INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Flodbådsferie på Canal du Midi

Sejlerfaring ikke nødvendig

Nyd en afslappende bådferie på skønne Canal du Midi, som fører dig gennem Sydfrankrigs solmættede vinmarker og maleriske landsbyer. Turen er inklusiv dansk turleder i førerbåden. 

7.998,00 kr
In stock
Travel Code
FO-001
Det kan du glæde dig til

Beliggende i Frankrigs mest vinproducerende region, Lanquedoc, er Canal du Midi et af de mest populære områder for flodbådssejlads i Frankrig. Langs Canal du Midi finder du smukke slotte, vinmarker og hyggelige landsbyer, der bare venter på at blive udforsket. Dertil er lækker gastronomi, spændende kultur og masser af muligheder for afslapning med til at sætte prikken over i'et på den perfekte flodbådsferie i det sydfranske. Gå fx på opdagelse i den imponerende befæstede middelalderby Carcassonne, smag på den lokale ret Cassoulet eller nyd et besøg på en af vingårdene Domaine Gayda og Château de Paraza.

På en flodbådsferie bor du på en flodbåd, som du helt selv sejler. Der kræves ingen sejlerfaring, så alle kan være med. Afslapning, kvalitetstid og hyggeligt samvær er i fokus, og ferieformen er derfor perfekt til både familier, par og vennegrupper, der ønsker at skabe skønne rejseminder sammen. Nyd de hyggelige aftenstunder, hvor du kan beundre en smuk solnedgang på dækket med et glas vin fra den lokale vinhandler eller en forfriskende sodavand på dækket. På dækket kan du sidde til langt ud på natten og nyde den sydfranske stemning, de lune temperaturer og måske et spil kort med selskabet ombord. 

Båden sejler i et roligt tempo, hvilket gør denne rejseform ideel for børnefamilier. Der er ligeledes masser at se undervejs, så folk i alle aldre føler sig godt underholdt undervejs. Det står dig frit for, om du i løbet af dagen vil følge førebåden eller sejle i dit eget tempo, og du bestemmer selv, hvor og hvornår du vil stoppe op og udforske noget nærmere. Til aften mødes du med førerbåden og de andre deltagere på turen ved aftalte lokationer.


Sejlrute

Vi sejler one-way mellem Castelnaudary og Port Cassafières. 

Afrejserne d. 1. juli og 6. september sejler vi fra Port Cassafières til Castelnaudary.
Afrejserne d. 8. juli og 13. september sejler vi fra Castelnaudary til Port Cassafières.

Sejlrute, Flodbådsferie på Canal du Midi

Flodbådsferie på Canal du Midi

Den historiske og UNESCO-beskyttede Canal du Midi opvarmes af sydens sol det meste af året og er den perfekte destination for en flodbådsferie med både familie og venner.

Sluser og Broer:
Alle sluser er elektroniske og gratis at benytte. Nogle er automatiske, men de fleste er bemandede. Om sommeren har sluserne åbent fra kl. 09.00-19.00 med middagslukket mellem ca. 12.30-13.30.

Indkøb: 
Åbningstider er generelt mellem  08.30 - 12.30 og 16.00 - 19.00. Nogle butikker er lukket på søndage, andre på mandage.
Ved start ved Castelnaudary vil der være mulighed for indkøb.
Port Cassafières er blot en havn og ikke en by. Nærmeste indkøb ligger derfor 7 km derfra og dernæst efter 10 km. 
Herudover kan de lokale markeder betegnes som en institution i sig selv, og de fleste byer har en ugentlig markedsdag. Der er derfor rig mulighed for at eksperimentere med de friske grøntsager og franske specialiteter i køkkenet på båden.

Restauranter: 
Nogle restauranter lukker mellem frokost og aftensmad, og de fleste holder også lukket en dag om ugen. 

Bådtyperne

Le Boat Clipper - maks. 6 personer

Clipper er en båd af meget høj standard med god plads til 4 personer og med mulighed for 2 ekstra sovepladser i salonen. Med 2 en-suite dobbeltkahytter beliggende i hver sin ende af båden er Clipper oplagt til både 2 par eller børnefamilien. Den store lyse salon er perfekt til hyggeligt samvær og har direkte adgang til dækket.

Le Boat Clipper

Standardudstyr i Clipper:

  • 2 styrepladser, luftventilation, varmeanlæg, elektriske toiletter, tv med dvd-afspiller
  • Senge (længde: 2 m), puder, dyner og sengetøj
  • Fuldt udstyret køkken med køleskab(e), gasovn, komfur, tallerkner og køkkenredskaber 
  • Håndklæder (ikke store badehåndklæder) og viskestykker
  • Radio med CD-afspiller, kanalkort, brugervejledning i båden samt diverse turistbrochurer
  • Sikkerhedsudstyr: redningskrans, redningsveste, bådshage, fendere og lille førstehjælpskasse
  • Bord, stole og parasol til soldækket samt dækudstyr: fortøjningspløkker og hammer, moppe, spand og tovværk
  • Badeværelse med varmt vand.
Le Boat Clipper Le Boat Clipper


Le Boat Calypso - maks. 8 personer

Calypso er en usædvanlig rummelig båd og udstyret med alle de nyeste idéer og udstyr. Båden har 3 dobbeltkahytter med enkeltsenge, som kan laves om til dobbeltsenge, 2 badeværelser, en stor salon forrest med mulighed for 2 ekstra sovepladser samt et stort soldæk øverst. Fra salonen er der direkte adgang til fordækket med siddepladser, og badeplatformen bagerst er i fuld bredde med indstøbte trin, der giver nem adgang til kajen.

Le Boat Calypso

Standardudstyr i Calypso:

  • Bovpropel, 2 styrepladser, landstrøm, luftventilation, varmeanlæg, elektriske toiletter, tv med dvd-afspiller
  • Senge (længde: 2 m), puder, dyner og sengetøj 
  • Fuldt udstyret køkken med køleskab(e), gasovn, komfur, tallerkner og køkkenredskaber
  • Håndklæder (ikke store badehåndklæder) og viskestykker 
  • Radio med CD-afspiller, kanalkort, brugervejledning i båden samt diverse turistbrochurer
  • Sikkerhedsudstyr: redningskrans, redningsveste, bådshage, fendere og lille førstehjælpskasse
  • Bord, stole og parasol til soldækket samt dækudstyr: fortøjningspløkker og hammer, moppe, spand og tovværk 
  • Badeværelse med varmt vand.
Le Boat Calypso Le Boat Calypso


Le Boat Salsa - maks. 10 personer

Med 2 kahytter med dobbeltsenge, 2 kahytter med enkeltsenge, som kan laves om til dobbeltsenge, samt 2 badeværelser er Salsa den perfekte båd til de helt store grupper. Båden har en stor salon med mulighed for opredning til 2 personer samt et stort øvre soldæk, så her er masser af plads til både familie og venner.

Le Boat Salsa

Standardudstyr i Salsa:

  • Bovpropel, 2 styrepladser, landstrøm, luftventilation, varmeanlæg, elektriske toiletter og parasol
  • Tv med DVD-afspiller kan lejes på nogle baser
  • Senge (længde: 2 m), puder, dyner og sengetøj
  • Fuldt udstyret køkken med køleskab(e), gasovn, komfur, tallerkner og køkkenredskaber
  • Håndklæder (ikke store badehåndklæder) og viskestykker 
  • Radio med CD-afspiller, kanalkort, brugervejledning i båden samt diverse turistbrochurer
  • Sikkerhedsudstyr: redningskrans, redningsveste, bådshage, fendere og lille førstehjælpskasse
  • Bord og stole til soldækket samt dækudstyr: fortøjningspløkker og hammer, moppe, spand og tovværk
  • Badeværelse med varmt vand.
Le Boat Salsa Le Boat Salsa
Bestil

1 person. I delebåd - Pris per person

Fra 12.798,- DKK

2 personer. I delebåd - Pris per person

Fra 10.498,- DKK

2 personer. Med Clipper - Pris per person

Fra 15.998,- DKK

3 personer. Med Clipper - Pris per person

Fra 12.798,- DKK

4 personer. Med Clipper - Pris per person

Fra 10.498,- DKK

5 personer. Med Calypso - Pris per person

Fra 9.898,- DKK

6 personer. Med Calypso - Pris per person

Fra 8.998,- DKK

7 personer. Med Salsa - Pris per person

Fra 8.498,- DKK

8 personer. Med Salsa - Pris per person

Fra 7.998,- DKK
Praktiske Informationer
Prisen inkluderer: 
  • Fly København - Montpellier tur/retur
  • Transfer til/fra båden
  • Bådforsikring
  • Brændstof
  • One-way-sejlads
  • Cykel til hver anden person per båd
  • Startpakke med morgenmad den første dag
  • Rengøring
  • Sengetøj og håndklæde
  • Dansk turleder.

Ikke inkluderet i prisen: 

  • Mad
  • Havnepenge (ca. 10 € per dag).

Bemærk:

  • Der er en rabat, hvis du vælger at køre selv.
Sejlrute:

Uge 27: Envejs-sejlads fra Port Cassafières til Castelnaudary
Uge 28: Envejs-sejlads fra Castelnaudary til Port Cassafières

Uge 37: Envejs-sejlads fra Port Cassafières til Castelnaudary
Uge 38: Envejs-sejlads fra Castelnaudary til Port Cassafières


Minimumstilslutning:

Rejsen gennemføres kun ved minimum 12 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – Vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden