Loading...

Kap Verde

De små afrikanske øer, som byder på store oplevelser

Tag til Kap Verde og oplev Afrikas unikke grønne bjerge og landets spændende kultur. Der er mulighed for at kombinere både aktivitet og afslapning på din ferie. 

Velkommen til Kap Verde: Det grønne forbjerg

Kap Verde er en øgruppe, som ligger ud fra Afrikas vestkyst. Det er et lille selvstændigt land, der har et velfungerende samfund – bedre end de fleste udviklingslande. Kap Verde øerne er alle dannet ved vulkansk aktivitet og byder på en yderst varierende natur. Navnet Kap Verde betyder ”grønt forbjerg”, som er karakteriseret ved grønne bjergsider, bananer i lange baner, kaffeplanter på store marker, majestætiske og ufrugtbare bjerge med utrolig flotte udsigter. 

Kap Verdes motto er ”Ingen stress på Kap Verde”, og dette afspejler sig i en meget venlig, afslappende og imødekommende befolkning. Landet har stor fokus på turisme og gæstfrihed, da turismen er landets største indtægtskilde. Derudover er flyvetiden til Kap Verde ikke så lang og slem, som man måske kan frygte. Med afgang fra København og med kun 1 mellemlanding undervejs lander du på Kap Verde på ca. 8 timer. Mere direkte bliver det ikke, og der er rig mulighed for en afslappende start på ferien, hvor du kan hygge dig med film, snacks og nyde familiens selsskab i flyet. 

3 gode grunde til at tage på vandreferie på Kap Verde

  • Vejret på Kap Verde er perfekt til en vandreferie. Med det både behagelige og stabile klima med en gennemsnitstemperatur på 23 grader, er der ca. 250 solskinsrige dage om året, hvorfor der er garanti for en dejlig solrig ferie.
  • Glæd dig til naturskønne oplevelser lige fra frodige, grønne skove med banantræer, kridhvide sandstrande med turkisblåt vand til golde og majestætiske bjerge.
  • Kap Verde byder ikke mindst på en spændende kultur med aner fra både Portugal og Afrika, du bestemt ikke må gå glip af at opleve.
Læs mere
View as Grid List

1 Item

per side
Kap Verde - gruppevandreferie med dansk vandreleder

Tag med til modsætningernes paradis, hvor grønne bjerge, søde bananer og velduftende kaffeplanter møder stejle klippesider, utæmmet landskab og tørre marker, der venter på regn. 

  • Ingen dato sat
  • 11 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Fly fra København
Pris på forespørg

3 smukke destinationer du kan opleve på din vandreferie på Kap Verde

Pico Antonia

Gå ikke glip af at nyde synet af Santiagos højeste bjerg, nemlig Pico Antonia, der rejser sig hele 1394 meter over havets overflade. Santiago er hovedøen på Kap Verde og har et meget varieret landskab med både goldt og frodigt og grønt landskab. Pico Antonia er skabt af vulkaner og blev formet for ca. 2-3 millioner år siden. Det er en del af det beskyttede område Serro do Pico de Antónia Natural Park og er blevet identiciferet til at være et yderst vigtigt område til at bevare forskellige fuglearter. 

Paul-dalen

I det nordøstlige hjørne af øen Santo Antão gemmer der sig fantastiske og naturskønne udsigter over Pauldalen og ned mod kysten. Her blomstrer der, i modsætning til resten af øen, af frodighed, liv og lokale, produktive mennesker. Det er derfor med god grund, at Pauldalen også bedre er kendt for det grønne paradis. Her bliver der dyrket alt lige fra kaffe, majs, bananer, papaya og massevis af sukkerrør. Glæd dig ikke mindst til at se de mange små huse i dalen, der er traditionelle med tage af sukkerrør.

Mindelo

Denne hyggelige by på øen São Vicente er bestemt et besøg værd. Mindelo ligger lige ned til den hyggelige havn, Porto Grande i den halvmåneformede bugt. Byen er omgivet af forrevne bjerge og er yderst skøn og charmerende. I byens centrum finder du talrige af hyggelige gader, markeder, fantastiske kunstnere og ikke mindst en hyggelig atmosfære. Derudover er Mindelo kendt for farvestrålende karnevaller, der har rødder fra portugisisk traditioner. 

5 sjove fakta om Kap Verde

  1. Kap Verde har kun ét indfødt dyr, nemlig den langørede flagermus. 
  2. Kap Verde var en ubeboet ø indtil det 15. århundrede, hvor portugiserne var de første til både at opdage og kolonisere øen. 
  3. Den mest populære nationale drik på Kap Verde er den såkaldte Grog, som er en sukkerrørsbrændevin. Den bliver fremstillet og produceret på øen af lokale landmænd.
  4. Både Charles Darwin og Christopher Columbus besøgte Kap Verde på deres rejser i henholdsvis 1832 og 1498. 
  5. Kap Verde har en af Afrikas mest stabile og demokratiske regeringer.

Alternativer

Hvis du er på udkig efter et alternativ til Kap Verde, kan vi anbefale dig at kigge nærmere på vores mange andre fantastiske vandreferier til lige så naturskønne destinationer. Vi kan eksempelvis anbefale en vandreferie til Madeira, Vietnam eller Italien.   

 

Customer Questions
No Questions