INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

De Britiske Øer

Fjerntliggende øer, naturvidundere og en alsidig kystlinje | Rejs sommer 2023

Tag med på eventyr blandt de De Britiske Øer, hvor vejen bl.a. går forbi England, Irland og Skotland. Undervejs kan du udforske smukke slotte, historiske vikingebopladser og deltage i guidede vandreture.

In stock
Travel Code
EX-052

Det kan du glæde dig til

Dette er i sandhed en ekspeditionsrejse med mange strand-landgange på steder, der kun er besøgt af få andre før dig. Det vrimler med muligheder for guidede gåture på fjerntliggende øer, udforskning af øde strande i dit eget tempo, alt imens du er fordybet i omgivelsernes vilde skønhed. Der vil også være masser af muligheder for vandreture til øernes bjergtoppe, så du kan nyde udsigten over havet. Det er en side ved Storbritannien, som er helt ny for mange mennesker. De mange øer byder på fred og ro kombineret med varm gæstfrihed i de mange små lokalsamfund. Landskaberne er som taget ud af et maleri og den nøje bevarede gæliske kultur skaber en enestående følelse af at rejse tilbage i tiden. 

På vores vej fra det sydlige England til den nordligste region i Skotland vil vi opleve højdepunkter som det bemærkelsesværdige fugleliv på Rathlin Island, den forladte landsby St. Kilda, oldtidshistorien på Isle of Man og Devons naturskønhed, whiskyøen Islay.

Kort

Rejseplan

Dag Sted
1 Dover, England 
2 Til søs
3 Fishguard, Wales
4 Rathlin Island, Nordirland
5 Isle of Iona, Skotland og Staffa, Skotland
6 St. Kilda, Hirta Island, Skotland
7 Stornoway, Lewis, Skotland
8 Islay, Skotland
9 Douglas, Isle of Man
10 Waterford, irland
11 Isles of Scilly, England
12 Dartmouth, England 
13 Dover, England

Dagsprogram

Dag 1. Dover, England

Inden turen går mod Englands sydkyst, kan du eventuelt tage dig tid til at udforske kystbyen Dover med det storslåede middelalderslot. Når vi sejler ud på havet, passerer vi Dovers berømte hvide klitter, og du kan strække dine ben, mens vi er til havs.  

Dag 2. Til søs

Dagen til søs kan bruges på at slappe af og tage den med ro. Mød vores seje ekspeditionsteam, som vil forberede dig på de spændende eventyr, der venter forude. 

Dag 3. Fishguard, Wales

Denne lille, typiske fiskerby er opdelt i to af en stejl, snoet bakke hvor den "nye" by ligger på en klippetop med en impornerende udsigt. Byen har en fascinerende historie, der går helt tilbage til det 10. århundrede og inkluderer vikingetogter og nordiske bosættelser. Fishguard byen giver en indsigt i denne historie og er charmerende med sine loale butikker, caféer og restauranter. Du kan også udforske de omkringliggende områder med gåture gennem de gamle skovområder og den nærliggende Gwaun Valley, der løber gennem Fishguard og Presili Mountains. 

Dag 4. Rathlin, Island, Nordirland

Rathlin Island ligger lige ud for nordkysten med sine forrevne klipper, utallige søer og store, naturlige græsarealer. Øen kan tilmed prale af Nordirlands største havfuglekoloni. Øen er 9 kilometer lang og derfor helt ideel til at udforske på enten cykel eller til fods på en af de mange vandreture i området. Hvis du ikke kan stå for en god udsigt kan du opleve det unikke fyrtårn samt se havfuglekolonierne helt tæt på, mens du har en spektakulær panoramudsigt over kysten.  

Dag 5. Isle of Iona og Staffa, Skotland

Isle of Iona er verdenskendt for sine religiøse forbindelser, da øen blev bosat i 563 e.Kr. af den irske missionær, Columba. Tilbring din tid med at udforske det meget restaurerede kloster, som er et af Skotlands mest historiske og hellige steder og som stadig er et sted for pilgrimsfærd og fred. Udsigten fra Ionas strande strækker sig mod vest mod de Ydre Hebrider, hvilket resulterer i steder med stemningsfulde navne som fx "Bugten på bagsiden af havet". Hvis forholdene tillader det, bruger vi tid på en naturskøn sejltur forbi den hullede ø Staffa. Den ubeboede ø er hjemsted for den katedral-lignende Fingals hule, udødeliggjort af Mendelssohns strålende "Hebriderne". 

Dag 6. St. Kilda, Hirta Island, Skotland

Ethvert besøg i dette fjerntliggende og vilde øhav med sine betagende havklipper er helt afhængigt af vejret. Som et dobbelt UNESCO-verdensarvsted og "juvelen i kronen" af Nationale Trust for Scotland er det uden tvivl en uforglemmelig oplevelse. Brug tiden på at udforske denne fjerntliggende, ubeboede ø, og nyd det storslåede, robuste landskab.  

Dag 7. Stornoway, Lewis, Skotland

Stornoway, der oprindeligt var en vikingeby, er hovedbyen på de vestlige øer og hovedstaden på Isle of Lewis, som er den største og nordligste af de Ydre Hebrider. En travl havn og havnefront med museer og kunstgallerier overses af det smukke Lews Castle, som vi inviterer dig til at udforske sammen med os. Længere væk findes møller og hytter, hvor den slidstærke Harris Tweed er vævet. Der er små folkemuseer, de verdensberømte Callanish Standing Stones, beskrevet som Skotlands Stonehenge fra omkring 3.000 f.Kr. og den mystiske Carloway Broch – det bedst bevarede fort i Skotland, der går mere end 2.000 år tilbage.

Dag 8. Islay, Skotland

Udtalt "EYE-læi" og engang sæde for familieklanen MacDonald, som var "Lords of the Isles". Islay bedre kendt som "whiskyøen", er en af de største øer i Hebriderne og er verdensberømt for sine tørvede single-malt whiskyer og de mange lokale destillerier. Udover whisky byder øen på et alsidigt landskab sammen med gamle keltiske ruiner og er et stop for trækfugle, hvilket gør det ideelt at se på havfugle, når man går langs de fantastiske vandrestier på toppen af klipperne. I den charmerende lille by Bowmore er der en håndfuld små butikker, en rund kirke, og nogle siger, at de lokale er de mest venlige i Storbritannien. 

Dag 9. Douglas, Isle of Man

Douglas har mere end 160 kilometer med fantastisk kystlinje og forrevne klipper. Øen har et spektakulært landskab med bølgende bakker, hede og lyng, vandfald, stenstrande og kyststier - en ideel destionation at udforske. Vores placering i Douglas giver os mulighed for at udforske øen, der har en stærk keltisk arv og vikingearv. Du kan udforske historien på vikingemuseer, gå ombord på et historisk damptog, se øens slotte eller blot tage en spadseretur gennem byen og de lokale omgivelser på egen hånd. Ved tidligere besøg på Isle of Man har vi tilsluttet os lokalsamfundet og deltaget i en strandoprydning samt deltaget i en træplantningsceremoni sammen med Department of Forestry, der har identificeret et sted, hvor de agter at plante 84.000 træer som en national skov.

Nærliggende Douglas Head er en stenformation med udsigt over Douglas’ havn, som har en af de bedste udsigter på Isle of Man. Gå gennem den udsmykkede port, besøg det unikke Grand Union Camera Obscura og fortsæt til Douglas Head Lighthouse, bygget i 1857.

Dag 10. Waterford, Irland

Waterford er den ældste by i Irland, grundlagt af vikingerne i begyndelen af det 10. århundrede, og de omkringliggende områder er en kort køretur væk og gør dette til den ideelle destination at besøge. Området, der er gennemsyret af historie og ligger i et smukt irsk landskab, er kendt for sine fremragende arkæologiske skatte. Du kan blandt andet stadig se dele af den gamle murede kerne, der stadig er tilbage samt de normanniske forter og majestætiske middelalderlige klosterruiner og gamle klostre. Du kan også besøge det nærliggende Kilkenny Castle fra det 12. århundrede, et af de tidligste normanniske stenslotte, gå en tur gennem hyggelige og charmerende landsbyer i nærheden eller nyd det smukke landskab på en cykeltur langs Waterford Greenway. Et besøg til Copper Coast UNESCO Geopark tilbyder spektakulære landskaber og seværdigheder på kobberkysten, opkaldt efter de store miner.

Dag 11. Isles of Scilly, Skotland

Øhavet ud for Cornwalls kyst er hjemstedet for enestående smukke, tyndt befolkede og uspolerede øer og omkring 140 holme. Øerne er dækket af hede og storslåede sandstrande samt omgivet af klipper og rev, og de tilbyder maleriske vandreture langs kysten. Hvis man ønsker at udforske til fods, er den lille by Tresco helt ideel. Tresco er hjemsted for den verdensberømte Tresco Abbey Garden med sine 20.000 planter fra 80 forskellige lande. Du kan også udforske slotsruinerne, Valhalla-museet eller slentre langs de hvide strande, som kan minde om troperne. Hvis forholdene tillader det, tilstræber vi at rydde op på stranden på denne charmerende ø.
Vi deler vores tid op i området, og du kan også vælge at besøge St. Mary's – den største af øerne – med sine stenede bugter, arkæologiske steder og den charmerende Hugh Town. Udforsk byen, og prøv nogle af de nyfangede fisk og skaldyr, mens du nyder den dejlige udsigt over øen. Alternativt kan du deltage i en af vores ekstra udflugter med en tur rundt om øerne, besøge steder med skibbrud, få øje på sæler, der basker rundt på klipperne og gå rundt i fuglereservatet Annet for at observere søpapegøjer og mange andre ynglende havfugle.

Dag 12. Dartmouth, England

Den fortryllende by Dartmouth ligger ved bredden af floden Dart og er gennemsyret af maritim historie og en rig kulturhistorie. Buckfast Abbey, historiske slotte, damptogsture og storslåede vandrestier er blot nogle få af de mange betagende attraktioner, der venter på at blive udforsket under vores besøg. Vi vil være forankret i centrum af byen, hvilket giver dig let adgang til at udforske byen alene for at slentre gennem gaderne og nyde hygggelige butikker. Du kan også tage med på en af vores imponerende udflugter for at lære mere om denne fascinerende by og de naturskønne omgivelser i Devonshire. 

Dag 13. Dover, England

Vi vender tilbage til England, hvor vi igen vil passerer Dovers hvide klipper i de tidliger morgentimer. Efter morgenmad er det tid til at forlade det, der har været dit hjem de sidste 13 dage. 

Livet ombord MS Maud

MS Maud (Tidligere MS Midnatsol) har fået et navn med lange traditioner både i og uden for Hurtigruten. Skibet er opkaldt efter en af historiens mest berømte polarbåde, Roald Amundsens "Maud" fra 1917. Skibet fik sit navn fra Norges første dronning i moderne tid, der også gav navnet til Hurtigrutens tidligere flagskib, DS dronning Maud fra 1925.

Norges fantastiske natur afspejles i skibets interiør. Komfortable kahytter og suiter har naturlige skandinaviske materialer - granit, eg, birk og uld. Skibets stilfulde og indbydende fællesarealer er fantastiske steder at se verdens smukkeste kyst fra.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer: 

2023

  • 19. april
  • 22. maj
  • 3. juni

NB! Priser på andre kahytstyper, enkeltkahytter og afrejsedatoer end ovenstående oplyses ved anmodning. Kontakt os pr. mail eller telefon.

Prisen inkluderer: 

  • Ekspeditionssejlads i valgt kahytskategori
  • Helpension ombord (morgenbuffet, frokostbuffet, middag)
  • Drikkevarer til middagen (øl, vin eller sodavand)
  • Kaffe og te ad lib
  • Professionelt engelsktalende ekspeditionshold, der holder foredrag og følger med på landgange og aktiviteter.
  • Vind- og vandafvisende Explorer-jakke, der kan beholdes efter rejsen.
  • Lån af støvler og vandrestave
  • Gratis, genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
  • Udvalgte aktiviteter ombord og ved landgang

Prisen inkluderer ikke: 

  • Internationale flyrejser
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (muligt tilkøb)
  • Tilvalgsudflugter (udflugtsliste er klar ca. 6 måneder før afrejse)
  • Behandlinger i skibets wellness- og spa-område 

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Hurtigruten kræver, at alle rejsende på tolv år og derover har fuldført deres primære vaccinationsserie mod COVID-19 med WHO-godkendte vacciner.
  • Der kræves ikke længere en boostervaccination for at gå ombord på Hurtigrutens skibe. Visse lande kan dog kræve en boostervaccine for indrejse. Tjek venligst inden afrejse.

Hvad er en primær vaccinations serie?
Man anses for at have fuldført sin primære vaccinationsserie 14 dage efter at have modtaget sidste dosis af en WHO-godkendt vaccine. Bemærk venligst: En primær vaccinationsserie henviser til det indledende antal krævede doser. Det inkluderer ikke booster-vacciner. For eksempel består den primære serie af Moderna eller Pfizer af to doser.

Hurtigruten Expeditions forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigrutens praktiske oplysninger vdr. COVID-19.

Hurtigrutens fleksible prissystem:
De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Gå til toppen af siden