Masser af perler i og omkring Adriaterhavet
Kroatiens vestlige grænse ligger ud til Adriaterhavet, hvor der også ligger en række øer, der hører til landet. Kroatiens kyststrækning udgøres af området kaldet Dalmatien. Ud over fastlandets kyststrækning hører øerne i Adriaterhavet også til området.
Den største by i Dalmatien er Split, som også er den næststørste by i hele Kroatien. 27 kilometer vest for Split ligger den historiske havneby Trogir. En anden interessant by i området er Zadar, som er den by i Kroatien, der har været beboet i længst tid uden afbrydelser. Byen danner i dag historisk centrum for Dalmatien og er en af de mest populære turistdestinationer i Kroatien.
En anden meget populær destination i området er byen Dubrovnik, som ligeledes ligger ved Adriaterhavet. Interessen for byen er ikke blevet mindre siden tv-serien Game of Thrones gjorde sit indtog over hele verden. Dubrovnik er byen bag seriens King’s Landing, så hvis du har set serien, ved du, hvor fantastisk naturen er her.
Der ligger en masse øer i Adriaterhavet, hvoraf den største er Istrien, som i virkeligheden er en halvø. Her ligger byen Pula, hvor du finder det fantastiske Pula Amfiteater, der har stået siden midten af det første århundrede før vores tidsregning. Teateret er det største og bedst bevarede byggeri i Kroatien.
Lad Ruby Rejser vise dig Kroatiens skjulte skatte
Hvis du er til aktive ferier, er Kroatien en oplagt destination. Vi tilbyder rejser i mange forskellige former, så du kan opleve det skønne land på dine præmisser.
Træd selv i pedalerne på et cykelkrydstogt eller en cykelferie i Kroatien, eller skift landjorden ud med vand på en af vores kajakrejser, sejlbådsferier eller krydstogter. Du kan også udforske landets fantastiske natur, spændende mad og fængende kultur til fods på en af vores vandreferier.
Uanset hvordan du bevæger dig rundt, vrimler det med fantastiske oplevelser for alle. Du bestemmer selv, om der skal være fokus på natur, kultur, mad, afslapning eller noget helt femte – du kan naturligvis også sammensætte en ferie, der byder på lidt af det hele. En ting er helt sikkert: en hvilken som helst ferie i Kroatien vil give dig fantastiske minder med hjem, så tag fat i os, hvis vi skal hjælpe dig med at arrangere din næste rejse, eller hvis du har spørgsmål til noget i forbindelse med bestilling eller andet.
Vores fornemste opgave er at gøre det så nemt som muligt for dig at komme på den perfekte rejse til Kroatien, så vi er altid klar til at svare på spørgsmål og dele ud af vores erfaringer fra destinationerne – både før du rejser, og mens du er afsted.