Kirkenes - Bergen | Black Week tilbud

Den klassiske rejse med Hurtigruten - Rejs i perioden 01.12.2024-20.04.2025

Rejs 2 betal for 1 på denne sydgående rejse langs Norges kyst i perioden 1. december 2024 til 20. april 2025. Bestil senest d. 2. december 2024. Rabatten er allerede fratrukket de priser, som vi viser herunder.

In stock
Travel Code
HR-001-BF

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Glæd dig til en 6-dages rejse med Hurtigruten, der går fra nord mod syd. Turen er den korteste version af de klassiske kystrejser med Hurtigruten, hvor du oplever den smukkeste natur, som norden har at byde på. Rejsen starter 500 km nord for polarcirklen i Kirkenes og går sydpå mod Bergen gennem bl.a. Vesterålen og Lofoten. Undervejs besøger du 34 havne langs kystlinjen, der er kendt som verdens smukkeste.

Du oplever spektakulære fjelde, historiske byer samt magiske fjorde såsom den smalle Trollfjord (forår) og Lyngenfjorden (forår). Du starter i lysets land, hvor der er mulighed for at opleve nordlyset om vinteren, inden du krydser den usynlige grænse ved Polarcirklen. Der er mange oplevelser uanset årstid!

Ligesom landskaberne undervejs vil der være stor variation af seværdigheder, dufte, lyde etc. der vil gøre rejsen uforglemmelig. Glæd dig til en rejse med den mest fantastiske natur, som Norge kan tilbyde.

Kort

down v arrow

6-Day Norwegian Voyage | Kirkenes to Bergen

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1 (7). Kirkenes
Rejsen begynder i Kirkenes om formiddagen (vi anbefaler derfor at tage en nat i Kirkenes inden afrejse). Kirkenes ligger kun få kilometer fra den Russiske grænse og de samiske lokalsamfund i det nordlige Skandinavien. Kirkenes er kendt som hovedstaden i Barentsregionen og porten mod øst. Den lokale befolking snakker norsk, samisk, finsk og russisk som også genspejler kulturen i Lapland.

Dag 2 (8). Hammerfest og Tromsø
I dag besøger vi to byer, der er på listen over verdens 10 nordligste byer: Honningsvåg og Hammerfest. Start din dag tidligt med en morgenmad i Nordkapp-hallen ude på Nordkap klippen (maj-oktober). Senere på dagen er der et ophold i byen Hammerfest, der blev grundlagt i 1789. Det er traditionelt Hammerfest, der har haft titlen som verdens nordligste by på fastlandet, og som var Norges første by med elektrisk gadebelysning. Kan du lide rejer? Så glæd dig til et stop i Lyngenfjorden, der er kendt for sine fjordrejer. Rejsen fortsætter til den arktiske hovedstad Tromsø, der også kaldes Nordens Paris. Deltag f.eks. i en helt speciel musikalsk oplevelse med en midnats koncert i Ishavskatedralen (tilkøb).

Dag 3 (9). Vesterålen og Lofoten
Denne dag er for mange et højdepunkt på rejsen, hvor vi sejler i øriget Vesterålen til smukke Lofoten. Om morgenen ankommer vi til Harstad, hvor du kan tage med på en Hurtigruten-klassiker “En smag af Vesterålen”. Du besøger Trondenes middelalderkirke og lærer om historien og naturen. Fra skibet kan du også se Trondenes kirke, mens vi sejler mod Risøyrenna. Hurtigruten sejler gennem et imponerende netværk af holme og øer, inden turen går til et af de mange højdepunkter; Trollfjorden. Hvis forholdene tillader det så sejler vi ind til den imponerende og storslåede, men smalle, Trollfjorden (maj til oktober). Ved Trollfjorden har du også mulighed for at se de store havørne (Find udflugt under tilkøb).

Dag 4 (10). Polarcirkelen og De Syv Søstre
Hurtigruten sejler i dag langs den flotte Helgelandskyst, som består af et utal af holme, frodige landbrugsområder og stejle klippevægge, der er værd at stå tidlig op for at opleve. Det er den sidste dag på turen nord for polarcirklen, og Hurtigruten forlader det arktiske område for denne gang. Det fejres med en ceremoni på dækket for dem, der er interesserede. Vi sejler forbi de syv søstre, der også har tilknytning til fjeldet Torghatten, hvor der medfølger en saga om fjeldene. Hurtigruten sejler også tæt på øgruppen Vega, der er på UNESCOs liste over verdens kultur og naturarv, inden skibet ankommer til Sandnessjøen.

Dag 5 (11). Trondheim og Kristiansund
Hurtigruten lægger til kaj i Trondheim, så I har en mulighed til at opleve Trondheim til fods eller tage med på en af udflugterne. Det tager ca. 20 minutter at gå ind til byen. Besøg f.eks. Nidarosdomen, hvor tre dronninger og syv konger er blevet kronet. Det er Skandinaviens største middelalderbygning. Vi sejler ud af Trondheimsfjorden, der er 170 km lang og op til 25 km bred. Langs kysten ser vi, hvor vigtig fiskeri har været og fortsat er for de norske kystsamfund. Hurtigruten sejler videre til Kristiansund, hvor den spektakulære Atlanterhavsvej også kan opleves. Kristiansund regnes som Norges hovedstad for tørret torsk "klippfisk", som er den vigtigste norske eksporthavn for tørfisk.

Dag 6 (12). Bergen
Den imponerende rundrejse langs Norges kyst afsluttes, når Hurtigruten lægger til kaj i Bergen igen. Tag dine minder med hjem om verdens smukkeste sørejse og dine oplevelser ombord.

NB! Bemærk at det er en 6-dages rejse, men på oversigten står der fra 7-12, fordi returrejsen fra Kirkenes til Bergen er en del af en rundrejse. Dagene vil også afspejle sig i koderne for udflugterne.

Skib og kahytter

down v arrow

Hvilket skib du sejler med er afhængig af afrejsetidspunktet. Du kan læse mere om Hurtigrutens skibe her og se alle kahytskategorierne her. De mest populære kahytskategorier er følgende: 

  • Uspecificeret indvendig basic (USPI):
    Enkeltsenge, den ene kan laves til en sofa (nogle med køjesenge). Ligger på de midterste / nederste dæk. Der er intet vindue. Vælg denne, hvis du kun tænker at benytte kahytten, når du skal sove. Kahytsnummer og placering tildeles ombord.
  • Uspecificeret udvendig basic (USPT/UNT):
    Enkeltsenge, den ene kan laves til en sofa (nogle med køjesenge). Ligger på de midterste / nederste dæk. Der er vindue/koøje, men der kan være begrænset/ingen udsigt. Vælg denne, hvis du kun tænker at benytte kahytten, når du skal sove. Kahytsnummer og placering tildeles ombord.

Black Week-tilbud

down v arrow

Rejs 2 betal for 1 på udvalgte datoer i perioden 1. december 2024 til 20. april 2025. Bestil senest d. 2. december 2024
Rabatten er allerede fratrukket de priser, som vi viser herunder.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Kirkenes - Bergen | Black Week tilbud
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejsers nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • 6 dages sejlads med Hurtigruten i kahytskategori efter eget valg.
  • Helpension (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Te, kaffe og wifi (kun ved "select"-kahytter) 

Ikke inkluderet:

  • Fly tur/retur
  • Transfer 
  • Udflugter
  • Drikkevarer
  • Afbestilling/rejseforsikring

Mulige tilkøb:

  • Fly tur/retur - Vi hjælper gerne med at lave det til en samlet rejse. Gør venligst opmærksom på dette inden bestilling, hvis det ønskes.
  • Transfer til/fra lufthavn i Bergen og Kirkenes
  • Udflugter - find udflugtsprogram her
  • Hotel i Bergen eller Kirkenes - Gør venligst opmærksom på dette ved bestilling, hvis det ønskes.
  • Kahytsnummer mod tillæg (med forbehold for tilgængelighed)
  • Afbestilling/rejseforsikring.

Det er muligt at kombinere med Hurtigrutens ambassadørrabat.

Bemærkninger:
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. Af denne grund er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke Hurtigrutens procedurer, og hvordan de specifikke sager håndteres.

Hurtigruten forbeholder sig ret til at nægte ombordstigning for rejsende, der ikke opfylder de gældende regler for hvert land under sejladsen på tidspunktet for ombordstigning.

Læs mere om Hurtigrutens praktiske oplysninger vdr. praktisk information

Hurtigrutens fleksible prissystem:

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Hurtigrutens priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængigt af måned, afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne ved anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:
Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

Se alle vores rejser med Hurtigruten langs Norges kyst her.

Gå til toppen af siden