hjælp, kan være nødt til at være ledsaget. I norske havne er der rampe eller landgangsbro til kørestolsbrugere.
Udflugter er ikke tilpasset specifikt for gangbesværede passagerer. Det er vigtigt at informere om særlige ønsker allerede, når rejsen bestilles, så de nødvendige foranstaltninger kan træffes.
Rygning
Der må ryges i de afmærkede områder på udendørs dæk. Men rygning er ikke tilladt, når skibene er i havn og under brændstofpåfyldning. Personalet vil oplyse, hvornår det ikke er tilladt at ryge udenfor. Rygning i kahytterne er forbudt og vil medføre bøde.
Sprog
Norsk og engelsk er de officielle sprog om bord. Personalet i receptionen og nogle af besætningsmedlemmerne taler også tysk. Turlederen taler norsk, engelsk og tysk.
Transport
Transport mellem eksempelvis lufthavn kan udføres af private firmaer med minibus eller privat bil og er som regel uden ledsager fra Hurtigruten. Alle detaljer fremgår af rejsedokumenterne – se “Ankomst- og afrejseoplysninger”.
Omfatter bestillingen ikke eventuelle transporter, så kan disse bestilles inden afrejsen.
Udflugter
Det anbefales at forudbestille udflugter, da kun de resterende pladser sælges om bord. Forudbestilling af udflugter er muligt indtil 2 uger før afrejse.
Udflugter, der bestilles om bord, skal betales i norske kroner, og prisen kan variere som følge af valutakursudsving. Priserne ombord er ca. 20% dyrere end ved forhåndsbestilling.
Udflugter og deres indhold er afhængige af maksimum / minimum antal deltagere, sejltider, vejret og lokale forhold.
Valg af kahyt
På alle rejser med fem eller flere overnatninger kan man vælge kahyt mod ekstra betaling (afhængig af tilgængelighed). På alle andre rejser, og hvis der ikke er valgt at betale ekstra for en bestemt kahyt, tildeles kahyt ved ombordstigning.