INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Krydstogt til eksotiske Caribien

Højtstående sol og uforglemmelige oplevelser

Tag på opdagelse i det smukke Caribiske Øhav, hvor du bl.a. besøger Miami, Bahamas og St. Thomas. Nyd hvide sandstrande, azurblåt hav og skibets lækre faciliteter. Rejsen er med dansk rejseleder.

In stock
Travel Code
CRU-202
Det kan du glæde dig til

På denne rejse oplever du flere eksotiske drømmedestinationer i det Caribiske Øhav. Rejsen starter med to overnatninger i Floridas folkerige by Miami. Her er der mulighed for at få slappet af og gå på opdagelse i byens liv og fantastiske stemning før krydstogtskibet boardes og rejsen for alvor begynder.

På krydstogtet kommer du til at opleve nogle af Caribiens sande perler. Du besøger eksotiske Basseterre på øerne Sankt Kitts og Nevis, der er kendt for sine sukkerraffinaderier, samt byen Charlotte Amalie på den smukke ø Sankt Thomas, der har rødderne solidt plantet i den danske historie. Du når også forbi de kridhvide strande på Bahamas, inden turen afsluttes ved den livlige havnepromenade i byen Fort Lauderdale i Florida.

På krydstogtskibet er der absolut intet, der mangler, og faciliteterne er helt i top. Her er utallige muligheder for underholdning og aktiviteter for alle.

Rejseplan
Dag Lokation Ankomst Afgang
1 Ankomst Miami  15:10 -
2 Miami Beach - -
3 Start på krydstogt. Fort Lauderdale, Florida 16:30 -
4 Til søs - -
5 Til søs - -
6 Basseterre, St. Kitts og Nevis 08:00 17:00
7 Charlotte Amalie, St. Thomas 07:00 16:00
8 Til søs - -
9 Cococay, Bahamas 10:00 19:00
10 Fort Lauderdale, Florida. Hjemrejse  06:15
11 Hjemkomst
Dagsprogram

Dag 1. Ankomst i Miami
Ankomst i Miami Beach. Slap af på hotellet eller udforsk Miamis storbystemningen og spændende byliv. Her kan et visit til Little Havana anbefales, og derudover kan en af de mange spændende caféer og/eller restauranter besøges.


Dag 2. Miami Beach
Efter en god nats søvn og en lækker morgenmad på hotelIet kører vi i bus til Dolphin Mall med over 240 outlet-mærkevareforretninger, biografer og et stort antal restauranter. Der er rig mulighed for at gøre nogle gode julegavekøb. I den farverige by findes også adskillige andre shoppingcentre, strande, imponerende bygninger, alsidige kulturer og meget meget mere - det bliver ikke kedeligt. Sidst på dagen kører vi tilbage til hotellet, og du kan derefter nyde Miamis aftenliv på egen hånd.


Dag 3. Fort Lauderdale og krydstogtstart
Efter en god morgenmad på hotellet, er det sidste chance for at suge Miamis gode stemning til sig, inden krydstogteventyret starter med afgang fra Fort Lauderdale i Florida. Vi kører til krydstogthavnen, hvor vi bliver checket ind og derefter venter en dejlig buffet ombord på skibet. Efterfølgende tager vi en samlet rundtur på det kæmpestore skib, så vi kan lære det bedre at kende. Aftenen vil blive brugt til søs, hvor der er rig mulighed for at blive endnu mere bekendt med skibet og dets mange fantastiske faciliteter og muligheder for underholdning og afslapning.


Dag 4. Til søs
Nyd hele dagen ombord på krydstogtskibet, hvor der for alvor er mulighed for at benytte sig af de gode faciliteter. Hop i poolen på dækket eller tag en tur i jacuzzien, tag et dansekursus, oplev et af de spændende liveshows eller prøv en vinsmagning. Her er utallige muligheder for at få en dejlig dag, lige som du ønsker den.


Dag 5. Til søs
Dagen i dag foregår igen til søs og det er muligt at prøve nogle af de spændende aktiviteter, du ikke fik prøvet igår. Du kan også nyde solen og de evigt smukke udsigter fra skibsdækket.


Dag 6. Basseterre, St. Kitts og Nevis
Vi ankommer til Basseterre, der er hovedstaden på de smukke øer Saint Kitts og Nevis, og som har over 13.000 indbyggere. Byen blev grundlagt  af franskmændene i 1627 og er landets handelscentrum med sine mange raffinaderier for sukker. Området har massevis af spændende aktivitetsmuligheder med bl.a. udforskning af et gammel fort, vandring på en vulkan eller en tur med en gammel togbane. Hvis ikke dette er sagen, er afslapning på stranden også en mulighed.


Dag 7. Charlotte Amalie, St. Thomas
I dag ankommer du til den smukke ø, St. Thomas i øgruppen Jomfruøerne – der tidligere var kendt som de Dansk Vestindiske Øer. Du lægger til i hovedstaden, Charlotte Amalie, der fik sit navn i 1691 efter den danske Kong Christian 5.’s kone. Byen har da også den dag i dag mange spor fra danskertiden – bl.a. mange danske gadenavne og den populære seværdighed Fort Christian. Byen har et hav af aktivitetsmuligheder. Udforske de historiske bygninger som Fort Christian eller Blackbeard’s Castle eller udnyt havets perfekte forhold for snorkling, dykning og andre slags vandsport.


Dag 8. Til søs
Endnu en dag til søs, hvor du kan nyde de smukke udsigter og skibets lækre faciliter.


Dag 9. Perfect Day Cococay, Bahamas
I dag skal dagen tilbringes i et vaskeægte krydstogtparadis – nemlig Royal Caribbeans private ø i Bahamas: Perfect Day at CocoCay. Her er aktiviteter for alle, og du kan prøve kræfter med både Nordamerikas højeste vandrutsjebane, en tur i luftballon, snorkling i verdensklasse, en svømmetur i Bahamas' største ferskvandspool, vandsport og meget meget mere. Gør dig klar til en dag med fart, farver og fabelagtige udsigter.


Dag 10. Ankomst i Fort Lauderdale Florida og hjemrejse til Danmark
Eventyret lakker mod enden og du ankomst til Florida tidligt om morgenen. Her kan de sidste timer nydes i storbyen, før snuden atter vendes mod Danmark. 


Dag 11. Hjemkomst til Danmark

Skib og kahytter

På denne rejse indkvarteres du i den valgte kahytstype ombård på Royal Caribbeans skib Allure of the Seas. Allure of the Seas har vundet flere awards og priser, bl.a. for "Best Large Cruise Ship" og "Best For Entertainment" i 2017. Dette er ikke uden grund, da krydstogtskibet har nogle imponerende faciliteter, fantastiske liveshows og aktiviteter for alle. Skibet har bl.a. mange forskellige restauranter med alt fra gourmet til pizza, flere barer med forskellige temaer og udvalg, aktiviteter som klatrevæg, zip line, minigolf, skøjtehal, udendørs filmaftener, vandpark og meget meget mere. 

På dit ophold ombord på det lækre krydstogtskib har du følgende indlogeringsmuligheder:

  • Dobbelt indvendig kahyt
    Denne kahyt har intet vindue. Den er 13 m2 med to enkeltsenge, der kan sættes sammen til en dobbelt kingsize-seng. Der er desuden en sovesofa. Alle kahytter har privat badeværelse, hårtørrer, tv og radio. Maks 5 gæster i denne kahyt.

  • Dobbelt udvendig kahyt
    Kahyt på 16 m2 med havudsigt og to enkeltsenge, der kan sættes sammen til en dobbelt kingsize-seng. Der er desuden en dobbelt sovesofa. Alle kahytter har privat badeværelse, hårtørrer, tv og radio. Maks 3 gæster i denne kahyt. 

  • Dobbelt udvendig kahyt med balkon
    Denne kahyt er 17 m2 med to enkeltsenge, som kan sættes sammen til en dobbelt kingsize-seng. Der er desuden en dobbelt sovesofa. Alle kahytter har privat badeværelse, hårtørrer, tv og radio. Fra kahytten er der tilmed en balkon med havudsigt. Maks 5 gæster i denne kahyt.
Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Krydstogt til eksotiske Caribien
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Inkluderet i prisen:

  • Flyrejse t/r fra valgte lufthavn (se mulige lufthavne og eventuelle tillæg under ”Bestil”)
  • 2 overnatninger i Miami Beach inden på 3-stjernet hotel inkl. morgenmad
  • Al transfer mellem lufthavn, hotel og skib i Miami
  • Krydstogt i Caribien med skibet Allure of the Seas
  • Helpension, drikkepenge og alle afgifter
  • Fri adgang til skibets swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter & teater
  • Dansk rejseleder

Ikke inkluderet i prisen:

  • Arrangementer og udflugter
  • Drikkevarer, herunder kaffe, vand, øl, sodavand, vin, spiritus, minibar i kahyt og lign.
  • Spisning i specialrestauranter

Flyinformation:

  • Afrejse 1. november 2019
    - Fra Billund kl. 07.10 til Paris med ankomst kl. 09.10
    - Fra Paris kl. 10.10 til Miami med ankomst kl. 15.10  
  • Hjemrejse 10. november 2019
    - Fra Miami kl. 16.40 til Paris med ankomst kl. 07.15 +1
    - Fra Paris kl. 12.55 til Billund med ankomst kl. 14.40

Rejsedokumenter og forsikring:
På denne tur kræves det, at du har et pas, der er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

Du bør ligeledes sikre dig, at du har en rejseforsikring, der dækker hele verden, da du rejser udenfor Europa, hvor den danske sygesikring intet dækker - også selvom nogle af øerne tilhører europæiske lande. 

NB! Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere, der alle skal være tilmeldt senest 45 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser. Vi tager forbehold for ændringer i rejseprogrammet ved flyændringer eller uforudsete ting.


Bestiller du online, skal depositum betales med det samme.

Prisen kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatter. 

Flyrejse t/r fra valgte lufthavn (se mulige lufthavne og eventuelle tillæg under ”Bestil”)

Gå til toppen af siden