INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Cyperns mange ansigter

Cypern på kryds og tværs - Kulturrejse med dansk rejseleder

Med beliggenhed i det østlige Middelhav er det her Europa, Asien og Afrika mødes. Cypern er bygget af forskelligartede kulturer, som hver især har bidraget til øens spændende og til tider omtumlede historie.

In stock
Travel Code
KUL-CY-001

Det kan du glæde dig til

Velkommen til Cypern - Middelhavets smukkeste og mest solrige ø samt Afrodites opstandelsessted. Cypern har om noget andet land i Middelhavsområdet spillet en hovedrolle i historien. Øen har været under utallige herredømmer, som alle har sat deres spor, og den dag i dag er Cypern stadig delt i en græsk-cypriotisk del og en tyrkisk del. På denne rejse kommer vi ud i krogene af den dejlige ø og besøger bl.a. baglandets landsbyer, hvor de lokale fortsat lever af naturens goder. I den delte hovedstad, Nicosia, udforsker vi både det moderne syd og det gammeldags nord, inden vi forlader kysten for at gå på opdagelse i de naturskønne Troodos-bjerge, hvor cypriotisk vindyrkning har sin højborg.  

Dagsprogram

Dag 1. Ankomst:
Efter ankomst til Larnaca kører vi i bus til Limassol, hvor vi indkvarteres på et hotel ud til stranden. Limassol er Cyperns næststørste by og samtidig en by, hvor middelalderlige kvarterer og brostensbelagte stræder ligger side om side med skyskrabere og modebutikker i et forunderligt sammensurium af nyt og gammelt.

Dag 2. Limassol-kystens bagland – halvdagstur: 
Vores første besøg er uden for Limassol ved Kolossi-slottet, som er Cyperns mest imponerende middelalderbygning. Når vi krydser den lille vindebro til slottet, kan vi kigge efter ”velkomsthullet” i muren ovenfor, hvorigennem ridderne hældte kogende vand i tilfælde af ubudne gæster. Fra slottes 21 meter høje tårn kan vi nyde en fantastisk udsigt ud over områdets mange vinmarker og olivenlunde. Herefter fortsætter turen til den antikke by, Curium, som er berømt for sine vidunderlige græsk-romerske mosaikker. Her besøger vi også det storslåede teater fra det 2. århundrede e.Kr., som den dag i dag stadig bruges som eventsted. Udsigten herfra, over ruinerne og havet, er enestående! Næste stop er i landsbyen Episkopi, som ikke syner af meget og ej heller er nævnt i guidebøgerne. Men her ligger en fantastisk spændende have, ejet af den sprudlende Christos. I selskab med Christos slentrer vi en tur rundt blandt de mange urter og frugttræer. Næseborene fyldes med duftene af citron, timian, oregano og mange andre distinkte dufte, alt imens Christos passioneret fortæller om hans interesse for naturen og bæredygtighed. Inden vi tager afsked med den vidunderlige have, smager vi på ejerens, som i øvrigt er kok, hjemmelavede marmelade, og er vi heldige så afslører Christos måske sin hemmelige opskrift.

Dag 3. Pafos – heldagstur:
Vi besøger Pafos på Cyperns vestkyst. Første stop er ved den byzantinske kirke, Agia Paraskevi, fra det 9. århundrede. Herefter besøger vi Pafos’ største seværdighed, de imponerende Kongegrave – et monumentalt netværk af underjordiske grave hugget ud af kipper. Gravene er ca. 2.500 år, og da man stadig udgraver stedet, finder man løbende spor fra fortiden. Det siges, at den danske konge Erik Ejegod døde i dette område undervejs på et af sine mange korstog. Som en af de få danske konger blev Erik Ejegod ikke begravet i Roskilde Domkirke, men i stedet nær hans dødsleje i Pafos. Vi besøger også Dionysos-huset, hvor vi kan beundre de fantastiske mosaikker, der på smukkeste vis skildrer romerske legender og græsk mytologi. Der vil være tid på egen hånd, inden vi returnerer til Limassol.

Dag 4. Nicosia – den delte by – heldagstur:
Nicosia ligger direkte på grænsen mellem den dominerende græske del af Cypern i syd og den tyrkiske del i nord. Byen har gennem historien været arnestedet for Cyperns største konflikter, og der er også himmelvid forskel på de to bydele. Hvor syd er topmoderne med højhuse, shoppingcentre og kunstmuseer, er nord mere gammeldags med basarer, tehuse og minareter. Vi udforsker begge dele af Nicosia, hvilket er som at rejse mellem to verdener. Undervejs ser vi bl.a. de venetianske mure, Farmagusta-porten og Saint John's Katedralen fra 1662 med de smukke vægmalerier. Der bliver tid på egen hånd til en frokost i en af de hyggelige bydele. Husk pas!

Dag 5. Egne eventyr:
Dagen er fri til egne eventyr. Nyd en dag i Limassol, ved poolen eller langs Middelhavet på en af de gode strande. Mulighederne er mange.

Dag 6. Troodos – heldagstur:
Endnu en dag, hvor vi forlader masseturismens slagne veje og bevæger os væk fra kysten og ind på øen. I Troodos-bjergkædens smukke natur finder vi Kykkos-klosteret, som er Cyperns bedst bevarede kloster. Vi udforsker klosteret og det tilhørende museum, inden vi fortsætter ad en snoet rute kaldet ”krasochoria” på den sydlige side af Troodos. Vi kører gennem nogle hyggelige og ubeskriveligt smukke bjergbyer, som ligger som perler på en snor. Alt efter hvad tiden tillader, gør vi holdt i et par af byerne og nyder de skønne omgivelser, inden vi slutter dagen af med en lækker vinsmagning ved Omodos.  

Dag 7. Afrodite-vandring – 5 km:
I dag skal vi på en smuk vandretur i Afrodites fodspor. Ifølge legenden opstod Afrodite af skummet på havet ud for sydkysten ved klippen, som i dag kaldes for "Afrodites Klippe".  Hun steg i land på Cypern og har siden været gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed. Vi spadserer fra klippen langs kysten, forbi betagende vegetation og et utal af endemiske planter. Vi afslutter turen med en hyggelig picnic med cypriotiske specialister og vine.

Dag 8. Afrejse:
Tid på egen hånd inden vi kører til Larnaca, hvorfra vi flyver retur til Danmark.

Kort

Indkvartering

Vi skal bo på et dejligt hotel beliggende i grønne omgivelser ud til stranden på Limassolkysten med barer, restauranter og butikker i umiddelbar nærhed. Centrum af Limassol ligger desuden kun 4 km fra hotellet og kan nås med bus, som stopper ude foran hotellet. På Park Beach Hotel finder du en fin swimmingpool, sauna, fitnesscenter og en god restaurant, hvor der dagligt serveres morgen- og aftenbuffet. Værelserne er pænt indrettet med inspiration fra Middelhavet og udstyret med bl.a. bad, toilet, tv, gratis wi-fi, aircondition og balkon eller terrasse med delvis havudsigt. Ved ankomst til Cypern efter kl. 20 og afrejse fra Cypern efter kl. 20 vil der været et let måltid på ankomstdagen og middag på afrejsedagen.       

Transport

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider uge 36:

København → Larnaca             Kl. 15.50 - 20.45

Larnaca → København             Kl. 21.30 - 00.40


Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 36: Startdato 02.09.2023 varighed 7 nætter

Fra 9.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly Danmark-Cypern t/r
  • Bustransport jf. rejsebeskrivelse
  • 7 nætter i Limassol
  • 7 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Marmeladesmagning i Episkopi
  • Vinsmagning i Troodos-bjergene
  • Picnic efter Afrodite-vandring
  • Entré til alle nævnte besøg
  • Dansk rejseleder
  • Lokale guider, hvor påkrævet


Ikke inkluderet i prisen:

  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider ud over de beskrevne

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

 
 

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 18 personer og max. 38 personer, der skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden